Hvorfor oprette et tema-segment med det provokerende navn
Medicinsk videnskab - fup eller fakta? Er det ikke som at bande i kirken, eller blasfemisk at drage i tvivl lægestanden og dens domæne?
Er medicinsk videnskab - fup eller fakta?
Ingen af delene!
Eftersom medicinsk videnskab ikke er en videnskab baseret på målelige data, har den aldrig været, er eller kan blive "eksakt" - hvorimod den i sagens natur er
"en intellektuel og social proces, der stræber mod og rent faktisk resulterer i, en form for viden, som er karakteriseret ved at være offentlig, fejlbarlig, korrigerbar og testbar" (Professor i videnskabshistorie Helge Kragh).
Alligevel vildt protesterer "forskere" for tiden mod - netop at "deres" videnskab udfordres af ikke-forskere.
»Man skaber ikke en kvalificeret debat om et videnskabeligt spørgsmål – hverken i offentligheden eller internt i videnskaben – ved at stille anekdotisk evidens over for et etableret videnskabeligt synspunkt. Tværtimod risikerer man at køre debatten af sporet eller værre at skabe frygt og usikkerhed hos folk, der ikke kan se forskellen mellem videnskabelig og anekdotisk evidens« udtaler lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen (Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet) ifølge
Videnskab.dk.
"At stille anekdotisk evidens over for et etableret videnskabeligt synspunkt"?
Lad os først se på ordet "synspunkt". Ifølge
Den Danske Ordbog betyder "synspunkt" holdning, mening eller måden
"hvorpå man opfatter eller vurderer noget; måde hvorpå man anskuer et emne, et problem el.lign."
Det må betyde, at siden det er velkendt, at medicinsk videnskab hverken kan måles eller vejes, må et
"etableret videnskabeligt synspunkt" afhænge af hvem, på hvilken baggrund og på hvilket grundlag foretager tolkning og vurdering af forskningsresultater, som fører til dette
"etableret videnskabeligt synspunkt". Hvad vil der ske med dette "synspunkt", såfremt andre, med anden, muligvis større medicinsk faglige baggrund, vurderer de samme forskningsresultater anderledes end flertallet?
Det fikser det medicinske fagkundskab let og elegant: alle som konkluderer andet, end allerede konkluderet af flertallet af læger (konsensus) er per definition i bedste fald vildfarne, eller, i værste fald - kvaksalvere! Det har ingen betydning såfremt den vildfarne er Den Bedste Og Klogeste Læge I Hele Verden, mens flertallet består af lutter middelmådigheder, på livstid trofast følgende deres underviseres pensum og holdninger. Det er alene lutter flertals middelmådigheder, der bestemmer hvad vi bydes som patienter i dag. Kan vi så stole på
"medicinsk videnskabelig evidens", der hviler på (subjektiv) enighed lægerne imellem, så ofte modbevist af "anekdoterne" leveret af helbredte mennesker, før ellers i hobetal, af deres læger opgivet og overgivet til sygdomme, i hjælpeløst tilstand?
"Anekdotisk evidens" ?
"Anekdote" (kort, gerne vittig fortælling om en enkelt virkelig hændelse) på respekt-skalaen rangerer kun ganske lidt over "ammestuehistorier", hvor også "anekdotisk evidens" hører hjemme. Eller gør den?
Jamen, hvordan mon videnskabens tjenere kan finde ud af, hvad der er behov for at forske i, hvis der ikke fandtes
"anekdotisk evidens"?
Fordi medicinsk videnskab ikke er "rigtig" videnskab, som matematik, kemi, biokemi, fysik m.fl. - er den medicinske videnskab pinedød afhængig af
"anekdotisk evidens" og inspirationen heraf, for overhovedet at kunne have en eksistens berettigelse!
Frisk fra bageren dagens store nyhed om specifik forskning i problem og metode, netop de
"anekdotiske evidens" bragte frem i lyset:
Overraskende ny viden om kroppen: - Enorm betydning for den menneskelige sundhed. Ny forskning kan betyde, at man i fremtiden vil få et andet syn på tarmbakterier.
"Overraskende"?
"Ny viden"?
"Ny forskning"?
Der er intet "overraskende" eller "nyt" i at tarmfloraen afgør om vores helbred halter eller blomster. Det har alskens "naturlæger" plapret om i årtier, hvis ikke endda helt tilbage fra Hippokrates (
“Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”).
Det blev til tusindvis af "anekdoter" den etablerede, mainstream lægevidenskab i samme tidsrum har gjort grin med, når den ellers ikke tiet dem ihjel det meste af tiden. Først når ikke autoriserede behandlere, med ubetinget succes begyndte "transplantere" donor-afføring i tarme på mennesker med superdårlig fordøjelse, blev videnskaben fortørnet i første omgang, så øjnede medicinalindustrien et nyt produkt-segment, og så gik det ellers over stok og sten med "forskning" i tarmfloraen. Forskning, der bevisligt slet ikke er så ny, som professorerne om medierne ellers vil have os til at tro, fremgår det af artiklen.
Blot for at fremvise en håndfuld videnskabelige beviser på at viden(skab) om betydningen af tarmens bakterieflora hverken er "overraskende", "nyhed" eller "ny forskning", så hvorfor mon præsenteres vi for denne "nyhed" i disse dage?
Løgn eller uvidenhed?
Uvidenhed, foretrækker jeg at tro, men hvad siger det så om videnskabelighedens uangribelighed?
Konfronteret med disse dages store overskrifter om tarmfloraens
"enorm betydning for den menneskelige sundhed", gåden om Sundhedsstyrelsens tilbagekaldelse af tilladelse til
Bakterieklinikken bliver endnu større, og endnu mere umulig at løse.
Der er rigeligt med eksempler på lignende uoverensstemmelser på markedet for videnskabelige publikationer, foruden at tidens trend samtidigt er klar og utvetydig: alt der ikke er blåstemplet af videnskab - er pseudo-videnskab, så lad os gå selveste videnskaben efter i sømmene, og se hvad vi finder.
