...ikke engang en mundfuld vand ville blive i maven...
Hej Piger
Der er noget man kan gøre, når det udvikler sig i retning af:
Citer:
Mit lille barnebarn har været syg med opkastninger og feber - ikke engang en mundfuld vand ville blive i maven, stakkels lille dreng :-(.
Og han var sulten - mad sagde han ...
Jeg har naboer igennem de sidste 20 år, hvor manden er noget af en stivstikker - stædig, og hverken til at hugge eller stikke i når han er under press. Og netop under press kom han for nogle år siden, når han er blevet syg af (måske) madforgiftning. Ingen ved hvad det var, det eneste man vidste var at han hverken kunne holde vådt eller tørt i sig. Til sidst, efter et par dage kom hans kone grædende ind og klagede sig, fordi han så mere og mere syg ud, næsten på randen af graven.
Jeg gik ind for at se nærmere og det var ganske rigtigt - han så indtørret ud, stiv og grå i huden, konfus, bleg og med meget lidt kontakt med omgivelserne. Lige meget hvad han fik at spise og drikke - kunne han ikke holde det inde.Til sidst afviste han både mad og drikke, og så gik det direkte ned ad bakke. At få besøg af en læge eller tage på skadestuen ville han heller ikke høre om, så hans kone blev mere og mere fortvivlet.
Direkte derfra gik jeg på indkøb og handlede ind en frisk poulard, 3 kg økogulerødder, suppevisk og økosmør. Hjemme har jeg renset grøntsager, delt poularden (mere kød på en poulard end på en kylling) , kom det hele pånær gulerødder i en stor suppegryde med 1 1/2 ltr vand og lod det småkoge en time hvorefter jeg kom ALLE gulerødderne i. Alt fik lov til at simre videre yderligere 2-2,5 time.
Jov, jeg ved godt det er længe, men i dette tilfælde var det ikke vitaminerne jeg var ude efter. Jeg var ude efter at få så meget proteinstof og kulhydrat ud i suppen som muligt. Desuden når man småkoger gulerødder længe - frigøres der en slags klisteragtigt stof som er stærkt afgiftende OG isolerer ligesom indvendigt mavesækken, tolvfingertarmen og de øverste af tyndtarmen for giftstoffer således, at næringen kan stille og roligt optages igen - bare det sker langsomt.
Tilbage til "suppen". Når det hele var færdigkogt har jeg plukket kødet af høneskroget, smidt alt andet ud undtagen kødtravlerne. Jeg har MIXET det hele (også suppevisk) sålænge, at purèen begyndte at "trække tråde" når man dypede en gaffel i. Jeg kom RIGELIGT med salt i samt godt med smør, rørte grundigt det hele sammen igen og... gik jeg til naboen med gryden under armen
Det stod, om muligt endnu værre til med ham end for de timer siden jeg så ham sidst. Selv om han nu var næsten helt bevidsløs - forhindrede det ham ikke i at fægte afværgende, der han så min gryde. Jeg bøjede mig ned tæt over ham og sagde, at hvis jeg skal nakke ham helt bevidsløs for at få "klisteret" i ham - vil jeg bare gøre det og han har bare at falde til ro og lade mig gøre mit arbejde....BASTA!!! Jeg tror det gjorde indtryk, fordi han "faldt ned" efter denne svada.
Jeg har bedt nabokonen om en kop kaffe og imens begyndte jeg at made ham med en TESKE og PRÆCIST med 5 minutters mellemrum (æggeuret) mellem hver teske. Efter 2 timer fik han i alt 24 teskefulde af min klistrede vælling og kastede IKKE op. Han begyndte faktisk selv at give tegn på, at han ville have mere - og det er altid godt.
Jeg gik derfra ret udmattet og instruerede nabokonen om at fortsætte med at made ham de næste 2 timer med 3 minutters intervaller og ikke give efter hvis han presser for mere end det. Så skulle hun holde en pause på 1 time og fortsætte med en SPISESKE hver tredje minut i en time. Så en halvtimes pause og forfra igen indtil hele gryden var tom.
Det har taget hende det meste af et døgn, at tømme gryden - men allerede halvvejs begyndte han at få farve i ansigtet og blev mere vågen, OG utålmodig over at det gik så langsomt med denne hersens mad :D :D :D . Men lige meget hvor meget han brokkede sig - måtte hun ikke give efter. Efter denne 3 døgns tur han var syg - skulle jeg ikke risikere, at han skulle til at aflevere det hele i spanden igen.
Det korte af det lange til sidst er blevet, at allerede næste dag var han oppe og lige så kæphøj, som han ellers altid har været. Og nu var det "pludseligt" ikke så slemt alligevel altsammen (jeah right :roll: ). Men nabokonen var lykkelig og det var det vigtigste for mig.
Når man har en kraftig og langvarrig diarrè eller andet, der gør at man ikke kan holde maden/væske i sig - er langtidssmåkogte og purerede til det klistrer gulerødder nærmest et tryllemiddel. Er stærkt afgiftende, beroligende for tarme og mavesækken og forhindrer giftstoffer fra f.eks. dårlig mad eller gifstoffer fra bakterier og virus at trænge ind i blodbanen, og forhindrer videreudvikling af sygdommen. Det er MEGET vigtigt, at den syge får det i MEGET SMÅ mundfulde og over MEGET lang tid, så kroppen ikke reagerer med at kaste det op igen og bliver langsom vant til at tage næring til sig igen. MEGET værd at skrive sig bag øret :wink:
Mange kram til alle,
særligt Sine og Sissan :D :D :D :D (jeg savner Jer i denne uge tiden er så knap :cry: )
