"Den forbudte sundhed" af Lars-Erik Essèn

Man skulle tro, at tiden er stået stille siden 1973, da den svenske speciallæge i intern medicin og hudsygdomme - Lars-Erik Essèn - har skrevet denne bog. Den kunne lige så godt genoptrykkes rub og stub i dag, præcis som den er, idet intet er forandret siden dengang. Tværtimod, det er blevet langt værre i takt med lægemiddelsindustriens (uden politisk modstand) fortsat voksende magt over både den nu, ikke længere uafhængig lægevidenskab og - assimilering af nye generationer af sælger-læger, via politik, uddannelse samt et sindrigt system af alskens sponsorater. Lægevidenskaben af i dag hviler på, trods hårdnakkede forsikringer om det modsatte - tro og overbevisning forkyndt af lægemiddelndustri og udbredt af dens præster - vores læger. De eksakte videnskaber er yt. Empiri - erfaringslære er yt. Lægeløftet er yt. Den nye medicinske religion baseret på tro og overbevisning er inn. :englebasse2

Vil man gerne finde mere om lægen fra Helsingborg Lars-Erik Essèn, kommer man til at lede forgæves på den skandinaviske web. I udlandet derimod findes mange henvisninger til hans arbejde og forskning i anvendelse af bl.a. pollen i den medicinske behandling. Derimod hans bog er ikke omtalt i andre sammenhænge end til salg fra antikvariske boghandlere. Med en undtagelse - i Norge: på Rune L. Hansens hjemmeside, med følgende "anmeldelse" af Lars-Erik Essèn og hans bog...

En av de betydningsfulle pionerene i vår nyere tid for bakkekontakt i så måte var svenske Lars-Erik Essen, med sin omfattende bok "Rättslös hälsa" 1973 (oversatt til dansk - "Den forbudte sundhed", 1974). I denne skriver han bl.a. (dk, s. 54):

"I hælene på destruktionen af det indre miljø og den teknologiske medicins "strålende fremskridt" følger en eksplosiv forøgelse af sygdomme, som skyldes miljødestruktionen, herunder de såkaldte "medicinske fremskridtssygdomme", d.v.s. kronisk degenerative sygdomme og tumorsygdomme. De ondartede tumorsygdomme behandles med røntgen- og radioaktive stråler, om hvilke man ved, at de i sig selv er kræftfremkaldende. Bestrålingen gives i et sådant omfang, at der ofte opstår udbredte skader på sunde indre organer, hvorved man i mange tilfælde ødelægger den rest af biologisk modstandskraft, som organismen behøvede til at bekæmpe sygdommen. Den, som ikke dør af tumorlidelsen, dør hyppigt i en så lemlæstet, strålingsnedbrudt tilstand, at denne "terapi" får en helt igennem illusorisk karakter.

Men ikke alene de terapeutiske røntgendoser, også de lave stråledoser, som gives ved almindelig røntgendiagnostik, kan provokere ondartede tumor- og blodsygdomme (således forskellige slags leukæmi), som det fremgår af et omfattende statistisk bevismateriale (Stewart, Pennybacker, Gibson, Ford, McMahon m. fl.)."

Tenke seg f.eks. til hvis Lars-Erik Essen har rett i det han her skriver! Hvor mange papirdoktorer og politikere og innen "legemiddel-industrien" kan i så fall ikke tenkes å være redd for at deres "dumheter og eksperimentering eller ustødige fundament" kommer frem i dagen!

Lars-Erik Essen skriver så mye om slikt i sin fremragende bok. Bl.a. om undernaturen som destruktiv virkelighet, om den naturvitenskapelige materialisme som trosoppfattelse og vitenskapelig monopolisme, om tabubelagte biologiske aspekter, om forskjellige former for kvakksalveri, om teknologisk kontra biologisk kvakksalveri, om syntetisk-kjemiske legemidler, om årsakssammenhengen mellom syntesesubstans og miljødestruksjon, om legens juridiske og politiske binding til vitenskap og kontrollert efaring som ideale begreper, om den juridiske og politiske binding til materialismens destruktive begreper, og om kampen imot sunnhet og helse. Og mye mere!"

***

Den forbudte sundhed
Af Lars-Erik Essèn

Originaltitel: "Rättslös hälsa"
Oversat fra svensk af V. J. Brøndegaard
Bearbejdet af læge Erik Palle Olesen i samarbejde med Peter Alsted Pedersen
Antal sider: 215
Forlag: Thaning & Appel 1974
ISBN 87 413 4673 4

Fra bogens omslag:

Er retten til sundhed sat ud af spillet?

Skal samfundet bekæmpe minoriteter, som vil værne vort indre miljø?

Kan det i dagens samfund tillades at hævde elementære menneskerettigheder?

I denne aktuelle debatbog påpeger forfatteren, der er svensk læge med intern medicin og hudsygdomme som speciale, at det nu er på tide at samfundet og lægestanden gør sig klart, at den vigtigste og hidtil alt for upåagtede kilde til den indre miljøødelæggelse er det vanvittige misbrug af syntetisk-toksiske lægemidler.

Dette er spørgsmål som på afgørende måde griber ind i vort personlige velfærd, og samtidigt brændende aktuelle samfundsproblemer.

.... skrevet i.... 1973!

Citer:

---

Den forbudte sundhed
Af Lars-Erik Essèn

---

Indhold

Indledning
Forord
Det ekskluderede menneske

Den livsvigtige kamp mellem kvalitativ og kvantitativ tænkning

Den kybernetiske videnskabs tidsalder
Den bredere kløft mellem kvalitativ og kvantitativ tænkning

1. Videnskabeligt
2. Økonomisk
3. Medicinsk

Den teknologiske medicins problem
Den naturvidenskabelige reduktionisme
Mennesket reduceret til eooimensionalt væsen og til - vakuum
Den illusionære frihed
Manipuleret forskning i fremmedgørelsens tjeneste
Det antiteknokratiske oprør
Videnskaben og de forsømte grundbegreber
Teknikken som substitut for subjektet
Instrumentalt formidlet information som tolkning og verdensanskuelse
Det videnskabelige eksperiment som informator
Tænkningen som kybernetisk objekt
Det ekskluderede menneske

1. Perceptivt
2. Emotionelt
3. Empirisk

Den påtvungne farveløshed
Naturvidenskaben som et system af irrelevante partialsandheder
Tænkningen som specialtilfælde og som holistisk oplevelse
Kvalitativt kontra kvantitativt helhedsbegreb
Efterlysningen af en realistisk humanvidenskab
At genopdage mennesket

Alternative medicinske anskuelser

Komplementær tænkning
Den biologiske medicin
Den antroposofiske eller humanvidenskabelige medicin
De medicinske anskuelsers forskellige relationer til helhedsbegrebet
Nødvendigheden af forskningsmetoder og begreber adækvate for bevidsthedssjælen

Undernaturen som destruktiv virkelighed

Syntese som differentieret begreb Medicinen og den analytiske tænkning
Subfysisk undernatur som katastrofal risikozone for mennesket
Tænkningens fald fra natur til unclernatur
Begrebet undernatur fra kvalitativt synspunkt

Teknologisk vanvid som formidler af undernatur

Det teknologiske vanvid
Global strålingsdød som det teknologiske vanvids slutmål

• Den globale reaktortrussel
• De nukleare skader
• Den medicinske stråleterapi

Naturvidenskaben som insufficient basisvidenskab for medicinen

Den naturvidenskabelige materialisme som trosopfattelse
Den naturvidenskabelige materialisme som videnskabelig monopolisme
Den naturvidenskabelige materialisme som fundament for teknomedicinens verdens anskuelse og videnskabsteoretiske præmisser

• Er videnskab og trosanskuelse forenelige begreber?
• De for forskning, lovgivning og terapi normgivende trosartikler

Naturvidenskaben som insufficient universalvidenskab

• Kritiske vurderinger
• Pessimismen over for den ensrettede naturvidenskabs destruktive væsen

Naturvidenskaben som insufficient basisvidenskab for medicinen
Almene kritiske vurderinger af den teknologiske medicins trosartikler
Mangelen på humanspecifikke og kvalitative aspekter i den naturvidenskabelige aksiologi
Den psyk-tangerende medicins begyndende oprør

Den teknologiske medicins integration i det femte rige

Medicinens historie som udvikling fra holistisk bevidsthed til punktualiseret atomar-bevidsthed og subfysisk medicin
Tabubelagte biologiske aspekter
Den blokerede innovation
Teknologisk kontra biologisk kvaksalveri
Forskellige former for kvaksalveri
Tænkningens forskydning fra substrat til mikrobe
De ukendte sygdomme og den symptomatiske anskuelse
Synteselægemidlerne og den symptomatiske terapi som afhængighedsskaber
Den teknologiske produktionstænkning som sygeplejemodel
Behandlingsobjektets analytiske fraktionering
Teknostrukturens kontaktblokade og den bortrationaliserede patient
Mennesket som ekskluderet terapeutisk objekt i relationen mellem imaginære sygdornsårsager og imaginære lægemidde1substanser
Lægemiddelbegrebet i den biologiske medicin
Lægemiddelbegrebet i den antroposofiske medicin
Substans begrebet og dets polare relation til procesbegrebet
Lægerniddeltypernes relationer til de forskellige medicinske anskuelser

1. Syntetisk-kemiske lægemidler
2. Naturgivne, substantielle lægemidler
3. Processuelle lægemidler

Lægemiddeltypernes forskellige processualitet
Om at gøre det stik modsatte. Den antibiotiske fmestillingsverden
Tænkningen som degenereret hjerneproces

Indhold fortsat....

Sammenfattende oversigt over de forskellige medicinske anskuelser

De medicinske anskuelsers geokosmiske relationer

1. Relationer til given eller tænkt virkelighed
2. Relationer til de substansverdener, der omgiver mennesket
3. Relationer til terapeutiske substanser
4. Relationer til forskellige behandlingsmålsætninger

De medicinske anskuelses indbyrdes relationer

Subfysisk medicin som potenseret destruktion af det indre miljø

Den subfysiske unclematurs (det femte riges) målsætninger
Årsagssammenhængen mellem syntesesubstans og miljødestruktion
Syntetiske lægemidler og etikken

• Det manipulerede menneske
• Økonomisk prioritering fremfor menneskelig velfærd
• De medicinske fremskridtssygdomme
• Narkotika som industriel målsætning
• Syntesesubstansen som anti-etisk

En bredere forståelse af syntesesubstansernes relation til mennesket er nødvendig
Prioritering af syntetiske proteser som substitut for biologiske processer
Når sygdomsbehandling bliver ensbetydende med en serie terapeutiske katastrofer
Er den teknologiske medicins opgave tværtimod at gøre sunde syge?
Destruktionen af vort indre miljø
Intensiveret bekæmpelse af livsvenlige alternativer som svar på alarmerende miljøtrusler
Langsomt vågnende forståelse - ingen modforholdsregler
Den dobbelte uvidenhed
Den undladte forbrugeroplysning
Misbrugsbølgernes relation til receptudstedelsen
Destruktionserkendelsens latenstid
Optrappet toksikologisk modstandskraft
De legitime befolkningsskader
"Den legale langningen" og den sanktionerede indre miljø-ødelæggelse
I den enøjede erkendelses tegn
Den indre miljødestruktions superintelligente mening

Er det tilladt at være menneske?

En dialog mellem teknologisk og antroposofisk medicin - mellem kvantitativ og kvalitativ verdensanskuelse

Grundteser i den teknologiske medicins verdensanskuelse
Dogmatiske konsekvenser Den virkelige lovgiver
Kontroversielle metoder til afprøvning af lægemidler
Det kvantitatives grænse. Benævnelsen homøopati og dens medicinsk-psykologiske værdi

Dialog mellem teknologisk og antroposofisk medicin angående metoderne til lægemiddelafprøvning

Den kvantitativ-analytiske metode
Den toksikologisk-analytiske metode
Den dyreeksperimentielle metode
Den placebotekniske metode
Den statistiske bedømmelse som basismetode for empirisk vurdering
Resume og afsluttende plædering

Medicinsk ideopoesis

Den naturvidenskabelige og teknologisk, kybernetiske begrebsmodels insufficiens med hensyn til humanspecifikke relationer

Ideopoietiske faktorer
Ideopoietisk forskning
Af ideopoiesens historie
Teknologisk-kybernetisk og subfysisk ideopoiese
Videnskabsbegrebets teknologisk-kybernetiske integration
Semiotiske aspekter på ideopoietisk kybernetik
Aksiologien som relativistisk vurderingsmodel med humanspecifikke relationer
Humanvidenskabeligt differentieret aksiologi
Den naturvidenskabelige aksiologi som kvalitetsløs begrebsmodel
Kvalitativ og kvantitativ ideopoiese eksemplificeret af substansbegrebet og dets polare relation til procesbegrebet
Subfysisk ideopoiese som formidler af undernatur

Ideopoietiske synspunkter på alternative medicinske anskuelser

Teknologisk-kybernetiske medicinske basisbegreber: læge, lægeetik, helbredelse,
lægemiddel, lægemiddeleffekt, lægemiddelsikkerhed, videnskab og kontrolleret erfaring

Begrebet læge
Begrebet lægeetik
Begrebet helbredelse
Begrebet lægemiddel
Begrebet lægemiddeleffekt
Begrebet lægemiddelsikkerhed
Begrebet lægemiddelsikkerhed som karikatur af dets reelle indhold

• Hvad betyder begrebet lægemiddelsikkerhed for den teknologiske medicin?
• Hvad betyder begrebet lægemiddelsiHerhed for den biologiske medicin?
• Hvad betyder begrebet lægemiddelsikkerhed for den humanvidenskabelige medicin?

Sammenfattende synspunkt
Begreberne videnskab og kontrolleret erfaring som kybernetisk-juridiske begreber

Retsmedicinske synspunkter på alternative medicinske anskuelser

Den medicinske lovgivning

Almene rettigheder for læge og patient

• Lægen
• Patienten

I. Lovgivningen og lægen

Lægens binding til samfundets lovgivning
Lægens juridiske binding til videnskab og kontrolleret erfaring som ideale begreber
Er videnskab og kontrolleret erfaring tilstrækkelige normbegreber for medicinsk handlemåde?
Lægens juridiske binding til videnskab og kontrolleret erfaring som korrumperede begreber

• a) Det kybernetisk korrumperede videnskabsbegreb
• b) Det kybernetisk korrumperede erfaringsbegreb

Det kybernetiske begrebspar "videnskab og kontrolleret erfaring" som lægens fængsel i undernaturen
Lægens samvittighed som anomali i teknokratisk styring
Om at ofre sandhedskravet for tro
Den juridiske binding til materialismens destruktive begreber

II. Lovgivningen og lægemidlerne

Lægemidlerne som begreb

• Det kommercielle lægemiddelbegreb ifølge lægemiddel-forordningen
• Det teknologisk-farmakodynamiske (kybemetisk-eksplorative) lægemiddel begreb

Lægemiddelkriterier og metoder til eksperimentel vurdering
Kommentar

• a) Til det ensrettede kvantitative bedømmelsesgrundlag
• b) Til testkriterierne i almindelighed og som garanti for lægemiddelsikkerhed

III. Lovgivningen og patienten

Det ignorerede plejebehov
Den ulovlige helbredelse
Terapeutiske nederlag registreret som frernskridt
Den kategoriske fornægte,lse af ikke konventionelle behandlingsresultater
Frafiltrering af ikke ønsket erfaring
Andre skyggesider
Levnedsmidlerne

• Kampen mod en livsvenlig kost
• Sygehuskosten
• Den diskriminerede helsekost
• Den negative indstilling til helsevenlige levnedsmidler

Kampen for sundheden - juridisk mulig?

Det medicokratiske diktatur og hvad det står for
Ad hvilke veje kan lovene ændres?

• Den intellektuelle, informative vej
• Den emotionelle vej
• Den sociale vej
• Hvilke veje er farbare?
• Den sociale vej som steril blindgade

Kampen mod sundheden - juridisk sanktioneret!

Almene synspunkter på helsebestræbelserne i Sverige

• Den forbudte sundhed - et resumè
• Blokaden mod livsreddende alternativer til miljøødelæggelsen
• Forvandling til et samfund af kronisk syge.
• Sundheden som katastrofal eventualitet
• En antikveret antropologi som model for den teknologiske medicins tænkning

En tværpolitisk appel
Appendix
Ordliste

Indledning

Den hjemlige diskussion om lægers og lægfolks anvendelse af "uortodokse" behandlingsmetoder har alt for længe været præget af en åbenlys mangel på sammenhæng og perspektiv. Trods diskussionens langvarighed domineres den stadig af dagsaktuelle, sensationsprægede begivenheder.

At en tilsvarende, men sædvanligvis mere kvalificeret debat samtidig føres i mange andre lande inden for den vestlige kulturkreds lades stort set upåagtet, og kun ganske få blandt såvel "tilhængere" som "modstandere" - om overhovedet nogen i sidstnævnte gruppe - har søgt at formulere et helhedsindtryk af de mange tilsyneladende mere eller mindre isolerede hændelser og oplysninger; vi ser her bort fra den autoritativt nedvurderende, in absurdum forenklede vurdering, som vore dogmatisk indstillede medicinske magthavere plejer at fremlægge. (Typisk er følgende udtalelse af dr. pharm. Steen Antonsen, chef for Sundhedsstyrelsens farmaceutiske laboratorium: "Hvad der egentlig har startet denne udvikling er vel svært at sige, men måske er det, fordi den er i så god harmoni med de unges tendens til Aladdin-dyrkelsen. Det forekommer så langt mere rigtigt og attråværdigt at samle det gamle og oversete guld op og gavmildt velsigne folket med det end at have tillid til den stuelærde akademiker." Citeret efter "Medicinsk Forum", nr. 5, 1971.)

Vi tror, at tilstedeværelsen af Lars-Erik Essens bog vil gøre det adskilligt vanskeligere for magthaverne fortsat at negligere det massive krav om en kvalificeret stillingtagen til denne diskussion, der nu placeres, hvor den efter vor mening hører hjemme: som et led i konflikten mellem den rådende kvantitetsfikserede, miljøfjendske tænkning og en mere kvalitetsorienteret, miljøbevarende tænkning.

Bogen er med Lars-Erik Essens accept blevet noget omredigeret og forkortet samt forsynet med en ordliste. Endvidere har vi gennem fodnoter søgt at påpege nogle områder, hvor forholdene i Danmark og Sverige er forskellige, således at bogen uden videre skulle kunne indgå i den løbende debat her i landet.

Erik Palle Olesen og Peter Alsted Pedersen

Forord

Den ydre miljødestruktion lanceredes som begreb for nogle få årtier siden og blev dengang kaldt virkelighedsfjernt. Forslag til præventive forholdsregler mødtes med en skeptisk nedvurderende holdning. At begrebet nu er almindeligt anerkendt kan tages som udtryk for det accellererede tempo, der har kendetegnet den destruktive udvikling. De biologiske økosystemers forstyrrede balance og den globale katastrofetrussel, som er en følge deraf, er accepterede præmisser i dagens miljødebat. Meningerne divergerer nu om tidsfristens længde og præventionens art og muligheder.

Mens således destruktionen af vort ydre miljø blev almenviden, aktualiseredes også et andet begreb, som dog i mange henseender stadig regnes for hypotetisk og dubiøst: destruktionen af vort indre miljø - det kropslige, sjælelige og åndelige. Og det til trods for, at problemet er knyttet til den ydre miljødestruktion, som accellererer den indre og dermed berøver os primære forudsætninger for vor sundhed.

At bestride den ydre miljødestruktion, således som det endnu sker i den økonomisk og teknokratisk korrumperede debat, fremstår mere og mere som en parodi på løgnen. Under disse omstændigheder har samfundet givet indrømmelser over for politisk opportune krav og stiller sig nu knapt så afvisende til foranstaltninger, der sigter mod en vis nedtrapning af den forcerede destruktionstakt - en nedtrapning, der desværre på ingen måde svarer til destruktionens øgede hastighed. Men når det gælder destruktionen af vort indre miljø, præges den sociale holdning ikke alene af negativisme. Den har hidtil i mange tilfælde været aggressiv mod de minoriteter, som vil værne det indre miljø, der ikke blot er udslaggivende for vor sundhed, men for vor eksistens.

Den negative indstilling til de miljøvenlige retninger har karakteriseret ikke mindst den naturvidenskabelige medicin, som er blevet stadig mere integreret i teknokratisk styring. Men kravet om terapeutisk frihed fremsættes nu af en stadig bredere opinion. Også et voksende antal læger begynder at gennemskue den naturvidenskabeligt indoktrinerede antropologis virkelighedsfremmede karakter. Dette har bevirket, at de orienterer sig mod mere humanadækvate medicinske anskuelser. En medvirkende årsag til nyorienteringen har været det ufravigelige etiske krav at stå vagt om disse anskuelser som miljøvenlige alternativer til synteselægemidlernes katastrofale destruktion af vort indre miljø. Men samfundets og den konventionelle medicins holdning til sådanne opinioner i offentligheden og lægestanden og deres forsvar af de primære overlevelseskrav har hidtil været analog med den nedvurderende holdning, som først mødte protesterne mod den ydre miljødestruktion.

I denne situation er det af vital betydning, at en bredere folkeopinion baseres på udvidet information om alternative medicinske anskuelser. Disse aktualiserer i det teknologiske og politiserede sociokratis uniformt ledede samfund grundlæggende menneskelige spørgsmål:

• Skal samfundet bekæmpe minoriteter, som vil værne om vort indre miljø?
• Skal sundhed, opnået uden for den naturvidenskabelige medicins og den miljødestruerende toksikologis rammer, være forbudt?
• Skal toksiske synteselægemidler tilbydes som eneste terapeutiske alternativ?
• Skal positive helsebestræbelser og miljøvenlige alternativer eksistere som subkultur og illegal modstandsbevægelse her i landet?
• Skal fri videnskabelig pluralisme bandlyses?
• Skal de primære overlevelseskrav diskrimineres?
• Kan det i dagens samfund tillades at hævde elementære menneskelige rettigheder?

Udtryk som "biologisk og overbiologisk virkelighed", "biologisk helhedssystem", "processuelle lægemidler", "menneskets mikro- og makrokosmiske relationer", "det kvalitativt væsensartede i undernaturen" og mange andre med relation til humanvidenskabelig tænkning, som læseren vil møde i denne bog, kan debatbogen med dens komprimerede form ikke give en fuldstændig belysning.

Læsere, som er interesseret i at sætte sig nærmere ind i disse begreber, henvises til et kommende og større arbejde: DEN OKÄNDA HÄLSAN, Bokforlaget VITA NOVA, Kullagatan 58, 25220 Helsingborg, Sverige.

Denne bog vil give en skildring af den humanvidenskabelige medicin i en sammenlignende studie med biologisk og konventionel medicin. Ud fra disse komparative aspekter belyses grundbegreber som død, liv, sjæl og ånd, sygdom og sundhed, levnedsmidler og lægemidler, syntetisk og biologisk substans, mineral, plante, dyr og menneske som biologiske helhedssystemer.

Humanvidenskaben belyser disse begreber i deres reale dynamiske mening. Bogen giver også, ud fra humanvidenskabelige synspunkter, en elementær introduktion til bl.a. følgende områder:

Medicinens historie som bevidsthedsudviklingens historie, pluralistiske videnskabsalternativer, den naturvidenskabelige materialisme som verdensanskuelse, humanvidenskabelig medicin og syntetiske, biologiske og human videnskabelige lægemidlers kvalitativt forskellige effekter på mennesket. Kosmologi, kosmogoni, elementlære og den menneskelige tregrenings makro- og mikrokosmiske relationer. Helselære med praktiske anvisninger i tarm-, nyre-, hud- og åndedrætshygiejne, afgiftning og faste. Næringsmiddel- og vitaminlære inklusive de forskellige næringsmidlers, vitaminers, hormoners og biokatalysatorers kvalitative effekter på mennesket. Humanvidenskabelig toksikologi med en oversigt over de almindeligste nydelsesgiftes samt narkotikas specifikke virkninger på mennesket som overbiologisk realitet.
Miljødestruktionens problematik i sammenfattende oversigt. Normopatien som etableret socialstruktur. Et særskilt afsnit om socialhygiejne inkluderer humanvidenskabelig sanselære og erkendelseskultur samt søvnhygiejne. De juridiske problemer, som aktualiseres i nærværende debatbog, diskuteres her i en større sociologisk sammenhæng.


Det ekskluderede menneske

Den livsvigtige kamp mellem kvalitativ og kvantitativ tænkning

Den kybernetiske videnskabs tidsalder

"Hvad man ved om mennesket via de konventionelle videnskabelige me toder, supplerer vi med flere kundskaber skaffet med andre metoder, og ud fra denne bredere verden- og menneskekundskab ser vi os derfor nødsaget til at arbejde med en udvidelse af lægekunsten.

Fra den konventionelle medicin kan egentlig ikke rettes nogen indvending mod det, vi fremlægger, da vi ikke forkaster denne. Kun den, som ikke blot kræver, man skal bekræfte hans viden, men yderligere rejser krav om, at man ikke fremfører en viden, der går ud over hans egen, kan på forhånd afvise vort forsøg."

Citatet er hentet fra en bog skrevet af dr. Rudolf Steiner i samarbejde med dr. Ita Wegmann: "Grundlegendes fur eine Erweiterung der Heilkunst." Det belyser en situation, som i den dirigerede videnskabs tidsalder er særdeles aktuel. Man kunne måske tro, at den fri tænkning og friheden til at gøre nye erfaringer er noget, der hører til de elementære menneskerettighed er. Denne opfattelse er imidlertid ikke længere realistisk, men har karakter af en historisk idyl. Stillet over for vor aktuelle situation betegner den en romantisering af virkeligheden. Den tid, hvor videnskabelig tænkning i objektivitetens interesse blev betragtet som fri og uafhængig, hører nu hjemme i en legendarisk verden. Den fri videnskabelige forskning anses i dag for at være en luksuriøs aktivitet, en "opportun myte" i forskningspolitikkens og de teknokratiske korporationers interessesfærer. Og ligesom teknokrati og politik dirigerer videnskaben, sigter denne på sin side mod at styre de sociologiske systemer i en komliceret kontrolstruktur: intern-vertikalt, ekstern-vertikaIt og ekstern-horisontalt. Videnskaben er blevet "repressiv" som de sociokratiske interessers tjener. Den er blevet integreret i politiserede økonomiske rammer. Under en debat om forskningens frihed faldt følgende replik om de forskere, der arbejder inden for disse rammer: "For grundforskerne finder der ingen anledning til at have nogen samvittighed."

Mennesket er blevet det manipulerede menneske i et teknokratisk industrisamfunds ledelse. Kybernetikken (videnskaben om styring, regulering, informationsoverførsel og -forarbejdning; af græsk: kybernetes = styrmand) står nu i centrum for videnskab og teknologi. "Det genopdagede ord kybernetik bliver trylleformlen for vort af naturvidenskab og teknik beherskede århundrede. Hvad middelalderens alkymister forgæves søgte efter som 'de vises sten', hvad der var romantikkens eftertragtede 'blå blomst', og 'trylleformler', som skulle åbenbare alle naturens og livets hemmeligheder for den vidende, er i dag kybernetikken" (Reiner Kabel).

Den bredere kløft mellem kvalitativ og kvantitativ tænkning

1. Videnskabeligt

For den besindige elite af videnskabsmænd er der al grund til at diskutere "the place of value in a world of facts" (emnet for Nobel-symposiet i Stockholm 1969). Mennesket opfattet som en intelligent "dyreart", der som speciale dyrker "the intraspecific murder" (egen arts udryddelse) med alle den avancerede nukleare tekniks ressourcer, kan sandelig give anledning til bekymring. Og det af mange årsager. Den psykiatriske antropologi fremhæver, at denne "dyreart" er det eneste "hvirveldyr", der har for vane at dræbe medlemmer af dens egen art. Den er i det hele taget den eneste "dyreart", som finder fornøjelse ved at øve grusomheder mod andre individer af sin egen art (Anthony Storr). Menneskets intelligens har tydeligt nok skilt sig så ekstremt ud fra den kosmiske sammenhæng, at den er blevet skadelig og truer den biologiske verden med total destruktion. En intelligens, der åbenlyst er på vej mod at opgive sin søgen efter "the value" til fordel for "the world of facts". Som faktor i de biologiske økosystemer repræsenterer mennesket den største miljøtrussel. Det er blevet kaldt "en økologisk fejltagelse." "Set fra naturens synsvinkel har vor intelligens vist sig at være den maksimale ufornuft" (Tom Selander).

"The place of value in a world of facts" - emnet afslører videnskabens indre krisesituation, den latente konflikt mellem "the value", kravet om det kvalitative, i modsætning til "the world of facts", det kvantitative. At det virkelig er et spørgsmål om prioritering af kvalitative vurderinger, fremgår med al ønskelig klarhed af nobelpristageren Linus Paulings ord: "Overlevelsens strategi er et moralsk spørgsmåL" Rigsdagsrnanden Kerstin Aner har som delegeret i FN's miljøværndebat udtalt: "Vi må kassere vore forkerte mål, der kun måler kvantiteter, og i stedet dristigt lære os selv at veje det gode op mod det meningsløse og det dårlige."

2. Økonomisk

Det er karakteristisk for den igangværende udvikling, at kvalitetsbegrebet også aktualiseres i den økonomiske tænkning, som hidtil helt blev styret efter den kvantitative tilvæksts love. Dette viser begrebet "quality of life" (QOL), livskvaliteten, skabt af amerikanske økonomer med livsvenlige holdninger som en udfordring til den økonomiske begrebs, drage "bruttonationalprocluktet" (BNP). Dette uhyre har i sit umætte, lige gab tøjlesløst slugt verdens råvareressourcer og miljø, men dermed i realiteten også forudsætningerne for den fortsatte kvantitative ekspansion. BNP blev miljødestruktionens uhyre. "BNP er i dagens samfund en målestok for, hvor hurtigt naturressourcerne bruges" (professor Per Brinck).

"De økologiske, sociale og psykologiske balanceforstyrrelser vil ved, blive med at vokse, hvis vi ikke går over til metoder, der giver os en dynamisk stabilitet" (prof. A. Wilson). En nødvendig forudsætning er, at det gamle slidte BNP radikalt slås ud af QOL. Herved kan den globale miljøforstyrrelse ses i et positivt perspektiv. "Denne er ikke et dommedagsvarsel, men en ny verdens fødselsveer," siger den amerikanske atomenergikommissions formand G. T. Seaborg. Medens BNP er et endimensionalt begreb, er QOL et flerdimensionalt og hører til de såkaldt "bløde" begreber i modsætning til de "hårde". Hvis menneskeheden skal kunne leve videre, må QOL-begrebet blive en livskraftig konkurrent til den kortsigtede og ødelæggende konsumtænkning. "Klæb giftetikette på BNP-statistikken, kære statistiske centralbureau!", siger professor i nationaløkonomi Anders Ostlind.

Man satte datamaskiner til at analysere det mystiske QOL-begreb og arrangerede resultatet i en "top-tolv skala". Her kom sådanne immaterielle QOL-begreber som "hengivenhed og kærlighed" øverst, medens kvantitative begreber som f. eks. "materiel standard" lå på syvendepladsen. Det giver et fingerpeg om, at også i de økonomiske love må kvalitative aspekter bygges ind i de kvantitative. Dermed er en ny økonomisk betragtningsmåde på vej. Ifølge Seaborg betyder dette, at der må skabes økologisk-teknologiske forudsætninger for en holdning, som kasse, rer forældede eksploitationsbegreber til fordel for en integreret kredsløbstænkning. "Den eksponentielle tilvæksts dynamik" (prof. J. W. For, rester) må erstattes med kontrolleret ligevægt.

3. Medicinsk

Den på alle områder aktuelle konflikt kvalitet/kvantitet fører i relation til sundheden s problematik til spørgsmålet: hvor findes der i vore dages teknologiske medicin en orientering mod kvalitative aspekter, "the value", på en rimelig bekostning af de kvantitative, "the world of facts"? Hvorledes når vi frem til de retningslinjer og vurderinger, som kan skabe et kosmos af den kaotiske strøm af fakta, vor søgen efter kundskab ellers drukner i?

Den teknologiske medicins problem

Den teknologiske medicin, i det følgende også kaldt den konventionelle medicin eller teknomedicinen, deler de andre naturvidenskabers skæbne: at være manipuleret ud fra politiske og teknokratiske systemers interessesfærer og indpasset i forskellige sociale "infrastrukturer". Som videnskab befinder den moderne medicin sig desuden i en modstridende situation. Den søger at tvangstilpasse et atomfysisk og materialistisk verdensbillede til det komplicerede biologiske og overbiologiske system "mennesket". Tankemæssigt fører det til et spind af logiske absurditeter. Terapeutisk resulterer det i stadig hyppigere og stadig mere omfattende kædekatastrofer.

En avanceret grundforskning bekræfter samtidig urimeligheden i de forældede positioner, som den teknologiske medicins verdensbillede repræsenterer. I denne situation vælger man tydeligt nok en desperat forholdsregel: at blokere den enkeltes tænke- og handlefrihed. Teknomedicinen er på vej mod at blive så teknokratisk og sociokratisk styret, at det biologiske og humanspecifikke elimineres som primitiv overtro. Den har taget patent på begrebet "videnskab", ligesom begrebet "kontrolleret erfaring" forbeholdes den atomfysiske sektor. "Erfahrungsheilkunde" baseret på praktiske erfaringer forbydes.

Sundheden er dermed blevet ikke alene den ukendte, men også den forbudte sundhed.

Den naturvidenskabelige reduktionisme
Mennesket reduceret til endimensionalt væsen og til - vakuum

Den naturvidenskabelige tænkning har reduceret de menneskelige dimensioner.

Professor i teoretisk fysik ved Ziirichs universitet, Walter Heitler, fremhæver i en kritisk analyse "Mennesket og den naturvidenskabelige er, kendelse", at den naturvidenskabelige betragtningsmåde reducerer den tredimensionalt oplevede verden til en todimensional overfladeprojektion i et kausalt-kvantitativt perspektiv, hvor den kvalitetsbetingede dybdedimension, tiden, er forsvundet.

Det ser imidlertid ud, som om den naturvidenskabelige reduktion avancerer, således at vi ikke engang bevarer den overfladiske dimension, der giver os mulighed for en todimensional, billedmæssig oplevelse af den ydre virkelighed. Mennesket reduceres til en eneste dimension: det atomfysiske systems, hvori enhver mulighed for at opleve kvalitative nuancer er ophævet.

"Det endimensionale menneske" (Marcuse), frataget sine levende dybdedimensioner, er blevet en teknokratisk målsætning. At nivellere mennesket til et atomfysisk niveau er imidlertid det samme som at ekskludere det. Man kan, for at bruge Arthur Koestlers ord, også kalde det reduktionisme: "Når vi siger, at mennesket ikke er andet end en forbrændingsmotor med en datamaskine, da er vi reduktionister." Et eksempel på det reducerede menneske er folkepensionisten, som under et besøg på folkeregistrets datacentral klagede: "Før var man et navn, så blev man et nummer, i dag er man bare et hul."

Menneskets bevidsthed kan på grund af dens natur ikke i længden acceptere oplevelsen af sig selv som et hul, et tomrum, et vakuum. Denne hul-oplevelse bliver til angst, til fornemmelsen af et "eksistentielt vakuum" (prof. V. E. Frank!), og virker på langt sigt frustrerende på al stræben efter en meningsfyldt handlemåde. Mennesket har en iboende længsel efter at åbne sin bevidsthed for begreber med teleologisk og humanspecifikt indhold. Retninger inden for den moderne psykiatri mener at have påvist, at denne stræben svarer til et specifikt konstitutionsradikal i al menneskelig adfærd. Får denne stræben ingen meningsfyldt relation, kan det blive katastrofalt for dens bærer.

Den illusionære frihed

Kravet om en meningsfyldt handlemåde er knyttet intimt sammen med kravet om personlig integritet inden for rammerne af den menneskelige frihed.

Ligesom politisk frihed må betyde, at man frit kan distancere sig fra politik, d.v.s. meningsslaveri, må menneskelig frihed betyde frihed til at unddrage sig det karikerede vrangbillede af mennesket. I det moderne industrisamfund står mennesket værgeløst, kvæles af teknikken. Og det gælder ikke alene mennesket, men alt liv. Teknostrukturen har sat ægte demokrati ud af funktion i et behovstyret konsum, og overflodssamfund, "the affluent society", hvor "velfærden udelukkende måles i varer" (J. K. Galbraith). Her reduceres mennesket til et upersonligt objekt, materialiseres, gøres moden til økonomisk udnyttelse. Hinsides dyrefabrik, kerne dukker menneskefabrikkerne op - datamatstyrede socialstrukturer, hvor programmerede menneskerobotter udnyttes som kybernetiske objekter.

Men der planlægges også menneskefabrikker i ordets bogstavelige betydning. Her fabrikeres "mennesker" af syntetisk fremstillede gener og med et datamatstyret, hormonalt reguleret "sjæleliv". En af nobelpristagerne i medicin 1969, Salvador Luria, erklærede i et presseinterview:

"Vi må ikke se bort fra den mulighed, at man finder frem til genetiske metoder til kontrol af arveanlæggene, som kan bruges til menneskets nedværdigelse. Huxleys mareridtsclrøm af et samfund kan blive virke, lighed gennem anvendt genetisk kirurgi. I hvert fald i princippet er hans menneske "efter mål" blevet en mulighed, længe før vi troede. Hvor, når ophører et konstrueret eller fabrikeret menneske med at være menneske og bliver til en robot, en genstand eller et industriprodukt?"

Fremtidens kreative biodatamater kan måske udrydde de sidste muligheder for en individualiseret jeg-oplevelse, og "genetic engineering", arvelighedens ingeniørteknik, resultere i et værre mareridt for menneskeheden end dens udryddelse under nukleare superkatastrofer.

Manipuleret forskning i fremmedgørelsens tjeneste

På et stressforsknings-symposium i Stockholm, april 1970, fik man klare beviser for, at der er opstået en bredere kløft mellem mennesket som fuld realitet og den menneskefjendske socialstruktur, der omgiver det. Der blev stillet bl. a. følgende spørgsmål:

"Er menneskets 'konstruktion' blevet umoderne?" - "Er det fejlprogrammeret i forhold til den omgivende socialstruktur?" - "Tages der overhovedet hensyn til mennesket ved den tekniske, økonomiske og politiske planlægning af dets miljø?" - "Skaber vi et samfundsmiljø, som harmonerer med menneskets mange årtusinder gamle biologiske konstruktion?" - "Er det med genetisk manipulation muligt at omprogrammere mennesket til den ny teknisk-syntetiske virkelighed i stedet for at tilpasse denne til mennesket?"

"En stadig større gruppe mennesker fornemmer, at vi er i færd med at skabe en verden, vi ikke har nogen sammenhæng med, og som vi ikke ønsker. Vi må prøve at tilpasse denne fagre ny verden efter vore behov og ønsker" (prof. Torgny Segerstedt).

Endnu mere betænkelig bliver situationen, når den naturvidenskabelige trosopfattelse får karakter af diktatur med en universel politisk og økonomisk styring af al videnskabelig aktivitet.

Det antiteknokratiske oprør

Det er nærliggende at se det verdensomspændende ungdomsoprør som udtryk for en uimodståelig og eksplosiv trang til at knuse det livsudueligt sterile i en menneskeødelæggende kultur. Mange unge ønsker at hoppe af det lavineagtige styrt nedad og søge tilbage fra det kvantitatives udryddelse af individet til det kvalitatives mere menneskevenlige hjemsted. Desværre perverteres denne stræben ikke sjældent til redskab for systemer lige så doktrinære og menneskeforagtende som dem, man vil bekæmpe. De unges ønske om at knuse forløjede begrebs- og troskonventioner kan kun accepteres under den forudsætning, at der her er tale om en fortsat proces, i hvilken det frugtbart menneskelige og nyskabende tager form. Dertil kommer, at angreb på teknikken som sådan, hvor ordet tekniker bruges som et skældsord, ikke nytter noget. Det demonstrerer blot magtesløsheden, lige såvel som teknikerne demonstrerer deres magtesløshed, når de tror, at vi med teknikkens hjælp kan genoprette, hvad teknikken ødelagde. Det eneste, som kan hjælpe, er en dybere indsigt i, hvordan teknikken skal anvendes. Hvad er det for kvaliteter, som kommer til udtryk i det tekniske? Hvorledes skal vi som mennesker kunne omgås teknikken på en menneskebevarende måde?

Overalt slås konventioner og dogmatiske systemer itu. Mennesket kommer ikke mere nogen vegne med tankemønstre overleveret fra svundne tider. Forestillinger, som skal tjene det moderne menneske, må det selv nyskabe i et aktivt levende nu.

Videnskaben og de forsømte grundbegreber

I det foregående bragtes spørgsmål med tværvidenskabeligt og universelt indhold på bane. Man formoder måske, at naturvidenskaben kan besvare dem, men opdager snart, at den bliver os svar skyldig. De fundamentale spørgsmål om liv og død, sundhed og sygdom, det komplicerede biologiske system, menneskets forhold til hele den fænomenologisk givne virkelighed af elementer, naturriger og naturkræfter lader naturvidenskaben stort set stå ubesvarede. Og for så vidt den mener at kunne besvare spørgsmålene, er svarene fyldt med modsigelser:

Professor Carl Friedrich von Weizsäcker - fysikeren, filosoffen og fremtidsforskeren ved Max-Planck-Instituttet - siger i en analyse af kybernetikken ud fra videnskabsteoretiske aspekter, at naturvidenskabens og særlig fysikkens begreber er helt tågede og kræver en forklaring. Han fortsætter: "Det hører til videnskabens metodiske grundsætninger, at man ikke stiller visse fundamentale spørgsmål. Dette er karakteristisk for fysikken, således som den nu dyrkes, at den i virkeligheden ikke spørger, hvad naturen er - for biologien, at den ikke spørger hvad liv er, og for psykologien, at den ikke spørger hvad sjæl er, men med disse ord kun vagt nævner det område, man forsker i ... man må ikke lade sig bedrage af videnskabens metodiske fremgangsmåde, som jeg netop karakteriserede, idet videnskaben ikke længere er klar over sin egen forestilling. Det har noget tilintetgørende i sig. Disse spørgsmål er vanskelige, men ikke uvæsentlige! Heideggers ord 'videnskaben tænker ikke' er en formulering, man næppe kan nævne for en videnskabsmand uden at vække hans vrede. I den betydning, som Heidegger her bruger ordet 'tænke', er det imidlertid bogstavelig talt rigtigt. 'Tænker' betyder nemlig i Heideggers mening: 'endnu engang at drage sig selv i tvivl', og netop det sker ikke i forbindelse med videnskabens normale præstationer. Men det må gøres, hvis videnskaben endnu engang skal kunne sættes i relation til det levende menneske som en livspartner og ikke bare som et objekt."

Naturvidenskaben erklærer altså åbent at den savner viden om de for mennesket elementære virkeligheder. Fysikeren ved ikke, hvad natur er. Biologen ved ikke, hvad liv er. Og psykologen ikke, hvad sjæl er. Alligevel stiller naturvidenskaben monopolistiske krav på at styre mennesket, der bliver til et kybernetisk objekt for indoktrinerede og magtkorrumperede trosopfattelser. Samtidig sker en aktiv bekæmpelse af frie pluralistiske videnskabsalternativer, som den finder ubekvemme for den kybernetiske programmering.

Teknikken som substitut for subjektet

Naturvidenskaben og den konventionelle medicin hævder, at ud fra deres præmisser er grundlæggende arbejdsbegreber såsom natur, liv, psyke, sundhed og sygdom, tænkning, følelse og vilje ikke blot ukendte med hensyn til deres virkelige indhold, men i den strengt videnskabelige sammenhæng uønskede, idet den videnskabelige metodik som et ubetinget krav stiller, at den menneskelige faktor skal elimineres. Er det under sådanne omstændigheder muligt med naturvidenskabens hjælp at opbygge en videnskab om mennesket? De nævnte begreber må jo være udslaggivende. Mennesket som analytisk objekt har disse begreber indbygget i primære funktioners struktur.

Den materialistiske naturvidenskab har udelukket ikke alene de specifikke menneskelige oplevelser, men også karakteristiske biologi, ske fænomener. Som atomfysikeren Schrodinger konstaterer: "Natur, videnskaben forenkler sine yderst vanskelige opgaver derved, at den i det tilstræbte verdensbillede lader sin egen person, det undersøgende subjekt, ude af betragtning eller fjerner det." I den observerende proces råder imidlertid en uopløselig enhed mellem subjekt og objekt. I denne enhed eliminerer naturvidenskaben vilkårligt subjektet. For denne vold, tægt mod, hvad der i realiteten er en levende erkendelsesproces, indfører man det videnskabeligt lydende udtryk "objektivering af erkendelsen". Ikke nok med det: teknikken og dens instrumenter indføjes som substitut for det eliminerede subjekt.

Instrumentalt formidlet information som tolkning og verdensanskuelse

I teknostrukturen formidles den videnskabelige information i stor ud, strækning ved hjælp af elektronisk styrede instrumenter. De kan ganske vist registrere forløb og processer også inden for den biologiske sektor. Men det, som er dynamisk liv i de biologiske fænomener og biologisk spe, cHikke kvaliteter, filtreres væk af instrumenterne. De elektroniske instrumenter er programmeret for den atomistiske naturvidenskabs reference, ramme, som a priori eliminerer kvalitative aspekter. Instrumenterne oversætter de kvalitative og biologiske processers flydende og differentierede dynamik til et uniformeret sprog, som er kvantificeret-analytisk, punktuelt. Det elektroniske apparatur påtvinger således spørgsmålsstilleren sin tolkning af virkeligheden, en tolkning lige så forudfattet som enhver anden doktrinær tolkning.

Semiotikken (af græsk: semeion = tegn), den ny og aktuelle videnskab om betydningsbærende tegn og dermed også videnskaben om informationsmedierne som tegnsystemets formidler, er åben for disse synspunkter. Semiotikkens grundlægger, prof. McLuhan, understreger, at vore oplysningsmedier ikke blot fungerer som informationskanaler, men også som kanaler for filtreret information. Instrumenterne er programmeret for analytisk-kvantitativ information og strukturerer det biologiske informationsmateriale efter kvantitative aspekter, idet de kvalitative sigtes fra. Ifølge McLuhan er det mediet som sådant, der dirigerer ikke alene vor information efter det tankesystem, det repræsenterer, men også vor verdensopfattelse og kosmologi.

Andre oplysningsmedier må give os en helt anden information og dermed et helt andet verdensbillede og kosmologi. Medier med en anden programmering må formidle os en anden virkelighed. Medier programmeret efter den naturvidenskabelige materialismes verdensbillede giver os kun en ensrettet information efter denne programmering. Og den filtrerede information udnyttes siden hen som bevis for, at den biologiske virkeligheds kvaliteter ikke eksisterer. Hvis man f. eks. alene med en elektronisk analyse vil kontrollere effekten af et biologisk lægemiddel i 30. decimalpotens,* bestrider analysen denne virkning. Anvender man derimod biologiske metoder, erkendes det, at der foreligger en biologisk effekt.

*Angående de poternerede biologiske lægemidler: se fodnoten s. 130 (red. anm.).


Det videnskabelige eksperiment som informator

"Det videnskabelige eksperiment" giver modellen for den naturvidenskabelige forskning. Dets forsøgsramme tilrettelægges a priori således, at kun analyseobjektets fysisk-kemiske egenskaber kommer til udtryk. Rammebetingelserne er sådan, at de biologiske og overbiologiske virkeligheder elimineres.

Den atomistiske virkelighedsstruktur opstår i vid udstrækning som et spejlbillede af eksperimentets forsøgsbetingelser og analyseinstrumenternes fysiske struktur. "Mikrofysikkens objekt udgør altid kun en virkelighed i sammenhæng med måleinstrumenterne" (Ernst Zimmer: "Umsturz im Weltbild der Physik"). Man har indført benævnelsen "spøgeri" for visse pseudofænomener, som betinges af undersøgelsesinstrumenterne og ikke af virkeligheden.

Den atomistisk-teknologiske naturvidenskab (og dermed teknomedicinen) er ifølge Eddington blevet en printer-reading science, en videnskab, der reducerer menneskelige iagttagelser til aflæsningen af elektroniske instrumenter. Instrumenterne og ikke mennesket gør de primære observationer. Dermed har mennesket i realiteten indskrænket sig til at modtage ensrettede strømme af informationer via en teknisk "undernatur" (nærmere herom s. 44 fJ.), der er kvantificeret og uden kvalitet. Den er lys-, farve- og rumløs og informerer kun om en atomistisk virkelighed. Naturvidenskaben er blevet atomistisk, punktualiseret. Måleinstrumenternes informationer er punktuelle potentialinformationer. Et verdensbillede ensidig bygget op på et sådant informationsmateriale må nødvendigvis udelukke mennesket og i det hele taget benægte de biologiske fænomeners realitet på samme måde som instrumenterne gør det.

Den moderne videnskabsteori fremhæver, at tilhørsforholdet til en bestemt videnskabelig skole i mange tilfælde er udslaggivende for forskerens problemvalg, metodik og "programmering". Under de omstændigheder korrumperes forskningens objektive sandhedssøgen til programmeret og styret metodik. Denne korruption deler den medicinske forskning med al programmeret teknokratisk forskning. Hvem kan inden for den konventionelle medicinske forsknings rammer og ud fra det objektive sandhedskriteriums krav tillades at drive en biologisk forskning, som er en trussel mod det dogmatiske systems grundlag? Ikke alene er en sådan forskning udelukket. Den læge, som evt. gør iagttagelser uden for den doktrinære programmering, må i den nuværende situation betragte dem som "ulykkestilfælde under arbejdet" forårsaget af, at han tillod sig at observere som menneske og ikke som et elektronisk instrument.

For den antroposofiske og biologiske medicin (nærmere herom s. 38 fJ.) er det et elementært krav, at den eksperimentelle forsknings rammevilkår tillader ikke kun en genspejling af den fysiske, men også den biologiske og overbiologiske virkelighed.

Tænkningen som kybernetisk objekt

Situationen bliver endnu mere alvorlig, når den videnskabelige tænkning får karakter af diktatur med politisk og økonomisk styring af al videnskabelig aktivitet. Det medfører skærpede krav om udelukkelse af det specifikt menneskelige og biologiske, der optræder både som eksperimen....

***

Bemærk. Bogen findes på 12 danske biblioteker, men ellers er pist væk fra bogmarkedet - inkl. det antikvariske. Et stort tab, da den kunne lige så godt have været skrevet i dag.... Højt aktuelt.