Nedtrykt over mine svigerdøtre

Modtaget i dag via Kontaktformularen:

Jeg er en farmor der er meget nedtrykt over mine svigerdøtre. Da vi på et tidspunkt ikke så noget til vor yngste søn og hans familie, spurgte jeg pænt min svigerdatter om vi havde nogle problemer siden vi aldrig så dem. Svaret blev at jeg fik besked på at forlade hendes bolig. Da jeg ikke syntes det var den rette måde at tale sammen på blev jeg simpelhen smidt ud af døren, ud på et cementgulv og slog hul på arm og ben. Jeg havde et andet barnebarn med, der desværre overværede det. Min taske blev ligeledes smidt ud af døren.

Næste dag ringede hun til mig og sagde, at det var min skyld at min søn nu ville skilles. De har boet sammen i næsten 5 år og vi har været hos dem 3 gange. Jeg har prøvet at tale med vores søn om det, men det gi'r ingen løsning. Vi har aldrig blandet os i deres forhold og den måde de lever på da det ikke kommer os ved. Og vi tog imod svigerdatteren og den søn han havde med åbne arme og står altid parart til at hjælpe hvis de siger til. Vi har også den ældste hvor der også er problemer med svigerdatteren, da hun gerne vil bestemme alt.

Min mand var meget syg for nogle år siden hvor han fik fjernet en svulst (godartet ) på hjernen og da mente hun, at det var hende der skulle holde styr på det, så hun havde fået tlf. til sygehuset, da hun ville hører tingene fra dem af og ikke fra mig. Hun gjorde det uden at tale med mig om det først. Da jeg konfronterede hende med at jeg ikke var glad for at hun gik bag min ryg og tog tingene ud af hånden på mig blev hun så tosset på mig og ligeledes min søn. De råbte begge og skreg efter mig, og så kørte de deres vej i vrede. Og der stod jeg så alene og var dybt ulykkelig.

Jeg skal lige fortælle at jeg holder meget af min familie, både sønnerne , svigerdøtrene og mine 4 børnebørn. Jeg kan se gennem fingerene med mange ting og har også gjort det meget gennem tiden, selvom der er blevet trådt meget på mig. Det er så sket nu igen og nu må jeg sige stop til dem, og jeg vil ikke finde mig i mere. Vi skulle have 3 af vores børnebørn på ferie her i år og vi skulle være i vores sommerhus.

De 4 børnebørn, alle drenge, fik lov at lave en ønskeseddel over hvad de kunne tænke sig vi skulle have mere i haven. Vi har så gået og købt og lavet en del til de skulle komme og vi kører over hvor vi skal hente dem. Vi er så hos dem i 2 dage inden vi skulle køre til sommerhuset. Svigerdatteren spurgte mig så den ene dag om jeg ville skylle deres tøj op så det var rent når de kom hjem for da skulle de så selv køre på ferie samme dag. Det ville jeg meget gerne. Da sker så det et par timer inden vi skal køre, at hun stiller sig op foran mig og siger vi får ikke børnene med hjem da hun ikke vil byde sine børn at være hos os. Grunden er, at min mand er blevet opereret endnu engang og der er sket lidt småskader bl.a. med hans temperament og det er det hun ikke kan byde hendes børn. Der er ikke blevet talt med os om og vi har faktisk lige været i sommerhus et andet sted, og da var der ikke noget i vejen. Vores børnebørn er vores et og alt og vi har et rigtig godt forhold til dem alle fem, og de har aldrig vist at de ikke kunne lide at være hos os.

Da jeg så ville gå ind og tale med vores søn om det, fik jeg at vide at jeg skulle aldeles ikke gå ind til ham og så stillede hun sig op og pegede mod døren og sagde kan du så komme ud af mit hus, og at hun ville ikke se mig mere. Jeg har også fået så mange andre beskyldninger, bla. at jeg ville have at det hele skulde dreje sig om mig da de holdte deres kobberbryllupsfest. Jeg har spurgt hvad jeg gjorde, men får intet svar. Det eneste jeg har sagt da vi var til festen var, at jeg syntes ikke det var i orden, at min gamle svagelige mor skulle ligge på en skumgummimadras på gulvet, og der var køjer over. Mens hendes forældre skulle have værelset med senge. Så fik jeg den besked at jeg kunne jo bare havde spurgt for de ( min søn og svigerdatter ) havde også et værelse og der var tre senge. ,Og som jeg sagde til hende at det var jo ikke mig der holdt fest så det syntes jeg de skulle fortælle os. Med det resultat, at jeg næste dag var meget ked af det og havde en meget dårlig ryg, da jeg måtte op fire gange og hjælpe min mor ud derfra, da hun skulle på toilettet (hun er meget dårlig gående). Jeg blev så liggende for jeg syntes ikke der var nogen grund, at de andre der var der skulle se hvordan jeg havde det og jeg er ikke den der vil udlægge folk for hvorfor jeg havde det sådan. For det var jo min svigerdatters skyld.

Når vi er sammen til almindelige fødselsdage værdiger hun mig ikke et blik. Det er kun hendes søster og mor det drejer sig om Hun har budt os det med at de ældre skal have de dårlige sovepladser. Mine svigerforældre blev engang lagt i en campingvogn på en græsmark, så når de skulle op om natten måtte de sidde undefor på græsset og de var altså 70 år dengang, men hendes forældre skulle sove i deres gæsteværelse derinde. Jeg vil lige sige vi har et rigtig godt forhold til hendes forældre og vi besøger hinanden, men min svigerdatter skal bare ikke være der og vi taler aldrig om vores børn eller børnebørn. En gang har min mand sagt en ting, men han fik sandelig at vide at der var ikke noget i vejen med hendes datter.

Nå men jeg kunne skrive en hel roman om, hvad jeg er blevet budt fra svigerdøtrenes side. Men nu så jeg toppen er nået og både min mand og jeg er så kede af det, som vi lige er blevet budt, og min mand føler det er hans skyld og det går så ud over mig. Men han kan jo ikke gøre for, at han har fået nogen skader som der ikke kan ændres på og det er jo os som de nærmeste der burde hjælpe i stedet for at skade. Jeg har siddet og læst en masse indlæg om svigerdøtre og svigermor. Nogen af dem kan jeg sandelig godt forstå, men jeg har aldrig kunnet forstå de piger der, skal stemple svigermoderen for alverdens ting, som deres mor godt kan sige og gøre. For hvad ville de gøre hvis der ikke blev født nogen drenge, så kunne de jo ikke få sig en mand og de skal jo regne med at drengene har jo også forældre som de er glade for og har oplevet mange ting sammen (det har vi i hvertfald haft med vores 2 drenge. Jeg vil og så sige, nu i vores tilfælde hvor der er fire drengebørnebørn og ingen piger, at svigerdøtrene skal jo lige tænke på, at de jo nok en dag får svigerdøtrer og så kunne det jo være at de kunne komme i en anden situation.

Så jeg kan kun opfordre alle pige om at behandle deres svigermor ordentlig og skulle der opstå noget så snak om tingene så lad være med at tro, at I alene vide alt. Og jeg vil lige sige til mændene: hvis jeres koner ikke behandler jeres mor ordentlig så behandl hendes mor ligeså, for alle er lige værdige og der er ikke nogen der kan undværes. Der er et ordsprog der hedder behandl andre som I selv vil behandles.

Hilsen fra en meget nedtrykt farmor.