79-årige Lissie får elektrochok mod depression - 21 Søndag
https://www.youtube.com/watch?v=2UM1kPI5ZRo
På DRs hjemmeside læser vi, at "en svær depression fik Lissie Starcke til at forsøge at tage sit eget liv med sovepiller. For at hjælpe hende væk fra selvmordstankerne, besluttede hendes læger i foråret at tilbyde hende elektrochok. I dag fortæller hun, at hun ikke ville have kunne klare sig uden elektrochok" fordi før så hun sort på alting.
Ja, men hvad mon var disse "alting" for Lissie Starcke?
I august 2014 var hun 79 år. Syg af Parkinson's. Hendes man var død. Hendes voksne børn boede "langt væk" (læs: for langt til at tage turen for at besøge mor) og for langt til at få mor på besøg af og til, gætter jeg mig til.
Ja, 79 år med alt det, som den høje alder betyder for alt det, man kunne før, og ikke kan mere. Parkinsons sygdom at slås med, oven i alle andre begrænsninger, og kun minderne om sin mand, der døde fra hende... Er det et værdigt liv for en gammel kone, og er det så en svær depression, eller er det svær ensomhed, der får hende til miste livsgnisten?
Hvem ville ikke miste livsgnisten i lignende situation? Jeg ville! Det er helt sikkert!
Er en mistet livsgnist, en behandlingskrævende psykisk sygdom? Eller er det resultat af, at hun blev svigtet? Det er let at se, at Lissie ikke er "typen" der (selv)hævder sig eller på anden måde kræver ind. Det er smertefrit at svigte Lissie, smertefrit for alle andre, end Lissie selv.
Er det så sundhedsvæsnets opgave at behandle Lissies ensomhed?
Meninger er sikkert delte, men resultatet af elektrochok kun bekræfter det hukommelsestab, denne behandling medfører, så Lissie kunne fortsætte med at leve fordi hun glemte smerten ved at leve ensom, og, ja, og forladt.
Man kan koge det hele ned til, at ved at glemme hvordan ensomheden føles, kan man tåle fortsætte at leve med den, men jeg er sikker på, at Lissie havde haft det meget bedre af at se sine børn på besøg af og til, med børnebørn, og at selv blive hentet på besøg hos familien til højtider eller mærkedage.
Hvem har så haft størst "gavn" af Lissies elektrochok? Lissie eller hendes familie?
