Citer:
Kvindens midtlivskrise
Midtlivet er statustid. Samtidig ændrer omgivelserne krav til hvilke roller, man skal lægge vægt på. For kvinder har omsorgsrollen først og fremmest over for børnene været væsentlig, men her i midtlivet bliver børnene unge og kræver ikke moderens omsorgsrolle i samme grad som tidligere. Intensiteten af denne krise er meget afhængig af i hvor høj grad kvinden har fokuseret på omsorgsrollen. Hvis hun har været hjemmegående eller har haft et halvdagsarbejde for pengenes skyld, vil hun sikkert opleve en større krise (hun er tilovers og føler sig underlegen i forhold til mand og vennekreds), end hvis hun også gennem sit arbejde og andre fritidsinteresser har haft andre væsentlige roller, som har givet mening. Sagt med andre ord: i jo højere grad hun har dyrket sin feminine del (anima) i jo højere grad vil midtlivskrisen være en voldsom udfordring.
Men de fleste kvinder må gøre op med sig selv, om omsorgsrollen skal afløses af omsorg for manden eller af mismod og stagnation - eller der skal satses på uddannelse og/eller jobs med større menneskelige udfordringer. Netop kvinder i 40'erne er flittige kursister på VUC'erne, nu er der tid til det, de ikke nåede som unge. Men mange kvinder begynder også i den alder på en lang række mere interessebetonede fag, der "kun" skal være med til at udvikle og udforske personligheden.
l forhold til samlivet kan midtlivskrisen også føre til, at kvinden finder ud af, at det var børnene, der holdt sammen på ægteskabet, og resultatet er skilsmisse. Måske er følelserne afkølet, og ægtefællernes interesser og livsindhold så forskellige, at fællesskabet er borte. Det er nok kvinden i denne periode, der oftest erkender det først - også fordi hun har mere lyst til en omredigering af livet.
Midtlivskrisen vil altså opleves mindre truende for de kvinder, der har haft mange forskellige roller både i og uden for familien. Har haft roller, der både udviklede anima og animus. Nok vil det være påkrævet at gøre status og ændre nogle af livsmålene, men hun har langt nemmere ved at klare overgangen end den kvinde, der udelukkende har dyrket sin feminine del af personligheden.
Kvindens overgangsalder
Der findes utrolig mange myter om kvindens overgangsalder, klimaterium eller menopause, som den også kaldes. Dem vil jeg ikke beskæftige mig med her, men derimod beskrive, hvordan kvinder ifølge bogen "Kvinderum" oplever overgangsalderen og tiden derefter.
Det må for det første slås fast, at tidspunktet for overgangsalderen er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, men de fleste oplever den i 40'erne. For det andet er styrken af generne utrolig forskelligt, idet nogle kvinder faktisk ikke har særlige symptomer/problemer, mens andre har mange fysiske og psykiske ubehageligheder, som kan strække sig over meget lang tid, ja, helt op til 10 - 12 år.
Overgangsalderen betyder først og fremmest, at menstruationen bliver uregelmæssig for til sidst at forsvinde helt, og kvinden er dermed ikke i stand til at få børn. Et livsafsnit er uigenkaldelig forbi, og kvinden tvinges til at nyvurdere tilværelsen. Mange plages af mere eller mindre voldsomme hedeture, der kan være meget belastende både fysisk og psykisk. Hedeturene optræder sammen med ophør af menstruationen og skyldes den faldende østrogendannelse i kroppen. Især tidligere var læger ret ivrige til at ordinere hormonpiller, men flere kvinder - også læger - er i dag mere tilbageholdende med for store doser, da der også er bivirkninger. Og overgangsalderen er jo ingen sygdom men en livsproces, der skal gennemleves. Dog er der det positive at sige om hormonpillerne, at de har en positiv virkning på knogleskørhed.
Seksuelt vil der måske ske det, at slimhinderne bliver mere tørre, men det er en grov myte at hævde, at sexlysten forsvinder. Tværtimod oplever mange kvinder forøget lyst, og sexlivet blomstrer op igen. Også her kan hormonpillerne have en positiv virkning, idet de forhindrer udtørring af slimhinderne i nogen grad.
Psykisk set er overgangsalderen en status- og overgangsfase. For de fleste er omsorgsrollen slut, en ny frihed viser sig og nye muligheder åbner sig. Der bliver også tid til at tænke dybere over tingene. "Da kvinden var ung, drejede det sig om at se godt ud, men nu drejer det sig om at se godt ind." Der er tid til at udforske psyken, acceptere de sider af personligheden som har været fortrængt, opdage/ udvikle nye uprøvede evner.
Samlivet får ny værdi, men samtidig udvides grænserne for samlivet, idet både manden og kvinden får mere lyst til at gå egne veje, udforske nye muligheder for sig selv, lytte mere til egne behov. Og det kan ske samtidig med, at samlivet bliver prioriteret højere end før, fordi begge parter har fået mere tid. Både de stærke og svage sider hos én selv bliver nu i højere grad accepteret i stedet for at fortrænge/undertrykke dem.
Kvindens oplevelse af kroppens forfald kan være meget skræmmende. Ikke mindst fordi kvinder i højere grad end mænd ligger under for et skønhedsideal om evig ungdom og deraf følgende stor seksuel tiltrækning. Mange forsøger sig med cremer for at modvirke rynker, andre går regelmæssigt til plastikoperationer og fedtsugninger, og andre holder sig bedre i form end tidligere gennem regelmæssig motion, gode kostvaner og i øvrigt sund levevis. Atter andre lader stå til og forfalder. Det er klart, at frygten for at miste mandens beundring kan være reel al den stund virkeligheden vrimler med eksempler på skilsmisser, fordi manden ønsker "ungt kød".
En gang imellem kan det været umuligt at adskille kvindens midtlivskrise og overgangsalderen, dels fordi de falder sammen tidsmæssigt, men også fordi en del af de psykiske problemer i overgangsalderen lige så godt kan forekomme i midtlivskrisen, og måske blive løst der. Omvendt kan man måske antage, at psykiske problemer, der ikke er løst i midtlivskrisen, virker dobbelt kritiske i overgangsalderen og er endnu sværere at løse der.
Et godt udgangspunkt for 
