Trivsel og sundhed - for dig og dine
Af Carsten Vagn-Hansen
Indledning
Sundhed - hvad er det?
Vi har vist alle en klar fornemmelse af, at sundhed er noget vigtigt og værdifuldt. I samfundshusholdningen bruger vi da også mange milliarder kroner på sundhedsområdet, og det er først i de senere år man er begyndt at bruge sparekniven på dette område. Næsten alle pengene bruges dog på sygdomsbehandling, på lappeskrædderi, når sundhed er afløst af sygdom.
Dette svarer til, at de fleste mennesker opfatter sundhed som fravær af sygdom. Dermed forstås, at man er sund, når man ikke er syg. Også at sundhed ikke har nogen særlig værdi i sig selv. Man behøver ikke at bekymre sig særligt om sundheden, i hvert fald ikke før man begynder at få symptomer på sygdom.
Da man gennem skatterne må af med mange penge til sygdomsbehandling, er der mange der mener, at det er lægens ansvar at få os gjort sunde igen, hvis vi skulle blive syge. Lægens og de andre sundhedsarbejderes samt hospitalets. Det er derfor de får deres løn. For mange mennesker står det ikke klart, at de selv kan gøre noget for at undgå at blive syge. Heller ikke at de selv kan være med i arbejdet for at blive raske igen, hvis de skulle blive syge.
Hvordan var det tidligere?
For bare 150 år siden var sundhed noget, man satte pris på som en selvstændig værdi. På den tid var der nemlig ikke meget at stille op, hvis man blev syg. Lægerne havde ikke megen effektiv medicin, og visse af de behandlinger, de foretog, var farlige i sig selv. Fra den tid kan man i
Dansk Ordbog, udgivet af
Videnskabernes Selskab, finde følgende definition:
»Sundhed er den Tilstand at være sund og karsk. Velbefindende, godt Helbred, Karskhed. Sund er den, som har en naturlig god Legemsbeskaffenhed, har sin fulde Livskraft og alle Forretninger i usvækket Virksomhed«. Karsk betyder stærk, af gode kræfter. Eller som tillægsord; sund, frisk, som ikke skader noget. »De Karske haver ikke Lægedom behov (Math.IX 12.)«. Datidens definition af lægen var tilsvarende den, at han
»helbreder, giør den, som er syg eller beskadiget, sund og frisk igen«. Samme sted står der dog som eksempel:
»En Doktor formaaer ei at læge alle Bræk«.
I samme ordbog finder man ord, som man i dag har glemt, eller hvor betydningen har ændret sig:
Sundhedsfylde:
»er den Legemets Tilstand, da den hele Livsvirksomhed foregaaer kraftigt, naturligt; fuldkommen Sundhedstilstand. Svulmende Kraft og Sundhedsfylde«.
Sundhedsmiddel:
»ethvert Middel, der styrker Sundheden, der virker velgiørende for Helbreden. Reiser ansees for et af de virksomste Sundhedsmidler , saa længe de varer«.
Sundhedslære:
»Lære om at vedligeholde Sundheden ved en hensigtsmæssig og styrkende Levemåde«.
Styrkelse af sundhed og modstandskraft
Det synes, som om sundhedsbegrebet i tidligere tider har haft et anderledes stærkt indhold og selvstændig betydning. Huslægerne har, i hvert fald i den bedrestillede del af befolkningen, utvivlsomt spillet en rolle som sundhedsvejledere for hele familien på deres regelmæssige besøg. Kloge mænd og koner har, foruden at praktisere deres alternative lægekunst, udstyret folk med sundhedsråd.
Fra den tid, hvor trykte bøger holdt deres indtog, har man også kunnet finde mange sundhedsvejledninger foruden gode råd ved sygdom. Man søgte ikke blot at bekæmpe sygdom, men at styrke menneskets modstandskraft og evne til selv at bekæmpe sygdommene. Mange af disse sundhedsråd har stadig deres fulde gyldighed. At lægen ikke kun har været sygdomsbehandler understreges af forholdene i Kina. Kinesiske læger modtog ofte kun betaling fra deres faste familier, så længe disse var sunde og raske. Betalingen stoppede, når sygdom holdt sit indtog.
Indsigt på vej
I de senere år er mange dog blevet klar over, at man kan gøre noget for sin egen sundhed. Læger, og måske især mange andre sundhedsarbejdere, er ved at udvikle et større helhedssyn på sundhed og sygdom i forhold til det enkelte menneskes og dets nærmestes livssituation. Det gælder om at hjælpe folk med at finde styrke gennem deres måde at leve livet på, gennem erkendelse af livsværdier og livsgrundlag samt egen værdi i forholdet til andre, og styrke gennem at få lov til at gøre noget for andre.
Den vigtigste person er det enkelte menneske selv. Det er dig, min læser, det hele begynder med. Det er dig, der skal tage fat på dit eget liv og lære så meget som muligt, så du kan bære ansvaret ikke alene for dig selv, men også for din familie og dit nærsamfund. Målet er
fællesomsorg, hvor alle føler sig ansvarlige for de andre og fællesskabet, så alle styrkes og bliver sundere. Med dette mål er denne bog skrevet. Den skal være en ægte sundhedslære for dig og dine. Diskuter indholdet med andre, også din læge, for det er en fælles opgave at styrke sundheden i hele befolkningen.
Carsten Vagn-Hansens hjemmeside 
