Mad - din mirakelmedicin
Den store opslagsbog om hverdagskost, som forebygger og kurerer sygdomme
Af Jean Carper
Kostens mirakel
For de fleste af os er mirakelmidler resultatet af farmaceutiske geniers lyse indfald - tryllekugler udtænkt i et laboratorium til helbredelse af alle vore lidelser, store som små. Men mange forskere er i stigende grad på jagt efter en helt anden slags midler, der blev skabt på denne klode for millioner af år siden. Disse midler stammer fra andre levende væsener og planeter. De er alt det, vi dagligt putter i munden, ofte uden at tænke over det.
Også disse midler er mirakelmidler - med en imponerende evne til at påvirke vores velbefindende. I det store perspektiv er det kun bittesmå mirakler, som disse stoffer i vores fødevarer uophørligt udfører inde i vore celler, uden at vi er klar over det. Men i de enkelte cellers liv er der tale om store mirakler, som for altid ændrer deres - og dermed vores - skæbne med deres samlede virkninger.
Hvem kan hævde, at det ikke er et mindre mirakel, at hvidløg kan dræbe kræftceller? At visse stoffer i spinat kan inddæmme og uskadeliggøre de vira, som ellers ville fremkalde livmoderhalskræft? At en upåagtet forbindelse i asparages og avocadoer i reagensglasforsøg blokerede for udbredelsen af det virus, der er skyld i vores tids største infektionstragedie - aids? At forbindelserne i kål kan være med til at afgifte kroppen for det tyvende århundredes luftforurening - en egenskab, som ikke var forudset på det tidspunkt, hvor planterne blev skabt? At bestemme forbindelser, udviklet af planterne for at forhindre deres egen ødelæggelse, bliver til frelsende engel i vore kroppe ved at forebygge de blodpropper, der følger af at spise for megen fedtholdig kost? At partikler, der frigøres ved fordøjelsen af planternes firberholdige væv, kan få vores lever til at sænke sin produktion af kolesterol? At kemiske stoffer fra planteriget kan trænge ind i hjernen og påvirke signaloverførslen mellem nervecellerne, så vores humør, erindringer, årvågenhed ændres - alt det, vi sætter pris på som en del af det at være menneske?
At spise er med andre ord ikke nogen ligegyldig begivenhed for de milliarder og atter milliarder af celler, vi består af. Forskere er for første gang i menneskets historie for alvor er gået i gang med at udforske kosten og kan vise os, at det at spise er af en enorm betydning - ja, et samarbejde med naturen, som kan fremme liv eller død. Men dette valg er mere og mere op til os selv, i takt med at nye videnskabelige opdagelser blotlægger den afgørende indflydelse, vores daglige kost har på vores udsigt til at få et langt og sundt liv.
Ny forskning viser, at kosten kan give os sundhed og styrke, befri os fra småskavanker og beskytte os mod livstruende sygdomme. Men den kan også gøre os syge og elendige.
Kosten kan fremme hjernens funktion og sætte vores humør i vejret. Den kan forsyne vores hjerner med ekstra elektrisk energi, så vi tænker hurtigere og fungerer bedre. Den kan dæmpe uro lige så effektivt som beroligende medicin, eller den kan gøre os sløve og skade koncentrationsevnen. Den kan redde os ud af en depression eller få os til at gå i panik. Kosten kan igangsætte skjulte angreb, der underminerer vores led og tilstopper vores blodkar - og den kan være med til at rette op på skaderne. Den type fødevarer vi spiser som børn eller teenagere, kan umærkeligt ændre hjernens kemi, så vi som middelaldrende bliver ofre for muskelødelæggende dissemineret sklerose eller som gamle kommer til at lide af Parkinsons sygdom.
Kosten kan fremkalde unormal celleaktivitet, der år senere kan vise sig som kræftsvulster. Omvendt kan kosten frigive stoffer, som bogstavelig talt opløser kræftfremkaldende kemikalier aller standser molekylære kædereaktioner, der breder sig i kroppen og ødelægger sunde cellers membraner, tilintetgør deres sunde genetiske apparat eller dræber dem. Selv når der er opstået abnorm cellevækst, der senere kan blive til kræft, kan kosten holde den i skak eller helt få den til at forsvinde. Og når vandrende celler fra en brystcancer er på jagt efter nye steder at slå sig ned og vokse, kan kostens udsendinge skabe en afvisende overflade, hvor kræftcellerne ikke kan få fodfæste.
Kosten kan derudover:
- hindre, at øjets linse bliver uklar, så der dannes stær i alderdommen
- holde luftveje åbne, så det er nemmere at trække vejret
- forny cilierne, de bittesmå, bevægelige hår i lungerne, som er med til at forebygge emfysem og kronisk bronkitis
- danne stoffer som fremkalder udbrud af kronisk ledegigt eller dæmper gigtpatienters smerter og hævelser
- både udløse hovedpine- og astmaanfald og forebygge dem
- styrke mavens modstandskraft mod mavesår
- lindre kløe, rødme og smerter ved psoriasis
- stimulere kroppen til at danne flere naturlige dræberceller og mere interferon, som modvirker infektioner
- angribe bakterier og vira lige så kraftigt som laboratoriefremstillede lægemidler
- helbrede diarrè hos spædbørn og forstoppelse hos gamle mennesker
- ændre immunsystemet, så forkølelse og høfeber ikke kan udvikle sig
Ved hjertesygdomme spiller kosten en hovedrolle. Kosten kan udløse destruktive processer, som tilstopper blodkarrene og gør dem stive - en glimrende grobund for dannelse af blodpropper, som får hjertemuskelvæv til at kvæles og dø. Omvendt kan kosten udløse en kemisk armada, som cirkulerer i blodbanen og afvæbner blodkarrenes fjender og endda fjerner en del af de skadelige aflejringer fra karvæggene. Kosten kan danne stoffer, der opløser blodpropper, fortynder blodet og sænker kolesterolmængden. Kosten kan fremme frigivelsen af insulin og styre stigningen i blodsukkermængden. Kosten kan udsende hormoner, der afspænder blodkarrenes vægge, så blodtrykket falder.
Kosten kan påvirke de såkaldte naturlige aldringsprocesser. Kosten kan kort sagt hindre, at kroppen brydes ned.
Der er næppe det sundhedsproblem eller den naturlige proces i kroppen, som ikke på en eller anden måde påvirkes af de ting, man putter i munden. Kosten er ved at indtage sin plads som en stærk medicin - medicin, man kan bruge til at forebygge og inddæmme al slags sygdom og til at opbygge ekstra mental og fysisk energi, livskraft og velvære. Kosten er det 21. århundredes nyopdagede mirakelmedicin.
"Folketro om kost er ikke bare folkeeventyr" - David Kritchevsky, Ph.D. Vistar Institute, Philadelphia
Fra urgamle myter til moderne medicin
Indtil for nylig regnede den moderne lægevidenskab ikke med den medicinske virkning af den daglige kost, men betragtede det som overtro, der ikke var videnskabeligt underbygget. Men nu griber konventionelle forskere i højere og højere grad tilbage til den gamle folkemedicins kostråd og anbefalinger i deres søgen efter lægemidler og modgift mo vore moderne sygdomme. Forskning i naturmedicin går frem med stormskridt.
Hvorfor vokser interessen for kostens medicinske aspekter netop nu? Hvorfor fortæller ansete forskningsinstitutioner som John Hopkins og Harvard vidt og bredt, at broccoli er fulde af kræftbekæmpende stoffer, og at man kan tilsyneladende effektivt forebygge slagtilfælde og hjertesygdomme ved at spise flere gulerødder?
Grunden er den, at videnskaben for første gang i historien kan vise, at det, vi spiser, er af største vigtighed for processerne på celleplan, hvor det virkelige mysterium og drama finder sted - hvor der hele tiden vindes eller tabes slag, som kan fremme sundheden og et langt liv eller føre til sygdom og død. Det er her, livet begynder og ender - i disse have af cellevæske og arvemasse og andet cellemateriale, hvor skæbnen kan afgøres af tilstedeværelsen af et bestemt enzym eller fedtsyre, der er dannet ud fra fødevaremolekylet.
Hvis man forstår, hvad der foregår i èns celler, ved man også, hvad der sker med ens sundhed. Kroppen er opbygget af omkring 60 billioner celler. Hver celle er et komplekst og respektindgydende miniatureunivers, som er skueplads for milliarder af kemiske reaktioner hvert minut livet igennem. Og hvad er bestemmende for de kemiske reaktioner i disse celler? Deres eneste energikilde er den næring, man giver dem. For første gang kan videnskaben nu måle, hvordan kosten fremmer sundhed eller sygdom på celleplan, og kan bekræfte den gamle folkevisdom om, at kosten faktisk har medicinske egenskaber.
Der er ingen tvivl om, at fortidens læger tyede til kosten som den grundlæggende kur mod sygdom. For nylig har John Potter fra University of Minnesota i et lægetidskrift redegjort for den måde, man i fortiden brugte kosten som medicin på: "I det gamle Ægypten kunne Plinius fortælle, at kål kunne helbrede hele 87 sygdomme, og at løg kunne kurere 28. Hvidløg blev betragtet som en hellig plante. Grøntsager fra korsblomstfamilien (kål og broccoli) blev først og fremmest dyrket til medicinsk brug og blev anvendt terapeutisk mod hovedpine, døvhed, giarrè, gigt og mavebesvær..... De gamle romere var overbevidst om, at linser kunne kurere diarrè og fremme et roligt temperament. Rosiner og druer havde mange medicinske anvendelser og indgik i oralt indtagne og inhalerede præparater, i lavementer og i salver".
Sidens civilisationens begyndelse har vi hentet vores medicin i skove, på marker og i haver. Det gør omkring 75 procent af verdens befolkning stadig. En sådan rigdom af menneskelig visdom bør ikke bare kastes over bord, siger James Duke, botaniker og specialist i lægeplanter ved det amerikanske landbrugsministerium. Efter hans mening, udgør det en vis garanti for et fødemiddels mulige virkning, at det i folkemedicinen regnes for virksomt mod bestemte sygdomme. Faktisk har en sådan anvendelse blandt almuen ført forskere på sporet af meget virksom medicin i planter, påpeger han. Mindst 25 procent af vores receptmedicin stammer fra planter, bl.a. taxol - et nyt og meget virksomt middel mod kræft.
Fortidens læger og healere, som brugte naturmedicin i behandlingen af sygdomme, stolede på deres egen erfaring og deres forfædres og stammefællers opsamlede viden. Naturligvis havde de intet kendskab til sygdomskim, de ikke kunne se, eller til hormoner, eller kolesterol eller til, hvordan smertestillende og antikoagulerende midler egentlig virker, og da slet ikke til, hvordan man undersøger fødevarer for disse farmakologiske egenskaber.
Nye beviser på kostens virkninger
I dag kan forskere ved hjælp af ny teknologi måle, isolere og teste bittesmå mængder af bioaktive planteforbindelser. Gennem sindrige laboratorietests kan de klarlægge den biologiske virkning af fødemidler - i deres helhed og i deres enkelte bestanddele - og hvordan de indvirker på sygdomsprocesser.
Forskerne studerer desuden kosten hos befolkninger med lav sygdomsforekomst - f.eks. folk i Middelhavsegnene og i Japan - for at finde ud af, hvor deres spisevaner adskiller sig fra befolkningernes med høj sygdomshyppighed. I "case-control"-undersøgelser studeres næsten identiske grupper af individer, hvor mennesker i den ene gruppe har en bestemt sygdom, som ikke findes i den anden. Derpå sammenlignes deres kost. En lang række fingerpeg stammer fra sådan epidemiologisk forskning eller fra befolkningsundersøgelser.
De bedste er de såkaldte
interventions-undersøgelser, hvor forskerne faktisk sætter folk med en bestemt lidelse, som f.eks. hjertesygdom eller forstadier til kræft, på meget specielle, men forskellige diæter. Derpå holder de øje med, hvem der får det værre eller bedre gennem de følgende to-tre år. På denne måde kan et fødemiddel testes næsten som et lægemiddel, så man kan få et indtryk af, hvor kraftig en virkning det har. Sådanne interventionsundersøgelser er sjældne, men den viden, man får fra dem, er guld værd.
Undersøgelser, hvor man bruger sådanne præcise videnskabelige metoder, har overbevidst mange førende forskere om kostens usædvanlige indvirkninger på kropsfunktionerne og efterlader ingen tvivl om, at fødemidler sætter reaktioner i gang på samme måde som lægemidler. Utallige fosøg bekræfter, at fødemidler er virksomme mod fortykkelse af blodet, depressioner, mavesår, blodpropper, smerter, dårlige nerver, nervøsitet, for højt kolesterolniveau, kræft (og som kemisk kræftforebyggelse), hormonmangel, ufrugtbarhed, forstoppelse, diarrè, nedsat immunforsvar, for dårlig biologisk respons, forhøjet blodtryk, vandladningsbesvær, blokerede luftveje, betændelsestilstande, bakterier og vira, kvalme og hoste, forsnævrede blodkar og så videre. En gigantisk computerdatabase ved navn NAPRALERT ved University of Illinois i Chicago indeholder over 102.000 opslag om de farmakologiske egenskaber hos planter verden over, hvoraf mange er fødemidler.
Fødemiddel-apoteket er lige så virksomt som lægemiddel-apoteket og langt mere komplekst. Ingen har således endnu opfundet en "broccolitablet", som kan måle sig med at spise den rene vare, og det sker nok heller aldrig. Et enkelt fødemiddel indeholder i hundred- og tusindsvis af kemiske stoffer - de fleste helt ukendte - som er baggrund for den varierede farmakologiske virkning af hver mundfuld.
Samtidigt er der ved at opstå nogle afgørende teorier om kostens farmakologiske egenskaber. En dybere medicinsk indsigt i de biokemiske ændringer, der optræder ved udviklingen af kronisk sygdom - fra begivenheder i de enkelte celler til sygdomssymptomer - giver forskerne grund til at fæste lid til kostens uanede muligheder for at øve indflydelse på sygdom. Helt nye videnskabelige resultater har således ført studiet af kostens egenskaber ud af folketroens domæne og ind i den konventionelle lægevidenskab.
"Allerede for to årtusinder siden var grækernes kost lige så sund, som den sundeste kost vi kender i dag. I stedet for at spille troldmandens lærling skulle vi måske hellere se på Moder Natur og undersøge, hvad mennesker har gjort i tusindsvis af år."
- Serge Renaud, biolog og epidemiolog ved INSERM, den franske regerings vigtigste forskningsinstitution
