Mød de rige

Det siges, at en af de sidste "dråber", der var med til at udløse den franske revolution i 1789 (?) var dronnings Marie Antoinette's ødsle liv og hendes berømte svar til dem, der har opfordret hende til at dæmpe sit forbrug af hensyn til hungersnøden i Frankrig og alle de fattige, der ikke engang havde råd til en skive brød om dagen. Iflg. Zweig, spurgte dronningen om de sultne kunne ikke "bare" spise kager i stedet.

Problemet med opfattelsen af rettigheder hos de velbjergede er, at de har ret til modtage forsørgelse fra samfundetskasser, fordi man skal aldrig sige nej til en gratis mønt. Selv ultraliberalisternes "moder", Ayn Rand har i samme åndedrag angrebet hjælpen til de fattige og kaldte den for misbrug af offentlige midler, og samtidigt forsvarede hun retten til de velbjergedes ret til at modtage støtte fra samme samfundskasse. Af en eller anden mystisk årsag, kan de velbjergede ikke se meningen i at være underkastet samme krav om ikke at misbruge offentlige midler, som de mener, de fattige bør leve op til.

Det er som om flertallet af de velbjergede er født med et hul i hovedet, hvor objektivitet og realitetssans ellers burde høre hjemme! Særlig da de er overbevidst om, at de betaler langt mere skat end "alle andre", mens sandheden er direkte modsat... som en USA-multimilliarder (glemte lige navnet), der med slet skjult skadefryd spøgte med, til alle der gad lytte, at han betaler i skat kun en brokdel af hvad hans kontorklerk gør. I (f.eks.) UK betaler flertallet af landets 56 multimilliarderer overhovedet ikke skat, og det ser ud til (også hos os), at jo rigere man er, jo flere penge bruger man på skattefriheds-assistance. Alligevel når det kommer til at lægge de mindre heldige for had - har de ingen hæmninger. De syge bebrejdes for deres sygedagpenge, de arbejdsløse bebrejdes for deres arbejdsløshedsunderstøttelse, mens lønmodtagere i job bebrejdes for at svække konkurrenceevnen pga. deres lønninger. Men selv at udvise samfundssind? Nope! Det er de velbjergede højt hævet over.... det manglede bare!

Vil anbefale en to år gammel, men fortsat højt aktuel artikel i The Guardian: Meet the rich. Som Marie Antoinette's kage-argumentet, også de fyrsteligt betalte lønmodtagere og andre velhavere har ingen jordforbindelse til den verden de ellers lever i. Det kan heller ikke nytte at argumentere mod artiklens pointer ved at henvise til at artiklen handler om UK-forhold, idet penge og pengenes indehavere er ens overalt. De har intet andet fædreland end banken, og både deres patriotisme og loyalitet tilhører pengetanke og pengestrømme.

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Problemet med opfattelsen af rettigheder hos de velbjergede er, at de har ret til modtage forsørgelse fra samfundetskasser, fordi man skal aldrig sige nej til en gratis mønt. Selv ultraliberalisternes "moder", Ayn Rand har i samme åndedrag angrebet hjælpen til de fattige og kaldte den for misbrug af offentlige midler, og samtidigt forsvarede hun retten til de velbjergedes ret til at modtage støtte fra samme samfundskasse. Af en eller anden mystisk årsag, kan de velbjergede ikke se meningen i at være underkastet samme krav om ikke at misbruge offentlige midler, som de mener, de fattige bør leve op til.

---

De nyliberales og andre fanatiske borgerliges Gud er den russiskfødte forfatter Ayn Rand, hvis bog Atlas Shrugged har Saxo Bankens direktører Lars Seier Christensen og Kim Fournais ladet genoptrykke i 10.000 eksemplarer og "sendte den ud til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne."

I en anden af Ayn Rands bøger, The Fountainhead, står en nøjagtig beskrivelse af de to mennesketyper, Ayn Rand, Saxo Bank og andre liberalister opdeler os i: "skabere" og "snyltere".

Verden består at to typer af mennesker: de skabende og snylterne, og den historiske udvikling er kampen mellem individet og kollektivet. Det er det skabende menneske der ud fra sin egen individuelle trang i sit jeg skaber menneskehedens fremskridt: ilden, hjulet, dampvæven, flyvemaskinen, og disse opfindelser skabes ikke af medlidenhed eller af næstekærlighed til menneskeheden: ”jeget er motivet og drivkraften”. Det medfører blandt andet den opfattelse at den der skaber, lever for sit arbejde, lige som Howard Roark gør det gennem hele romanen, og derfor har skaberen ikke brug for andre mennesker, han er uafhængig: ”Hans livsmål findes i ham selv”.

For snylteren gælder andre forhold, siger Howard Roark. Snylteren skaber ikke noget selv, men stjæler fra de skabende eller ødelægger de skabendes værker. Howard Roark forestiller sig at det menneske der opfandt hjulet blev straffet for det af snylterne og hugget i stykker og lagt på det. Snylteren er afhængig af andre mennesker og gør en dyd af at være enig med andre, og han tror at mennesket skal leve for andre og stille andre over sig selv. Denne vranglære om altruisme er ifølge Howard Roark farlig for ”dermed blev mennesket uigenkaldeligt bundet til andre mennesker og havde kun valget mellem to former for lidelser – han kunne lide for andres skyld eller påføre andre lidelser for sin egen skyld.”

I rest my case....