Lidt historisk - den sidste heksebrænding i Danmark
Den sidste heksebrænding
Den 27. september 1692 startede sagen imod Anne Palles
ved Falsters Nørre herredsting.
Hun var en af 5 kvinder, som var blevet udlagt af en klog kone
som hed Karen, og var gift med Gregers Madsen i Lommelev.
Karen praktiserede på det meste af Falster,
og var indblandet i en sag om giftmord.
Hun mente, at Anne Palles var skyld i,
at herredsfogeden Morten Faxes kvæg
"styrtede bort og døde".
Anne og hendes mand havde tidligere boet
på den gård i Øverup, hvor herredsfogeden nu boede.
De var blevet "sat fra" gården,
fordi den skulle overtages af fogeden
og i forhøret siger Karen,
at da Anne flyttede, vendte hun sig i porten
"og pissede ind i gården, og da pissede Anne Palles al ulykke ind i gården".
--------------------------------------------------------------------------------
Set i historiens bakspejl
er der mange forskellige grunde til,
at det lige var Anne, som hekserimistanken kunne samles om.
Anne blev fængslet på Nykøbing Slot d. 31 august 1692, og forhørt af pastor Gregers Zimmer i Nykøbing
plus to andre præster.
Dét var ikke helt efter reglerne.
--------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag d. 27 september 1692 tilstod Anne,
at hun var en troldkone,
og havde givet sig til Fanden med liv og sjæl
- enten var det sket "for seks år siden",
eller for ca. 50 år siden,
Dengang havde hun været ca. 23,
og hun havde været gift med sin første mand,
Niels Palle, i 4 år.
Nu kom Fanden til hende i skikkelse af en sort kat.
Hun kaldte ham for "Puus", og han kaldte hende for "Annis".
--------------------------------------------------------------------------------
Hun tilstod også, at hun havde lavet forskellige heksekunster.
På retsmøderne forklarede Anne om sin Puus,
og om hvad hun kendte til heksemøde
og andre troldfolk rundt om på Falster.
--------------------------------------------------------------------------------
Den 2. november afsagde retten dom,
som senere gik til landstinget,
og tilstidst til Højesteret i København.
I Højesteret trak Anne sine tilståelser tilbage.
--------------------------------------------------------------------------------
Den 20. marts 1693 voterede Højesterets dommer
i Annes sag.
11 af de 17 tilstedeværende dommere dømte hende til bålet.
Flere mente, at underretternes domme måtte stå ved magt,
- hun havde jo selv tilstået.
Men der var også nogle,
der kom med forskellige kritikpunkter.
Selv om 6 af dommerne kun
ville dømme Anne som signekone,
endte sagen med,
at landsrettens dom - bålet - blev stadfæstet.
Anne Kruse, som var død under sagen skulle også brændes.
Karen fra Lommelev blev dømt til kagstrygning
og landsforvisning.
Abigael Nielsdatter blev frifundet, men alligevel landsforvist for sit onde rygte.
Herredsfoged Morten Faxe
- og den ene af landsdommerne - fik en påtale.
Morten Faxe havde glemt at skrive navnene på sine meddommere ved herredstinget.
--------------------------------------------------------------------------------
Efter dommen blev Karen og Anne sendt hjem til Falster.
Og dommen over Anne blev ændret lidt.
Kong Christian den Femte benådede hende
så hun slap for at komme levende på bålet.
Hun skulle halshugges først.
På henrettelsespladsen skulle der opstilles
en "støtte med en tavle".
Her skulle dommen og henrettelsesdatoen skrives
"med bogstaver",
til "afsky og forskrækkelse" for andre.
--------------------------------------------------------------------------------
Henrettelsen foregik den 4. april 1693.
Før hun blev halshugget og brændt,
fik Anne en halv potte vin.
Den kostede 8 skilling,
og blev - ligesom alle de andre udgifter
- opført i amtsregnskabet, som i dag findes på Rigsarkivet.
Kilde. Landsarkiver for Sjælland
--------------------------------------------------------------------------------
