Sakset fra Drugdebatten.com
Indlæg fra: Bitten Abildtrup Farmaceut
Dato: 2003-08-29 11:45
Debatindlæg: De fleste kvinder oplever gener i større eller mindre grad i løbet af overgangsalderen. Der er delte meninger om, hvorvidt kvinderne skal behandles for disse gener. Hvilke muligheder er der egentlig for behandling?
Når overgangsalderen melder sig, kan der komme symptomer som hedeture, tørhed i skeden, hyppige blærebetændelser og humørsvingninger. Samtidig starter afkalkningen af knoglerne, og risikoen for knogleskørhed stiger. Der er jævnligt debat om, hvorvidt kvinder bør tage hormoner i overgangsalderen, og forskellige undersøgelser viser både gavnlig effekt og risiko for bivirkninger på lang sigt. Som ved enhver form for behandling med medicin, skal man opveje den positive virkning af behandlingen mod risikoen for bivirkninger. Her kan du læse om de forskellige måder, hormoner kan tages på, og fordelene ved de enkelte metoder.
Lokal behandling
Skal man i behandling med hormoner er der forskellige muligheder. Hvis man kun har symptomer fra skeden og urinvejene, det kan fx være tilbagevendende blærebetændelser eller smerter ved samleje, kan lokalbehandling hjælpe. Fordelen ved lokalbehandling er, at hormonerne ikke optages i hele kroppen og derfor ikke har ret mange bivirkninger. Lokal behandling kan være:
Vagitorier
Vagitorier er stikpiller, som skal føres op i skeden. Når man starter på behandlingen, skal de bruges hver dag de første to uger for at have en god effekt på slimhinderne. Herefter er det nok at bruge dem en til to gange om ugen for at vedligeholde effekten. Der findes også en vaginaltablet. Det er en lille tablet, som føres op i skeden med et indføringsrør. Den virker ligesom vagitorierne.
Vaginalcreme
Vaginalcreme er en creme, der skal føres op i skeden. Der følger et indføringsrør med tuben. Den mængde creme, som kan være i røret svarer til en dosis. Cremen fungerer og bruges på samme måde som vagitorierne. Både creme og vagitorier skal bruges til sengetid, for at det ikke skal løbe ud igen, før det har nået at virke.
Vaginalring
En vaginalring er en ring af silikone, som sættes op i skeden ligesom et pessar. Den frigiver en lille smule hormon hele tiden. Den skal kun skiftes hver tredje måned. Derfor er det den metode, man tænker mindst over i hverdagen. Ringen kan ikke mærkes ¶ heller ikke ved samleje, og den kan ikke falde ud af sig selv.
Behandling, der påvirker hele kroppen
Lokal behandling virker som nævnt kun på symptomer fra skeden og urinvejene. Hvis man har brug for behandling mod fx hedeture eller som forebyggelse mod knogleskørhed, er det nødvendigt at behandle med hormoner, som optages i hele kroppen. Der er altid større risiko for bivirkninger ved en behandling, der påvirker hele kroppen, end der er ved lokal behandling. Derfor er det vigtigt at tale med lægen om, hvad det er, man har behov for. Der findes følgende metoder til behandling af hele kroppen:
Tabletter
Der findes to typer hormontabletter, og begge skal tages én gang om dagen. I den ene slags er der den samme mængde hormon i alle tabletterne. I den anden slags prøver man at efterligne en normal menstruationscyklus, og derfor er der forskel på tabletterne. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, skal have de tabletter, hvor de får den samme mængde hormon hver dag. Kvinder, der stadig har deres livmoder, skal derimod have den type behandling, hvor man prøver at efterligne en menstruationscyklus. Når man får den behandling, der efterligner menstruationscyklus, er det meget almindeligt at få en blødning, der ligner menstruationen. Hormontabletterne indeholder samme slags hormoner som p piller men i en meget lavere dosis. Man kan altså ikke bruge dem som prævention.
Plaster
Hormonplaster skal sættes på huden et sted, hvor der ikke er hår, og de må ikke sættes på brysterne. Plastrene indeholder en meget lille mængde hormon i forhold til tabletterne. Tabletterne optages nemlig via mave tarmsystemet, hvor en del af hormonerne bliver nedbrudt. Det sker ikke, når man bruger plaster, for her transporteres hormonerne direkte fra huden og ind i blodårerne. Derfor er mængden af hormon i blodet den samme ved plaster som ved tabletter. Plastrene skal skiftes to gange om ugen, og man kan godt have dem på i bad. Der findes de samme to typer plastre som tabletter, dvs. enten med samme dosis hormon eller med forskellig mængde. Den eneste forskel på behandling med tabletter og behandling med plaster er altså måden at få hormonerne ind i kroppen på.
Gel
Hormoner kan også fås som gel, der skal smøres på huden hver dag. Hormonerne optages gennem huden, ligesom når man bruger plaster. Der er kun ét hormon i gelen, men den kan kombineres med fx tabletter eller plaster, hvis man skal have den behandling, der efterligner menstruationscyklus.
Næsespray
Det lyder måske lidt mærkeligt, men hormoner kan faktisk også tages som næsespray. Hormonerne optages gennem næsens slimhinde på samme måde, som det kan optages gennem huden ved plaster eller gel. Næsesprayen indeholder kun ét hormon, så ligesom ved gelen kan man være nødt til at kombinere med andre præparater.
Indsprøjtning
Hormoner kan gives som en indsprøjtning hver fjerde uge. Det er lægen, der skal give indsprøjtningen. Der er kun én slags hormoner i sprøjten, og derfor er den faktisk kun beregnet til kvinder, der har fået fjernet livmoderen. Indsprøjtninger vil sjældent være den foretrukne metode.
Hormonspiral
Hormonspiraler er egentlig prævention. I nogle tilfælde kan hormonspiraler hjælpe kvinder, der har meget kaftige blødninger i tiden før overgangsalderen.
Naturlægemidler
Der findes naturlægemidler, som indeholder ekstrakt af sølvlysrod. De er godkendt til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalderen og kan altså hverken forebygge urinvejsinfektioner eller knogleskørhed. Tabletterne skal tages to gange om dagen. De er kun godkendt til brug i seks måneder, da man ikke kender effekten ved længere tids brug. Vil man gerne fortsætte i mere end seks måneder, bør man tale med sin læge om det. Det er ikke meningen, at der skal komme blødninger under behandlingen, så hvis det sker, skal lægen kontaktes. Husk, at det er lige så vigtigt for lægen at kende dit forbrug af naturlægemidler som dit forbrug af almindelig medicin.
Artiklen er bragt i samarbejde med Helse og findes i september 2003 nummeret.
Sakset fra Drugdebatten.com
Indlæg fra: Bitten Abildtrup Farmaceut
Dato: 2003-08-29 11:45
Debatindlæg: De fleste kvinder oplever gener i større eller mindre grad i løbet af overgangsalderen. Der er delte meninger om, hvorvidt kvinderne skal behandles for disse gener. Hvilke muligheder er der egentlig for behandling?
Når overgangsalderen melder sig, kan der komme symptomer som hedeture, tørhed i skeden, hyppige blærebetændelser og humørsvingninger. Samtidig starter afkalkningen af knoglerne, og risikoen for knogleskørhed stiger. Der er jævnligt debat om, hvorvidt kvinder bør tage hormoner i overgangsalderen, og forskellige undersøgelser viser både gavnlig effekt og risiko for bivirkninger på lang sigt. Som ved enhver form for behandling med medicin, skal man opveje den positive virkning af behandlingen mod risikoen for bivirkninger. Her kan du læse om de forskellige måder, hormoner kan tages på, og fordelene ved de enkelte metoder.
Lokal behandling
Skal man i behandling med hormoner er der forskellige muligheder. Hvis man kun har symptomer fra skeden og urinvejene, det kan fx være tilbagevendende blærebetændelser eller smerter ved samleje, kan lokalbehandling hjælpe. Fordelen ved lokalbehandling er, at hormonerne ikke optages i hele kroppen og derfor ikke har ret mange bivirkninger. Lokal behandling kan være:
Vagitorier
Vagitorier er stikpiller, som skal føres op i skeden. Når man starter på behandlingen, skal de bruges hver dag de første to uger for at have en god effekt på slimhinderne. Herefter er det nok at bruge dem en til to gange om ugen for at vedligeholde effekten. Der findes også en vaginaltablet. Det er en lille tablet, som føres op i skeden med et indføringsrør. Den virker ligesom vagitorierne.
Vaginalcreme
Vaginalcreme er en creme, der skal føres op i skeden. Der følger et indføringsrør med tuben. Den mængde creme, som kan være i røret svarer til en dosis. Cremen fungerer og bruges på samme måde som vagitorierne. Både creme og vagitorier skal bruges til sengetid, for at det ikke skal løbe ud igen, før det har nået at virke.
Vaginalring
En vaginalring er en ring af silikone, som sættes op i skeden ligesom et pessar. Den frigiver en lille smule hormon hele tiden. Den skal kun skiftes hver tredje måned. Derfor er det den metode, man tænker mindst over i hverdagen. Ringen kan ikke mærkes ¶ heller ikke ved samleje, og den kan ikke falde ud af sig selv.
Behandling, der påvirker hele kroppen
Lokal behandling virker som nævnt kun på symptomer fra skeden og urinvejene. Hvis man har brug for behandling mod fx hedeture eller som forebyggelse mod knogleskørhed, er det nødvendigt at behandle med hormoner, som optages i hele kroppen. Der er altid større risiko for bivirkninger ved en behandling, der påvirker hele kroppen, end der er ved lokal behandling. Derfor er det vigtigt at tale med lægen om, hvad det er, man har behov for. Der findes følgende metoder til behandling af hele kroppen:
Tabletter
Der findes to typer hormontabletter, og begge skal tages én gang om dagen. I den ene slags er der den samme mængde hormon i alle tabletterne. I den anden slags prøver man at efterligne en normal menstruationscyklus, og derfor er der forskel på tabletterne. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, skal have de tabletter, hvor de får den samme mængde hormon hver dag. Kvinder, der stadig har deres livmoder, skal derimod have den type behandling, hvor man prøver at efterligne en menstruationscyklus. Når man får den behandling, der efterligner menstruationscyklus, er det meget almindeligt at få en blødning, der ligner menstruationen. Hormontabletterne indeholder samme slags hormoner som p piller men i en meget lavere dosis. Man kan altså ikke bruge dem som prævention.
Plaster
Hormonplaster skal sættes på huden et sted, hvor der ikke er hår, og de må ikke sættes på brysterne. Plastrene indeholder en meget lille mængde hormon i forhold til tabletterne. Tabletterne optages nemlig via mave tarmsystemet, hvor en del af hormonerne bliver nedbrudt. Det sker ikke, når man bruger plaster, for her transporteres hormonerne direkte fra huden og ind i blodårerne. Derfor er mængden af hormon i blodet den samme ved plaster som ved tabletter. Plastrene skal skiftes to gange om ugen, og man kan godt have dem på i bad. Der findes de samme to typer plastre som tabletter, dvs. enten med samme dosis hormon eller med forskellig mængde. Den eneste forskel på behandling med tabletter og behandling med plaster er altså måden at få hormonerne ind i kroppen på.
Gel
Hormoner kan også fås som gel, der skal smøres på huden hver dag. Hormonerne optages gennem huden, ligesom når man bruger plaster. Der er kun ét hormon i gelen, men den kan kombineres med fx tabletter eller plaster, hvis man skal have den behandling, der efterligner menstruationscyklus.
Næsespray
Det lyder måske lidt mærkeligt, men hormoner kan faktisk også tages som næsespray. Hormonerne optages gennem næsens slimhinde på samme måde, som det kan optages gennem huden ved plaster eller gel. Næsesprayen indeholder kun ét hormon, så ligesom ved gelen kan man være nødt til at kombinere med andre præparater.
Indsprøjtning
Hormoner kan gives som en indsprøjtning hver fjerde uge. Det er lægen, der skal give indsprøjtningen. Der er kun én slags hormoner i sprøjten, og derfor er den faktisk kun beregnet til kvinder, der har fået fjernet livmoderen. Indsprøjtninger vil sjældent være den foretrukne metode.
Hormonspiral
Hormonspiraler er egentlig prævention. I nogle tilfælde kan hormonspiraler hjælpe kvinder, der har meget kaftige blødninger i tiden før overgangsalderen.
Naturlægemidler
Der findes naturlægemidler, som indeholder ekstrakt af sølvlysrod. De er godkendt til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalderen og kan altså hverken forebygge urinvejsinfektioner eller knogleskørhed. Tabletterne skal tages to gange om dagen. De er kun godkendt til brug i seks måneder, da man ikke kender effekten ved længere tids brug. Vil man gerne fortsætte i mere end seks måneder, bør man tale med sin læge om det. Det er ikke meningen, at der skal komme blødninger under behandlingen, så hvis det sker, skal lægen kontaktes. Husk, at det er lige så vigtigt for lægen at kende dit forbrug af naturlægemidler som dit forbrug af almindelig medicin.
Artiklen er bragt i samarbejde med Helse og findes i september 2003 nummeret.
