Dansk Selskab for Almen Medicin har udsendt et høringsforslag til vejledning for de praktiserende læger vedr. såkaldte "Funktionelle symptomer og lidelser". Heri anbefaler de, at bl.a. "træthedspatienter" (CFS, fibromyalgi, ME osv.) og andre kroniske patienter, hvis sygdom angiveligt er velbehandlet, men patienterne har det ikke bedre, eller når lægerne kan slet og ret ikke finde ud af at stille en diagnose - anbefaler DSAM at disse patienter skal have en psykiatrisk diagnose, at der kun foretages begrænsede udredninger og undersøgelser, og at den "slags" patienter behandles med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykofarmaka.
DSAM's høringssvar hedder Forslag til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser.
På side 63 af dette geniale forslag står der bl.a. under "Diagnostik og udredning": Kriterier for bodily distress syndrom (P75):
Patienten opfylder et eller flere af nedennævnte symptommønstre
Hjerte/kredsløb: Fx hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
Mave/tarm: FX mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, kvalme, brændende fornemmelse i epigastriet
Muskler/led: Fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser følelsesløshed, kraftnedsættelse
Generelle: Fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed
Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykiatrisk sygdom
Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende
Lad os se på et eksempel. Lad os sige, at der iblandt os findes personer med diagnosen lavt stofskifte (Hypothyreose) og "pæne" prøvetal, men har alligevel alle disse symptomer, hvoraf de fleste er klassiske symptomer på hypothyreose. De får at vide at da de er "velregulerede" må deres symptomer stamme fra bodily distress syndrom, hvorfor de får recept på kognitiv terapi og nervepiller.
Hvad med alle de andre, uden diagnose, hvis "tal" er ikke alarmerende "nok" til en diagnose, men som hver dag dør en smule mere af hypothyreose-plager?
Iflg. "forslaget" skal de hindres i at komme videre i udredningen... De bliver derfor ikke undersøgt for, f.eks. antistoffer, deriblandt TRAS der "forfalsker" TSH til at vise lavere end det burde være i virkeligheden. De bliver heller ikke undersøgt for hypothyreose (i overensstemmelse med deres symptomer) der ikke viser sig i blodprøverne... Hvad med sekundær hypothyreose med frisk skjoldbruskkirtel men syg hypofysen? Eller hypothyreose forårsaget af sygdom i hypothalamus? Eller posttraumatisk hypothyreose forårsaget af fysisk trauma? Eller...eller...eller....eller...eller.......? Kun primær hypothyreose fortrinsvis af jodmangel kan måles pålideligt ved TSH. Alle andre typer af denne satans sygdom kræver andre prøver end kun TSH og T4. Hvordan kan disse patienter komme videre når de scorer positivt på bodily distress syndrom med deres hypothyreose-symptomer, når videre udredning bliver nægtet, og erstattet med kognitiv terapi og nervepiller?
Hvad med alle andre kroniske sygdomme, patienterne bliver behandlet for, men ikke reagerer med bedring på behandlingen? Hvad med hvis det er en forkert behandling? Hvad med hvis det er den forkerte diagnose? Hvad hvis den behandlende læge ikke har ekspertise i den pågældende sygdom og ikke vil indrømme det? Hvad hvis den behandlende læge har begået en fejl, og ønsker at skjule det?
Jamen, så kan man jo altid konsultere en specialist... tror du? Det er netop det man IKKE kan, iflg. dette Forslag til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser, fordi selv om den praktiserende læge ikke kan finde ud af at diagnosticere kroniske sygdomme, må den selvsamme læge gerne "diagnosticere" en funktionel sygdom og hvilket slet og ret ikke er andet end en hypokonder-diagnose.
På stofskifteforummet i Norge, der opsøges også af danske stofskiftesyge, har administrator hængt offentligt ud alle de læger, der er ophavsfolk til dette forskruede forslag. De kan beundres her og på engelsk her.
