Egentlig, er det ikke af lyst at jeg sidder her i dag, og skriver. Faktisk er det temmelig nedslående, hvad tiden byder på, og jeg er panikslagen ved tanken om de voksne kvindeliv, i fremtiden ventende på pigerne født i disse år.
Tilbage i 1993 læste jeg Susan Faludis bog om "den uerklærede krig mod kvinder" og jeg ser i dag, nok en gang, at strømninger defineret i USA, altid rammer Danmark med ca. tiårig forsinkelse. Dengang var jeg ganske skeptisk. Det kunne ganske enkelt ikke passe, at udviklingen mod kvindefrihed ville blive tilbagerullet endnu længe før, den overhovedet var fuldbragt. I dag ved jeg, at Susan Faludi havde ret.
Dagen for Kvindedagen d. 8. marts i år, skrev jeg bl.a.
"Alt dette kom jeg til at mindes, efter et blik på kalenderen i morges: i morgen vanker der atter en Kvindedag, og som hvert år, særlig de sidste 10-15 år, igen skal jeg lægge øre til voldsomme bølger af af kvindehad i medierne, kamufleret som udfald mod feminismen, gylpet op af idioter af begge køn"...
I går læste jeg i en af dagens aviser en triumferende artikel om, at "to danske børn Aia og Leonardo og deres mor, Angelina Mathiesen, bliver lige nu deporteret fra Brasilien til Danmark." De er nu på vej til Danmark. Ved ankomsten bliver de to søskende adskilt, fordelt mellem to fædre. Deres mor bliver anholdt. Ekstra Bladets, læsernes og abonnenternes jagt på sensation, omsider har givet pote.
At "vi er i en kønskrig, hvor mænd i dag kan kontrollere kvinder gennem børnene" (Susanne Staun i Politiken d. 15. september), kan åbenbart tages for pålydende, lige som Stauns seneste bog Mediernes Møgkællinger - Magt, myter & misinformation, forøvrigt temmelig anstændigt anmeldt af formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H) Viggo Bækgaard på Landsforeningens hjemmeside.
"Der var engang, hvor mor var den bedste i verden. Ikke længere. Gennem mange år har især public service-medier og sociale medier løftet informationsniveauet, så vi ved, at billedet er falsk. Mødre nasser på samfundet og er onde over for fædre og børn. (Dorte Toft i Politiken d. 30. oktober)
Det gik op for mig, at kvindehadet er på vej tilbage i samfundet, efter at det behagede danske vælgere at satse på Anders Fogh Rasmussen. Fogh Rasmussen har af-anstændiggjort Venstre for bestandigt, skabte CEPOS og forsynede "tænketanken" med skattefrihed, og selv om de synlige tegn på kvindehadet endnu var små og spæde, for den opmærksomme iagttager, var de allerede uomtvistelige. Det, der dog endnu var utænkeligt at sige og skrive dengang, i dag er blevet stuerent:
"Om kort tid er kvinder overflødige. Dels er der snart kunstige livmødre i køledisken hos Føtex. Dertil kan man købe sex-robotter, som er langt smukkere og langt mere tiltrækkende end biologiske kvinder, der lugter, snorker, prutter, har deller, appelsinhud, blodsprængninger, dårlig ånde og ildelugtende, utroligt frastødende kønsdele. Ikke mindst kvinder i den ubrugelige alder, dvs. over tredive og deres slatne hængebarme er ubeskriveligt frastødende." (Citeret af Susanne Staun i Politiken d. 12. august)
Det ser ud til, at jeg åbenbart fortjente den skingre anklage om at være en satans kælling og mandehader, da jeg som 17-årig sendte en 18-årig ungersvend i bad, efter at han ellers forgæves forsøgte at forføre mig ved at hive frem sin erigeret penis, udsmykket med guirlander af nakkeost, i hele dens stolte længde. At denne tur i høet blev ikke til noget, er selvfølgelig udtryk for mine fisefornemme fornemmelser og uretten gjort mod en fuldblods mand, der er i sin ret.
Under dække af kampen om beskyttelse af familieværdier mod de stygge kvinder, kæmper mændene i dag om at tilbageerobre retten til at bolle med hvem de vil, hvor de vil, når de vil, tillige med retten til at forlade og svigte, hvem de vil. Nøjagtig som praksis var før de stygge kvinders kvindesag har lavet om på noget af fortidens medfødte manderettigheder.
Men hvad er familien egentlig? Er familien virkelig den lune rede og det trygge havn, kun tidens mænd kæmper for at bevare og forsvare?
Eller kæmper de i virkeligheden om "retten til at bolle med hvem de vil, hvor de vil, når de vil, tillige med retten til at forlade og svigte, hvem de vil? Nøjagtig som praksis var før de stygge kvinders kvindesag har lavet om på fortidens 'medfødte' manderettigheder?"
Fortsættelse følger...
