Forstoppelse
Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.
I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning.
Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske med vel fungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med undersøgelse. I nogen af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.
Grov kost
Maven og tarmene skal have noget at arbejde med, ellers går de i stå. Derfor skal maden være grov og grøn. Fibrene eller slaggerne i maden stimulerer tarmbevægelserne og binder
desuden nogle af de skadelige fedtstoffer, hvorved man lettere undgår hjerte‑ og kredsløbssygdomme. De binder også galdesyrerne i tarmen, så de ikke smutter tilbage til blodet og leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Risikoen for kræft, overvægt og sukkersyge sættes også ned.
Det er godt for fordøjelsen at spise rå grønsager, der indeholder mange vigtige enzymer, som der er brug for i fordøjelsen. Kogning og stegning ødelægger enzymerne. Det er en god idé at tage tilskud af vegetabilske enzymer, fx Udo²s Ultimate Digestive Enzyme Blend, eller Digest Aide fra Golden Health (tlf. 4052 4015).
Transittiden, den tid der går mellem et måltid og kvittering af de ufordøjelige dele af det, er i Danmark tre døgn. I Afrika, hvor man naturligt spiser meget groft og grønt, er transittiden kun et døgn, og man kan blive helt misundelig, når man ser, hvad en afrikaner efterlader sig på jorden.
Fiberholdig morgenmad, rugbrød, grahamsbrød, grønsager af alle arter samt grød er god mad til tarmene.
Vand
Uden vand bliver vi tørre, både indvendig og udvendig. Ved vandmangel i kroppen trækker vi på vandreserverne i tyktarmen, hvorved afføringen bliver hård. Fiberholdig kost er også kun sund, hvis man drikker meget vand til. Behovet for vand er normalt to liter dagligt, men sveder man, må der mere til. For at sikre en daglig og god afføring er det en god idé at følge det gamle ayur‑vediske råd om at drikke et stort glas varmt vand på fastende hjerte. Vandet
skal være opvarmet koldt vand, ikke fra hanen. Vores mad indeholder også en hel del vand, men det må ikke medregnes i de to liter.
Motion
Bruger man sin krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger man sig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge.
Motion må gerne være fornøjelig, ellers får man ikke sat sig i gang. Dans og holdgymnastik er fx god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.
Tag dig tid ‑ hver dag!
Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.
Tryk rigtigt
Det er ikke godt for hverken tarm eller blodtryk at trykke, puste og stønne under besøget på ´affyringsrampen´. Lad først tarmen selv, og når refleksen går i gang, så kan du trykke lidt med for at understøtte den naturlige udtømning. Du kan også bruge akutryk for at stimulere din afføringsrefleks. Du kan fx trykke/massere på et punkt tre fingersbredder under din navle. Du skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Det anbefales at lægge sig i sengen under denne selvbehandling.
Den, der smører godt ‑ ‑
Den, der smører godt, kører godt! Ikke med mere fedt i maden, da det blot suges op i kroppen og sætter sig, men om nødvendigt med lidt smørelse nedefra. Ofte samles der en tør klump lige inden for lukkemusklen, og så kan det være svært at komme i gang. Et mini‑lavement eller klysma kan gøre underværker ved at smøre og ved at trække vand ind i afføringen. I sværere
tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat gøre underværker, og lavementer med saltvand kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring.
Tarmskylningsapparatet Clysmatic eller et tilsvarende kan være en god investering. Clysmatic kan købes hos fx Dragør Helse. Tlf. 3253 9401.
Ikke piske på tarmen
Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker man på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen "træt" og kan ikke så let virke af sig selv. Man må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger man på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, théer og svedsker mm.
Skal der lidt til, så er magnesia noget af det bedste, da det trækker vand ind i afføringen og derved letter udtømningen. Men sørg stadig for at drikke rigelig vand. En anden mulighed er Laktulose. Laktulose fremme væksten af sunde mælkesyrebakterier i tarmen, og det gør Molkosan og Brottrunk også.
Man kan også tage et tilskud af frysetørrede mælkesyre- bakterier, fx Idoform, som er kapsler med disse bakterier. Det tåles også af mælkeallergikere og mælkeintolerante. Ved forstoppelse skal man tage to kapsler to gange daglig. En anden mulighed er Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der sørger for, at tarmbakteriefloraen bliver sund og normal, og sygdomsfremkaldende bakterier og svampe undertrykkes. Vita Biosa er også godt for selve tarmslimhinden, og danner antioxidanter i stor stil.
Følg naturen
I særlig svære tilfælde kan lægen give tabletter, der stimulerer tarmbevægelserne, men det må normalt reserveres til sygdomstilfælde, efter at årsagen er klarlagt. Det er langt bedre at følge naturen ved at leve i overensstemmelse med den.
http://www.dr.dk/p4/sundhed/manus/uge17.shtml
