HQ - Det menneskelige helhedssyn

HQ - Det menneskelige helhedssyn
af Sanna og Martin Ehdin

Oversat til dansk af Lars Josephsen

Beskrivelse fra bogens omslag

Hvordan synes du selv, det går?

Det er et fristende spørgsmål her midt i et højteknologisk samfund med masser af hjælpemidler, der gør, at vi som aldrig før burde være i stand til at læne os tilbage og nyde frugterne af den mennesklige intelligens. Alligevel udviser både mennesker, samfund og miljø tegn på, at det ikke går helt godt. Livsstilssygdomme som sukkersyge og fedme er i hurtig vækst, vi er stressede som aldrig før, vi bruger kunstgødning og sprøjtegifte, selv om det er skadeligt og har vidtrækkende konsekvenser for både mennesker og jord. Alle er klar over, at der skal gøres noget, men hvad?

Forfatterne bag denne opsigtvækkende bog, Sanna og Martin Ehdin, udfordrer den måde, vi og vores samfund tackler både individuelle og samfundsmæssige problemer på. For det nytter ikke noget, at vi fortsat baserer vores problemhåndtering udelukkende på IQ - kundskaber, rational, logisk og kritisk analystisk tænkning. Det er en fragmentret måde at forstå både samenhængene i vores liv og verden, og det er en form for tænkning, som betyder, at både det enkelte menneske, samfundet og miljøet kommer i klemme og lider skade.

Sanna og Martin Ehddin introducerer i stedet HQ - en holistisk intelligens, som sigter på helheden, i mennesket - kroppen, sjælen, tankerne og følelserne - og på det indbyrdes forhold mellem individerne i samfundet, i forhold til at skulle håndtere de store problemer verden står over for i dag.

Bogen forener naturvidenskab, sundhed, økonomi og psykologi til en helhed hen over faggrænser. Men det er også en sammenføring af åndelighed, filosofi og medmenneskelighed - alt sammen vigtige ingredienser for at skabe et integreret helhedssyn- og løsninger for den verden, der skal rumme vores fremtid.

Sideantal: 208
Indbinding: Hæftet
Forlag: Aschehoug
Udgivet: 01-10-2004
Udgave: 1
Udgave/oplag: 1. udgave, 1. oplag
Originalsprog: Svensk
ISBN-10: 8711260483
ISBN-13: 9788711260487

Citer:

---

HQ - Det menneskelige helhedssyn
af Sanna og Martin Ehdin

---

Indhold

Forord

1. Indledning

- Vores tilstand
- Tænk i nye baner
- En brydningstid
- At se delene eller helheden
- Et helhedsperspektiv
- HQ - vores mulighed

2. Relationssamfundet

- Følelsernes intelligens
- Undertrykkelsen af følelserne
- Det uselviske menneske
- Det nye relationssamfund
- Værdierne former verden
- Vores værdier
- De kollektive værdier
- Organisationernes værdier
- Forskellige generationers værdier
- Rør ved hinanden
- Tanke ogfølelse
- Hjertets intelligens
- Lad dit hjerte vise dig vejen
- Let dit hjerte
- BQ - kroppens intelligens
- Integrer følelserne
- Hele mennesket

3. Værdiernes frigørelse

- Mod en friere verden
- Udviklingen af værdierne i en moderne tid
- Spillet om værdierne
- I det korte perspektiv
- De personlige værdier
- Et værdifuldt liv

4. Personlighedens værdi

- Den grundlæggende personlighed
- De personlige egenskaber
- At udvikle sin personlighed
- Find din egen vej
- Et personligt ryn på det rigtige eller forkerte
- Se hele perspektivet
- Du er unik
- De fire egenskaber
- Lederegenskaber
- At udvikle sine personlige egenskaber

5. Det indre og det ydre miljø

- Vi skal bruge jorden, ikke forbruge den
- Industriel mad
- Næring eller fyld?
- Sundhed begynder inden fødslen
- Den tomme generation
- Tarmens sundhed er kroppens sundhed
- Vores grænser mod omverdenen
- En modig pioner
- Jordens økosystemer er truede
- Kejserens snavsede klæder
- Alternativ dyrkning
- En verden i balance

6. Det nye syn på sundhed

- Et nyt syn på mennesket
- Den naturlige selvhelbredelse
- Da organisationsverdenen overtog sundhedsvæsnet
- Et godt helbred begynder indefra
- Livsstilen er fundamentet for sundheden
- Sukkeroverfølsomhed
- Et nyt syn på stress
- Biobalance kontra inflammationer
- Integreret medicin
- Frekvensmedicin
- Tredje grads medicin
- På vej mod en mere menneskelig sundhedsopfattelse

7. Visdom, åndelighed og identitet

- Vær nærværende
- Giv plads til dig selv
- Gør digflere overvejelser
- Lyt indad
- Hold op med at kæmpe
- At fornemme det usynlige
- Mod en højere bevidsthed
- En kraft derforener
- SQ - sjælens intelligens
- Klankoderne
- Det guddommelige punkt
- Sjælens århundrede
- Grundlaget
- Meningen
- Den eftertragtede visdom

8. Helheden - vores fremtid

- Vor grænseløse verden
- Det personlige skridt
- Din egen stemme
- Helhedsperspektivet
- HQ i arbejdslivet
- HQ i relationen
- HQ i forældreskabet
- Udfordringen
- HQ-samfundet
- Mod en verden i balance

Yin og yang
Litteratur

Citer:

---

HQ - Det menneskelige helhedssyn
af Sanna og Martin Ehdin

---

Forord

I de år, vi levede sammen, læste vi hinandens tekster og bidrog hver især til den andens arbejde, noget som var både sjovt og lærerigt. Det gav os lidt bredere horisonter og krydsbefrugtede vores viden, tanker og ideer. Samtidig affødte det nye og spændende spørgsmål, som vi forsøgte at finde svarene på. Det blev derfor naturligt for os at forsøge at sammenkoble og strukturere tan¬kerne i en fælles bog. Og dette her er frugten af vores samarbejde.

Værdierne, som vores samfund bygger på, er i de seneste tyve år blevet ændret så radikalt, at de ikke længere fører os fremad i udviklingen. I øjeblikket styres vi af en alt for kortsigtet, egoistisk og ensidig IQ-tænkning, som betyder, at det enkelte menneske, hele samfundet og miljøet kommer i klemme og lider skade. Ud fra vores forskellige erfaringer og indfaldsvinkler har vi så forsøgt at løse denne knude. Bogen forener naturvidenskab, sundhed, økonomi og psykologi til en helhed hen over faggrænserne. Men det er også en sammenføring af åndelighed, filosofi, medmenneskelighed, samt mandligt og kvindeligt - alt sammen meget vigtige ingredienser i det nye menneskelige helhedssamfund.

Hver for sig har vi skrevet flere bøger inden for forskellige områder. Sanna har tre bøger om sundhed, selvhelbredelse, velvære og selvudvikling bag sig. Sammen med Stefan Boethius, som er doktor i økonomi og jungiansk analytiker, har Martin skrevet seks bøger om emnerne værdier, bevidsthed, lederskab og motivation. Tankerne i disse arbejder har været af uvurderlig værdi for denne bog, og vi vil rette en særlig varm tak til Stefan.

Vi vil takke følgende for deres værdifulde synspunkter og ideer, som har bidraget til bogens fremvækst: Dan Clauson, Philip Weiss, G6ran Grip, Elisabeth Edstrom-Elder, Anna Tunlid og Gunnar Lindgren. Vi vil også udtrykke en varm tak til Viveca Peterson, Kerstin Berfors og Karin Leijon på forlaget Forum for deres helhjertede støtte og konstruktive synspunkter.

Flere af bogens tanker og ideer udfordrer en række gamle opfattelser, forudfattede meninger og vedtagne begreber. Det er måske værd at huske på, at det, vi lærer mest af, er det vi er mest uenige i.

Lad dine tanker og sanser træde ind i en ny verden med bredere horisonter!

Sanna og Martin Ehdin

Citer:

---

HQ - Det menneskelige helhedssyn
af Sanna og Martin Ehdin

---

Indledning

Mennesket er fantastisk! Vi er skabende, tænkende og følende med en medfødt evne til et rigt følelsesliv. Vi er udrustet med en enestående hjerne, der giver plads for fantasi, humor, drømme, planlægning og logisk og associerende tænkning. Mennesket har fået talens gave og kan derfor stå ansigt til ansigt med andre mennesker og formidle følelser og tanker via ord eller sang. Vi er også blevet begavet med en evne til at oprette kontakter og til at samarbejde med andre mennesker.

Som menneske er vi udstyret med forudsætninger, der tilpasser os de mest omskiftelige omgivelser og omstændigheder. Derfor har vi kunnet overleve så længe.

Kroppen har en utrolig kapacitet. Den er smidig og stærk og kan helbrede sig selv. Med hænderne kan vi forme så smukke og udsøgte genstande, at de er som gaver fra guderne. Mennesket komponerer musik, der påvirker følelserne så stærkt, at det kan få et stort publikum til at juble eller græde samtidig. Vi har intuition, sanselighed og en evne til åndelige oplevelser, der strækker sig langt ud over kroppens begrænsninger. Med tankerne og følelserne kan vi rejse i både tid og rum. Vi kan drømme os bort til solbeskinnede strande og behagelige steder. Vi er ganske enkelt i besiddelse af en fantastisk evne til at skabe personligt velvære, gode relationer, arbejde og tryghed for os selv og for andre. Vi er med andre ord udstyret med glimrende forudsætninger for at leve et godt liv.

For hvem vil ikke gerne have det godt, være lykkelig og leve på en sund planet, hvor der hersker fred, og hvor folk er tilfredse? Dette er i og for sig ganske enkle og grundlæggende forudsætninger! Men på trods af alle materielle fremskridt, opdagelser, ambitioner og opfindelser, er vi ikke nået frem til denne tilstand. Hvorfor har vi ikke opnået mere med alle de ressourcer og veluddannede mennesker, som har stået og stadig står til vor disposition? Et eller andet må vi jo gøre helt forkert.

Med denne bog vil vi vise, at en ny indstilling og et nyt livssyn vil være ensbetydende med, at vi vil kunne bruge vores egne og vore medmenneskers kræfter og evner på en bedre måde, end vi gør i dag. Det drejer sig om, at vi må udvide vores horisont, afdække flere af vores medfødte evner og tage vare på det, der er unikt menneskeligt: vores kreative evner, vores evne til at planlægge og skabe gode relationer og gode produkter, samt vores evne til at skabe en bedre og mere afbalanceret verden.

Der, hvor vi nu kun kan se fragmenter, gælder det om at lære at se helheden. Men det drejer sig også om at anerkende værdien af at være et bevidst menneske, der ser længere end bare til sine egne behov.

Vores tilstand

Tilværelsen kan opdeles i det, der sker på et større samfundsmæssigt og internationalt plan, og det, der foregår på det sociale og menneskelige niveau.

På det overordnede plan slås vi med stadigt større og grænseløse problemer med miljøet, sygdomme, misbrug og med religionskonflikter. På trods af, at flere af verdens ledere og mange andre mennesker har satset hårdt på at forbedre relationerne, er der stadigvæk alvorlige konflikter mellem religiøse og etniske grupper. Miljøproblemerne forværres hele tiden, selvom der findes flere aktive og organiserede miljøbevægelser end nogensinde tidligere. En internationalt set skæv landbrugspolitik støtter med enorme beløb de avlere, der benytter sig af kunstgødning og sprøjtegifte, selvom det er skadeligt og har vidtrækkende negative konsekvenser for både mennesker og jord. Trods en avanceret medicinalindustri og enorme investeringer i forskning og udvikling lider vi i dag af mange flere forskellige sygdomme end ved Anden Verdenskrigs udbrud. Og dette billede ændres ikke af masser af store indsamlinger og gallaforestillinger til fordel for det ene og det andet.

Vi kan i dag prale af en mængde forskellige støtteforanstaltninger og flere hjælpeorganisationer og indsamlinger end før, og alligevel bliver det ikke bedre - snarere tværtimod. Der bliver for eksempel bare endnu flere fattige i verden. Gruppen af ekstremt fattige i verden, som lever på mindre end en dollar om dagen, voksede i 1990'erne til 1,4 milliarder mennesker. l dag lever 80 procent af verdens befolkning af en femtedel af hele verdens indkomster.

Trods forskellige tiltag fortsætter narkotikahandelen sin sejrsgang, og det samme gælder kriminaliteten generelt, som hele tiden stiger og bliver grove re og grovere. De virksomheder, der omsætter flest penge, finder vi inden for våbenindustrien, pornografien, narkotikahandelen og medicinalindustrien. Økonomien er blevet afhængig af »markedet« - som ingen tilsyneladende kan kontrollere, og som udelukkende drives fremad af forbrug og af forventnin¬ger om hurtige gevinster. Hjulene kører hurtigere og hurtigere rundt og tilsy-neladende uden kontrol. Hvor er vi på vej hen?

Selv grundlaget for vores eksistens - Moder Jord - viser tegn på destruktion i form af tiltagende algeforekomster, koraldød og usædvanlig mange orkaner. Ozonlaget er mindsket foruroligende meget, og drivhuseffekten har gjort, at vi oplever så lange perioder af regn eller tørke, oversvømmelser og andre narurkatastrofer, som vi ikke tidligere oplevede. Allerede nu er rent vand og frisk luft en mangelvare flere steder. Inden for de seneste 40 år har vi forbrugt halvdelen af Jordens ferskvandsreserver, og om 2S år vil de være yderligere halveret.

I løbet af de seneste generationer er der sket store forandringer på det personlige og sociale plan. Tidligere var kontakten mellem mennesker stærkere, eftersom alle var kulturelt og socialt forankrede i et fastlagt system. Dette system byggede på en kernefamilie, som bestod af flere generationer samt af omgivelsernes sociale miljø. Man støttede sig på normer, regler, etik og moral, som man delte med alle andre - inklusive den regerende elite. Samfundene var mindre, og de fleste kendte hinanden. I dag er dette system opløst, og nu gælder der andre værdier. Og det drejer sig om værdier som hurtighed, lønsomhed, effektivitet, smarthed, store skalaer og et kortsigtet egoistisk syn. Det har medført, at mange mennesker befinder sig i en tilstand af stærk stress og økonomisk pres.

I dag savner mennesket den ægte kontakt med sig selv og sin omverden.

Dette savn mindsker vores evne til at føle os som levende mennesker og til at leve livet på en meningsfuld måde. Det moderne samfund har en indbygget anonymitet, der gør, at vi glider forbi hinanden ligesom bilerne på en firespors motorvej. Alt dette danner grundlag for sygdom, misbrug, kortsigtet og egoistisk tænkning og destruktiv adfærd. I Sverige er en tredjedel af den arbejdsføre befolkning ude af stand til arbejde på grund af psykiske eller fysiske skavanker. Antallet af sygemeldinger er steget kraftigt de seneste fem-seks år, og ordineringen afberoligende og antidepressive midler er flerdoblet. Det kan ikke bare forklares med en aggressiv markedsføring af »lykkepiller«, men snarere med, at alt for mange mennesker føler sig urolige, ensomme, umotiverede og forvirrede.

Vores adfærd følger principperne for »spire-effekten«. Når et frø lægges til spiring i en skål koldt vand, der varmes langsomt op, bliver frøet liggende på samme sted uden at stige op med varmen. Det vænner sig gradvist til temperaturen og bliver til sidst kogt. På et mere generelt plan kan man sige, at situationen ikke bliver mindre farlig, bare fordi forandringerne kommer langsomt og gradvist.

Det er kejserens nye klæder i en ny udgave. Selvom den vej, vi har valgt, ikke fører til, at vi får det bedre, så fortsætter vi, som om vi ikke havde noget valg. Vi klapper i vores små hænder over endnu flere sjove ting, endnu mere tilpasning til markedet, til ny teknik, medicin, stråling, apparater, komfort og til genmanipulation. Hvad er det, der er gået skævt i vores moderne, udviklede samfund?

Tænk i nye baner

Der må være et eller andet, der er gået skævt, når tingene blot bliver dårligere, selvom vi ofrer store ressourcer på at gennemføre forandringer og forbedringer. Skal vi søge årsagen i den vestlige verdens hang til at fokusere på det syge, det negative og det farlige? Når vi fokuserer på noget, tillægger vi det samtidig kraft og plads. Er det vores opfattelse, som i grunden er forkert? Når vi behandler det syge, får det det bedre, men hvis vi plejer og favoriserer det raske, positive og gode, så får vi det bedre.

Det er en menneskeret at have det godt"men hvordan kan vi lære os at pleje det raske og sunde? Hvordan skal vi bære os ad med at forstærke det raske og skabe positive relationer gennem vores valg af livsstil? Vi har brug for et nyt perspektiv omkring begreber som velvære, mening, arbejde og sundhed. Det er gået for vidt, når folk har det så dårligt, at de ikke gider forsøge at få det bedre. Og i endnu mindre grad forsøge at finde ud af årsagerne til at de har det dårligt. I så fald består livet af at bedøve sig selv, lukke af og gøre modstand mod alle slags forandringer. Man holder op med at føle noget for alt andet end lige det, der giver en tilfredsstillelse lige her og nu. Vi er snart en hel generation, hvor flertallet både lider af en slags underernæring og er afhængige af fjernsyn, slik, fastfood, nikotin, stoffer og beroligende, smertestillende og antidepressive midler etc. I virkeligheden har vi i stedet brug for ting, som kan få os på fode igen, og som kan skabe både sundhed og psykisk og fysisk velvære.

Vi kan ikke opnå forbedringer uden ændringer. Som et første skridt kan vi begynde med at spørge os selv, hvad vi egentlig selv kan gøre. Begynd med det, der sker med dig selv og dine nærmeste. Spørg dig selvom, hvorfor du får hovedpine, og hvad du selv kan gøre for at ændre på det. Det er ikke nogen løsning at tage tabletter hver dag, men du har måske mere brug for at ændre livsstil. Hvorfor er du ked af det, og hvad kan du gøre ved det - uden at tage lykke piller? Find ud af, hvorfor du ikke trives på dit arbejde, og hvad du hellere vil lave - i stedet for bare at beklage dig eller skifte job. Hver morgen vågner millioner af mennesker op med deres allergi - som måske i virkeligheden er en allergi mod en livsstil. Man forventer af dig, at du ikke stiller spørgsmål, men at du artigt tager dine piller og fortsætter som sædvanligt. Men hvis du ofte lider af symptomer som halsbrand, hovedpine, stress, ledsmerter og depressioner, burde du nok stoppe op og spørge: Hvad er det, jeg gør forkert, og hvordan kan jeg forbedre situationen lige her og nu, men også på længere sigt? At ty til medicin mod for eksempel hovedpine eller for højt blodtryk er egentlig det samme som at dække en blinkende rød advarselslampe på bilens instrumentbræt til. Man gør ikke noget ved årsagen og risikerer derfor at rende ind i endnu værre problemer senere hen.

Det er ganske vist lettere at lade andre, respektindgydende mennesker tilbyde os løsningen på problemerne. Men de kan kun rådgive ud fra deres egen opfattelse, viden og erfaring. Først når vi stiller spørgsmålet til os selv, begynder vi at forstå problemet i sin helhed. På det tidspunkt kan vi så begynde at foretage os noget, som for al fremtid ændrer og forbedrer vores nuværende situation.

Samfundet opmuntrer til et ensidigt syn på tingene, og det er den ensidighed, der har skabt vores problemer. Fokuseringen på IQ - kundskaber og rationel, logisk, kritisk og analytisk tænkning - har gjort os uengagerede og handlingslammede.

Vi har skabt vores egen sisyfosmyte. Kæmpet alt for hårdt for at få stenen op på toppen. Med ensidig tænkning og uden at vide, hvor det førte os hen. Derfor er nedturen allerede startet. Stenen er i gang med at rulle tilbage ned mod os selv og vores verden, og jo længere vi venter, desto hårdere rammer stenen os. Men vi har dog en mulighed for at afværge situationen, hvis vi begynder at løse vores problemer i et nyt perspektiv og med et nyt syn på omverdenen - hvor vi selv kan være med til at gøre vores indflydelse gældende.

En brydningstid

Vi befinder os i en brydningstid. De traditionelle kilder for vore værdinormer - kirke, stat, familie og skole - er tørret ud og har mistet deres tidligere betydning. Selvom mange af deres værdier er positive, værdifulde og vigtige, har de ikke kunnet tilpasse sig menneskets voksende behov for frihed og et mere moderne samfund i forandring. Folk har i stedet valgt at følge de værdinormer, som skabes af profitorienterede virksomheder og organisationer, eftersom de har kunnet tilfredsstille vores behov for valgfrihed, materielle goder og komfort. Det var disse organisatoriske værdier, som opbyggede industrialismen og ændrede den politiske arena.

Verden har ikke været den samme, efter at de organisatoriske værdier overtog herredømmet i slutningen af 1960'erne. Vi blev lullet ind i en tryg opfattelse af, at andre nok skulle klare problemerne for os - men det passer bare ikke længere. Værdierne, der i 1960'erne og 70'erne styrede og lokkede os, har efterhånden ændret sig og er løbet grassat de seneste tyve år. Forudsætningerne er ændrede, og dem, der bestemmer i dag, opererer med helt andre værdier, som ikke længere er hensigtsmæssige for Jorden og dens beboere. Vi har opnået materiel velfærd - men til gengæld har vi også fået et system, der styres af kortsigtede profitter, effektivitet, rationaliseringer, smarthed og upersonlighed. Tidligere blev man oplært i et fag ved at stå i lære, og man gjorde sig fortjent til hver chefpost gennem lang og tro tjeneste. Tidligere stod idealerne højt på dagsordenen. Men i dag er det månedsresultater, aktieværdier, rationaliseringer, individuelle præstationer, bonus og gyldne håndtryk, der dominerer billedet.

Sådan noget fungerer dog ikke rigtigt længere. Det fører os ikke fremad, og et tydeligt tegn på det er, at ingen politikere eller ledere i dag kan vise os, hvor vi er på vej hen. Hvor står vi om 10-20 år, når det gælder den økonomiske politik, våbenindustrien, sundhedsvæsenet, sulten, miljøet og menneskers almene livsvilkår? Det er der ingen, der taler om, men i stedet drejer det sig om, at vi skal tilpasse os markedet for at kunne »følge med«. Og hvor står vi om 60 år - to generationer - hvad kommer spørgsmålene til at dreje sig om til den tid? Det virker, som om ingen er interesserede i at vide det. »Markedet« giver os heller ikke noget svar. Det, at ingen søger svar på disse spørgsmål, tyder på en himmelråbende mangel på engagement, som er yderst skadelig for dagens samfund og specielt for fremtiden.

Vi går en usikker fremtid i møde. Sådan har det altid været. Fremtiden er et uskrevet blad, og vi har ingen garantier for noget. Allermindst garantier for, hvor længe vi får lov at være med.

I halvtredserne og tresserne dannede folk sig et positivt billede af fremtiden. Man brugte udtryk som fremskridt, udvikling, teknik og tro på fremtiden. Repræsentanterne for organisationsværdierne benyttede sig af disse værdier for at lokke arbejdere til industrien og for at få folk til at blive forbrugere. Materialismen blev betragtet som udelukkende positiv, og den teknologiske udvikling sås som løsningen på alle problemer. Diskussionerne drejede sig om, hvad folk skulle bruge al den tid til, de fik tilovers, når maskinerne overtog arbejdet. Men den tids håb og spådomme blev aldrig indfriet; de tekniske og medicinske fremskridt løste ikke knuden op - tværtimod skabtes der hele tiden nye problemer og nye sygdomme.

Derfor er folk gået på udkig efter et nyt samfund, som i højere grad bygger på vore egne forudsætninger. Vi vil selv skabe nye værdinormer og ikke længere leve efter andres. De traditionelle og intellektuelle værdier er ikke længere tilstrækkelige, og derfor kræver vi også, at de følelsesmæssige, menneskelige, meningsfulde og personlige værdier er med i billedet. Vi har nu mulighed for at ændre og påvirke vores egen fremtid. Værktøjet og kundskaberne er til stede. Vi er ikke mere stavnsbundne trælle, og vi sidder ikke som tidligere fast i skarpt inddelte samfundslag. Vi vil ikke leve efter andres normer og værdier, men i stedet skabe nye.

At betragte delen eller helheden

Vi opdrages til at tænke fragmentarisk, hvilket betyder, at virkeligheden opdeles i mindre dele uden indbyrdes sammenhæng. Skolen underviser i en række emner og fag, men ikke i hvordan de hænger sammen. Vi lærer et specielt fag i håbet om at kunne holde os til det resten aflivet. Kroppen opdeles i forskellige kasser, som behandles helt adskilt, som om de ikke havde nogen sammenhæng med hinanden. Miljøproblemer, sygdom, fattigdom og krig opfattes som lokale fænomener, og ikke som en del af et større og fælles problem. Man forventer, at vi skal lære dele af forskellige ting uden at vide, hvordan de hænger sammen - og helhedsperspektivet glimrer ved sit fravær.

Denne opfattelse har sit udspring i den videnskabelige revolution. Vi har længe gået rundt i den tro, at hvis vi nedbryder og opdeler vores verden i små bestanddele, så kan vi også forklare det meste af den. Dette kaldes for reduktionisme og hører til inden for den maskinelle opfattelse, hvor man kan sige, at alting fungerer som i et gigantisk urværk. Carl von Linnes inddeling af planteriget i 1700-tallet og kemiens eksakte videnskab inspirerede den fremvoksende medicins systematiske opdeling af kroppen. Forskningens udvikling blev båret oppe af støttepiller som determinisme, objektivitet og positivisme. Det er den eksakte, betragtende og målende metode, som vi har brugt til at udforske os selv og vores omverden. Denne opfattelse er endda også blevet fremherskende inden for den moderne kunstverden.

Ifølge determinismen eksisterer der naturlove for alting, og det skulle i givet fald betyde, at vi er i stand til at forudsige alt, hvad der kan ske. Men fak¬tisk gælder det kun for enklere systemer som for eksempel radioapparater - men ikke for sammensatte biologiske systemer. For eksempel er mennesket bygget op af celler, der kommunikerer indbyrdes med hinanden ved hjælp af signalstoffer. Men bare fordi vi har identificeret stoffernes kemiske og genetiske kode, betyder det ikke, at vi er i stand til at forstå, hvordan hele mennesket fungerer. Af en eller anden grund har den begrænsede, maskinelle og deterministiske opfattelse helt taget overhånd i den vestlige verden - ikke kun når det gælder billedet af mennesket, og hvordan sygdomme skal »repareres«, men også når det drejer sig om, hvordan problemer skal løses.

For at kunne betragte omgivelserne på en objektiv måde, er det en forudsætning, at der ikke findes nogen ubevidst del af os. Men alle mennesker er i besiddelse af et mere eller mindre ubevidst element, som farver opfattelsen af vor omverden. Af samme grund eksisterer der ikke nogen objektiv opfattelse og heller ikke nogen objektivitet. Vi er alle en del af det, vi observerer. Det er os selv, der har konstrueret de målemetoder, vi benytter os af, når vi skal observere omverdenen, og derfor er de begrænsede af vores egen bevidsthed. Vi kan således kun studere det, vi er bevidste om - eller tror, at vi er bevidste om.

Positivismen hævder, at hvis vi bare indsamler tilstrækkelig mange data, vil vi kunne forstå hele vores omverden. Det passer heller ikke rigtigt, eftersom der eksisterer en række fænomener, vi ikke er i stand til at forstå uanset hvor meget viden og kundskab vi samler sammen. Desuden bygger denne videnskab på, at man studerer et eller højst et par parametre ad gangen, hvilket aldrig kan give noget helhedsbillede af verden. Et eller andet sted på vejen har vi i stedet mistet det integrerede helhedssyn - evnen til at kunne se helheden.

Den fragmenterede opfattelse gør os ikke i stand til at forstå grænseløse problemer. Og den kortsigtede og snævert økonomiske tænkemåde fremmer ikke udviklingen af et samfund, som værner om menneskets og miljøets bedste. Hvordan skal vi løse problemet med drivhuseffekten, når initiativet kun kommer fra nogle få lande - og når forbruget af fossile brændstoffer hele tiden øger? Hvad hjælper det, at en håndfuld lande klarer affaldsproblemerne, når andre lande bare sender deres affald videre til et fattigt land eller brænder det af ude på åbent hav? Hvad sker der med arbejdere, der strejker for bedre arbejdsforhold og en mere menneskelig holdning, når resultatet så bare bliver, at fabrikken nedlægges eller flyttes til et andet land? Hvilken betydning får et forbud mod sundhedsfarlige produkter, hvis de bare kan omdirigeres og sælges i et andet land? Hvad hjælper skatter, love og regler, hvis man kan slippe uden om dem gennem retslige og skattemæssige smuthuller i et andet land? Eksemplerne er mange.

Også vores hverdag er blevet hakket i stykker og delt op. Vi bor et sted, afleverer børnene et andet, arbejder et tredje og køber mad ind et fjerde sted. For hundrede år siden udgjorde alt dette en enhed, og andet var helt utænkeligt. Arbejdet er også blevet opdelt og så specialiseret, at vi ikke kan overkomme at interessere os for, hvad der sker i vores umiddelbare nærhed. Vi henter kun den del af informationsstrømmen, som passer lige præcis os, via specialiserede tv-kanaler inden for sport, underholdning og nyheder med mere. Til sidst bliver det hele så opdelt, at vi mister overblikket og helhedsperspektivet - med andre ord evnen til at kunne se os selv, vore nærmeste, andre mennesker og vores planet i et holistisk perspektiv, som hjælper os med at finde løsninger, der kan tilgodese alle dele og alles behov.

Hvordan skal vi kunne ændre og forbedre vores verden, hvis vi ikke anlægger et helhedsperspektiv på det, vi foretager os? Det er nemlig det, der skal til, for at vi kan få bugt med alle de problemer, vi har skabt.

Et helhedsperspektiv

Det holistiske livssyn betyder, at alle dele fungerer sammen i en helhed. Ordet kommer af det græske holos og betyder, at virkeligheden ikke kan reduceres til egenskaberne hos de enkelte mindre enheder, som helheden består af. Det er altså det modsatte af reduktionisme. Det holistiske livssyn sigter på helheden i mennesket - kroppen, sjælen, tankerne og følelserne - og på det indbyrdes forhold mellem individerne i samfundet. Ifølge den holistiske opfattelse er vi alle forbundet med hinanden - såvel i det små som i det store - som en stor universel organisme.

r denne bog vil vi præsentere alternativer, som forsøger at løse samtidens problemer ud fra et holistisk og langsigtet perspektiv. Håbet er også, at vores opfattelse udstråler en tro på fremtiden og en tillid til det enkelte menneskes evne til at kunne bidrage til noget, som alle kan drage fordel af. Vi kalder det for HQ - holistisk intelligens - og det indebærer et mere menneskeligt helhedssyn.
Menneskets intelligens kan opdeles i flere dele: IQ er intelligenskvotienten, EQ er emotionel intelligens, BQ er kroppens intelligens og SQ er sjælens intelligens. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at foretage tester for at måle vores intelligenskvotient, IQ. Det er en måde at måle vores evne til abstraktion, logik, analyse og tænkning på, og man mente, at den kunne forsyne os med en målesrok for, hvor intelligente vi var. Dengang mente man, at følelserne var en slags modsætning, der trak den anden vej og dermed hæmmede benyttelsen af IQ. Denne opfattelse resulterede i en kraftig forenkling af verden. Det er let for eksempel at drive en virksomhed eller vedligeholde en arbejdsrelation, hvis man kun tager hensyn til IQ som den enerådende intelligens. Så slipper man nemlig for at tage hensyn til følelser, medmenneskelighed, empati, ærlighed, omtanke med mere.

I slutningen af 1980'erne udvidede man begreberne ved også at inddrage den følelsesmæssige intelligens, EQ. Den er et mål for vores evne til at kunne føle og administrere følelser, opretholde relationer, motivere os selv og være empatisk. I 1990'erne voksede der en bevidsthed frem om kroppens intelligens, BQ. Den står for den fysiske del og har at gøre med ernæring, motion, miljø og kropsbevidsthed. Her drejer det sig om en både nedarvet og tilegnet kropslig evne og en ældgammel, dyb begavelse. Kroppen oplagrer en mængde informationer og minder, som overføres fra den ene generation til den anden. I år 2000 opstod så begrebet åndelig intelligens, SQ, som en beskrivelse af vores evne til at se mening og sammenhæng i livet. Det, der kendetegner en højt udviklet SQ, er en høj grad af selvbevidsthed, at man er fleksibel og stærk i sjælen, og at man kan inspireres af visioner og værdier.

Normalt har mennesker anlæg for en bestemt slags intelligens, som gør, at man udvikler denne side endnu mere. Det er mest sandsynligt, at en danser har en højere BQ, at en fysikforsker har højere rQ, en person, der arbejder med pleje og omsorg, har højere EQ, og at en præst, munk eller lama har højere SQ.

Det vigtige er dog at udvikle og benytte sig af samtlige former for intelligens, eftersom de beskriver forskellige dele af vores virkelighed. IQ står for "jeg ved«, EQ for "jeg føler«, BQ for "jeg handler«, og SQ står for "hvorfor«. HQ - vores holistiske intelligens - svarer på spørgsmålet "hvordan«. Mere præcist udtrykt: "Hvordan kan vi omsætte alle disse perspektiver til noget, der er godt for såvel gruppen som det enkelte menneske - nu, på længere sigt og for evigt?«

HQ - vores mulighed

HQ tager spørgsmål op om forhold, som har stor betydning for vores fortsatte eksistens. Som for eksempel: For hvem? Hvor længe? Udnyttes vore ressourcer på en ordentlig måde, og skader det i så fald visse dele af planeten? Det giver svar på, hvordan vi kan bruge alle enkeltdele i en fungerende helhed. De forskellige intelligenser, IQ, EQ, BQ og SQ, beskriver hver især 90 grader af virkelighedshorisonten. Derfor er vi tvunget til at lægge det smalle snæversyn væk og i stedet begynde at se virkeligheden i det holistiske perspektivs 360 grader. Ellers kan de enkelte dele ikke komme til at danne en håndterlig helhed.

I fremtiden kan vi ikke beskæftige os med samfund, virksomheder, organisationer, der udelukkende bygger på IQ. Vi må i stedet tage hensyn til menneskers følelser, behov for mening i livet og samhørighed, samt også til sjælens og kroppens behov. Det følgende kapitel handler om, hvordan dette nye syn også kan føre til et nyt samfund - relationssamfundet.

Eftersom samfundets værdier er så radikalt ændrede, har vi fået sværere og sværere ved at tro på de traditionelle sammenslutninger, virksomheder og organisationer. Vi må derfor begynde at udvikle vores egne evner og os selv. Det meste kan vi finde i os selv: selvhelbredelse, selvindlæring, selvmotivering, personlig udvikling, deltagelse og andet, som fører til selvudvikling. De følgende kapitler om værdierne og personligheden berører vores muligheder for at blive bedre til at møde denne udvikling.

Organisationsverdenens succesmedalje har også en bagside - ødelæggelsen af miljøet. I kapitel S behandler vi dette emne, men også hvordan vores indre miljø kommer ud af balance, når det ydre miljø forstyrres. Kapitel 6 viser, hvordan det nye holistiske sundhedssyn kan skabe et velfungerende og mere menneskeligt sundhedssystem.

Det nye helhedssyn betyder, at vi må sætte mennesket i centrum. Vi skal tage hensyn til vores behov for indre mening og tilfredsstillelse. Kapitel 7 berører det, som det moderne IQ-samfund rationaliserer væk: vores identitet, sjælelige behov og åndelighed. I kapitel 8 forsøger vi at vise, hvad der sker, når vi begynder at udvikle vores egne evner og begynder at benytte os af alle intelligenserne.

Dette er ikke en bog om en ny metode eller et nyt koncept. Den drejer sig snarere om en ny opfattelse og en ny indstilling. Og ikke mindst om en ny eller anden måde at leve, ånde og tænke på. Det er dog ikke noget, man kan lære på en uge eller på nogle måneder. Det kan tage kortere eller længere tid afhængigt af, hvor man befinder sig i livet. Vejen dertil går via en langsomt voksende bevidsthed på både det individuelle og det globale plan, og gennem arbejde med at udvikle alle intelligenserne. Menneskets forberedelse har været langvarig og besværlig, men mange er allerede i gang med denne forandring. Men man må have gennemlevet det, man skriver eller taler om. Man må have vandret ad den sti, man beskriver.

Kraften ligger inden i os selv, vi har selv evnen til at skabe noget bedre for os selv og for vores omverden. Det er næsten som at opdage en energikilde, som aldrig udtørrer. Men nøglen til den ligger i at vide, hvordan vi drager omsorg for os selv på en mere seriøs måde, og hvordan vi realiserer egne evner på en bedre måde. Det er det, denne bog handler om - en ny livsopfattelse, der kan bringe os videre mod en velfungerende fremtid.

Den handler om at realisere hele sin eksistens - kropsligt, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt. Og om at integrere alle intelligenserne til en helhed: IQ + EQ + BQ + SQ = HQ for på den måde at blive bedre i stand til at tage fornuftige beslutninger, fremme et renere miljø og opnå mere menneskelige livsvilkår. I de følgende kapitler vil vi vise, hvordan man kan nå dertil.

***