Hvad der sker med os i overgangsalderen...

Sally skrev i en anden tråd:

Citer:

---

Jeg har i hvert fald svært ved at acceptere, at overgangsalderen skal gøres til noget sygeligt psykiatrisk noget, som skal afhjælpes hos en psykiater.
Det der sker med os er noget rent fysisk baseret på mangel af nogle hormoner.

Eksemplet er dog slående: mand og børn forstår slet ikke hvad der sker, og kvinden sikkert heller ikke.

Det er igen tiden til at tage kvinders overgangsalder op i medierne, men i et sprog som får også mænd til at læse...

Hvordan forfatter man en artikel, som også mænd ville være interesseret i at læse?

"Kære mand, din kone ved du ikke, hvor du har?"

Er det indledningen? :D

KH
Sally
_________________
Carpe Diem

---

Hej alle
Jeg er helt enig i, at der bør kastes mere lys over, hvad der sker med os i overgangsalderen, - og gerne i et sprog, så mændene kunne forstå, hvad der sker. For jeg tror også, at det kan være uhyre vanskeligt for en mand at følge med i hvad der sker med hans kone. Når det så er sagt, vil jeg også tilslutte mig andre indlæg om, at jeg ikke mener, at overgangsalderen skal sygeliggøres.

Kan ikke lade være med at tænke på, at overgangsalderen som en udviklingskrise kan minde lidt om vores børns trodsalder og pubertet. Hvis ikke vi var eller er parate til at medvirke i den udvikling som børnene/de unge byder os, og udfordrer os i, så kan det give langt flere problemer end nødvendigt er. Altså, hvis ikke vi forstår at vi er en del af processen. Og det er mændene vel også i kvindens overgangsalder på en hvis måde. For vi ønsker vel at deltage i hinandens liv og mevirke til at berige og udvikle nære forhold?

Min mand forstår heller ikke hvor jeg er, hvem jeg er og hvad der er sket med mig gennem de seneste år. Og det forstår jeg da på sin vis godt, - for jeg er heller ikke længere den samme. Jeg er nemlig meget tættere på mig selv, mindre parat til at tage mig af alle andres behov før mine egne, mindre parat til at glatte ud og få alting til at glide. Serviceniveauet er ikke længere det samme på det mentale puslebord overfor min mand. Jeg bruger nemlig min sparsomme energi til at være "mur" overfor mine teenage børn, og tager ligesom i højre grad for givet, at min mand kan stå selv. Men jeg synes nu pludselig, at jeg har fået et trodsbarn, som giver mig kamp til stregen og vil have mig til at rette ind i gamle folder.
Udvikling kan være en skræmmende ting for ens omgivelser hvis man egentlig befandt sig meget godt med status quo. Så jeg forstår da godt hvor svært det kan være for de stakkels mænd med overgangsfruer. Men der er bare "no way back".

Jeg er nok ikke på nuværende tidspunkt den rigtige til at komme med saglige indlæg i en mulig artikel - det fornemmer man nok i mine bittersøde beskrivelse.
Jeg skal lige ud på den anden side først.
KH Billie

Hej Billie :)

Allerførst velkommen hertil, jeg kan se du lige har meldt dig ind; det er også et godt sted at være! :D :wink:

Du skriver, din mand gerne vil have dig i de "vante folder" igen! Ja, det er jo også det mest tryge, at alt bliver ved det gamle; især når man ikke lige ved, hvad der sker. Hvis ikke nu, så ved jeg ikke, hvornår NOGLE mænd skal stå på egne ben :!: :?: =D> . Der behøver ikke så mange ord på (fra os); når vi ændre os, tvinger vi vores omgivelser til at ændre sig, mener jeg. :wink: :wink:

Jeg vil gerne vende tilbage til emnet senere, jeg skal bare til at gøre mig klar til at komme på arbejde; jeg arbejder på "skæve tider". #-o , nogle gange irriterende :!: .

KH Jasmin :D

Hej Jasmin.
Tak for dit svar. Jeg glæder mig til at debattere videre med dig. Hav en god arbejdsdag.
KH Billie

billie skrev:

Citer:

---

Men jeg synes nu pludselig, at jeg har fået et trodsbarn, som giver mig kamp til stregen og vil have mig til at rette ind i gamle folder.

---

Hej billie.

Sikke et godt indlæg, en fryd at læse :)
Ja, det er RIGTIG interessant hvad der psykologisk sker mellem mennesker, når en af parterne er i gang med en forandringsproces. Som yasmin skriver...det er farligt.
Når den ene ændrer sig forsvinder det kendte, det trygge..og måske de privilegier, man igennem tiden har fået/tiltusket sig. Og blandt ægtefæller (og alle andre :) )er der en rollefordeling, hvor det ofte er manden, der er rendt med privelegierne. Det er selvfølgelig ikke kun hans skyld; man kan jo ikke tage noget, der ikke vil tages!
Men når kvinden forandrer sig, så er han også nødt til at forandre sig. Uff!! Det kan da godt være, at han et eller andet sted gerne vil være med i forandringsprocessen, men lige umiddelbart, så nej, det er ikke rart, man ved jo hvad man har osv.

Når den ene part i et forhold er i gang med at ændre sig, vil den anden trække tilbage, for at opretholde balancen. Derfor kan det være meget vanskeligt at fastholde de ændringer man ønsker eller har foretaget, uden at ryge tilbage i gamle mønstre...det er svært at holde stand mod "gruppepres" 8)
Men står man fast i sin forandringsproces, vil den anden part ofte følge med og på sigt glæde sig over at få noget nyt tilført i sit liv.
"Faren" opstår, hvis den anden IKKE følger med, for så er der dannet basis for at afslutte forholdet, der ikke kunne bære igennem en ny epoke. Jeg tror, at det bl a er der det går galt for rigtig mange forhold.

Citer:

---

Serviceniveauet er ikke længere det samme på det mentale puslebord overfor min mand.

---

Hæ hæ...skønt udtryk :D

KH Sissan

Hej Sissan
Tak for dit svar og din ros. Jeg varmer mig ved det.
De jeg synes er det svære ved sådanne asymetriske forandringsprocesser i et forhold er at man også selv står i en situation hvor det ikke er overblikket der spiller den største rolle. Forandringer er uforudsigelige, og man ved sjældent hvor man er på vej hen. Du har ret - det er farligt og giver rystelser ind i samlivet, og har man så at gøre med en stille, fåmælt og lidt indelukket mand, som nærmest bliver lidt utilpas over de store stemningsmæssige udsving, og trækker sig for at opretholde sin egen ligevægt - hvordan kan det så lykkes på lidt længere sigt at få rusket lidt op i tingene - til glæde for begge?

Hos os lykkes det ikke. Selvom min mand, som er en intellektuel type, som slet ikke er bange for personlig udvikling , og bestemt også synes at et forhold skal udvikle sig. Han magter det bare ikke, for det kræver jo en hulens masse vedholdende arbejde, og nok kan man læse sig til en masse fif og færdigheder, men det er jo i praksis man skal bestå sin prøve.

Jeg tror gerne han ville have at jeg "forklarede" ham hvad han skulle gøre, - og her mener jeg ikke så meget for mig, men lidt mere for sig selv! Og så er det bare at jeg bliver så træt så træt. Fidusen er jo at han skal kunne se udfordringen selv for sig selv. Men nej, han vil også have at jeg opmuntrer ham til det og roser ham for det. Og gør jeg så det.... ja, der har jeg selvfølgelig været både i det milde og skrape stemmeleje, så bebrejder han mig at jeg er så utålmodig, rastløs og har så travlt med at forandre alting. Og har jeg travlt med mt arbejde, mine børn og venner - ja mit eget liv - så bliver han en pivet lille hundehvalp i sin kurv der er SÅ forsømt. Så der skal vist mere end mirakler til for at få et gammelt ægteskab til at udvikle sig. Eller i hvert fald hårdt arbejde. Og det er i hvert fald op ad bakke. Og så er det jeg tænker: hvornår bliver det min tur? Og det bliver det så forhåbentligt meget snart, for jeg orker bare ikke mere være motivator, inspirator for noget så besværligt som forandring.

Det er hårdt nok at skulle gennemlecve sine egne forandringsprocesser og forsøge at være tro mod sig selv og ikke mindst være en god rollemodel for sin børn. For de har brug for interessante voksne de kan spille op af. De har vel ikke brug for forældre der resignerer og tiljubler status quo?

Sikke dog en smøre, der kom. Jeg er så glad for at have fundet dette forum.
KH Billie

Hej billie.
Jeg er også glad for, at du er her
billie skrev:

Citer:

---

Og har jeg travlt med mt arbejde, mine børn og venner - ja mit eget liv - så bliver han en pivet lille hundehvalp i sin kurv der er SÅ forsømt.

---

Åh ja, det lyder velkendt. Jeg er jo single, så den del af livet har jeg ikke at slås med mere \:D/
Men jeg har en veninde, der fortæller den samme historie. Hun har en mand (af den gode slags, synes vi begge) der har brugt ustyrlige mængder af tid på egen fritid, faktisk meget forkælet fyr :) Da min veninde begyndte at bruge tid på sport, for at få bare lidt tid til sig selv, begyndte piveriet. "Du har ikke så meget tid til mig mere..osv osv"
Altså, de stakkels pus :smt022

Det hjælper ikke så meget at kun at have den intellektuelle forståelse for det kvinden/manden /parforholdet har brug for. Det handler om at få følelsen med. Det er bl a her det viser sig, hvor afgørende det er at have både IQ og EQ.
EQ synes at halte bagud hos mange....især mænd??????

Citer:

---

Og så er det bare at jeg bliver så træt så træt.

---

Ka` jeg godt forstå :)

Citer:

---

Og så er det jeg tænker: hvornår bliver det min tur?

---

Måske når du beslutter, at NU er det min tur?

KH Sissan

Hej Sissan
Hvor har du ret i det med IQ og EQ. Der skal alttså en hel del EQ til for trække på samme hammel i et forhold og arbejde for helheden. Der er vist ikke ret mange kvinder der bare "stikker af" og prioriterer egne behov først. Der er som regel liiiiige et par ting vi sørger for at få ordnet først.
KH Billie

Hej Billie og Sissan :)

Puha................... hvor jeg kender det der med egne interesser :evil: :mrgreen: , nogle gange, faktisk hver dag, er det nærmest en selvfølge at "jeg skal i jernalderlandsbyen" eller " jeg har tænkt at bruge tiden ved PCen i aften" eller noget helt 3. eller 4. o.s.v..
Nåh ja.....mine interesser må vente indtil jeg har nået det herhjemme + mit arbejde :x . Det har ofte, meget ofte, givet anledning til en kæmpefrustration hos mig #-o #-o .

Men på den anden side set, har jeg jo desværre selv været med til at bygge det op til at være sådan, fordi jeg gerne vil have "styr" på tingene. Det har jeg nok ikke troet han kunne :?: :?: :!: . Nogle gange kan jeg se mig selv, som den "nye mor" :wink: , han har fået. Hvilken rolle at sætte sig selv i :oops: :oops: :mrgreen: :!:

Nu er jeg så også igang med at ændre på tingene, i hvert fald for mig selv, og dermed automatisk for ham; han kan ikke helt forstå, jeg lige pludselig har energi til at rende til salsa 2 gange om ugen. Tidliger var/er jeg enormt træt når jeg kommer hjem, skæve arb.tider, og efter at have gjort dagens "gode gerninger".
Ofte er det om formiddagen/over middag jeg ordner ting herhjemme, fordi jeg er på arbejde om aftenen, men det betyder jo ikke, jeg ikke er træt :!: :!: .

Men i hvert fald har de briller, jeg ser ud på verden med fået en anden farve, eller skrevet på en anden måde; jeg ser tingene klarere, synes jeg. :D

Det er også dejligt at læse, jeg ikke er alene om at begynde at ændre syn på tingene..... :D :D

Jeg vil fortsætte med dagens dont; jeg skal arbejde 14-?, vi skal nemlig med beboerne til koncert og spisning i aften og det slutter kl. 01, mn jeg tror, nu ikke de holder så længe :wink:

Knus
fra :D
Jasmin

Jasmin skrev.

Citer:

---

Men på den anden side set, har jeg jo desværre selv været med til at bygge det op til at være sådan, fordi jeg gerne vil have "styr" på tingene. Det har jeg nok ikke troet han kunne . Nogle gange kan jeg se mig selv, som den "nye mor" , han har fået. Hvilken rolle at sætte sig selv i

---

Hej Jasmin. GOD SELVINDSIGT.
Ja, det har du ret i, sikke en situation at sætte sig selv i !!!! Jeg tror at vi er MANGE, der kender til den :? ....og som efterfølgende har fået travlt med at rette op på den misere.

Hvem kender ikke den lignende situation, fra sig selv eller andre, når man har fået barn:
Mor har svært ved at give barnet fra sig til far og lade ham komme til..."man kan jo meget bedre selv"! ( :roll: ) Barnet falder efterfølgende kun til ro hos mor, som senere bliver "majet majet træt"...og endnu senere ender med at skælde ud på manden, som sgu da heller aldrig gider deltage eller engagere sig :D

eller hvad med den her:
manden skal købe ind..hmm neej, ehhh, så skal man jo bare til at forklare, hvilke varer det skal være osv osv (som om !!)...neeej, ehh, hvor irriterende, men jeg må hellere (suk) gøre det selv.
Meget senere: man skal sgu da også gøre alting selv, hvis man vil have gjort tingene ordentligt!

(her ses bort fra de typer af hankøn, der ikke så meget som gider forsøge sig med fælles ansvar).

Citer:

---

Jeg vil fortsætte med dagens dont; jeg skal arbejde 14-?,

---

Jeg arbejder også døgn :)

Citer:

---

salsa 2 gange om ugen.

---

En skam vi ikke bor i samme by!
KH Sissan

Hej Sissan :)

Allerførst...........ja det er dog ærgerligt; det kunne være dejligt, hvis gjorde: altså boede i samme by :!: :!: :!:

Det du skriver omkring, at give barnet fra sig :lol: :lol: , tak skal du have, hvor jeg kan huske det. :roll: og tankerækkefølgen er som taget ud af mit hoved og åbenbart også dit; omkring det med forklaringer, og det ender med at blive lettere at gøre det selv :mrgreen: :evil: og så er det også galt. :!:

Der er altså ikke noget at sige til, hvis de stakkels mænd har det lidt hårdt: først mor derhjemme, så kommer konen, den 2. mor og tager over, (skal oven i købet passe på ikke at træde den biologiske mor over tæerne) :evil: . Samtidig forlanges det at han tager ansvar af sig selv eller initiativ til noget; når det så sker, hvad der jo hænder, er det ikke godt nok alligevel. :D :roll: . Helt ærligt, hvor er vi så henne :?: :?:

Jeg prøver meget på at lægge den rolle fra mig, at jeg godt kan leve uden at skulle kontrollere, tage ansvaret for andre (så jeg ikke kan sige, jeg ikke havde tid til at gøre det, over for mit eget liv;(altså ansvar) at tage offerrollen, for så bagefter at brokke mig). #-o :wink:
Det var vist lidt kringlet, men du ved godt, hvad jeg mener :?: :?: :!: det er jeg sikker på. :wink:

Du skriver du også arbejder døgn, hvad arbejder du med til daglig? Jeg arbejder i et bofællesskab, hvor der bor mennesker med psykisk handicap. Altså psykisk udviklingshæmmede.
Vi skal vist nok kalde det noget andet nu, men jeg kan ikke huske hvad. :!: :?:
Noget jeg er meget glad for; men også der sker der ændringer i min pædagogiske praksis; jeg skal jo heller ikke være mor der, men den hjemmevejleder jeg er ansat til at være på god prof. vis.

Salsa er altså så livsbekræftende :D :D og så dejligt at danse; jeg synes også det er lidt svært at lære sådan rigtigt, så det ser super ud 8) :lol: men det skal jo også være sjovt.

Jeg er lidt træt nu, det har været et par lange dage/aftener, så jeg holder lige en pause.

jeg er forøvrigt begyndt på en ny meditation af Rud Grandt og jeg synes, jeg sover bedre om natten; vågner kun ca. 2 gange :!: :!: =D> =D> =D> :lol: :lol: :D :D =D>

Knus fra
Jasmin :D

Jasmin skrev:

Citer:

---

Jeg prøver meget på at lægge den rolle fra mig, at jeg godt kan leve uden at skulle kontrollere, tage ansvaret for andre (så jeg ikke kan sige, jeg ikke havde tid til at gøre det, over for mit eget liv;(altså ansvar) at tage offerrollen, for så bagefter at brokke mig).
Det var vist lidt kringlet, men du ved godt, hvad jeg mener det er jeg sikker på.

---

...til fulde :wink:

Jeg arbejder med børn! Vil gerne uddybe senere, men sidder lige nu med en gevaldig hovedpine :evil:

Citer:

---

jeg er forøvrigt begyndt på en ny meditation af Rud Grandt og jeg synes, jeg sover bedre om natten;

---

lyder interessant!!? hvad der det?

KH Sissan

Hej Sissan :)

Du må undskylde, det tog lidt tid inden jeg får svaet, men der har været en del + gæster i flere dage til spisning + idag også, men nu skulle det være :!: :!: .

Den meditation er en der får dig helt ned og i kontakt med dit indre jeg/højere selv; en hvor du går igennem farver som de forskellige chakre har. Du mødes med et guddommeligt væsen o.s.v.. den varer ca. 40 min og bagefter har du total indre ro :D :D . På en måde hjælper den dig til at være i nuet, give slip, total afspænding. =D>

På samme CD er der en meditation, hvor det er dit ubevidste der taler til dig, altså det er Rud grandt der taler, men i rollen som dit ubevidste, den er også bare så bekræftende; man bliver helt let af den :wink: :wink:

Det er 2 meditationer jeg absolut kan anbefale :!: :!: :!: :!: :!:

Jeg har fået den af hende jeg skal til regressionsterapi ved, rejse i tidligere liv, for at kunne slippe kontrollen lettere, når nu jeg skal "for" d. 8/6. Men jeg er helt sikker på den kan købes ved henvendelse til Rud Grandts center. De har en hjemmeside.

Jeg glæder mig til at høre om dit arbejde, men forstår godt du lige udsætter; hovedpine er gyseligt :mrgreen: :mrgreen: :evil: .

Jeg er nok ikke så meget på før mandag, måske lidt imorgen....men hav en god pinse :D :D

Knus fra
jasmin :D

Jasmin skrev:

Citer:

---

Du må undskylde, det tog lidt tid inden jeg får svaet, men der har været en del

---

Hej Jasmin.
Det skal du da ikke undskylde,...vi skriver, når vi kan :)

Det lyder spændende med din meditation, håber det giver dig mere ro i sindet. Vi har alle vores måder at prøve at finde roen på...det må være al den stress i dagens samfund der gør, at vi søger så meget efter den ro. Jeg har hørt, at vi alle har den i os, vi har bare så travlt, at vi glemmer at lytte til den :wink:

Jeg bruger meget at ligge på min sofa og bare kigge ud i luften. Det er ikke så nemt som det lyder, når man som jeg er en rastløs sjæl. Men det virker beroligende :)

Mit arbejde....fortæller jeg om på anden måde :D

Dejligt med mange gæster, meget livsbekræftende. Jeg ville ønske jeg var mere udadvendt :smt102

KH Sissan

Hej Sissan :)

Det var dejligt at høre fra dig!! :D

Ja, det er dejligt med gæster, men når man som jeg, lader bedst op alene, er det nogle gange lidt overvældende...................så i dag har jeg sagt nej tak til en grill invitation, så min mand taget afsted selv og det er helt ok!! :wink: :wink: så er der HELT fred og ro.

Du skriver det med udadvendt......det er noget jeg bliver, når jeg har kendt folk i en periode.........ikke lige med det samme OG det er periodisk; til tider ønsker jeg ikke og gider ikke andet end glo huller i luften på sofaen :lol: :lol: men det er nu også rart; lidt ligesom du, når du ligger på sofaen eller prøver..............jeg er selv en rastløs sjæl, som gerne vil...................men det skal ligesom være aften inden jeg kan finde ro..................gad vide hvorfor :?: :?: :!: :!: kommer jeg til at tænke på lige nu :wink: sikkert et levn fra barndommen :?: :!:

Har du det forøvrigt godt :!: :!:

Knus fra
Jasmin :)

Jasmin skrev:

Citer:

---

Har du det forøvrigt godt

---

Tak og tjahhh, hvor er det sødt af dig at spørge :)
Jeg har det såmænd OK. Jeg har mit at slås med som alle I andre.
Jeg er jo single...og nogen gange er singelivet ensomt, andre gange befriende.
Men min datter på snart 20..og snart student :D ..bor hjemme endnu og det er ganske dejligt.

Jeg har gode nære venner, men mangler (for) ofte energien til at besøge dem/få besøg.
Det er interessant så mange rastløse sjæle vi er her på siden! Har du læst tråden om det, som mest JS og jeg har skrevet? Hvorfor er vi så rastløse? Jeg synes det er en afskyelig følelse...jeg skal virkelig tage mig sammen, for at gøre noget...ellers lade være!!!...når jeg er i den tilstand.

Hvor er det flot at du mærker dig selv så godt, at du vælger at blive hjemme og står ved det!

Citer:

---

men det skal ligesom være aften inden jeg kan finde ro..................gad vide hvorfor kommer jeg til at tænke på lige nu sikkert et levn fra barndommen

---

hmmm, jeg kan bedst om eftermiddagen :)

KH til dig ...og nyd din stille aften...Sissan

Hej Sissan :)

Det er godt at høre du har det godt generelt i hvert fald :D jeg spørger fordi, det er ikke så tit at man bliver spurgt om det og det er vigtigt synes jeg :!: :!: .

Tak for din pæne ord om at mærke efter; det er jeg nødt til ellers brænder jeg lyset i begge ender og midt på :smt101 . Det er heller ikke altid jeg får sagt fra i tide men så må jeg tage det til efterretning......og nogle gange mange gange. #-o -

Jeg tænker også på den rastløshed; min er blevet værre med årerne; førhen kunne jeg læse en hel elle ½ dag; nu kan jeg dårligt koncentrere mig ½ time..........måske lige et ugeblad for at "se billeder"; måske fordi jeg så slipper for at skulle forholde mig til....................jeg er faktisk træt af at skulle forholde mig til alt muligt :mrgreen: men jeg kan jo bare lade være :?: :?: :!: eller hvad; behøver man have en holdning til alt muligt :?: :roll: .

Jeg vil prøve at læse tråden du henviser til senere; jeg vil nemlig gerne ned og se den film der kommer på TV2 tror jeg.....den er så sød.............. :smt059 .

Knus fra Jasmin :) og tak, jeg vil nyde min aften..det gør jeg allerede. :)

Jasmin skrev;

Citer:

---

Det er godt at høre du har det godt generelt i hvert fald jeg spørger fordi, det er ikke så tit at man bliver spurgt om det og det er vigtigt synes jeg .

---

Hej Jasmin.
Jeg synes, at folk jeg møder ofte spørger om det, som en slags standardbemærkning...og de forventer bestemt ikke den store redegørelse. Siger man mere end "fint, tak", begynder deres øjne at flakke, fordi de er så stressede og "hvordan går det" bare betød "hej".

Så på den seriøse måde har du nok ret!

Citer:

---

....................jeg er faktisk træt af at skulle forholde mig til alt muligt men jeg kan jo bare lade være eller hvad; behøver man have en holdning til alt muligt .

---

Næh, jeg gider heller ikke mere forholde mig til alt og gør det heller ikke. Hvis jeg bliver spurgt om noget jeg ikke forholder mig til, så siger jeg som det er, at det har jeg ikke nogen mening om

Med årene er jeg ikke mere så skarp i mine holdninger. Før hen var jeg meget firkantet og vidste præcis, hvad jeg mente om dette og hint.

Nu er det mere...på den ene side og på den anden side...
:wink:

Og jeg er blevet fredselsker om en hals....gider og ønsker ikke konflikter, der er ukonstruktive for alle parter. Undrer mig over dem, deres natur og psykologi.

KH Sissan

Kære Sissan

Du skriver, at du er blevet fredselsker om en hals og jeg har det også sådan, at konflikter er ok, hvis der findes en løsning på et problem - ellers ikke.

Det er ligesom at livet forude er for kort til banaliteter - at det handler om at trives alene og sammen med andre.

Jeg har igen hedeture - men jeg er heller ikke god til at huske at tage soyapræparatet og de skarpe salvie-dråber.

Hedeturene forsvandt pludselig, da min datter var i "hus" - nu er det galt igen.

KH
Sally

Hej Sissan og Sally :)

Jeg har stadig ikke fundet ud af at bruge citat knappen; derfor som følger: #-o :lol:

Når jeg spørger nogen om, hvordan de har det, er det fordi jeg er "parat" til at lytte...............jeg kender også godt de der fraser "hvordan går det"? og det forventede svar er som oftest : "jo tak, fint"! hvis jeg begynder at redegøre for Ah...........der er lige det og det, falder emnet på noget helt andet en det udover; "det var da trist" eller "det går nok" og det gider jeg ikke !!!!! :roll: , det næsten det samme som at gøre grin med een.............at vise en interesse, der alligevel slet ikke er der :!: .

Jeg må nok give dig ret i det med ikke at være så skrarp mere; tidligere kunne jeg skabe en konflikt fordi jeg kedede mig eller havde nogle knap så fleksible meninger. 8) :lol: , idag er det også anderledes, men jeg forholder mig til meget, synes jeg; det kan være hvordan går det lige i Irak, hvordan med Farum Kommune, eller moget helt 3.. men det er jo dybest set ikke nødvendigt. :?: :?: :!: :wink:

Jeg har nogle værdier, som jeg ikke går på kompromis med, men så er det ikke mit problem :wink: :wink: . og det er ofte der, det er kunst at undgå konflikter; fordi jeg ikke kompromisser med mine værdier, så må jeg acceptere modpartens holdning.........................nogle gange er det svært :evil: :twisted: men øvelse gør mester :lol:

Og ja´.............. livet er for kort til dårlig rødvin, rollespil o.s.v., smid kortene på bordet, så man ved, hvad der er foran een :!: :!: sig tingene som de er, så er den ikke længere. :wink: :!: :!: :)

Sally......hvad gjorde du lige da din datter "var i hus" som du ikke gør nu :?: :?:
Jeg tænker på hedeturerne; et eller andet må der have været.

Kbus fra
Jasmin

Kære Jasmin

Tjaa, jeg løb (og løber) vel endnu stærkere end jeg gjorde i dagene op til hendes ankomst. :?

Jeg tror såmænd bare at det har noget at gøre med, hvor jeg er henne i forhold til min gamle cyklus fra dengang jeg stadig havde menstruation plus at vejret igen er begyndt at blive lidt lunere. Jeg har det vist bedst med en udetemperatur på omkring 18 grader - ikke varmere.

KH
Sally

Jasmin skrev:

Citer:

---

Jeg har stadig ikke fundet ud af at bruge citat knappen; derfor som følger:

---

Hej Jasmin :)
Jeg bruger ikke citatknappen. Jeg gør som Sine lærte mig:
-tryk på knappen: besvar/skriv indlæg, så tekstboksen kommer frem
-gå ned og marker den tekst du vil kopiere, hold ctrl knappen nede, samtidig med at du trykker streg(den med de to streger på) OG c- tasten.
- flyt med musen brevet op i boksen
- tryk "quote"

så skulle det virke.
Adm. har oprettet et nyt emne- "how-to"- der er gode og brugbare fremgangsmåder. Ellers skriv igen :wink:

Hej Sally.
Jeg er også ret sikker på, at graden og mængden af mine hedeture er bestemt af, hvor i min tidligere mens cyklus jeg befandt mig. Det har jeg snakket om herinde før...det er rart at vide, at der er andre der har det lige sådan :)

Jeg har lige lejet "Pige med perleørering"..har læst bogen, glæder mig til film med Colin Firth...mnhhh...og nybagte boller.

Vi snakkes.

KH Sissan

Hej sally :)

Nåh ja..............jeg er så langt fra at tænke i cyklus, fordi det er så mange år siden.......så det kan være en forklaring :oops: :wink:

Så er det jo godt det er ved at blive lidt køligere igen :?: :wink:

Knus fra Jasmin :)