Pengemangel!
Hvad er det?
Knokler vi ikke en vis legemsdel ud af bukserne?
Gjorde de syge ikke det samme før de blev syge?
Hvad nytter det, at vi/de gør - når statsgælden er betalt ud, før tiden, engang i 2010 (?) og en del af dem, der var med til at pukle pengene ind er nu
for døde til at nyde "frugterne"? Og hvem er det, der har profiteret af at gælden er blevet stiftet i sin tid? Ikke de samme, der er blevet voksne i mellemtiden og nu skaber sig lige så grusomt over det, de var med til at spise op og nyde godt af - dagens beslutningstagere?
Hvilken glæde har jeg af tandlægetilskud, velvidende om at at enten har døde mennesker betalt for det eller, at mennesker døde før at penge kunne spares og flyttes?
Det er nemlig ikke sådan, at der er penge nok i de forskellige sundhedssektorer.
penge "mangler" alle vegne i sundheds- og plejesektoren! Hvordan skal jeg så kunne glædes over tandlægetilskud, velvidende om at kræftbehandlingen halter langt bagud og de folkevalgte (= os selv) har den
frækhed (!) at udnævne dem selv til en flok små Vorherrer, der "beordrer kræften" at vente til der er plads på hospitalet, eller plads i scanneren, eller plads til kemo, eller at man hver dag fortæller nogle, at det "kan ikke betale sig" at behandle dem, mens det samme end ikke kommer på tale hverken i Puerto Rico eller på Cuba? Og når de enkelte, der endnu ikke har mistet alle kræfter og endnu ikke nåede at formøble alt deres friværdi - rejser udenlands og bliver enten helbredt, eller får nogle gode år tilbage alligevel? Hvad skal man sige til det?
Og hvad er "pengemangel" egentligt? Er det fordi der mangler penge i kassen? Er det fordi der kommer ikke penge nok i skatterne? Er det fordi vi ikke har pengene? Hvor kommer denne "pengemangel" fra?
Pengemanglen kommer af, at
"nogen" har bestemt, at der ikke skan være flere penge i puljen, end der er!
Det ville svare til, at du skulle sige til dine børn, at "i dag skal vi undvære mad, fordi vi har spist for meget i går - selv om i går har I kun spist nok til at være mætte, men at farmand har bestemt ved månedens begyndelse, at det og det beløb skal kunne række - så man kunne blive ved med at lægge til side, det man "plejer".
Til syvende og sidst handler det om, at det faktisk er meningen med familien (samfundet), at denne mindste samfundsenhed er til for, at vi alle overlever og kan spise os mætte hver dag, men ikke for farmand. "Farmand" drømmer om en Ferrari og der skal lægges til side til den, koste hvad det vil, også selv om ungerne er halvsultne hver dag, bliver mere og mere svækket, til sidst bliver syge og dør eller overlever, men med et skrøbeligt helbred, svækket sind og forringede evner til at klare sig. Fra at være dem, der skal/kan løfte fremtiden inkl. os gamle - bliver også de til en omkostning, fordi de er blevet for forsømte til at kunne udvikle sig til selvhjulpne individer, men Farmand fik sin Ferrari og det er det eneste, der tæller!
Det er sådan jeg ser dagens aktuelle sundhedssektor og det er sådan jeg ser fremtiden - indtil tilstrækkelig mange vågner op og afsætter
"fædre" på Christiansborg, der kassetænker, hvor det er
utilstedeligt! Tænk bare, hvilken magt kan måle sig med den, der tillader at bestemme hvem der skal leve og hvem der skal dø?
Efterhånden kun de færreste af os overhovedet har hørt om et løfte, alle læger skal aflægge ved deres indtræden i lægestanden. Læs det lige og fortæl mig, om I kan genkende ordlyden fra det daglige liv som syg eller en pårørende?
Det danske lægeløfte (1815)
»Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig i mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser«.
Eftersom
politikerne har så ufatteligt større (end lægerne!) magt over borgernes helbred, sygdom, og død - burde også de aflægge et tilsvarende løfte, hvis overtrædelse burde medføre civile søgsmål mod dem, der bryder den etik, der altid burde udgøre selveste grundlaget for enhver beslutning, hvis effekt påvirker helbred hos selv den ubetydeligste samfundsborger.
Der skal bare være penge nok til sundheds- og plejesektor!
Der skal ikke lægges noget loft over, hvor meget der kan bruges nu og senere!
Der er MANGE penge at spare i fremtiden i, ikke at spare os selv ihjel nu!
Ellers vil denne halsløse spareiver koste endnu flere liv og ellers betalingsdygtige skatteborgere vil fortsat dø fra os, eller blive en omkostning, når det er lykkedes "systemet" at gøre dem til kronisk syge eller invalider!
Sygdomme venter ikke. Sygdommen har sin egen agenda og denne vinder altid over politikernes. Sygdommen skal tages hånd om "her og nu"! Ikke i morgen, ikke om en uge og ikke om to måneder - men nu!
Der må ikke eksistere nogen form for forskelsbehandling, hverken i hvem vi hver især er, hvor vi hver især fejler af "vigtigt" eller "uvigtigt". Ej heller hvis der indføres en fertilitetsbehandling - skal også denne gælde alle, der behøver den, fordi ved at indføre forskelsbehandling på et behandlingsområde - åbner vi døre for forskelsbehandling på andre områder, og hvad bliver så det næste?