Andre om Elaine Gottschall`s bog "Bryd den onde cyklus"....
Bryd den onde cirkel
en artikel af
Mik Aidt på Scdiet.org (sitet findes ikke mere).
Har kosten betydning for vores tarmes ve og vel? En canadisk diæt, der går ud på at undgå specifikke, sværtfordøjelige kulhydrater synes at kunne hjælpe folk, der lider af kronisk tarmbetændelse.
En konstant snerrende smerte i maven og underlivet. Træthed så man næsten ikke kan slæbe sig op af trapperne. 10-15 toiletbesøg om dagen - såvel som om natten - hvor en cocktail af luft, vand og blod sprøjter ud med en sådan voldsomhed at fem minutters rensning af toiletkummen og udluftning i hele lejligheden er påkrævet.
Feber i nattetimerne. Betændelsestilstanden i tarmene bliver kun værre og værre. For jo længere perioder, du tager prednison-medicinen i, desto mere har du brug for den og desto mindre synes den at dæmpe symptomerne - selvom pillerne ellers virkede glimrende de første par år. Måske kan du nikke genkendende til situationen? Her stod jeg i juli 1996.
Efter at have døjet med sygdommen Colitis Ulcerosa - kronisk betændelse i tyktarmen - i tre år måtte jeg give lægerne ret: Denne uhelbredelige sygdom udvikler sig langsomt men sikkert til et punkt, hvor den eneste løsning synes at være at skære den betændte tarm væk. Jeg var klar til indlæggelse. Men ikke parat til at noget kirurgisk indgreb skulle komme på tale.
I stedet begyndte jeg at søge informationer på Internet og fandt hundrevis af sider, der fortalte mig, at tarmbetændelse absolut ikke er hverken kronisk eller uhelbredelig.
Talrige personer på Internettet berettede om deres erfaringer med, at det har stor betydning for tarmenes sundhed, hvad man putter i maven - stik imod, hvad den danske lægestand mener at vide.
Jeg surfede mig sågar frem en canadisk bog om en "Specifik Kulhydrat Diæt", som har solgt over 260.000 eksemplarer og som hævder at kunne helbrede langt de fleste tilfælde af tarmbetændelse. Jeg bestilte bogen omgående og den dumpede ind af min brevsprække den 1. august:
"Breaking the Vicious Cycle" af biokemikeren Elaine Gottschall.
På nettet fandt jeg også en støttegruppe - en gruppe bestående af (på daværende tidspunkt) godt 60 mennesker fra hele verden, som alle følger diæten og skriver til hinanden om deres erfaringer.
Hjemmelavet yoghurt
Den "specifikke kulhydrat-diæt" følger to hovedprincipper.
For det første at du aldrig må spise noget, som er besværligt for dit tarmsystem at fordøje. Som for eksempel de fleste former for kulhydrater.
Hvis diverse madrester slipper ufordøjet gennem systemet, ender de nemlig som festmåltid for bakterier i bunden af dit tarmsystem, hvorefter bakteriernes affaldsprodukter begynder at irritere tarmvæggen i en sådan grad, at den efter længere tids påvirkning går i betændelsestilstand.
Bogen gennemgår meget omhyggeligt og på et videnskabeligt grundlag, hvilke fødeelementer et svækket fordøjelsessystem har svært ved at nedbryde.
Diætens andet hovedpunkt er, at du kan hjælpe din fordøjelse og medvirke til at "fortrænge" de skadelige bakterier ved at spise masser af hjemmelavet yoghurt. Vel at mærke: hjemmelavet, for den industrielt producerede yoghurt er ubrugelig i denne sammenhæng.
Hvis yoghurtbakterierne skal have tid til at mangfoldiggøre sig og fordøje al den naturlige mælkesukker, der findes i mælken, kræver det en gæringsproces på mindst 24 timer i 40 graders varme.
Mejerierne lader kun modningsprocessen stå på i fem-seks timer, før de betragter yoghurten som klar til levering.
Bogen giver opskriften på, hvordan man laver sin egen helsebringende yoghurt.
(Læs den her) (på Web.Archive.org)
Jeg har i mange år holdt mig fra mælkeprodukter, for jeg har kunnet konstatere, at mælk, fløde og smør giver mig udslet og bumser, så det kom som en overraskelse for mig, at forfatteren fik ret: Det er mælkesukkeret, som kroppen reagerer overfor - og når dette først er blevet fordøjet af bakteriekulturen, udebliver reaktionerne.
Kirurgernes arbejdsløshedskvotient
I Colitis Crohns Foreningen er det tilsyneladende et kontroversielt emne, at diæt skulle have nogen virkning på tarmsygdomme. Ikke desto mindre havde Torbjørg Hafsteinsdottirs et indlæg i efterårsnummeret af medlemsbladet for Colitis Crohns Foreningen i 1996, som handlede om kostens betydning for kronisk tarmbetændelse. Hun gav en stribe gode råd, som først og fremmest byggede på de erfaringer, man havde gjort sig på den klinik, hvor hun arbejder.
I modsætning til Torbjørg Hafsteinsdottirs erfaringsbegrundede kostråd giver Elaine Gottschall en biokemisk, molekylært og videnskabeligt begrundet liste over, hvilke fødevarer man skal undgå - og hvilke man kan sætte i stedet. Bortset fra det minder listen nu i øvrigt på mange punkter om Torbjørg Hafsteinsdottirs liste.
"Breaking the Vicious Cycle" er en bog, som enhver seriøs læge bør gøre sin Colitis- eller Crohn-patient opmærksom på. Hvis det da ellers er patienternes helbred og ikke omsætningen i medicinalvareindustrien eller kirurgernes arbejdsløshedskvotient, lægerne bekymrer sig om. (Vi taler om en sygdom, der omsætter for 20 milliarder kroner medicin og stomiposer om året på verdensplan.)
Hvis Elaine Gottschalls teori virkelig holder stik,
virker det grotesk, at man på hospitaler i Danmark råder sine Colitis- og Crohns-patienter til at spise meget spaghetti, kartoffelmos, havregrød og naturris - med den begrundelse at det "smører tarmen". Jo, det smører måske nok tarmen, men er samtidigt noget af det værste og mest kulhydrattunge mad, en tarmpatient kan indtage - ifølge Gottschall. For føden bliver ikke fordøjet.
Jeg siger ikke, at denne SCD kur kan løse alles tarmproblemer. Så langt fra. Der er meget, der tyder på, at colitis og crohns er ikke bare to, men mange forskellige sygdomme, der har mange forskellige årsager.
Jeg kan bare konstatere, at den - i løbet af kun seks-syv måneder - løste mine. Det føles som et personligt mirakel. Og såvidt Internettet giver indtryk af, har den reddet tusindvis af andre mennesker fra operationsbordet verden over.
Elaine Gottschall fortæller, at hun erfaringsmæssigt vil anslå, at diæten ikke har nogen virkning for 20-25 procent af alle tarmsygdomme.
Jeg holdt op med at tage medicin den 1. august 1996, da jeg startede kuren. Det er med andre ord ikke noget lægemiddels skyld, at jeg i dag er fuldstændigt symptomfri - for første gang i tre år. Og det ser ud til at holde. Jeg har ikke set noget til sygdommen i fire måneder nu - og krydser fingre for at den ikke pludselig dukker op igen.
Om jeg er "rask" med stort R vil jeg vente yderligere et par år med at udtale mig om. For selvfølgelig kan der komme tilbagefald - det er netop denne sygdom jo berygtet for.
Men kære danske læger; kom ikke længere og fortæl mig, at der ikke er en sammenhæng mellem kosten og kronisk tarmbetændelse. I mister jeres troværdighed!
Bryd den onde cirkel [2]
Et personligt efterskrift
Halvandet år efter jeg begyndte på "SCD" - diæten for specifikke, letfordøjelige kulhydrater - er jeg fortsat ovenud lykkelig for, hvad denne kur har betydet for mit helbred. Jeg har været fuldstændig rask og uden symptomer nu i 12 måneder.
Det er samtidigt gået op for mig, at den generelle omstilling, det har krævet for mig at leve efter lav-kulhydratdiæten,
også har en betydning. At begynde denne temmelig komplicerede diæt betyder nemlig langt mere end at man må ændre sine kostvaner.
Jeg har aldrig været typen, der brød mig om at stå mange minutter i et køkken. Men efter at jeg er startet på denne diæt er der blevet vendt op og ned på dét.
Faktisk synes jeg, at en af de vigtigste ting, diæten har lært mig, er at være lydhør overfor min krops behov og helbredstilstand - og ikke længere bare blindt sætte min lid til at lægernes medicin klarer ærterne... og så ellers fortsætte ræset deruda'. Diæten har gjort mig bevidst om, at jeg
selv må begynde at tage et mere fuldbyrdet ansvar for min egen sundhed - at jeg ikke kan overlade det til
hverken medicin eller en frelsende diæt alene.
Diæten er medvirkende til, at man begynder en ny form for disciplin i sit liv - og at der med den bør følge andre fornuftige ting for helbredet, der har med immunforsvarets generelle tilstand at gøre, såsom:
...at give sig tid til at fordøje maden i fred og ro efter et måltid,
...at være fanatisk med at passe sine sengetider - HVER nat - også i weekenderne,
...at der ikke længere er noget, der hedder "natmad", for tarmene har i høj grad et indbygget ur og det er indstillet til "hvile" om natten -
...og ikke mindst: at sundhed i høj grad handler om at få noget seriøs motion dagligt.
Tingene hænger sammen! På den slags områder har jeg bremset op i min ellers gennem 10-15 år meget stressede tilværelse.
Da jeg efter nogle måneder på diæt blev fuldstændig symptomfri - vel at mærke helt uden medicin - gik der ikke lang tid før jeg kom ind i en hektisk periode med masser af overarbejde til de små timer ud på natten lige før julen 1996 - og der gik kun nogle uger, før de første stiber blod viste sig igen i afføringen. Det blev hurtigt værre, kombineret med forkølelse og influenza - og i januar 1997 røg jeg ind i en trist tilbagefaldsperiode og måtte sågar igennem en øjeninfektion, (regnbuehindebetændelse) som sandsynligvis skyldes tarminfektionen...
Ikke videre opmuntrende i forhold til mine første fire måneders solstrålehistorie. Dog blev det ikke værre, end at jeg stadig kunne holde mig fri af medicinen og hospitalerne.
Så var det, at jeg - omsider vil nogle måske sige - lærte lektien og startede ovennævnte ændringer i min livsførelse.
En overgang var jeg således overbevist om, at effekten af SCD - de Specifikke Kulhydraters Diæt - ikke alene skyldtes kostændringerne, men også denne bevidsthed om ens eget ansvar for immunforsvarets tilstand.
I dag - efter at have været et år på diæten, efter at have været fuldstændigt symptomfri i fem måneder og efter at have været igennem indtil flere stressende perioder uden at have haft tilbagefald - hælder jeg mere til, at det alligevel først og fremmest er kosten, der har betydning. Ikke mindst den hjemmelavede yoghurt. Men derfor skader det absolut ikke at tænke lidt på sit immunforsvar iøvrigt, son anført ovenfor. (Læs et par gode generelle råd vedrørende hvordan du optimerer din fordøjelse her)
Jeg fortsætter diæten i mindst to år mere, før jeg vil føle mig overbevist med hensyn til hvorvidt den virkelig har helbredt mig.
Mange har spurgt mig, om ikke jeg synes det er en "barsk" diæt. Nej! Tværtimod, det er en udsøgt fornøjelse at spise "rene varer", mad man selv har tilberedt med ekstra omhu. Men tidskrævende - ja, det er den.
Bryd den onde cirkel [3]
Efterskrift nr 2, august 2000
Det er nu fire år efter at jeg startede diæten. Jeg har ikke noget nyt at tilføje. Jeg lever stadig efter diæten med stor glæde og i godt helbred. Har ikke rørt nogen form for medicin siden 1996.
Kommentar: Desværre eksisterer Mik Aidt's afdeling af
Scdiet.org ikke mere, men på Web.Archive.org findes fortsat
en kopi af den danske afdeling. Der er dog ingen garanti for, at arkivar-botterne har indekseret hele indholdet. Det er derfor ikke udelukket, at der kan mangle noget af det oprindelige indhold. Beklager.
