Printable View
"Foreløbig afviser finansministeren at fremrykke flere investeringer i bygge- og anlægssektoren. I stedet opfordrer Claus Hjort Frederiksen "en god dansker" til at få tegnebogen op af lommen for at sparke gang i økonomien ved at få gang i dankortet.
- Jeg så gerne, at danskerne går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder - svinger dankortet - for det er det, som vi har brug for. Det er det, vi har brug for og som kan hjælpe os, siger Claus Hjort Frederiksen." Læs mere på Berlingske.dk
Frederiksen!Citer:
Oprindeligt indsendt af Anina
Mine penge bliver hvor de er: i min egen lomme! Hvorfor? Fordi de seneste års ødelæggelse af de sociale sikringer, vi før kunne benytte når jobbet forsvandt, de er i dag behæftet med så mange begrænsninger og tvinger folk ned i yderligere fattigdom, før de bliver "berettiget" til støtte i arbejdsløshedsperioden - at jeg aldrig nogensinde mere vil sætte mit lid til samfundet! Jeg vil holde på mine penge og jeg vil tilpasse mit forbrug den usikkerhed og fattigdomstrussel som hænger over mig/os som følge af arbejdsløshed eller sygdom, i dagens samfund, som det er indrettet nu, efter 9 år med det borgerlige styre. Jeg ser nu, at der er så meget junk der kan undværes, at det kan ikke undgå, permanent at påvirke mit forbrugsmønster fremover.
Jo, jeg er godt klar over, at det betyder at samfundets tandhjul vil dreje langsommere, men det kan så de bekymre sig om, der har så ihærdigt arbejdet på at undergrave flexicurity og velfærdsstaten. Det er ikke mit problem (længere). Mit problem er at have til dagen og vejen når jobbet eller helbredet svigter. Noget jeg ellers har betalt rigeligt til samfundet til for, troede jeg, men som det behagede samfundet at bruge op på andet. Samfundet skal derfor ikke komme nu og bebrejde mig, at jeg hellere beholder de penge jeg har tilbage, end at jeg formøbler dem på privatforbruget. Jeg er nødt til at gemme pengene til de tynde tider, nu samfundet har formøblet de penge, jeg ellers har indbetalt i skatter for netop at have noget, med ære i behold, at falde tilbage på, til jeg (andre) blev rask eller til jeg kom i job igen. Det er fortid nu!
Når samfundet giver/os mig fingeren når jeg kommer i nød, er jeg nødt til at tilpasse mit forbrug de sociale og økonomiske vilkår I har skabt de sidste 10 år. I ville have et liberalistisk samfund? Jamen så må det være udelukkende op til mig, lige så "liberalistisk" at vurdere, hvor lidt jeg kan nøjes med at forbruge. Bordet fanger, CEPOS-drenge! :biggrin:
De selvforherligende borgerlige vælgere troede at velfærdsstaten var et tag-selv-bord? Nope! Velfærdsstaten var i virkeligheden den motor, der drev forbruget i samfundet og skabte det fleksible arbejdsmarked. Når det, der driver modet til forbrug er væk - bliver forbruget væk. Tak jer selv for det, mens I venter i køen til Sø- og Handelsretten.
I har fået det - I grådige samtalekøkken-proletarer, "endnu-i-arbejde" politiske vendekåber - som I har stemt for! Snup en tudekiks og sæt tæring efter næring. Det har I jo, rethaverisk og bedrevidende sendt så mange andre ud i de sidste 9 år! Av! :finger1
