Citer:
Overskrift: En ny dommedags profeti.....
Så kom den igen.... Et nyt advarsel mod hormontilskud. Og igen afleverer man Sorte Per til kvinderne. Vurdær selv; vælg selv; ta`alt ansvaret selv o.s.v. o.s.v.
Af en eller anden mystisk årsag bagatelliserer man igen, det der får kvinderne til at be`om hormontilskud. Man kalder der "naturlige gener" eller "bare" "nogle" hedeturer, man burde kunne leve med. Det er jo bare nogle småting. Man overser hårdnakket de mange kvindeskæbner, som overgangsalderen i 5, 10, 15 år har invalideret fysisk, socialt og mentalt. Man hvad fa`en, man har jo trådt på os før, man bliver ved med at træde på os fortsat.
Og Kræftens Bekæmpelse? De er ved at gå i selvsving - så er den galt med de naturlige C-vitaminer, og senere måske de syntetiske; så er de naturlige hormonlignende stoffer måske lige så skadelige som medicinsk hormontilskud; så er der 6-om-dagen, men kun til mænd - kvinderne kan jo få for mange c-vitaminer og disse giver jo også øget forekomst af brystkræft (????). Vellønnede forskerdamer og herrer står sig med alskens formodninger, ufærdige statistikker og pseudovidenskabelige postulater uden at pege samtidigt på hvor hen kan vi vende os til for at prøve at finde en lindring i en forfærdelig hverdag og søvnløse nætter år efter år.
I gamle dage, hvor vi nåede at krepere i barselssengen eller af det daglige slid længe før overgangsalderen har grebet godt fat i os - havde vi intet synligt problem. Vi døde gerne og mange inden. Men i dag lever vi længe nok til at nå opleve helvede på jorden på vore gamle dage, de dage som vi så frem til medens vi knoklede i dobbelte jobs hjemme og ude. De dage som vi drømte om at bruge på at læse andet end pixibøger, lytte til god musik, skrive alle udskudte breve til barndommens venner, sy, hækle og brodere til vi segnede om og faldt tilfredse i søvn efter lange, meningsfulde dage. Men nej, heller ikke nu kan vi få lov til at gøre hvad vi savner, for nu har vi hænderne fulde med bare at komme igennem dagen, badet i sved, blussende af varme, med depressionen lurende bagved hver morgenstund og omgivet af uforstående øjne, familiens og andres. "Tag dig sammen kælling, hvor svært kan det være?"
At se sig omkring og blive tvunget til at erkende, at kvindesynet er lige så fjendtligt som før. I dag er det dog bedre kamoufleret end før, og frem for alt kommer en stor del af fordømmelsen nu og også fra medsøstrene. Enten dem der ednu ikke har prøvet mosten eller dem, der ikke mærker noget til det. Hvorfor fa..en skal vi altid heppe på autoriteter og svigte hinanden i processen?
Kræftens Bekæmpelse? Hvis de anvendte en brokdel af deres midler til at forske i overgangsalderen og frem for alt i overgangsalderens mange følgesygdommslignende tilstande - ja, så kunne de på denne måde også bidrage til kræftens bekæmpelse ved at finde en recept på, hvordan bevarer man sin tilværelse intakt uden at ty til hormonerne. Desuden kunne de sætte ressourcerne ind på at udarbejde fyldestgørende statistiker som kunne tegne et ægte billede af overgangsalderens mange og horrible påvirkninger af krop, sind og det sociale miljø - så de og andre, en gang for alle vill ophøre med at bagatellisere alle de mange årsager til, at valget så ofte står mellem liv og hormoner eller løkken.
Ja, piger - lykkedes det ikke at tryne os i vore yngre dage, er der frit spil for alle nu. Kan vi ikke bankes på plads på anden måde, kan man i det mindste få os selv til at kværke vores liv, psykisk helbred og livskvalitet med vore egne hænder.
Ikke flere pengebidrag til disse levebrøds budskabsspredere fra min lomme.
Måske burde vi, os der er slemt tilredte skabe en hjemmeside hvor alle kvinderne i overgangsalderen fik muligheden for at skrive en dagbog hver. En ærlig dagbog om hvor galt kan det gå for dem af os, der ikke slap let igennem menopausen. Vi er helt sikkert grueligt mange flere end vi selv tror og verden trænger mere end nogensinde til sobre oplysninger.
Rigtig mange kram til alle, der har det svært.
