Stofskifte, væksthormon (hGH), vægt og fedtfordeling

Ved væksthormonmangel og selv om man ellers kun er lidt eller moderat overvægtig, sætter kropsfedtet sig på kroppen på en bestemt måde - fedt på ryggen inkl. 1-2-3 fedtfoldere under skulderbladene, man ellers kun er vant til at se hos svært overvægtige. Mænd udvikler bryst-lignende foldere på forsiden af torsoen og fedtfoldere på ryggen. Kvinder får en stor og fyldig hængebarm, selv om de ellers ikke er barmfagre af naturen. Maven blive "vommet" og er nærmest umulig at stramme til med bælter eller andet "korset-værk", selv om det kan man godt med "almindelig" overvægt.

Arme, lår/ben og balder kan sagtens blive større som følge af væksthormonmangel-induceret vægtøgning, MEN der er fedtfordelingen almindelig og fedtdepotet langt mindre (tyndere) end foran og bag på torsoen.

Er man lidt eller moderat overvægtig og alligevel danner man en antydning af et "fedt-forklæde", der (mere eller mindre) hænger ned over lysken og tydeligt aftegnes langs hofterne - er også det et resultat af fordelingen af kropsfedt, der styres af underskud af væksthormonet.

Væksthormonmangel-induceret (over)vægt er nærmest umulig at komme af med, medmindre man kommer i behandling for væksthormonmangel, enten med direkte tilskud af hormonet, eller udredning af årsagerne til, at leveren ikke danner nok af de aktive vækststimulerende stoffer IgF (IgF1), eller evt. andre årsager hjemmehørende i hypothalamus og/eller hypofysen.




Væksthormon i overkanten kan forresten også være medvirkende til et lavt T4, højt T3 og lavt TSH idet væksthormonet påvirker (forøger) omdannelse af T4 til T3. Dette kan medføre en reduktion i serum T4 - og en stigning i serum T3-koncentrationen. Stigende serum T3-koncentration = en reduktion af TSH. Måske nyttigt at vide for dem, der lider under både et lavt T4 og et "uforståelig" lavt TSH.

Citer:

---

... eller evt. andre årsager hjemmehørende i hypothalamus og/eller hypofysen.

---

Mens jeg læste en hel del, før emnet Prøver ved mistanke om lavt stofskifte.... blev til, er jeg kommet vidt omkring i emnet hypofyseinsufficiens, der af en eller anden mystisk årsag anses af lægevidenskaben for at være en sjælden tilstand, man helst ikke udreder for i tilfælde af f.eks. "uforklarlig" hypothyreose iflg. symptomer/klinik.

Hvor sjælden en tilstand det er ved ingen, heller ikke lægerne. Derimod ved man at det er sjældent, at man opdager hypofyseinsufficiens, fordi det er sjældent at man overhovedet søger at afklare denne mulighed. Man nøjes som regel med at affærdige muligheden via en eller et par simple prøver, som sædvanligvis befinder sig indenfor "normalområdet", hvorefter er den hellige grav velforvarret og naturen får lov til at gå sin gang: vi (for)bliver syge, men det rager ingen læger. De har jo deres tabeller at støtte sig til, mens vi har ingen (at støtte os til) når lægerne først har opgivet at leve op til deres forpligtelse til konstant at videreuddanne sig så længe de udøver en aktiv lægegerning.

Lægernes holdning til hypofyseinsufficiens er som til binyreinsufficiens: begge kirtler skal udvise en ekstrem underfunktion, nærmest dødbringende, før lægerne anerkender tilstanden. Derimod alt mellem "alt for lidt" og "alt for meget" findes ikke!

Der er mange grunde til at man kan udvikle hypofyseinsufficiens og hyppigste (siger man) er godartede svulster. Nogle af dem producerer ekstra hormoner, andre gør ikke men påvirker hypofysens hormonproduktion alligevel gennem det tryk de øver på kirtelvævet. Man kan også udvikle hypofyseinsufficiens som følge af hovedtrauma eller spontant henfaldende som følge af Diabetes Mellitus (Type 1), samt af (for) mange eller forkert gennemførte røntgenundersøgelser hos tandlægen. Sidst men ikke mindst: antipituitary antistoffer (APA), der er markører for autoimmun hypophysitis, hvilket også medfører mangelfuld hypofyse-funktion. APA er ofte til stede hos patienter med autoimmune thyreoideasygdomme og de bør derfor altid undersøges for APA, fordi positive testresultater netop er forbundet med risiko for underskud af Væksthormonet (GHD = GH Deficiency).

Trykpåvirkningen fra godartede hypofysetumorer den hyppigste årsag til mangel på et eller flere hypofysehormoner, siger man. Ved hypofyseinsufficiens som følge af vækst af hypofysetumor ses ofte udfald af hypofysehormoner i følgende rækkefølge(!):

1. Væksthormon (GH)
2. LH (Luteiniserende Hormon)
3. FSH (Follikelstimulerende Hormon)
4. TSH (Thyroideastimulerende hormon)
5. ACTH (Adrenokortikotropt Hormon)
6. Flere....

Det betyder (trods påstande om det modsatte), at på tidspunktet for udfaldet af TSH, er kønskirtlerne og Væksthormon allerede undertrykte og dermed kroppens Hormone Feedback er allerede svækket når turen kommer til udfaldet af produktionen af TSH (som nr. 4 i rækkefølgen). Alligevel påstår man, at fordi hypofysen ikke udsondrer nok af TSH, betyder det ikke at også andre kirtler er påvirkede og derfor begrænses (hormon)behandlingen til skjoldbruskkirtlen, uden hensynstagen til de øvrige hormonmangler, hvorfra en stor del af symptomerne stammer, bl. barnløshed, impotens og overvægt.

Eftersom udfaldet (reduktion) af TSH kommer på en fjerde plads og det er Væksthormonet som er det første hormon, der "falder ud" i tilfælde af at hypofysen er underfungerende - er det her, mener jeg, at man burde starte med at lede efter årsagerne til den ondartede overvægt, i de tilfælde hvor intet tilskud af syntetisk thyroxin eller Thyroid kan få vægten til at falde igen.

Væksthormonet påvirker alle organismens væv og vil derfor kunne give anledning til talrige symptomer. Væksthormonet stimulerer knoglenydannelse, tilvækst af bruskvævet overalt hvor det findes i kroppen (bruskproliferation), og ved forstyrrelser kan give ødem af underhuden, symptomer på karpaltunnelsyndrom eller smerter fra led og knogler. Kroppens fedtfordeling ændrer sig, som beskrevet i første indlæg og har man opdaget at at ring- og skostørrelse har ændret sig, ud over hvad en almindelig vægtøgning kan få skylden for - er det nok en forstyrrelse i Væksthormonbalancen som er skurken.

Kendetegn for Væksthormonmangel-induceret overvægt er bl.a.: ophovnet ansigt, mangel på muskelvæv, "pukkelryg", store bryster (hos begge køn), fedt på hofterne og lårene, "elskovshåndtag" og andre hudfoldere, fedtansamling i huden på andre dele af kroppen, "appelsinhud", u-proportionelt (i forhold til omfanget af torsoen) smalle hofter og skuldre (se også beskrivelse i første indlæg).