»Fri mig for elitefeministerne« iflg. Leny Malacinski
»Fri mig for elitefeministerne« er titlen på et interview med journalisten Leny Malacinski - i Politiken i dag.
»Det irriterende ved feminismen er den offerrolle, som bliver trukket ned over mig som kvinde. Hele den der opfattelse af, at kvinder bliver diskrimineret, fra vi står op, til vi går i seng – jamen, det passer jo ikke. Kvinder i dag er stærke, selvstændige og tjener deres egne penge. Og jeg har aldrig mødt en mandschauvinist«. Ordene kommer fra den 34-årige journalist Leny Malacinski, der blev så træt af at høre på feminister, at hun var nødt til at skrive bogen med den ironiske titel: ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’ (Gyldendal).
Øh.... hvor mystisk det end lyder, øser interviewet med Leny Malacinski stærkt af adrenalin, om ikke af testosteron....?
Hvis interviewet i Politiken afspejler bogens røde tråd, handler den ikke om feminisme, men om forfatterindens holdninger til ligestilling.
Fastholder Leny Malacinski påstanden om, at det er feminisme som er i søgelyset, kan det kun forklares med at hun ikke aner hvad feminismen er. Eller - følger hun slet og ret de mandlige definitioner af feminisme, som fremkalder næsten udelukkende negative reaktioner, styrket af alskens skrækkelige tankespind. Feminisme er jo dyrket af feminister, om hvem ved man, at de er "aggressive", "krigeriske", "mandhaftige = unormale". At de er som regel seksuelt udhungrede (ingen gider have dem jo) eller lesbiske og - meget ofte - er de også politisk radikale.... Enhver feminists drøm er jo at fortrænge mænd fra deres retmæssige plads i samfundet.
Ingen steder i interviewet ser jeg en spejling af, hvad feminismen i virkeligheden er og hvad den er til for. Enten ved Leny Malacinski det ikke, eller - tjener den sande definition af feminismen ikke hendes formål med bogen, hvorfor hun konsekvent forveksler begreberne: feminisme og ligestilling.
"I bogen, som udkommer i næste uge, dissekerer hun ét for ét argumenterne for kvoter, forbud, positiv særbehandling mv." Det er ligestillingen, der ligger på obduktionsbordet hos Leny Malacinski. Feminismen er noget helt andet....
Feminismen var, er og forbliver en bevægelse der går mod bevarelse af de traditioner, hvis deres væsen består af begrænsningen af det frie valg og opdeler mennesker i "rigtige" og forkerte" - dvs. diskriminerende stereotyper. I den forstand vil feminismen altid tage parti for alle sociale og politiske visioner, der stræber efter omformning eller afskaffelse af de tendenser (i samfundet), der anerkender traditions- og religionsbestemt form for samfundskonstruktion, idet denne er automatisk - uretfærdig og skadevoldende for det enkelte individ. Feminisme er i virkeligheden ikke andet, end en bevægelse med demokrati som (for)mål, eller - som nogen påstår - den næste etape af demokratisering af demokrati, idet der er langt vej endnu, før der er opnået idealerne om frihed, lighed og respekt for det enkelte menneskes naturlige værdighed.
Såfremt interviewet i Politiken afspejler bogens røde tråd, minder det om en fars piges opgør med et dominerende mødrenes ophav, mere end det minder om en nyktern analyse af de faktiske forhold omkring kvindens stilling i samfundet. 34 år er ikke en alder, hvor man er fuld ud klar over, hvad en kvindeidentitet er. Det ved man først hvis man overvinder udfordringen alle kvinder møder, når attributterne er ved at visne og samfundet reagerer herpå.
Lad os høre hvad Leny Malacinski kan bidrage med om 26 år. Hendes bog er jo ikke skrevet færdig før hun selv har gennemgået alle de faser i det kvindeliv, hun i dag så energisk kommenterer.
Re: »Fri mig for elitefeministerne« iflg. Leny Malacinski
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Anina
Øh.... hvor mystisk det end lyder, øser interviewet med Leny Malacinski stærkt af adrenalin, om ikke af testosteron....?
Hmm... utroligt, hvor man kan ramme plet, når man lader alle sanser åbne og stoler på sine instinkter.
Det fremgår af en overophedet debat på den nu lukkede Nyhedsavis, hvis indhold nu kan læses redegjort for på bloggen Frit Irak Blog, at Leny Malacinski har i 21 måneder aftjent sin værnepligt i den israelske hær, hvis forløb beskrives således på Israel-Infos hjemmeside:
IDF (Zahal - Israels Forsvarsstyrker) er det eneste militær i verden, der har ligeberettigelse mellem kønnene, når det gælder værnepligt. De israelske kvinder er på alle måder en vital og nødvendig del af Israels forsvar. Der er kvinder i efterretningstjenesten og hemmelige operationer. Der er kvinder, der er teknikere, radar-operatører, i forsyningstjenesten og i det medicinske. Selv i det prestigefyldte israelske flyvevåben uddannes der nu kvindelige kamppiloter.
Det er således fuld ud forståeligt når Leny Malacinski opfordrer danske kvinder til at Tørre øjnene, tage en kiks og snakke sammen (med mændene?). "Kvindekamp? Drop offerrollen, lyder rådet fra Leny Malacinski, der er aktuel med en bog om den håbløse feminisme, hun mener, dominerer i Danmark."
Der er nok ikke ret mange danske mænd, der vil turde vende ryggen til Leny Malacinski i (løn)forhandlingernes hede, men om således udfrodrede mandlige pengekasse-vogtere vil dykke dybere i lommen for at tilbyde Leny Malacinski ligeløn - er et åbent spørgsmål.
Således præget af kamptræning, erfaringer og oplevelser fra knap to år, som værnepligtig i verdens bedste militær - tager nu Leny Malacinski ordet og i den bedste maskuline, præcise, effektive og hårdtslående stil - angriber hun den blødsødne danske kvinde for, ikke at være mand nok til at kunne finde et fælles fodslag frem til målet - den ultimative ligestilling.
Sagen er blot den, at ligestilling er langt fra det samme som ensretning og en ægte ligestilling kan kun opnås gennem en ligeværdig anerkendelse og accept af forskelle mellem to parter.
Leny Malacinskis ræsonnement tværtimod forudsætter at de to køn nærmer sig hinanden gennem, at det ene køn, kvinderne, tilegner sig det andet køns (mændenes) adfærdstræk og således kommer de til at tale "samme sprog", til gavn for de kommende aftaler gældende for kvindernes stilling i samfundet. Altså - i det maskuline tilsnit.
Kan man så kalde det for ligestilling? Eller hvad kan man så kalde det? "Affeminisering" af kvinden? Andre bud?
