Vold mod kvinder i Afghanistan
Af John Cerone og Brooke Oppenheimer
Selvom næsten fire år er gået siden Taleban-styret blev smidt på porten, er vold mod kvinder stadig vidt udbredt i hele Afghanistan. Ifølge interviews med ofre og embedsmænd udført i september 2004 under et besøg til Afghanistan er kvinder fortsat fastholdt i en voldsomt inferiør tilstand, grundlæggende betragtet som mænds ejendom. (En udtalelse fra en dommer fra Kandahar om at ”kvinden fra livet og ned tilhører sin ægtemand” stemmer tilsyneladende overens med den typiske opfattelse af kvinder i Afghanistan.) Det lader til at være enhver ægtemands, faders og storebrors uomtvistelige ret at slå kvinder efter behag. Selvom nogle af de interviewede embedsmænd antydede, at graden af vold bør begrænses, var de fleste dog enige om, at vold mod kvinder er acceptabelt, såfremt ægtemanden (eller anden magtfigur) har tilstrækkeligt grundlag.
Interviewholdet modtag adskillige forlydender om kidnapning af kvinder, hovedsagligt forestået af krigsherrer og deres håndlangere. Disse kvinder blev typisk udsat for voldtægt og andre former for mishandling. Samfundets attitude overfor den slags hændelser er underlagt den grundlæggende eftergivende holdning til vold mod kvinder. Eksempelvis betragtes bortførelser som disse som værende af grovere karakter, eftersom gerningsmanden ikke gifter sig med ofret, hvilket indikerer at der principielt ikke er noget galt i at påtvinge en kvinde at leve i et voldeligt forhold og at den sociale indstilling til voldtægtsofre er afhængig af ofrets civilstatus.
Tvangsægteskab
Tvangsægteskaber er blandt de mest almindelige former for vold mod kvinder i Afghanistan. Det er vanskeligt at undersøge fænomenet i Afghanistans nuværende sociale og økonomiske kontekst, hvor det ikke er en reel mulighed for en kvinde at forblive ugift. Fænomenet kompliceres yderligere, idet tvangsægteskaber fortsat i høj grad er den mest udbredte form for ægteskab i landet. Disse to faktorer såvel som kvinders mindreværdige status og den generelle accept af vold mod kvinder forlener et tvangsmæssigt aspekt i størstedelen af alle ægteskaber i Afghanistan. Repræsentanter for visse kvindeorganisationer har endda vurderet at stort set alle afghanske ægteskaber er underlagt en form for tvang.
De mest oplagte eksempler på tvangsægteskaber er de tilfælde, hvor kvinden modsætter sig ægteskab. Disse tilfælde er dog yderst sjældne, hvilket understreger den enorme indsats på udviklingsområdet, der er påkrævet førend kvinder føler sig bemyndiget til at yde modstand.
Problemet med tvangsægteskaber forplumres yderligere af den traditionelle skik, hvormed en familie forærer et pigebarn til en anden familie som en slags blodpenge eller som kompensation for et økonomisk tab. Denne skik forklædes ofte som ægteskab.
Der er således et bredt spektrum af skikke, der spænder fra arrangerede ægteskaber til at forære piger væk som kompensation. Hvor et specifikt tilfælde placerer sig i dette spektrum er afhængigt af intentionerne bag arrangeringen og af pigens/kvindens samtykke til ægteskab.
Det afghanske retssystem
Det afghanske retssystem er stadig spædt. Dette gælder ikke kun udførelse af lovens håndhævelse og retslighed, men selve det juridiske system. Det eksisterende afghanske juridiske system er utilstrækkeligt med henblik på opretholdelse af kvinders rettigheder. Loven indeholder diskriminerende bestemmelser og er ikke sammenhængende. Imidlertid synes en reform af det juridiske system at blive stækket fra flere lejre, der tilsyneladende ikke er i stand til at samarbejde effektivt.
Kvinders krav på retfærdighed forhindres af samfundsmæssige holdninger til kvinder og i forhold til de måder, konflikter traditionelt løses på. Det betragtes som dybt forkasteligt, hvis en kvinde at gå rettens gang og i særdeleshed hvis det er af familierelaterede årsager. I visse sager er kvinders forsøg på at opnå oprejsning via retten blevet prompte straffet med grov vold.
Den generelle holdning til vold afspejles i det afghanske retssystem. Interview-holdet blev informeret om tilfælde, hvor politiet nægter at hjælpe kvinder i nød. I visse tilfælde er der endda rapporteret om politimænd, der har irettesat og fordømt kvindelige voldsofre på flugt fra deres mishandlere ved enten at aflevere dem tilbage til deres voldshelvede eller ved at sætte dem i fængsel.
Denne tendens går igen hos dommere og anklagere. Distriktsanklageren for provinsen Kandahar oplyste, at de aldrig har haft en sag om vold mod kvinder; i det hele taget har de aldrig oplevet tilfælde, hvor en kvinde har været offer for en forbrydelse. Uvillig til at anerkende, at kvinder systematisk holdes ude af retssalene, konkluderede han i stedet, at vold mod kvinder slet ikke er et problem i Kandahar.
Kvinders ulige kamp mod denne udbredte holdning forværres yderligere af det faktum, at repræsentanter for retssystemet i visse områder af Afghanistan end ikke havde et basalt kendskab til den relevante lovgivning.
Afghansk lov under reform
Centeret for International Lov og Politik ved New England School of Law har analyseret afghansk lovgivning med henblik på at vurdere, hvorvidt den er i overensstemmelse med Afghanistans internationale forpligtelser på at beskytte mod mishandling.
Afghanistan er del af Konventionen for Udryddelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (Convention to the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women, CEDAW) og er derfor forpligtet på at foretage præventive tiltage mod vold mod kvinder. På baggrund af en grundig gennemgang af den relevante afghanske lovgivning har Centeret konkluderet, at Afghanistan ikke opretholder dets internationale forpligtelser, samt at revisioner er påkrævede for at forhindre den allestedsnærværende vold mod kvinder.
Centerets undersøgelse har fokuseret på kriminelle handlinger som seksuelle overgreb, æresdrab, hustruvold og tvangsægteskaber. Det retslige forbud mod disse forbrydelser er ikke-eksisterende, voldsomt utilstrækkeligt og idømmer i bedste fald kun straffe ved højst begrænsede omstændigheder. Utilstrækkeligheden forstærkes ved muligheden for ad lovlig vej at forsvare gerningsmandens ære.
Den nuværende regering i Afghanistan må tage hånd om disse mangler, men det er absolut ikke tilstrækkeligt blot at forbedre afghansk lovgivning i håbet om at komme volden til livs. En reform af lovgivningen skal opfølges af et løfte om at håndhæve loven og lette kvinders adgang til retssalene. Endelig må en effektiv strategi for udryddelsen af vold mod kvinder inkludere tiltag, der har til formål at ændre den generelle, samfundsmæssige holdning overfor kvinders status.
Professor John Cerone er Leder af Center for International Law and Policy, New England School of Law. Tidligere Fulbright Scholar ved IMR, 2004.
Brooke Oppenheimer er jurastuderende ved New England School of Law samt forskningsassistent ved Center for International Law and Policy.
Kilde: menneskeret.dk/tema/afghanistan/test/cerone-afg.
Det er godt at kende fortiden, men bedre hvis man kender sin samtid - og bedst hvis man formår at ændre på den...
KH
Sally
