Det siges, at en af de sidste "dråber", der var med til at udløse den franske revolution i 1789 (?) var dronnings Marie Antoinette's ødsle liv og hendes berømte svar til dem, der har opfordret hende til at dæmpe sit forbrug af hensyn til hungersnøden i Frankrig og alle de fattige, der ikke engang havde råd til en skive brød om dagen. Iflg. Zweig, spurgte dronningen om de sultne kunne ikke "bare" spise kager i stedet.
Problemet med opfattelsen af rettigheder hos de velbjergede er, at de har ret til modtage forsørgelse fra samfundetskasser, fordi man skal aldrig sige nej til en gratis mønt. Selv ultraliberalisternes "moder", Ayn Rand har i samme åndedrag angrebet hjælpen til de fattige og kaldte den for misbrug af offentlige midler, og samtidigt forsvarede hun retten til de velbjergedes ret til at modtage støtte fra samme samfundskasse. Af en eller anden mystisk årsag, kan de velbjergede ikke se meningen i at være underkastet samme krav om ikke at misbruge offentlige midler, som de mener, de fattige bør leve op til.
Det er som om flertallet af de velbjergede er født med et hul i hovedet, hvor objektivitet og realitetssans ellers burde høre hjemme! Særlig da de er overbevidst om, at de betaler langt mere skat end "alle andre", mens sandheden er direkte modsat... som en USA-multimilliarder (glemte lige navnet), der med slet skjult skadefryd spøgte med, til alle der gad lytte, at han betaler i skat kun en brokdel af hvad hans kontorklerk gør. I (f.eks.) UK betaler flertallet af landets 56 multimilliarderer overhovedet ikke skat, og det ser ud til (også hos os), at jo rigere man er, jo flere penge bruger man på skattefriheds-assistance. Alligevel når det kommer til at lægge de mindre heldige for had - har de ingen hæmninger. De syge bebrejdes for deres sygedagpenge, de arbejdsløse bebrejdes for deres arbejdsløshedsunderstøttelse, mens lønmodtagere i job bebrejdes for at svække konkurrenceevnen pga. deres lønninger. Men selv at udvise samfundssind? Nope! Det er de velbjergede højt hævet over.... det manglede bare!
Vil anbefale en to år gammel, men fortsat højt aktuel artikel i The Guardian: Meet the rich. Som Marie Antoinette's kage-argumentet, også de fyrsteligt betalte lønmodtagere og andre velhavere har ingen jordforbindelse til den verden de ellers lever i. Det kan heller ikke nytte at argumentere mod artiklens pointer ved at henvise til at artiklen handler om UK-forhold, idet penge og pengenes indehavere er ens overalt. De har intet andet fædreland end banken, og både deres patriotisme og loyalitet tilhører pengetanke og pengestrømme.


