Fibromyalgi
Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret mange sikre objektive forandringer. Efterhånden er der dog ved at blive beskrevet ting, der er målbare og ændrede ved sygdommen. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den.
Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen.
Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed, problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.
Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at de psykiske forandringer kommer efter de andre, altså på grund af sygdommen.
Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, kronisk træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet ("løse led"), bindevævssygdomme, andre muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.
Noget kunne tyder på, at der bag fibromyalgi ligger en dårlig fordøjelse med en forstyrret tarmflora, der sammen med mangel på visse ting, fx svovl, til sammen kan medføre en utæt tarmslimhinde. Hvis maden så ikke nedbrydes ordentligt, især proteinerne (æggehvidestofferne), så kan der smutte små stumper af protein ind gennem den utætte tarmslimhinde og ind i blodet, hvor der så vil blive dannet antistoffer mod dem. Desuden virker nogle af de små stumper protein som peptider ¶ hormonlignende stoffer, der kan virke som exotoksiner ¶ giftstoffer ¶ for især nervesystemet.
Man har især mistanke til proteiner fra mælk og gluten fra hvede og andre kornsorter. Det er vigtigt at holde øje med, hvad man har spist og drukket, før symptomerne forværres. Det kan give et fingerpeg mod, hvad man ikke kan tåle. Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype, så man undgår ting i kosten, som ikke egner sig for en.
For at få tarmslimhinden tæt og fin igen er det godt at tage et tilskud af effektive mikroorganismer i form Vita Biosa (se evt.
www.biosa.dk ). Start med 25 ml et par gange dagligt i en måneds tid. Derefter fx en spiseskefuld dagligt.
Desuden virker svovl i form af methylsulfonylmethane ¶ MSM ¶ godt på tarmslimhinden og mod allergi. To gram to gange dagligt. Mere end 5 gram to gange dagligt har ikke nogen effekt. Det er et naturligt og totalt uskadeligt stof. Man kan købe det som teknisk pulver i helsekostforretninger, og det er fint både til udvortes (i cremer) og indvortes brug. Hvis man hellere vil have det som kapsler, så se nedenfor. MSM har også en selvstændig smertedæmpende funktion. Det er godt for brusk, ledfunktionen og bindevæv samt for tarmfunktionen mm. MSM kan købes som pulver, som tabletter til store hunde eller fra udlandet på fx
www.slidgigt.com
Behandlingen er ikke let. En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. En nyere undersøgelse har vist, at kombinationen af 20 mg fluoxetin ("lykkepillen" Fontex) om morgenen, og 25 mg amitriptylin (kendt som bla. Saroten, et af de "gammeldags" midler mod depression) er bedre end at give kun et af præparaterne. Før man forsøger dette, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum - hyperikum, også kaldet "den grønne lykkepille", fx Velzina eller Calmigen.
Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget. Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.
Små gåture, de kinesiske gymnastikformer Tai-Chi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt.
Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af B-vitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. En kombination af ingefær og en god dosis C-vitamin har hjulpet mange.
Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet, daghøjskoler og private diskussionsklubber.
Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre liv.
Musik er udmærket smertestillende. Mod smerter kan ingefær eller djævleklo, gerne som nævnt i kombination med C-vitamin, forsøges. Ved stærkere smerter en kombination af paracetamol og kodein.
Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.
Transkutan nervestimulation - TNS - hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et
TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp. Man kan også anvende den lille håndholdte Pain Gone R, der kan købes for 299 kroner hos Matas. Ved at trykke i den ene ende, dannes der en spænding på 16-18.000 volt, men næsten ingen strømstyrke (ampere), så det gør ikke ondt at bruge den. Man sætter spidsen mod de ømme punkter og trykker 25 gange hvert sted, og det kan man gøre så tit og ofte, som det er nødvendigt. Flere med fibromyalgi har haft meget glæde af at bruge Pain Gone.
Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes to hovedmuligheder:
Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 3131-1213.
Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.
Frederiksberg Hospital er det sted i landet, hvor der forskes mest i og vides mest om fibromyalgi.
En engelsk undersøgelse har bekræftet værdien af motion i behandlingen af sygdommen fibromyalgi. I undersøgelsen deltog 132 fibromyalgiramte, der blev tilfældigt fordelt til enten at få et individuelt tilpasset træningsprogram eller et stræk- og afspændingsprogram. Motionen bestod for det meste af gang i trædemølle og cykling på motionscykel, hvor deltagerne blev opmuntret til at øge mængden af motion så meget, som de kunne klare. Begge grupper mødtes i hold på 18 deltagere to gange om ugen i tolv uger. De blev alle oplyst om fibromyalgi og værdien af motion og fik hver uge en ny brochure med omtale af forskellige sider af deres sygdom. Deltagerne fortsatte med at tage deres medicin ved starten af studiet. De blev fulgt gennem et år, svarede på spørgeskemaer og blev undersøgt før behandlingen, lige efter afslutning af behandlingen og ved seks og tolv måneder.
Ved starten klarede deltagerne i motionsgruppen almindeligvis to motionsperioder med en varighed af seks minutter. Ved tolv uger klarede de to perioder på 25 minutter ved en intensitet, der fik dem til at svede let, mens de stadig let kunne snakke sammen i hele sætninger.
Sammenlignet med afspændingsgruppen havde motionsgruppen klart flere deltagere, der vurderede sig selv til at have fået det meget bedre eller rigtig meget bedre efter tre måneders forløb (24 ud af 69 mod 12 ud af 67). Den gavnlige virkning af motion holdt sig eller blev bedre efter et års forløb, hvor færre af motionsgruppens deltagere opfyldte kriterierne for fibromyalgi, og deltagerne havde også en større nedsættelse i antallet af ømme punkter og andre symptomer ved fibromyalgi.
Forskerne konkluderer, at foreskrevet gradueret motion er en enkel, billig og effektiv behandling for fibromyalgi. Det fremgår også, at den foreskrevne motion kan iværksættes i nærsamfundet af personlige trænere, der ikke har tidligere erfaring med behandling af syge mennesker. (Kilde: BMJ Vol 325, 27 july 2002: 185-87).
