Endnu mere Omega-6 i danskernes kost, anbefaler Margarine-Brændgaard m.fl.

Margarine-ekspert-bande i kampen for margarine i Danmark.

Margarine-banden blæser til kampen for endnu mere Omega-6 i danskernes kost

I beretningen om denne danske krig om margarine, starter jeg med det sidste først.

"Margarine-banden" består af 8 danske eksperter i human ernæring og som kalder dem selv for "ernæringsformidlere":

- Christoffer Andersen, ph.d., fysiolog
- Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i human ernæring
- Sara Louise Drud, cand.scient. i human ernæring
- Berit Elkjær, aut. klinisk diætist, fysioterapeut, forfatter
- Bettina Ewers, cand.scient. i klinisk ernæring
- Gitte Gross, cand. brom, MPK og afdelingschef på DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring
- Anne Louise Knudsen, klinisk diætist
- Ginny Rhodes, aut. klinisk diætist og formand for Foreningen af Kliniske Diætister

Hvad handler sagen om?

Sagen handler om, at disse 8 eksperter har indsendt en klage (til Danmarks Radio) over programmet Madmagasinet Bitz & Frisk sendt den 8. oktober 2013 med følgende overskrift: Danskerne spiser hvert år kilovis af rent smør og margarine. Madmagasinets Bitz og Frisk undersøger hvad der er i pakkerne, og hvad der er sundest.

I sin klage over programmet om smør og margarine, beskriver "margarine-banden" følgende problem:

"Som ernæringsformidler sidder man ofte med en meget dårlig smag i munden efter at have set programmet Madmagasinet Bitz & Frisk, ikke mindst den 8. oktober 2013 omhandlende fedtstoffer.

Programmet er med til at skabe forvirring og uklarhed om, hvilke fedtstoffer vi danskere skal indtage som del af en sund kost – og går med sine ”konklusioner” direkte imod den videnskabelige viden på området, som har dannet baggrund for de netop publicerede 10 nye danske kostråd og de nye nordiske ernæringsanbefalinger for en sund kost.

Seerne af programmet efterlades med det indtryk, at smør og Kærgården (dansk blandingsprodukt af smør og rapsolie/red.) er de sunde valg af fedtstoffer, hvilket de facto er ukorrekt. Og hertil kommer, at programmet i sin ”analyse” meget bevidst kun inddrager hårde margariner – og udelader de bløde og flydende margariner med et højt indhold af umættet fedt, som de nye danske og nordiske kostråd netop anbefaler – i stedet for smør og Kærgården. Og det må siges at være både fatalt og uetisk.

At påstå at smør skulle være sundere end sidstnævnte fedtstoffer er direkte vildledning. Og udsendelsen mangler desuden at give bud på andre gode alternativer til smør på brødet, som tapanade, pesto, nøddesmør, mayonnaise m.fl., som ofte har en god fedtsammensætning og giver masser af smag og nydelse. Fakta er, at danskerne får for meget mættet fedt – og har brug for lødig information baseret på videnskabelig evidens."

Nok en gang er krigen til fremme af de helseskadelige planteolier og margarine - i fuld gang.

Eksperter klager over ernæringsprogram på DR
Fagfolk beskylder ’Bitz og Frisk’ for vildledning
Otte ernæringseksperter kritiserer DR-program for dårlige kostråd

En ting er i hvert fald, sikker... ingen af disse 8 margarine-forkæmpere, nogensinde har været på en margarine-fabrik. Det har jeg og kan sige med kvalme i erindringen, at uanset fast eller flydende slutprodukt - intet stinker så fælt som den gråbrune margarine-masse før den bliver parfumeret og tilsat farve og smagsstoffer - før den kan sælges og spises uden at brække sig ved synet... Bare at skrive om det giver mig kvalme. Læs om, hvordan margarine fremstilles i et indlæg på et norsk forum, i tråden om Vita Hjertego og de nye reklamene deres (indlæg nr. 5).

At flerumættet plantefedt også er goitrogen (thyreoideahormon UNDERtrykkende = hypothyreose = lavt stofskifte) bekymrer øjensynligt ikke disse otte ernæringseksperter. I 1970-erne har man endda overvejet at visse fedtsyrer i flerumættet plantefedt kunne anvendes direkte i behandling af højt stofskifte / hyperthyreose, fordi flerumættet plantefedt reducerer / sløver stofskiftet:

Abstract
ATP citrate lyase, acetyl-CoA synthetase, malic enzyme and hexose monophosphate dehydrogenase activities and rates of View the MathML source synthesis of long chain fatty acids from labeled acetate and citrate were measured in cell-free fractions of liver from rats fed various diets, with and without D- or L- thyroxine. Diets containign sucrose (vs. isocaloric glucose) or lard (vs. isocaloric corn oil) stimulated hepatic lipogenesis both in control and in thyroxine-treated rats. The lipogenic response to thyroxine was greatly modified by diet, except for an invariable rise in malic enzyme activity. With diets providing less than 6% of calories as linoleic acid, thyroxine increased fatty acid synthesis, depleted liver glycogen and retarded growth; when linoleic acid was increased to 16% of calories, thyroxine had no effect on fatty acid synthesis or growth and liver glycogen depletion was significantly attenuated. This response to dietary linoleic acid suggests that these phenomena may be largely secondary to the increased requirement for essential fatty acid in thyrotoxicosis. Further study should reveal the extent to which observed effects of excess thyroid hormone are amenable to control by dietary polyunsaturated fat.

Source/Kilde: "The influence of diet on the lipogenic response to thyroxine in rat liver". Elizabeth B. Reed, Harold Tarver. Life Sciences (December 1975), 17 (12), pg. 1785-1797

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Margarine-banden blæser til kampen for endnu mere Omega-6 i danskernes kost

---

"Margarine-ekspert-banden" anbefaler (presser/skræmmer til) at folk skal forkaste mættet kostfedt, og erstatter det med størst muligt indtag af flerumættet plantefedt.

Nok en gang er krigen til fremme af de helseskadelige planteolier og margarine - i fuld gang.

Disse eksperter i "Margarine-ekspert-banden" styrer elegant udenom den kendsgerning, at flerumættet plantefedt hænger ubrydelig sammen med Omega-6 og dennes dominance i nutidens kost.

Når man nu ved, at Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) er en bestanddel i alt plantefedt, hvor "sundhedsgraden" (af dette plantefedt) måles i graden af Linoleic acid (Ω-6) som dette plantefedt indeholder - betyder det at jo højere andel af Linoleic acid (Ω-6) jo mere usund det pågældende plantefedt er...

... og uanset hvad disse "otte ernæringseksperter" siger og skriver om det flerumættede plantefedtets velsignelser, er det - i denne sammenhæng - fuldstændig ligegyldigt at forskelligt plantefedt også indeholder varierende mængder af den ellers sunde Alpha linolenic acid (Ω-3 = Omega-3). Det er fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng af to årsager:

1. Den smule af Alpha linolenic acid (Ω-3 = ALA typen af Omega-3) som findes i de forskellige typer af plantefedt, kan alligevel ikke opveje (balancere) disse enorme mængder af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som findes ikke kun i planteolier men også findes i nærmest alle købe-fødevarer som fremstilles industrielt, så som brød, div. delikatesser, leverpostej og alt andet hvor fedtstof er inkluderet i opskriften... Der er (alt for) højt indhold af Omega-6 i nærmest alt den mad som købes ude.

2. Omega-3 fedtsyrer er den type af flerumættet fedt som altid bliver (mis)brugt af "eksperterne" til at fremme brugen af plantefedt og i propagandaen mod anvendelse af mættet kostfedt.

"Eksperterne" forklarer, at så snart en type af plantefedt også indeholder Omega-3 - er dette plantefedt automatisk mere sundt end det mættede fedt. Sandheden er dog langt mere blandet, idet navnet "Omega-3" dækker over mange Omega-3-fedtsyrer, hvoraf de tre vigtigste typer er ALA (alpha-Linolenic acid) fra planter, DHA (Docosahexaenoic acid) og EPA (Eicosapentaenoic acid) som kroppen enten fremstiller selv af ALA, og som ellers findes i animalske, fortrinsvis marine kilder/fødevarer.

Når vi spiser plantefedt som indeholder Omega-3 af typen ALA (alpha-Linolenic acid), benytter menneskekroppen den til selv at fremstille EPA (Eicosapentaenoic acid) som videre omdannes til DHA (Docosahexaenoic acid)... fordi det er kun disse typer af Omega-3 som kroppen har brug for. ALA alene har ingen anden funktion i kroppen.

Problemet med, udelukkende at holde sig til vegetabilske kilder for Omega-3 er, at menneskekroppen kun kan generere beskedne mængder af EPA fra ALA. Og at den EPA som dog bliver "produceret" kan kun omdannes til utilstrækkelige mængder af DHA (Docosahexaenoic acid)... Mindre end 10% af EPA omdannet af ALA, bliver omdannet til DHA. De fleste mennesker omdanner mindre end ½% af alt kostens ALA til DHA, fordi de fleste mennesker ikke kan konvertere EPA til tilstrækkelige mængder af DHA.

Med tiden forværres status for EPA og DHA yderligere, fordi evnen til at omdanne ALA til EPA og DHA tillige falder med alderen hos alle.

Også genetik spiller en rolle i, hvordan det enkelte menneske er i stand til, overhovedet administrere ALA samt EPA og DHA, senest beskrevet i maj 2012 i studiet Genetic Adaptation of Fatty-Acid Metabolism: A Human-Specific Haplotype Increasing the Biosynthesis of Long-Chain Omega-3 and Omega-6 Fatty Acids. Ude i verden kaldes resultaterne af dette studie for en "dramatisk Omega-3 opdagelse".

For at understrege alvoren nok en gang - hvis de "otte ernæringseksperter" får magt som de har agt og det lykkes dem at presse/skræmme alle til kun at spise flerumættede plantekilder til Omega-3/ALA, vil disse kilder ALTID også indeholde store mængder af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6). Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) er til stede i menneskekroppen, jo yderligere reduceret bliver omdannelsen af ALA til EPA og DHA.

Det betyder, at jo mere flerumættet ALA-plantefedt man spiser - jo mere får man også Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) med.

Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) får man i sin kost, i sin jagt på vegetabilske fødevarer med højt indhold af vegetabilske Omega-3 - jo større mangel på EPA og DHA man opbygger, fordi overskuddet af den Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som man ikke kan undgå at få med sammen med fra disse vegetabilske fedtstoffer/fødevarer - vil hæmme kroppens kapacitet til at omdanne ALA til EPA og DHA. Sådan opstår underskud af EPA og DHA, og dette har skæbnesvangre konsekvenser.

Når vi ved, at det kun er EPA og DHA som spiller en direkte rolle i kroppens overlevelse - vil det faktisk betyde, at hvis man begrænser sig til kun, eller mest vegetabilske kilder til Omega-3 (som disse "otte ernæringseksperter" argumenterer med/for) - vil dette automatisk medføre udviklingen af et helseskadeligt underskud af de livsvigtige Omega'er EPA og DHA.

Så når de "otte ernæringseksperter" og andre flerumættet-fedt-fanatikere - i en verden, som i forvejen er oversvømmet med Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) - fortsætter med yderligere opfordringer til at spise endnu mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) fra flerumættede fedtkilder...

... da kalder jeg det for en decideret forbrydelse mod menneskeheden, fordi underskuddet af EPA OG DHA, som disse anbefalinger fremmer, ledsaget af overskud af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som bliver en følge af disse anbefalinger, ødelægger menneskers helbred i alle aldre, herunder ødelægger menneskers hjerte/kredsløb og neurologisk balance, intelligensen, intellektuelle, kognitive og... sociale færdigheder.

Considerable evidence shows that dietary EFA (Essential Fatty Acids) form hormone-like mediators that act on receptors and affect the physiology of many cells and tissues. Evidence also indicates that excessive n-6 signaling actions may cause many chronic physical and mental health disorders. Effective preventive nutrition interventions may help people choose foods to develop a balance of n-3 and n-6 HUFA in their tissues in a way that may lower the severity of the disorders and lower their personal risk for healthcare expenses.
Source: Consequences of Essential Fatty Acids.


Abstract: Clinical intervention trials and animal studies indicate that increasing dietary intakes of long chain n-3 FA or reducing linoleic acid intake may reduce aggressive and violent behaviors. Here we examine if economic measures of greater n-6 consumption across time and countries correlate with greater risk of homicide. Linoleic acid available for human consumption was calculated from World Health Organization disappearance data for 12 major seed oils in the food supply for the years 1961 to 2000 in Argentina, Australia, Canada, the United Kingdom, and the United States (US). Homicide mortality rates, adjusted for age, were obtained from the central judicial authority of each country. Apparent linoleic acid intake from seed oil sources ranged from 0.29 en% (percentage of daily food energy) (Australia 1962) to 8.3 en% (US 1990s). Greater apparent consumption of linoleic acid correlated with higher rates of homicide mortality over a 20-fold range (0.51–10.2/100,000) across countries and time in an exponential growth regression model (r = 0.94, F = 567, P < 0.00001). Within each country, correlations between greater linoleic acid disappearance and homicide mortality over time were significant in linear regression models. Randomized controlled trials are needed to determine if reducing high intakes of linoleic acid by seed oils with alternative compositions can reduce the risk of violent behaviors. These dietary interventions merit exploration as relatively cost-effective measures for reducing the pandemic of violence in Western societies, just as dietary interventions are reducing cardiovascular mortality. Low linoleate diets may prevent behavioral maladies that correctional institutions, social service programs, and mental health providers intend to treat. Paper no. L9643 in Lipids 39, 1207–1213 (December 2004).
Source: Increasing Homicide Rates and Linoleic Acid Consumption Among Five Western Countries, 1961–2000 (Laboratory of Membrane Biochemistry and Biophysics, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, National Institutes of Health, Bethesda, Maryland)

.... foruden af epidemien af autoimmune sygdomme, som kroppen reagerer med på de svage, skrøbelige og gennemtrængelige celle-membraner, som kroppen ikke kan opbygge stærke og "uindtagelige" fordi den mangler EPA og DHA til formålet. Uden tilstrækkelige mængder af EPA og DHA - vil alle kroppens celle-membraner fortsætte med at gendannes svage, skrøbelige og gennemtrængelige, uanset i hjernen eller alle andre væv i kroppen.

Når vævenes celle-membraner ikke kan holde allergener ude, fordi disse membraner ikke er stærke nok til at modstå at blive gennembrudt af allergener og andet som IKKE hører inde i cellerne - vil kroppens immunsystem selvfølgelig reagere, og overreagere, når der hele tiden sker "indbrud" i cellerne rundt om i kroppen... så længe underskuddet af EPA og DHA opretholdes, pga. overdreven indtag af flerumættet kostfedt.

Når man vælger planteolier til sin kost, bør man gå målrettet efter olier som indeholder MINDST Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) uanset om det indeholder eller ikke indeholder Alpha linolenic acid (Ω-3 = ALA typen af Omega-3). Der er ALA nok i den øvrige vegetabilsk mad man spiser, tillige med at der er masser af mad som indeholder både "ren" EPA og "ren" DHA i forvejen. Formålet her er ikke at få mest muligt Omega-3 i sin plantekost, men - ved djævlens vold og magt at UNDGÅ så meget som muligt af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6), og det kan man kun gøre ved at undgå de fleste flerumættede planteolier, hvor Omega-6 forekommer SÅ meget og SÅ koncentreret, at det direkte angriber helbredet. Desuden nytter Omega-3 ikke som man er vant til at forvente, HVIS den samtidigt er oversvømmet med Omega-6.

Herunder har jeg opstillet en tabel med de 23 gængse planteolier startende med den, der indeholder MINDST af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6).

De første 5 olier + hørfrøolie er Omega-6-svage, mens de øvrige bør udelukkes fra kosten, hvis man ønsker at nedbryde kroppens Omega-6-dominance, og derved forhindre yderligere skader på helbredet.

Planteolie	Linoleic acid (Ω-6) mg pr 100 gram olie	Alpha linolenic acid (Ω-3) mg pr 100 gram olie
1. Kokos	1800	0
2. Macadamia	2840	1000
3. Solsikke	3606	192
4. Palme	9100	200
5. Oliven	9763	761
6. Hasselnød	10101	0
7. Hørfrø	12701	53304
8. Avocado	12531	957
9. Tidsel	14350	0
10. Mandel	17401	0
11. Raps	19008	9.138
12. Abrikoskerne	29300	0
13. Jordnød	32005	0
14. Riskim	33402	1600
15. Sesam	41304	300
16. Græskar kerne	47300	460
17. Soya	50422	6789
18. Bomuldsfrø	51503	200
19. Valnød	52894	10401
20. Majs	53510	1161
21. Pinje kerne	59000	500
22. Hemp frø	60000	19000
23. Grapefrugt frø	69591	100

Og nu vi har fundet i tabellen de planteolier der indeholder mest af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) - vil jeg gerne minde om den thyreoideahormon-undertrykkende effekt af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6)...

Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) indeholder en planteolie, jo mere goitrogen er den. "Goitrogens" er stoffer, der undertrykker funktion af skjoldbruskkirtlen ved at forstyrre jodoptagelsen, hvilket fører til jodmangel, senere til udvikling af struma og/eller lavt stoffskifte.

Ja. Det samme "lavt stofskifte", for tiden beskrevet i medier i anledning af udgivelsen af bogen om lavt stofskifte, skrevet og udgivet af en patient, og evalueret af dr. Jan Kvetny, professor i endokrinologi ved Syddansk Universitet og overlæge på Næstved Sygehus. Forfatterinden har endnu ikke opdaget sammenhængen mellem lavt stofskifte og Omega-6-dominance, men det kommer nok en skønne dag.

Det er en kendsgerning, at ved at spise fødevarer fremstillet af/med planteolier høje på Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) nedsætter man sit eget stofskifte. Allerede tilbage i 1975 har forskere fundet ud af, at indtag af planteolier høje på Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) kan anvendes i behandlingen af højt stofskifte/hyperthyreose.

At flerumættet plantefedt også er goitrogen (thyreoideahormon UNDERtrykkende = hypothyreose = lavt stofskifte) bekymrer øjensynligt ikke disse otte ernæringseksperter. I 1970-erne har man endda overvejet at visse fedtsyrer i flerumættet plantefedt kunne anvendes direkte i behandling af højt stofskifte / hyperthyreose, fordi flerumættet plantefedt reducerer / sløver stofskiftet:

Abstract
ATP citrate lyase, acetyl-CoA synthetase, malic enzyme and hexose monophosphate dehydrogenase activities and rates of View the MathML source synthesis of long chain fatty acids from labeled acetate and citrate were measured in cell-free fractions of liver from rats fed various diets, with and without D- or L- thyroxine. Diets containign sucrose (vs. isocaloric glucose) or lard (vs. isocaloric corn oil) stimulated hepatic lipogenesis both in control and in thyroxine-treated rats. The lipogenic response to thyroxine was greatly modified by diet, except for an invariable rise in malic enzyme activity. With diets providing less than 6% of calories as linoleic acid, thyroxine increased fatty acid synthesis, depleted liver glycogen and retarded growth; when linoleic acid was increased to 16% of calories, thyroxine had no effect on fatty acid synthesis or growth and liver glycogen depletion was significantly attenuated. This response to dietary linoleic acid suggests that these phenomena may be largely secondary to the increased requirement for essential fatty acid in thyrotoxicosis. Further study should reveal the extent to which observed effects of excess thyroid hormone are amenable to control by dietary polyunsaturated fat.

Source/Kilde: "The influence of diet on the lipogenic response to thyroxine in rat liver". Elizabeth B. Reed, Harold Tarver. Life Sciences (December 1975), 17 (12), pg. 1785-1797

Man kan forenkle budskabet yderligere til:

Lyt til disse "otte ernæringseksperter" hvis du har (for) højt stofskifte.

Er dit stofskifte normalt eller for lavt - glem disse "otte ernæringseksperters" budskab.

Ryd brutalt op i din kost, ved mest muligt at reducere indtaget af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6).

Det kan kun gå for langsomt!