Binyrerne svækkes af for lidt salt i kosten

Det du IKKE ved om salt og binyrerne!

Næst efter fedtstoffer, er salt det vigtigste hadeobjekt for diætister og læger. Fordi saltunderskud får kroppen til at holde på vand, for ikke at tabe endnu mere salt - kalder man saltet for skurken og anbefaler en saltfattig kost. Man tror på, at det høje eller forhøjede blodtryk kan kontrolleres bl.a. ved at anbefale saltfattig kost, fordi man går ud fra, at det er saltet, der er årsagen til væskeophobninger og dermed er saltet med til at fastholde det høje eller forhøjede blodtryk.

Problemet er blot dette, at ved at påføre folk et kronisk underskud af salt i kroppen via saltbesparende kostråd - bliver effekten på sigt den modsatte. Ikke alene for blodtrykket, men også for adskillige andre, vitale organfunktioner, hormonbalance og sidst men ikke mindst - vil påvirkningen strække sig over nerver (neurologisk), psyke og til de kognitive færdigheder.

Salt er livsvigtigt og må ikke mangle i den daglige kost. Om man får for meget salt, hvilket nogle af os sikkert gør - er alligevel svært at afgøre, idet med salt som med hormoner - er det den individuelle "balance-ramme" for hvert enkelt individ, der afgør størrelsen af behovet (for salt). Og lægernes evindelige forsøg på at stoppe døde tal ind i en fast referenceramme - sagtens kan gavne nogle, mens andre bliver endnu mere syge af det, hvis deres individuelle biologiske behov ligger over den vedtagne referenceramme.

Her ville det så absolut hjælpe, hvis lægerne betragtede deres patienter som individer og dannede dem et lige så individuelt billede af hver enkel patient. Det gjorde lægerne i de romantiske gamle dage, hvor der enten ikke var blodprøver til rådighed, eller kun få af de første og basale blodtests, der højst kunne give lægerne et fingerpeg mod den retning, lægen skulle skue, for at komme tættere på patientens problem.

I dag derimod blive det meste "afgjort" af tørre tal på et stykke papir, uden det mindste hensyntagen til, at vi er ikke maskiner, der alle som een fungerer i overensstemmelse med en facitliste for tal, symptomer og et fast "køreplan" for kroppens funktioner.

Det er derfor, at der er så mange, der falder igennem og trods nye opdagelser, nye mediciner og større specialisering - stiger antallet af syge mennesker med "uforklarlige" symptombilleder - hvilket dårlige læger har en standard-bud på: HYPOKONDER! Mens jeg derimod siger: TERM

Hvad TERM er for en fætter kan du finde ud af, ved at klikke på linket. Men her og nu handler det om salt og saltets betydning, kun de færreste af os skænker en tanke.

Fair nok. Vi er ikke læger. Men, men, men, men..... lægerne gør det heller ikke - skænker saltet andre tanker end de vildledende, der sikkert gavner de få, mens de skader de fleste. Diætisterne er ikke meget bedre og fortsætter hvor lægerne slap - næst efter fedt er salt et hadeobjekt, man går ud i verden med og gør flere mennesker syge, hvor man burde helbrede, eller i det mindste, ikke gøre det værre.

At man ikke kan forsvare, at fokusere bevidstløst på et bestemt problem, mens man søger efter informationer og endnu bedre - en løsning derpå - har endnu en gang "bevist" sig selv, da jeg kom forbi et site, hvor Hypoglycemia Association, Inc. opbevarer sine Nyhedsbreve. Og selv om Hypoglykæmi er kun en bestemt sygdom/syndrom denne amerikanske forening beskæftiger sig med - kan de ikke, i modsætning til de fleste læger - undgå at erkende den kompleksitet, der ligger til grund for enhver funktionsforstyrrelse og at man derfor ikke må se bort fra organernes interaktion i kroppen, for netop at kunne finde en forklaring og/eller en løsning på et bestemt helbredsmæssigt problem.

Derfor har deres fine Nyhedsbrev under overskriften "Adrenal Dysfunktion" (binyrernes fejlfunktion) - en uendelig stor betydning for alle mennesker, der lider af "uforklarlige" sygdomme og som derfor forbliver uden diagnose, fejldiagnostiserede eller direkte betegnet som hypokondere og parkeret under begrebet "funktionelle lidelser", til en ustyrlig glæde og omsætningsfremgang for danske psykiatere.

Læs om det livsvigtige salt og dets betydning i næste indlæg. Jeg hverken vil eller kan anbefale nogen noget bestemt i denne forbindelse. Heller ikke "selv-behandling". Ikke andet end at jeg opfordrer alle til at tænke selv, når andre ikke gør. Trods deres årelange, dyre uddannelser vi alle har betalt til - til en ikke nær så megen nytte, som vi burde have krav på.

Velkommen til en anden aspekt af viden om salt - de fleste af os ikke kender til.

Bulletin #96

Hypoglycemia Association, Inc.
Box 165
Ashton, MD 20861-0165
(Founded in 1967)

Da John W. Tintera, M.D. var lægestuderende for cirka 50 år siden, blev de studerende advaret imod at blive gift, mens de studerede og blev anbefalet at vælge en ægtefælle uden allergi. Tintera fulgte begge råd, og resultatet blev lægens opdagelse af binyre-dysfunktion (hypoadrenocortisme), en stresstilstand.

Han opdagede, at hans kone var allergiker, havde tendens til abort, og at kalvene fulgte efter hende på gården. Det sidste, selvom det er morsomt, var en værdifuld indikator for arten af hendes problemer - dvs. salttabet (kalvene var tiltrukket af). De boede dengang i St. Louis, hvor somrene kan være meget varme og fugtige, og i en periode, hvor det var særdeles ubehageligt, besvimede mrs. Tintera. Pga. hans viden om fysiologi vidste dr. Tintera, at hun skulle have vand med salt, hvorefter hun kom sig og i øvrigt fik det bedre end før hændelsen.

Dr. Tintera vidste, at blandt binyrebarkens hovedfunktioner var regulering af mineral-metabolisme (natrium, kalium, klor), regulering af væskebalancen, og reguleringen af den organiske metabolisme (udnyttelse og fordeling af kulhydrater, proteiner og fedt), samt kontrol af vævsreaktioner (som fx. hypersensitivitet, allergiske tilstande og bindevævssygdomme) og endelig kønshormonproduktionen. Han konkluderede, at det, hans kone led af, var nedsat binyrebarkfunktion. Derfor besluttede dr. Tintera sig for at specialisere sig i endokrinologi (efter behandling lykkedes adskillige graviditeter for mrs. Tintera).

I hans lægepraksis interesserede han sig særligt for behandlingen af en alkoholikere. Han opdagede, han kunne berolige adskillige alkoholikere med et binyrebark-ekstrakt (A.C.E.)-indsprøjtninger. Han prøvede A.C.E. på andre patienter med tilsvarende tegn på binyre-problemer, og de fortalte om mange langvarige symptomer, som var enten forsvundet eller var blevet betydeligt reduceret. Hovedproblemer hos disse patienter var ofte de samme som hos patienter med hypoglykæmi. Disse klager var følgende:

1. Manglende koncentrationsevne.
2. Ekstrem træthed.
3. Nervøsitet og irritation.
4. Depression.
5. Ængstlighed
6. Ekstrem svækkelse.
7. Svimmel af træthed.
8. Svimmelhed og besvimelser.
9. Søvnproblemer.

Han konkluderede, at patienter med en nedsat funktion af binyrebarken (hypo-adreno-cortics) har hypoglykæmi (eller forstyrret kulhydrat-metabolisme), selvom det modsatte ikke nødvendigvis var tilfældet.

Samtidigt har han konstateret, at binyrebark-ekstrakt (A.C.E.)-indsprøjtninger har medført bedring i følgende helbredsproblemer: gigt, skuldersmerter og rygsmerter, allergier, færre PMS-problemer, hovedpine, migræne, tinnitus, anspændthed, depression, selvmordstanker, nervøsitet, ængstelse, hjertearythmi, tarmproblemer, varmeintolerance og lavt stresstærskel.

Den typiske glukose-tolerance-kurve var en lav, flad kurve, som tydede på hypoglykæmi (hypo-andreno-cortisisme), visse typer allergi, urinsyregigt eller reumatisk artritis eller skizofreni. Nedenfor omtalte "karakteristika" kan bruges til at identificere disse:

• Tynd hud og tør, skællet, pigmentering, røde håndflader eller fingerspidser, kolde fugtige håndflader, overdrevne reflekser, markant mimik, lange arme og ben. Rækkevidde er større end højden.
  ---
• Betændelse/inflammation i lymfeknuder på halsen (hævelse, smerter eller ømhed).
  ---
• Blodtryk er oftest lavt (postural hypotension) i stående stilling (105/50), og forhøjet (120 eller 130/70 eller 80) når man ligger ned. Denne forskel mellem lav og højere, når man ligger ned, kan være årsagen til, at mange patienter synes, det er svært at falde i søvn. Det er bedre at falde i søvn ved at ligge i en halvt liggende stilling i 15-20 minutter. En anden måde at beskrive postural hypotension er, at der kan være et pludseligt fald i blodtrykket til under normalt, hvis man rejser sig hurtigt op fra sengen, eller fra at stå stille, hvilket giver midlertidigt sortnen for øjnene, svimmelhed eller besvimelse.
  ---
• Den "ranglede" type (dette kaldes astenisk habitus = legemstype med lang, smal brystkasse, smalle skuldre, svag muskulatur, svagt udviklede knogler). Denne type er også høj. En lav person kan have et, der kaldes "tegn på højde" - en forholdsvis lang hals, pegefinger længere end ringfinger, og langtå længere end storetå.
  ---
• Sparsom behåring på kroppen, men hyppigst af BULL HEAD med tyndt og rigeligt hår. Typisk blondt hår og blå øjne, eller rødhåret. En høj, slank blond patient med hud-allergi kan diagnosticeres direkte efter primære tegn.
  ---
• Overbid - med markant buet gane.
  ---
• Smerter og ømhed over binyreområdet, når man trykker der (kaldet positivt Rogoff's tegn).
  ---
• Sparsom sved (undtagen under arme, hænder og fødder). Denne person kan være en "salttaber" (tendens til at miste natrium og beholde kalium). Vandladningsmønstret er enten meget hyppige og sparsomme eller uregelmæssige og kraftige. Denne person trives hyppigst ikke i sommervarme, især ved høj varme kombineret med høj luftfugtighed, plus lavtryk. Ankler og/eller fingre hæver. For personer med underaktive binyrer, kan solbadning på stranden have ødelæggende konsekvenser. Urin og sved hos "salttaberen" er mere saltholdig end normalt, og der er altid en større saltkoncentration på huden. Hus- og kæledyr bliver tiltrukket af "salt" hud.

"Salttaberen" prøver at fungere med lavt saltniveau og forstår ikke, hvorfor de er svimle, eller kan pludselig ikke fungere i varme, eller han føler, at hans tanker er sløvede, og energien er væk. Han kan blive meget svækket, træt og nedtrykt.

Salt skal også bruges til hjertefunktionen, til at danne saltsyre i mavesækken og til vædske (elektrolyt-opløsning/red.) omkring cellerne. Denne celle-vædske påvirker en korrekt muskel- og cellefunktion. Nervecellerne i hjernen og som følge heraf vores følelser påvirkes af saltniveauet. For nogle personer vil det være tilstrækkeligt at tilføre salt i kosten. Andre skal tillige supplere op med salt i drikkevandet.

Tintera skrev, at salt er et diureticum (vanddrivende/red.), og at patienter med binyre-dysfunktion (hypoadrenocortics) havde tendens til at ophobe væske, fordi kroppen prøver at holde på saltet. Når kroppen har forbrugt tilstrækkeligt med salt - udskilles det overflødige. Ved genoprettelsen af en normal saltbalance forsvinder ankel-hævelserne sædvanligvis efter 3 dage. Hvis det ikke er forsvundet efter 5-6 dage, kan det være nødvendigt at supplere med tilskud af kalium. B6-vitamin hjælper også på ødemet.

Også ved andre sygdomme, fx. nyresygdom, har man behov for salt og bør have et moderat tilskud deraf. Det kan være en alvorlig fejl, hvis man undgår salt uden en åbenbar grund. Mistet salt skal altid erstattes ved væsketab pga. voldsom sved, vandladning, opkast eller diarre.

For at finde det individuelle saltbehov, skal saltindtaget øges gradvist, indtil man finder det, man personligt trives bedst med... hyppigst 2-10 gram eller cirka 1/2 teskefuld til 1 spiseskefuld. Når man har fundet sit eget saltbehov, kan man prøve at skære ned på det igen, for at krydskontrollere resultatet og se, hvor langt ned i saltindtaget man skal, før man igen ser væskeophobninger i sin krop.

Læger rapporterer nu om, at man må ikke skære ned på salt under en graviditet og heller ikke anvende vandrivende midler, hvilket kan blive overflødigt, da kroppen ikke reagerer mod salttabet ved at holde på vædske. Hvis man har væskeophobninger under graviditeten, fremkalder et tilskud af salt diuresis (øget udskillelse af urin). Hvis man tilsætter en lille smule salt i f.eks. juice, fremmes saltoptagelsen gennem glukose i juicen, saft eller anden sukkerholdig drikkevare. Nogle gravide har måske også behov for kalium. Salt medfører ikke forhøjet blodtryk, som det ofte påstås. (Ref. Richard H. Ahrens, ph.d. US Dept. of Agriculture, dr. Ahrens er også Kost-professor, Univ. of Md. College Park, Md). Forskere skrev, at sukker (ikke salt) er en af årsagerne til højt blodtryk.

Kostvejledere foreslår måske en lille smule havsalt, men de større mængder, som patienter med en lav binyrebark-funktion har behov for, medfører at man kan få mange spormineraler. Betegnelsen SPOR-mineraler betyder, at disse mineraler har man kun brug i SPOR-mængder, dvs. meget små mængder. Derimod de primære mineraler: calcium, magnesium, natrium, kalium, jern, jod og zink har man brug for i større mængder.

Patienter med en lav binyrebark-funktion har brug for et almindeligt salt (natrium klorid), frit for tilsætningsstoffer (specielt antiklumpningsmidler/red.). Når det opløses i vand, får man en klar opløsning, som er tegn på, at der er ingen tilsætningsstoffer, men tjek deklarationen. Havsalt bruges kun som bordsalt i en kværn, men skal helst ikke anvendes i det omfang en patients med en nedsat binyrebark-funktion behov er.

Salt, som andre mineraler, er vigtigt, og personen med en udiagnosticeret fejlfunktion i binyrebarken (som derfor er en "salttaber"), og som er sat på en saltfattig diæt - vil opleve en forværring af velbefindende, som følge heraf. Ved Addisons Sygdom, hvor binyrebark ikke længere fungerer, kan patienten lide af udmattelse eller dø af væsketabet fra den øgede sved, eller en diæt med meget kalium eller begrænset natrium. Patienter med dårligt fungerende binyrer, kan ikke følge det velmente råd om "at få sit salt fra selleri eller okra". Der findes ingen naturlige fødevarer, som indholder mere natrium end kalium, og derfor skal almindeligt salt tilføres diæten. Patienter med dårligt fungerende binyrer har, hvad vi beskriver som "en snert af" Addisons Sygdom". Det er desværre en tilstand, som hyppigt overses.

Binyrerne har en nær forbindelse med kønskirtlerne. De producerer 25% af de kvindelige kønshormoner og 65% af de mandlige kønshormoner. Den manglende evne til at producere kønshormonerne kan resultere i en fladbrystet "Twiggy"-kvinde eller en sparsomt behåret mand. Hos patienter i 30'erne eller ældre kan der også være et fravær af hår på de underste 2/3 af benene, som ikke er resultat af slid fra strømper/bukser..

Der kan være stor forskel blandt det store antal binyre-steroider, som udgør den enkeltes fysiske karakteristika, og som evt. afviger den typiske. Disse variationer kan medføre en fremmelig kønsudvikling hos drenge og piger. De kan også betyde ændringer i voksnes psyke og kønsorientering, eller kan være årsag til feminine mænd eller maskuline kvinder.

Man kan sagtens antage, at enhver syg person har et leverproblem. Lavt blodsukker patienter siges at have leverproblemer, og nedsat binyrebarkfunktion findes sjældent uden, at andre kirtler eller organer er involveret. Leveren skal afgifte hver eneste substans, før den anvendes i kroppen. Det vil sige, at ikke kun lægemidler, men også mad og vores egne kropsvæsker passerer leveren. Afhængig af graden af lever-problemer kan det ses eller ikke ses i blodprøvesvar. Hertil kommer, at disse patienter med tiden opdager, at de har en ringe eller forkert optagelse af næring og andre stoffer fra mave-tarm-kanalen.

Når man taler om stress, bør man også anerkende dr. Hans Selye. Hans klassiske arbejde om stress ("The Stress of Life", Hans Selye, M.D. McGraw-Hill Book Co., N.Y.) og hans mange andre udgivelser, som siger "at vores forskellige indre organer, især de endokrine kirtler og nervesystemet, hjælper med at tilpasse os til de konstante forandringer, der sker i og omkring os".

Han kalder det for "Det Generelle Adaptations-Syndrom". Han konkluderer, at binyrerne er kroppens Primær Stress-Reaktor. Han siger:

"Binyrer er det eneste organ, som ikke krymper under stress. De trives og forstørres. Fjerner man binyrer, og hvis et dyr udsættes for stress, så kan det ikke leve. Man hvis man fjerner dem, og så indsprøjter binyrebarkhormon fra kvæg, kan modstandskraften mod stress variere direkte proportionalt med mængden af det indsprøjtede, og endda betyde, at man vender tilbage til normaltilstanden."

Et menneskes stress-modstandskraft vil også variere med binyrebarkens effektivitet, men vedvarende stress vil til sidst udtømme den.

For ikke-medicinske hjælpe metoder for beskyttelse og styrkelse af binyrer, er det absolut nødvendigt at fjerne fødevare-belastningen: sukker, stivelse, koffein, alkohol, stoffer og mest muligt nikotin. Man skal bruge ascorbinsyre (C-vitamin), salt og fedt - både mættet og umættet.

Undgår man animalsk fedt, som er det mest populære, er at undgå den type fedt, som binyrehormoner og østrogen og androgen dannes af!

Ydre stressorer skal undgås eller nedsættes - inkl. ekstrem varme, kulde, overarbejde, søvnmangel, ufred, sygdomme o.lign. Man bør motionere, hvor man involverer binyreområdet (torsoen fra lænd og opefter/red.). Ilt er nødvendigt for at udnytte kroppens glukose, og hensigtsmæssig vejrtrækning skal trænes og praktiseres.

Hvileperiode og afslapning skal overholdes, og sengetid bør være senest klokken 23. Vitaminer, og især ascorbinsyre (C-vitamin), vil hjælpe. Binyrerne indeholder mere C-vitamin (og kolesterol) end noget andet væv i kroppen! Med alle disse foranstaltninger, kan en person med en nedsat binyrebark-funktion (erkendt eller ikke erkendt/red.) leve et godt og udbytterigt liv.

Disclaimer: Our bulletin is not meant to be medical advice. It is written by lay people, dedicated to helping those with hypoglycemia. All cases are individual. If you need medical advice, see your physician.

Kilde

Hvorfor er salt så vigtigt og hvorfor det ikke kan undværes: Salt i historien
EDIT/Thyra: fordi linket virker ikke længere, vedhæftes pdf-artiklen herunder.

Der er ingen tvivl om, at misbrug af salt i dagligdagen kan forekomme, men...

.... der er heller ingen tvivl om, at saltforbruget for almindelige, raske mennesker ikke bør overstige 7 gram pr dag for mænd og 6 g pr dag for kvinder. Problemet er blot dette, at hvis en læge eller diætist blot slynger ud, at vi skal spise saltfattigt, bliver det taget bogstaveligt af alle dem, der gerne vil rette dem efter anbefalinger.

Dvs. risikerer saltindtaget for raske blive for ringe, med på sigt medfølgende, successivt svækkelse af binyrebarken og følgeeffekter, og for dem der allerede lider af u-diagnosticerede eller under-behandlede "trætte binyrer", kan denne anbefaling bliver direkte helbredsskadelig.

For der er nemlig ikke mange læger, der kærer sig om at følge op på patientens tilpasning til det rette saltforbrug og endnu færre underviser patienterne i at udregne/spotte skjult salt i diverse fødevarer samt finde den pågældende patients eget niveau for det individuelle, biologiske behov for salt. Jeg har endnu ikke hørt om en læge, der har anerkendt, at netop den pågældende patient kan have brug for mere salt, end foreskrevet.

Derfor kommer vi ikke udenom, selv at skulle smøge ærmerne op og gå i gang med at finde ud af det, hvis vores helbred skal gavnes, og ikke ødelægges af fagpersonernes upræcise eller uvidende påbud.

Som med al fanatisme - også anti-salt-fanatisme er kun en (helbred)skade til. :smt039

Det er ikke uden grund, at skovfolket kører store klumper af stensalt ud i skovene, hvor vildtet kan mæske sig med det salttilskud, det ellers ikke ville få fra almindeligt foder, og som dermed ville både mistrives og dø af (saltunderskud).

Jeg har læst om, at i de store skovreservater i Mellemeuropa, hvor ikke en kvist må flyttes og der må kun vandres på stierne - har man set vilde dyr, man ellers ikke ser samlet i fuld fordragelighed og som fredeligt stimlede om stensaltklumperne, mens de slikkede saltet indtil de fik nok og forsvandt, fortsat uden at angribe hinanden. Hvad siger det os om salt? Det siger, at salt er et uundværligt mineral uden hvilket vi ikke kan opretholde vores helbred.

En ting er, at dem, der har vænnet sig til at indtage for meget salt - skal vænnes af med det. Så langt så godt!

Noget helt andet er, at køre en salt-hetz rettet mod alle mennesker, også dem, hvis saltforbrug er korrekt, og som efterfølgende vil skære ned på saltforbruget, med skade for deres helbred fordi - idioterne i sundhedsvæsenet kan ikke finde ud af at målrette deres "sundhedsbevarende" kampagner mod dem der har brug for det. Men i stedet skræmmer de ganske almindelige mennesker, med et sundhedsfremmende saltforbrug - til at skære ned og blive syge af det på sigt!

Desuden findes der ikke klare og utvetydige, videnskabelige beviser for, at salt "bare er usundt". Derimod findes der oceaner af fortolkninger, baseret på diverse statistikker, hvor konklusionerne er udtænkt og forfattet af forskere, alt efter hvad de selv tror, uden at de ved noget med sikkerhed.

En, meget fin dansk gennemgang af det videnskabelige materiale om forhold omkring salt og sundhed er udarbejdet i 2006 af Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. DTU skriver:

"Salt og sundhed
Mange steder i den industrialiserede verden diskuteres det, hvilken betydning befolkningens saltindtag har for dens sundhedstilstand, og mange steder er der tiltag for at nedbringe saltindtaget. Fødevareinstituttet har med et notat ønsket at opdatere sin viden om sammenhængen mellem salt og sundhed."

Notatet kan downloades ved at klikke her

Et utal af forskningsprojekter vedr. salt og helbred er nævnt, gennemgået og konkluderet om, men uanset hvordan man drejer tingene om og om igen - findes der ingen steder klare resultater, der hinsides alt tvivl støtter påstanden om, at saltet er "den hvide død".

Det er en længere notat på 16 sider (i 2009-versionen, hvorimod i 2014-opdatering, er der 25 sider/red.) og jeg vil derfor nøjes med at citere konklusionerne i forhold til de respektive sundhedsmæssige aspekter, man havde gennemført forskningsprojekterne.

Notatet omfatter følgende overskrifter:

Salt og sundhed

Saltindtagelse i Danmark

Konklusion: Der er usikkerheder ved alle indtagsdata, men det kan konkluderes, at den gennemsnitlige saltindtagelse i Danmark er 9-11 g pr. dag hos mænd og 7-8 g pr. dag hos kvinder. Der er relativt store variationer fra individ til individ. Indtaget fra industrisalt er i gennemsnit den største kilde til salt, men brugen af husholdningssalt giver også et væsentligt bidrag for nogle personer, ligesom kantinemåltider generelt har et højt saltindhold, og dermed er med til at øge saltindtagelsen hos de personer, der dagligt spiser et måltid i en kantine.

Salt og blodtryk

Konklusion: En saltreduktion vil nedsætte blodtrykket både hos personer med forhøjet blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Der er en dosis-respons sammenhæng mellem saltreduktionen og størrelsen af blodtryksreduktionen. Blodtryksreduktionen er mindre hos personer med normalt blodtryk end hos personer med forhøjet blodtryk og saltreduktion har størst effekt hos ældre personer og hos overvægtige. Responsen på en saltreduktion er meget individuel. Endelig har en kost med højt indhold af frugt og grønt, fuldkornsprodukter og mejeriprodukter med lavt fedtindhold samt totalt lavt fedtindhold (altså en kost som der generelt anbefales) vist sig at have større positiv effekt på blodtrykket end nedsættelse af saltindtagelsen.

Salt og hjertekarsygdom

Konklusion: De inkonsekvente resultater af de forskellige undersøgelser gør, at det er vanskeligt at konkludere om saltindtagelsen har betydning for forekomsten af hjertekarsygdomme. Flere af undersøgelserne har været kritiseret bla. er 24 t kostinterview en usikker måde at bestemme saltindtagelsen på hos et individ, der er i nogle undersøgelser medtaget personer med hypertension, som muligvis har nedsat deres saltindtagelsen som følge af dette, og der er ikke altid justeret for andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Disse kritikpunkter medfører, at det er vanskeligt at bruge de publicerede studier som dokumentation for en sammenhæng mellem saltindtag og risiko for hjertekarsygdomme.

Salt og kræft

Konklusion: Blandt befolkningsgrupper med højt indtag af saltede fødevarer er forekomsten af mavekræft høj. Sammenfattende kan det dog konkluderes, at højt indtag af salt sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, men at højt saltindtag (især høj saltkoncentration) øger den kræftfremkaldende virkning i maven af kendte kræftfremkaldende stoffer og/eller infektion med Helicobacter pylori.

Salt og knoglesundhed

Konklusion: Samlet kan det konkluderes, at højt indtag af natrium/salt med kosten i teorien kan påvirke knoglesundheden via effekt på calciummetabolismen, men at det ikke i praksis har været muligt at vise en positiv effekt på knoglesundheden af at reducere saltindtaget fra ca. 9 g/dag, som er lidt under det gennemsnitlige indtag hos voksne danskere, til de anbefalede 6 g/dag.

Andre sygdomme

Konklusion: En finsk prospektiv undersøgelse har set på sammenhængen mellem saltindtagelse og risikoen for type 2 diabetes (Hu et al 2005). I denne undersøgelse blev fundet, at høj saltindtagelse øgede risikoen for type 2 diabetes uafhængig af andre risikofaktorer.

I et Cochrane review blev sammenhængen mellem astma og saltindtagelsen undersøgt (Ram & Ardern 2006). Der indgik 6 randomiserede undersøgelser i analysen. Det blev konkluderet, at saltreduktion sandsynligvis har lille eller ingen effekt på astma.

Samlet konklusion

Hvis saltindtagelsen bliver nedsat generelt i befolkningen må forventes en (beskeden) reduktion i det gennemsnitlige blodtryk og sandsynligvis et fald i forekomsten og dødeligheden af hjertekarsygdomme. Størrelsen af reduktionen i blodtrykket er afhængig af størrelsen af saltnedsættelsen. Endvidere kan det ikke udelukkes at saltreduktion kan nedsætte risikoen for mavekræft, mens der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem saltindtagelsen og risikoen for andre sygdomme.

.... og så kommer der fire sider med Litteratur.


I artiklen For lidt salt er farligere end for meget i Berlingske den 19. maj 2008 - henvises til "en meget stor befolkningsundhedsundersøgelse, som omfatter 8700 voksne amerikanere, hvis kost og livsstil er blevet registreret og sammenholdt med sygdomme og dødelighed", og resultaterne af undersøgelsen tyder på, at for lidt salt i kosten er værre end for meget, hvis man ikke vil forøge sin risiko for hjertedød med op til mellem 24 og 80 %.

I samme artikel mener Hjerteforeningens forhenværende Sundhedspræst, overlæge Lars Ovesen ikke, at "man skal tillægge undersøgelsen den store værdi, fordi det er selvrapporterede kost-tal, man analyserer på (...) Han peger i stedet på de mange velkontrollerede undersøgelser, der viser, at man kan sænke sit blodtryk ved at spise mindre salt. - Og der er ingen tvivl om sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og hjertelidelser", siger han.

Som det fremgår af Fødevareinstituttets gennemgang af "salt-forskningen" - er denne påstand netop umulig at lade sig bekræfte af forskere på Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Tekniske Universitet, hvor forskere i 2006 har gennemgået verdens forskning på området, uden egentlig at kunne bekræfte disse salt-myter, danske sundhedspræster, så gerne ønsker forkyndt til den samlede befolkning. Det lader til, at det er værre at få for lidt salt, end for meget.