Jeg har kendskab til en (skatte)sag, hvor Skyldneren har, i over 2 år forsøgt at få SKAT til at indgå en betalingsordning. Hver gang har SKAT afvist forsøgene, med henvisning til at de 5.000 kr om måneden, Skyldneren havde mulighed for at betale, efter at have barberet alt andet end husleje og mad samt transport fra - ikke er nok for SKAT. Velvidende om Skyldnerens faktiske betalingsmuligheder, fortsætter SKAT med at kræve det dobbelte: 10.000 kr hver måned.
I denne
"Indrivelsesstrategi" på side 9, under punkt
3.4.1. Restanceinddrivelse står der skrevet direkte at...
"Den hårde kerne af restanter behandles uden hensyntagen til kosteffektivitet."
Oversat til hverdagssproget betyder det, at den "hårde kerne af restanter" behandles uden hensyntagen til de omkostninger afgørelsen vil påføre både SKAT og samfundet, og selve formulering leder mine tanker i retning af en straf uden dom, eller SKAT = domstol, dog uden de spilleregler der ellers kendetegner en retsstat - dvs. retten til en retfærdig rettergang herunder et forsvar og sagens gennemgang i overensstemmelse med en eller anden form for minimum af rimelighed. Selv om sidst jeg så efter var skattegæld ikke medtaget under strafbare lovovertrædelser, behandler SKAT skatteskyldnere, enkeltpersoner med CVR-nummer, præcis som om landets love var overtrådt på det groveste.
Nogen spurgte om, hvorfor et-eller-andet i SKAT's regi ikke medfører ramaskrig i pressen og i samfundet, trods himmelråbende urimelighed osv. Svaret må være, at i Danmark har vi ikke tradition for ramaskrig, medmindre det handler om enten bagateller eller noget
enhver kan identificere sig med...
... jamen, hvis ingen eller kun få kan identificere sig med en uforskyldt skatteskyldner, som SKAT selv fastholder i "restant-rollen" uanset tabsgivende "kosteffektivitet" for SKAT og samfundet, kan måske den så udbredte egoisme og fornemmelse af egennytte hjælpe nogen her til at forstå hvad sagen også handler om?
Hvis en eller anden "Carina" hæver (berettiget!) småpenge fra statskassen til overlevelse som en syg klient i systemet - da ramaskriger alle og enhver - også de venstreorienterede! Det er så sandelig så urimeligt, at statskassen "drænes" for penge af borgere på offentligt forsørgelse. De kunne jo bare få fingeren ud og få sig et job, ikke? Der skorter ikke på gode råd, pegefingre og onde kommentarer, men når SKAT's arbejdsmetoder koster samfundet f.eks.
2 millioner pr sag, over 5 år - skriger ingen.
Som sagt kender jeg til en skattesag, hvor en skyldner er blevet placeret i kategorien "hårde kerne" uanset at det skyldige beløb er ret beskedent, ca. 100.000 kr., og uanset at Skyldneren ønsker at komme ud af sin skattegæld, og uanset at Skyldneren i snart 1½ år har forsøgt at overtale SKAT til at acceptere afviklingen, hvor SKAT afviser og kræver et dobbelt beløb pr måned, som Skyldneren har ikke en jordisk chance at kunne betale på disse vilkår.
Hvad betyder det så for samfundets økonomi og hvordan er jeg nået frem til det enorme beløb
2 millioner over 5 år, SKAT's inddrivelse af
100.000 kr. vil koste samfundet? Svaret er enkelt...
Skyldneren er en mandsperson, 60 år gammel, enlig, uden formue, med lejebolig, i beskæftigelse i 40 år, udenfor nogen form for offentlige ordninger, selv uden dagpenge ved sygdom. Pga. tab af kunder, der er bukket under for krisen, kommer Skyldnerens indtægt ned på 0 uden forvarsel og det tager Skyldneren ca. 2 år at genoprette 3/4 del af indtægten, uden i mellemtiden at bruge offentlige støtteordninger og med råd til kun et måltid om dagen i perioden frem til den første nye kunde er i hus. SKAT beregner en restskat der er opstået i perioden lige inden indtægtens bortfald og nu inddriver Skyldneren med krav, Skyldneren kan ikke leve op til. Skyldneren tilbyder ½ af SKAT's krav og beviser sort på hvidt at tilbuddet er 100% korrekt i forhold til Skyldnerens nye indtægt. SKAT afviser tilbuddet af flere omgange og insisterer på at det månedlige afviklingsbeløb skal være dobbelt så højt, uanset at Skyldneren ikke ejer penge til det.
Disse er så en beskrivelse af målestokken for SKAT's kategorisering af skyldnere til at havne i gruppen "hårde kerne".
Regnestykket bag påstanden om en omkostning for samfundet, SKAT i sin sagsbehandling og afgørelse
ikke tager hensyn til er følgende, såfremt Skyldneren kunne tænke sig at forsøge betale nøjagtig hvad SKAT forlanger hver måned:
- Skyldneren vil ikke have mulighed for at opretholde sit hjem, medmindre Skyldneren ansøger samfundet om kontanthjælp
- kontanthjælp kan Skyldneren ikke få uden at opsige sine kunder, afregistrere sit CVR-nummer og afhænde sit (af beskeden værdi) arbejdskøretøj
- uden CVR-nummer og køretøj kan Skyldneren ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet, idet gennem de 30 år Skyldneren havde sit CVR-nummer, er de fleste indtægter er kommet via selvstændige opgaver og...
- ...det er omsonst at kalkulere med fremtidige jobmuligheder som lønmodtager, da Skyldneren er ganske enkelt for gammel og sagens forløb har ikke lige frem styrket Skyldnerens helbred, vel?
- det kommunale jobcenter vil kunne sikre Skyldneren en beskæftigelse uden løn, for kontanthjælpen dvs. fortsat på offentlig forsørgelse, men...
- ...der vil ikke være nogen mulighed for nogensinde at afvikle skatterestancen, tillige med at...
- ...der vil ikke kunne indbetales løbende skatter af indtægten, når den ikke længere er der, hvorimod Skyldnerens aktuelle skatteindbetalinger udgør ca. kr 14.000/md
- grundsatsen for kontanthjælp for en enlig uden børn er ca. 10.000/md + diverse så som boligsikring og nødvendige enkeltudgifter i op til sammenlagt ca. 14.000/md Skyldneren vil maksimalt kunne modtage FØR SKAT frem til folkepensions-alderen
Resultatet af SKAT's afslag på Skyldnerens realistiske afviklings-forslag vil således medføre i en femårig periode på offentlig forsørgelse, frem til Skyldnerens pensionsalder, en direkte udgift for samfundet i op til 840.000 kr. samt indirekte - tab af skatteindtægter på minimum kr. 780.000, samt tab af statens indtægter fra moms og afgifter som følge af Skyldnerens forringet købekraft på op til 500.000 kr. i samme periode.
Ud over hvad det vil koste samfundet i systemets faciliteter og løn til den hær af sagsbehandlere, kontrollanter og andre aktører, der vil blive involveret i behandling og overvågning af Skyldnerens færden i samfundets forsørgelsessystemer i perioden på de 5 år, Skyldneren mangler før han er berettiget til folkepensionen.
Der er også en overset mulighed for tab for samfundet, såfremt Skyldneren fik lov til at afvikle sin restskat på et realistisk grundlag og dermed kunne beholde sin beskæftigelse, ikke kun frem til folkepensionsalderen på 65 år, men også i nogle år
efter sin pensionsalder. Folkepensionens grundbeløb for enlige udgør aktuelt kr. 68.556 pr år. Er der ingen andre indtægter, udgør Pensionstillæg kr. 71.196 pr år. I alt folkepension på kr. 139.752. Det betyder, at for hvert år med fuld indtægt og udover folkepensionsalderen, ville statskassen kunne spare yderligere en årlig udgift på 139.752 kr. ... indtil Skyldneren omsider ikke orker arbejde mere, som 70-årig eller 75-årig...
Iflg. vores politikere kan vi sagtens arbejde til vi er
75 år, så formodningen om at vores Skyldner kunne arbejde efter sit 65. leveår kan ikke anfægtes med hensynet til kræfter, helbred osv. Så hvis vi leger med tallene lidt endnu og formoder at vores Skyldner ønsker at arbejde til han er fyldt 75 år, selv om han i dag er berettiget til folkepension i 65-års alderen - må det sparede beløb for staten anses for at blive så stort som.... knap 1½ million kr.
Lagt oven i det beløb SKAT's inddrivningsstrategi over for denne type skyldnere allerede er ved at pådrage statskassen bare på denne ene Skyldner - vil den totale konsekvens af SKAT's behandling af blot
en borger, kunne beløbe sig til et tab på - rundt regnet
3½ millioner kr.
OK. Nu er der nok tid til indsigelser fra dem som læser med.... Hvorfor skulle jeg vælge det værste (for statskassen) regnestykke, for at bevise min pointe? Det kunne jo også gå meget lettere, og meget billigere, og alting kan jo ikke lade sig beregne til det mindste detalje osv. osv. Der skal ikke meget til at få skeptikere til at afvise hvad det ikke huer skeptikeren at tro på....
... for det er jo et ydmygende regnestykke og ingen ønsker tro på, at statslige afgørelser kan have så enorm en økonomisk slagside, at det bedst kan sammenlignes med at spytte i modvind!
Problemet med statens udgifter er, at de statsansatte er ganske almindelige mennesker der træffer store beslutninger, uanset at de ikke selv behøver leve med konsekvenserne deraf, såfremt deres beslutninger er tabsgivende for samfundet.... De får jo deres løn alligevel! Den slags mennesker er der mange i systemet, også hos SKAT!
Og de koster os alle massevis af penge.
Til ingen verdens nytte!
Det ville være den bedste forretning for samfundet, at lade vores Skyldner i fred til at indgå afviklingsaftalen på vilkår der er dikteret af de objektive, økonomiske vilkår og derved at spare samfundet for udgiften på 2 millioner over de næste 5 år, eller bedre endnu - 3½ million samfundets penge sparet over de næste 10 år -
bare på denne ene Skyldner!
Han er jo ikke den eneste i samme situation og SKAT udvikler jo ikke inddrivningsstrategier for at behandle en enkel skattesag, vel? Og som tidligere anført, er der ca. 90.000 enkeltpersoners CVR-numre i Danmark, så der foreligger en reel fare for, at tallet for antallet af SKAT's
tabsgivende afgørelser kan nok løbe op i tusinder lignende sager.
Lad os lege med tal igen...
Ved kun hundrede skyldnere i lignende tilfælde vil SKAT påføre samfundet et tab på det svimlende tal på i alt
200 millioner kr. over 5 år
Hvis tallet for lignende tilfælde er 1000 skyldnere ? Da vil SKAT's Inddrivningsstrategi påføre samfundet et endnu mere svimlende tabstal på over
2 milliarder kr. over 5 år...
Hvad så hvis tallet er højere end 1000 skyldnere ? Der er jo, trods alt ca. 90.000 enkeltpersoners CVR-numre i Danmark, så et højere tal af denne type sager er slet ikke urealistisk, vel? Og da slet ikke i det bundløse kølvand på nyere tids største økonomiske krise, både i og udenfor Danmark!
Hvad hvis vi antager at tallet for lignende økonomiske konsekvenser af SKAT's Inddrivningsstrategi over for
denne gruppe af skatteydere ligger tættere på f.eks. 10% af alle enkeltmands-CVR-numre? Så må det betyde at SKAT's handlemåde over denne type skyldnere kunne sagtens koste samfundet i omegnen af
18 milliarder kr over bare 5 år, for hvert år siden SKAT har indført denne "skærpede indsats" i 2009,
under VKO-regeringen!
Det kalder jeg for et samfundssind, der gør det af med alle os, godtroende spejder-sjæle i landet... vi sparer, mens SKAT spilder... Hvad var det nu der stod i denne
Kilde: SKATs Inddrivelsesstrategi PDF?
"Den hårde kerne af restanter behandles uden hensyntagen til kosteffektivitet."
Det tror jeg gerne, nu det er bevist at definitionen på "den hårde kerne" af restanter gælder ikke alene dem, der forsætligt unddrager samfundet skatteindtægter, men i lige så høj en grad gælder denne definition mennesker, der uforskyldt ikke er i stand til at afvikle restancerne i den størrelsesorden på de månedlige afbetalinger,
som SKAT finder "passende"... mens andre ministeriers kasser får lov til at betale prisen herfor!
Særlig Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet får lov til at punge ud til alle disse arbejdsløse "skatte-invalider", SKAT har inddrivet ud af deres jobs... og ellers alle dem, der er brudt psykisk sammen i processen. Sygedagpenge? Kontanthjælp? Førtidspension? Eller de billigste - selvmordere, der kun skal ydes et begravelsesbidrag til? I modsætning til arbejdsløsheden, kan man heldigvis kun dø en gang....
I dag, hvor de politiske diskussioner går så højt om, hvordan i alverden kan man finansiere huller i statens finanser og hvor f.eks. ophævelse af sukkerafgiften vil "koste" statskassen 1,2 milliarder... forekommer disse 1,2 sukker-milliarder at være pebernødder, i sammenligningen med de langsigtede omkostninger, der følger i kølvandet på SKAT's Inddrivningsstrategi anvendt i inddrivningen af enkeltmands-CVR-numre.
En oplagt sag for
Statsrevisorer?
Eller burde måske SKAT's
Samfundsøkonomisk Direktør Otto Brøns-Petersen og
Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, i fælleskab få fingeren ud og kaste et vågent blik på dette, SKAT's samfundsskadelige "forretningsområde"....
... og derved frigive masser af dyre ressourcer til at "producere" bedre resultater på de områder, der fylder statskassen med penge.
Ikke tømmer den, som de ovenstående eksempler så trist belyser...
