Klassisk symptom på trætte binyrer: Hypoglykæmi

"Lavt blodsukker (Hypoglykæmi) - en overset civilisationssygdom"
Af Martin L. Budd

Originaltitel: Low Blood Sugar (Hypoglycaemia) The 20th Century Epidemic?
Copyright © 1981-85 5th edition, Thorsons Publishers Ud. Wellingborough, GB.
Dansk udgave © 1984 Forlaget Minerva, Danmark.
Oversættelse: Christian Dahlerup Koch
3. oplag 1986
ISBN 87-87929-17-1

INDHOLDSFORTEGNELSE

- Indledning

1. Symptomer på hypoglykæmi
2. Den hypoglykæmiske personlighed
3. Opdagelse og årsager
4. Sukker: En unaturlig udvikling
5. Migræne
6. Astma og høfeber
7. Gigt og led betændelse
8. Diabetes og hypoglykæmi
9. Lavt blodsukker: Det 20. årh.'s folkesygdom
10. Diagnosticering
11. Behandling af hypoglykæmi
12. Nogle hypoglykæmi-patienters sygehistorier

- Ordliste

- Referenceliste

- Index

INDLEDNING

Hvorfor er lavt blodsukker - for lavt indhold af druesukker i blodeten udbredt lidelse, når masser af mennesker dog spiser alt for meget sukker? Hvorfor skal de, der lider af for højt blodsukkerindhold og derfor har sukkersyge (diabetes eller hyperglykæmi), og de, der har for lavt blod sukkerindhold (hypoglykæmi*), holde nogenlunde samme diæter eller holde sig til nogenlunde samme kost, når deres respektive tilstande synes at være af stik modsat art? (Obs.: Udtrykkene hypo og hyp er, som atter og atter forekommer i teksten, er begge af græsk oprindelse og betyder henholdsvis »for lidt« og »for meget«). Er sukker godt eller skadeligt for os, og spiller det i virkeligheden nogen rolle, om vi spiser brunt »puddersukker« eller hvidt sukker? Hvordan kan sukker indvirke på hukommelse og koncentrationsevne og endog på ens hele væsen? Er honning og sirup også sukker eller skadelige, naturlige søde stoffer? Hvilken sammenhæng er der mellem lavt blodsukker og så forskelligartede lidelser som alkoholisme, migræne, astma, depression, leddegigt, fedme og epilepsi? Hvordan er det indbyrdes forhold mellem sukker og fedtstoffer, og kan sukker virkelig dække hele vort energibehov? Hvad er forskellen på reaktiv hypoglykæmi, funktionel hypoglykæmi og relativ hypoglykæmi?

Når jeg har drøftet hypoglykæmi med patienter eller holdt foredrag eller forelæsninger, har man ofte stillet mig spørgsmål af denne art, måske fordi hypoglykæmi er en forvirrende, kompliceret lidelse med et ofte modstridende indhold. I denne bog skal jeg forsøge at besvare disse og andre spørgsmål.

Skønt hypoglykæmi officielt blev »opdaget« i 1924 af en amerikansk læge, Seale Harris, er det indenfor lægestanden den gængse og fastholdte opfattelse, at hypoglykæmi er en yderst sjælden foreteelse, og at den funktionelle hypoglykæmi, som skyldes forkert ernæring, nærmest er et modefænomen, opfundet af helsekost-fanatikere. En del ernæringsfysiologer og forskere hævder, at hypoglykæmi er en midlertid ubalance, som er nem at korrigere; andre betragter den som grundlaget for mange alvorlige lidelser, en medvirkende årsag til kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, astma og leddegigt m.m.

Definitioner på hypoglykæmi varierer fra »det modsatte af sukkersyge« (hyperinsulisme) til den mindre simple opfattelse, at blod-sukkerrnangel skyldes indviklede vekselvirkninger mellem kirtel-, nerve- og fordøjelsessystemerne. Selv diagnosticeringen af hypoglykæmi er genstand for modstridende meninger. Mange læger mener, at en seks timers glukosebelastningsprøve er en tilfredsstillende og fuldtud dækkende metode til diagnosticering af hypoglykæmi. Andre anser denne prøve for vildledende og tvetydig og foretrækker at basere deres diagnose på omhyggelige vurderinger af patientens sygehistorie (anamnese) og symptomer.

Man begynder måske at forstå, hvorfor jeg betragter hypoglykæmi som en forvirrende lidelse med mange indbyrdes modstridende træk. Det er måske nok uheldigt, at hovedsymptomerne på hypoglykæmi, f.eks. træthed, depression, hovedpine og neurotisk adfærd ofte diagnosticeres som virkninger af stress. Endnu i anden halvdel af indeværende århundrede skelner de fleste læger stædigt mellem sjælelige eller psykiske og legemlige elller fysiske forstyrrelser. Det kan meget vel tænkes, at hypoglykæmi er den bro, som forbinder mange mentale og fysiske symptomer, og at rigtig ernæring er nøglen til begge dele.

*) Ordet kan på dansk optræde stavet med "c" eller med "k". Oversætteren har i bogen foretrukket det sidste. Red.

1

SYMPTOMER PÅ HYPOGLYKÆMI

Strengt ordret betyder hypoglykæmi "undersødt blod", men meningen er altså "et abnormt lavt druesukkerindhold i blodet" (glukos - udtalt "glykos" - er det græske ord for "sødt", og aima "æma" er græsk ord for "blod"). Som definition er denne oversættelse en vildledende forenkling, for man kan godt have symptomer på lavt blodsukker, selvom sukkerindholdet i ens blod er normalt. Det er ganske åbenbart, at blodets faktiske indhold af sukker (druesukker, glukose) i sig selv er et utilstrækkeligt grundlag for diagnosticeringen af hypoglykæmi. Dette paradoks vil blive forklaret senere, i kapitel 10, om diagnosticering. Et andet problem ved diagnosticeringen af hypoglykæmi er, at næsten alle symptomerne på denne lidelse kan være forårsaget af andre patologiske forhold.

Almene indikationer

En gennemgang af det hav af symptomer, som kan fremkaldes af lavt blodsukker, ville fylde det meste af denne bog. Den følgende fortegnelse er et repræsentativt udvalg af de mest almindelige symptomer:

• Træthed
  Irritabilitet
  Fordøjelsesbesvær
  Hovedpine
  Overvægt
  Alkoholisme
  Præ-menstruelt ubehag
  Følelsesløshed
  Ledsmerter
  Mareridt
  HjertelideIse
  Epilepsi
  Rastløshed
  Angsttilstande
  Glemsomhed
  Åndenød
  Migræne
  Overdreven sult
  Svimmelhed
  Muskelkrampe
  Syns sløring
  Besvimelse og sortnen for øjnene
  Sexproblemer (frigiditet, impotens)
  Brystkrampe
  Mavekrampe
  Depression
  Koncentrationsbesvær
  Panisk følelse
  Astma
  Overdreven rygning
  Fobi (angstneurose)
  Sveden, svedeture
  Kolde hænder og fødder, krampetrækninger
  Allergier
  Selvmordstrang
  Mavesår

Jeg er vis på, at mange vil spile øjnene op i skeptisk forbløffelse ved synet af så mange og så forskelligartede symptomer, og umiddelbart kan det da også være svært at forestille sig, at der skulle være noget, som er fælles for alle disse tilstande. (Det hele kan nok virke som opfyldelsen af en hypokonder sjæls ønskedrøm! Her kan den indbildte syge stolt fortælle venner og bekendte, at "jeg har hypoglykæmi", og frydefuldt afvente deres forbløffende mumlen). Det er ganske interessant, at mange læger rubricerer symptomerne på hypoglykæmi som udslag af stress, og jeg håber, at jeg, ved at beskrive sukkers indvirkning på nervesystemet, kan gøre det klart, at mange af disse symptomer i virkeligheden skyldes forkert kostsammensætning og ikke karakterbrist. Man kan måske også finde flere af sine egne symptomer i fortegnelsen, men bare at løbe den igennem, genkende sine egne symptomer og fastslå, at man har for lavt blodsukker, går selvfølgelig ikke an. Som allerede nævnt kan mange af disse symptomer have andre årsager, hvoriblandt ikke mindst kan være stress. Det er derfor af afgørende betydning, at en præcis og sikker diagnosticering af hypoglykæmi kræver anvendelse af mere objektive diagnosticeringsmetoder. Disse indbefatter, at man får en detaljeret anamnese (sygehistorie), og at der foretages en seks timers glukosebelastningsprøve.

På et eller andet tidspunkt i deres liv oplever de fleste mennesker et eller flere af de nævnte symptomer. Det skyldes i reglen forbigående hypoglykæmi, altså en midlertid eller kortvarig formindskelse af blodets sukkerindhold, og den afhjælpes hurtigt af kroppens egen sukker-reguleringsmekanisme. Så snart der er genoprettet ligevægt, forsvinder normalt symptomerne. Hvis der imidlertid er tale om en regulær, mere langvarig uligevægt i sukkerreguleringen, kan symptomerne nok forsvinde eller ændre sig, men de vil altså komme igen, medmindre den faktiske ubalance korrigeres.

UDDRAG SLUT

Om bogen:

Lavt blodsukker - en overset civilisationssygdom

I 1500-tallet var det lige så dyrt som vore dages priser på kaviar. Hver dansker brugte i 1982 42 kg og gennemsnitsbarnet får mellem 25-35 pct. af sin samlede mængde kalorier fra denne substans, sukkeret.

I Martin Budd's bog »Lavt blodsukker - en overset civilisationssygdom«, rejses og belyses paradoksproblemet, hvorfor et for lavt indhold af druesukker i blodet er en udbredt lidelse, når masser af mennesker spiser alt for meget sukker? Er det lave blodsukker en ubalance, det nemt lader sig gøre at korrigere, eller er den grundlaget for mange forskelligartede alvorligere lidelser som hjertesygdomme, kræft, astma, leddegigt, migræne, depression, epilepsi og fedme. Og hvordan indvirker det på hukommelsen og koncentrationsevnen - ja på hele ens væsen?

Sukkerets skadelige virkning på sukkersygepatienter har været kendt i mere end 3.500 år, hvorimod det lave sukkernivau i blodet som en mulig sygdomsfaktor kun har været »erkendt« i ca. 50 år.

I virkeligheden findes der intet fysiologisk behov for sukker, hævder nogle forskere og påpeger, at hvis blot en lille brøkdel af det, man allerede ved om sukkerets egenskaber, blev offentliggjort og sammenlignet med et hvilket som helst andet stof, der bruges som fødevarefremstilling, ville stoffet omgående blive bandlyst.

Sukkerets mystik

Hvordan er denne mystik om sukkeret blevet til? Vi får at vide, at det er en kilde til energi, at det hjælper os til at arbejde, hvile og lege bedre. Man giver rekonvalescenter glukoseholdige drikke - mod træthed ordineres maltsukker og chokolade - og idrætsfolk anbefaler man glukosetabletter.

Forvirringen skyldes måske brugen af ordet »sukker«. Er sukker godt eller skadeligt for os, og spiller det nogen rolle, om vi spiser hvidt sukker eller »puddersukker«, og er honning og sirup »naturlige«, men skadelige sødestoffer? Hvordan er det indbyrdes forhold mellem sukker og fedt, og kan sukker virkelig dække hele vort energibehov?

Dr. Martin Budd fastslår, at sukker i form af glukose er et nødvendigt og tilmed vigtigt brændstof for organismen, specielt hjernen og nervesystemet, men vi behøver ikke at spise eller drikke glukose direkte. Glukosen bør tilføres legemet som en integrerende bestanddel af ubehandlede og meget sammensatte levnedsmidler, som nedbrydes gradvist i en trinvis proces, før det går ind i blodet som glukose. Altså en varieret kost. Han siger videre, at ved at indtage store mængder glukose (som sukker etc.) går man udenom faserne eller »trinnene« i den normale fordøjelsesproces og serverer organismen en substans, som den simpelt hen ikke kan bruge. Sukkerspiserne tager enten på i vægt eller berøves føde, som er fortrængt af sukker.

Det er interessant, at astma og diabetes ofte forekommer inden for samme familie, men sjældent samtidig hos en person. Fælles er, at blodets sukkerindhold er forkert. For astmapatienten er blodets sukkerindhold lavt (lavt glukoseindhold), og for diabetikeren er blodets sukkerindhold for højt (højt glukoseindhold). Selv om ikke alle astmapatienter har en lav blodsukkerstand, som fx. stress-astma, vises det, at hovedårsagen ofte er en ubalance i sukkerstanden.

Dr. Budd henleder opmærksomheden på, at blodsukkerstanden har sit laveste punkt i de tidlige morgentimer mellem kl. 3 og 5. Mange, som lider af migræne eller mindre voldsom hovedpine bekræfter da også, at det mest almindelige varsel om et anfald er hovedpine, når de vågner. Også astmapatienterne oplever samme »varsel« ved, at de vækkes af åndenød og kvælningsfornemmelser tidligt om morgenen.

Mange læger hævder, at astma fremkaldes af et allergen f.eks. pollen eller en stress-situation. Dette underbygges ikke af tidspunktet for typiske astmaanfald. Pollentællingen viser sit laveste niveau om natten, og stress-situationen er ikke udtalt, al den stund vedkommende sover.

Reguleringen af sukkerstofskiftet varetages af flere forskellige kirtler og organer, og derfor er kirtelforandringer, som indtræffer ved et fald i blodsukkerstanden, omfattende. Først og fremmest hypofysen, »overkirtlen«, som dirigerer både skjoldbruskkirtlen og binyrerne, samt leveren og bugspytkirtlen. Binyrerne, der er hormonkirtler, producerer adrenalin og cortison. Binyrernes og specielt cortisonens indvirkning på ledlidelser og betændelser er veldokumenteret, det er derfor indtagelse eller injektion af cortison bibringer leddegigtpatienter en nærmest mirakuløs symptomlettelse.

Hvis binyrernes effektivitet overbebyrdes eller hæmmes på grund af et vedvarende lavt sukkerindhold i blodet, kan patienten blive særligt modtagelig for leddegigt, ledbetændelse og lignende.

Den onde cirkel

Martin Budd pepeger, at mange forskere, især i USA, mener, at lavt blodsukker (hypoglykæmi) er den faktor, som bidrager væsentligt til så alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og paranoia. Binyrerne er legemets hovedforsvarsmekanisme mod stress, og lavt blodsukker indvirker på binyrerne. Adreanilmangel fremkalder ængstelse, og ængstelse fremkalder yderligere mangel og stress, som bevirker, at selv de mest dagligdags ting virker uoverkommelige. Dette får ofte de fleste til at spise for meget eller alle de forkerte ting eller helt undlade at spise, hvorved de yderligere forværrer den lave blodsukkerstand. Denne ængstelse forstærkes yderligere, når patienten får besked på, at det er galt med nerverne, specielt når vedkommende er fuldt ud klar over, at hun eller han aldeles ikke lider af stress og ikke har noget at være bekymret over. Der er altså ikke tale om et umiddelbart forestående nervøst sammenbrud, eller at vedkommendes personlighed er ved at falde fra hinanden som følge af en eller anden skjult mental konflikt i underbevidstheden. Det, der sker, skyldes sandsynligvis en uligevægt i vedkommendes stofskifte, som indbefatter en utilstrækkelig tilførsel af brændstof til nervesystemet (altså lavt blodsukker), som i de allerfleste tilfælde er nemme at behandle og som hyppigt kan kureres fuldstændigt.

Der er mange årsager til hypoglykæmi (lavt blodsukker). Blandt de funktionelle kan nævnes bylder på bugspytkirtlen, bugspytkirtelbetændelse og flere andre. Men oftest er det lave blodsukker fremkaldt af en forkert ernæring med et unødigt højt sukkerindhold. I bogen anbefaler Martin Budd dem, der har mistanke om et for lavt blodsukker, ikke selv at diagnostisere og behandle det ekstremt lave blodsukkerindhold, men at få foretaget en 6 timers sukkerbelastningsprøve hos sin læge. I bogen gives der eksempler på patienter med høje og lave blodsukkertal, og hvad der falder inden for »normale« rammer.

Dr. Martin Budd's kostforslag er ikke »renset for kød«, altså ikke kun vegetariske råd, men han lægger vægt på, at man får op til 6 små måltider om dagen, startende ved morgengry og et sent på aftenen, jfr. den lave blodsukkerstand fra kl. 3 til 5. Og han siger: »Sørg altid for, at der er proteiner i morgenmaden. Aldrig et rent stivelsesmåltid som fx. kun brød, gryn, cornflakes etc., da disse absorberes meget hurtigt. Hvorimod proteiner og fedt absorberes langsomt.

Sukkeret og de raffinerede kulhydrater må og skal undgås. Vist behøver fordøjelsessystemet en lille smule kulhydrater for effektivt at kunne nedbryde og absorbere proteiner og fedtstoffer, men det kan ske ved, at man indtager uraffinerede kulhydrater som fx. fuldkornsbrød, grød af hele gryn og fra stivelsesindholdet i frugt.

Kilde: MARTIN L. BUDD:»Lavt blodsukker. (hypoglykæmi). En overset civilisationssygdom«. 132 sider, kr. 98.00, forlaget Minerva.

Kilde: Helsenyt.com

***

En anden relevant bog kan læses om her: "Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner" - bogen om insulinresistens

Om hvordan man skal forholde sig ved mistanken om lavt blodsukker/hypoglykæmi skriver bogens forfatter:

***

Jeg ville ønske, jeg kunne proklamere, at der findes en bestemt diæt, som de mange »eksperter« er enige om at anbefale, når det gæl¬der behandlingen af reaktiv hypoglykæmi. Det gør der desværre bare ikke; det lader til, at de fleste skribenter og specialister helst vil reklamere for deres egen, særlige diæt. Man kunne jo så mene, at dette måtte give læserne en kærkommen afveksling og patienterne velkomne valgmuligheder, men det er desværre heller ikke tilfældet; det skaber kun forvirring. Sådan er det nu engang, hovedsageligt fordi de fleste, der skriver om hypoglykæmi, har for vane at anbefale deres egne behandlingsprogrammer på bekostning af andre behandlinger, som de tilmed ofte kalder nytteløse eller endog farlige.

Krav til kostsammensætningen.

Der findes imidlertid visse principielle krav, som må opfyldes, hvis en diæt mod hypoglykæmi skal være effektiv. De kan opregnes således:

1. Den samlede indtagelse af kulhydrater må reduceres, og behandlede (hurtig absorberede) kulhydrater, herunder hvidt sukker, chokolade, slik etc. må undgås.
2. Man bør indtage fem-seks små måltider dagligt.
3. Kosten må have et relativt højt indhold af fedt og proteiner, jævnt fordelt over hele dagen.
4. Kostens samlede kalorie-indhold må ligge på omkring 2500 kalorier.
5. Kosten bør indbefatte et solidt morgenmåltid, der indtages så tidligt som muligt, og et solidt aftensmåltid, der indtages så sent som muligt.
6. Stimulanser, der forøger og derpå reducerer blodsukker-indholdet, må undgås. Det gælder bl.a. alkohol, tobak og overdreven motion.

Hvad angår kosten under behandling af hypoglykæmi, er nok det mest almindelige, at man simpelthen giver patienten besked på at undgå alle former for behandlet stivelse og at spise masser af protein og fedt. Fredericks går ind for en daglig indtagelse af 300-375 gram kød, fordelt på seks måltider med kød eller »køderstatning(( (f.eks. ost) i hvert måltid. Diæter virker kun, hvis patienten holder dem i det foreskrevne tidsrum. Det er af afgørende betydning, at en hypoglykæmi-diæt følges nøje i en begyndelsesperiode på otte-tolv uger. Heraf følger, at en hvilken som helst diæt må opfylde følgende krav:

1. Den må ikke indbefatte bestemte ingriedienser gentaget hver dag (f.eks. ikke oksefilet hver dag).
2. Mange patienter er fuldtidsbeskæftigede og kan ikke lave indviklede retter; måltiderne må være enkle og nemme, så meget mere som det drejer sig om fire-seks om dagen.
3. Diæten bør ikke være alt for særpræget og alt for forskellig fra almindelig kost. Jeg har konstateret, at hvis den er det, fristes patienter alt for let til at »skeje ud" fra den ordinerede kost.
4. Maden skal være velsmagende, så man nyder den.
5. Da mange hypoglykæmi-patienter er overvægtige (navnlig kvinder) og stærkt på vagt overfor et par ekstra pund, bør diæten ikke fremkalde vægtforøgelse.
6. Endelig skal, hvad der vel siger sig selv, diæten virke. Kun patienter, som mærker, at de får det bedre, vil overholde en streng diæt uge efter uge, men det er helt umuligt at udforme en individuel diæt for hver eneste patient.

***

Ellers kan du selv købe bogen LOW BLOOD SUGAR Hypoglycemia: The 20th Century Epidemic? og evt. kogebogen: The Low Blood Sugar Cookbook: Sugarless Cooking for Everyone - begge på Amazon og til relativt små penge. Og det bedste ved det hele er, at man derigennem både kvitter sin hypoglykæmi OG styrker sine binyrer i een og samme proces.

Kære Venner :oktober15:

Det er ganske vist, at hypoglykæmi (kronisk lavt blodsukker) er et klassisk symptom på binyretræthed. Bare googl på søgeord:Adrenal Insufficiency and Hypoglycaemia og læs selv.

Den eneste kendte måde at afhjælpe hypoglykæmi på, og dermed også effektivt understøtte sine binyrer er netop kost uden sukker og andre hurtige kulhydrater.

Man kan ikke komme udenom, at sukker, brød og pasta faktisk ER så binyrebelastende som noget kan være. Det er den værst tænkelige kost man kan byde sig selv, når man har udmattede binyrer. Hver gang man spiser noget med sukker - bliver binyrerne presset til at udsondre 6 gange mere cortisol end ellers. Og hver gang man spiser hurtige kulhydrater - belastes binyrerne mindst 3 gange mere end normalt.

Jeg tør hævde, at hvis flere stofskiftesyge med binyretræthed, cuttede sukker, hvede-/rug blandingsbrød samt alle former for pasta, også fuldkorns - ville de alene på denne konto slippe af med mange af de symptomer på trætte binyner, binyretræthed har tilfælles med hypoglykæmi inkl. søvnforstyrrelser opg restless legs.

Det er derfor jeg har valgt at poste mit indlæg her i tråden om en bog, som handler netop om hypoglykæmi. For så kan enhver bare scrolle op til det første indlæg og selv læse på listen over symptomer på hypoglykæmi, og se hvilke af disse symptomer har de selv. Jeg tør vædde at det er mange - dag og nat.

Please! Sukker, kulhydratrigt bagværk og pasta er 100% ikke forenelige med hypothyreose og binyretræthed.

Bare googl på søgeord: Adrenal Insufficiency and Hypoglycaemia og læs selv.