Carsten Vagn-Hansen om fluor

Er fluor skadeligt?

Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler. Men det ser ud til, at fluor også kan give skader andre steder i kroppen, hvilket ikke kan undre, da fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, narkosemidler og mange lægemidler. Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogen bliver aktiveret og andre hæmmet.

Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion samt påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd.

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor. Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (phagocytter) og udløser frie radikaler der svækker kroppens celler.

Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben, mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diaré eller forstoppelse, mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse.

Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.

Hvad taler så for at bruge fluor, fx i drikkevandet? Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges. I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en trediedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende.

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million), og danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6-8-2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

Hvad kan man så gøre for at undgå at få for meget fluor i sig? Man kan spise sundt med mange grønsager og meget frugt, lade være med at bo steder, hvor der bliver tilsat fluor til drikkevandet, undgå medicin med fluor, lade være med at bruge tandpasta med fluor, og så tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium, B6-vitamin og C-vitamin.

Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside

Fluor er ekstremt skadeligt.

I gamle dage blev det iflg. en brevskriver brugt som insekt- og rottegift, og det skulle være kræftfremkaldende. Nyere undersøgelser viser da også, stadig ifølge brevskriveren, at det ikke skulle beskytte mod huller i tænderne. Brevskriveren spørger, hvad Carsten Vagn-Hansen siger til dette?

Svar:
Fluor er et omstridt emne, der dukker op igen og igen, og der er givetvis god grund til at være på vagt overfor fluor, som jo bliver brugt som tilsætning til vandværksvand for at styrke børns tænder, i hvert fald nogen steder, og børnenes tænder bliver penslet med fluor i skolen, ligesom det meste tandpasta indeholder fluor.

Fluor er mere giftigt end bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det har været brugt som pesticid, det er en del af visse svampemidler, rottegifte, narkosemidler og mange lægemidler. Det fluor, der bliver brugt i tandpasta - natriumfluorid - er et affaldsprodukt fra aluminiumsindustrien.

Fluor har indflydelse på omsætningen af kalk og fosfor samt biskjoldbruskkirtlernes funktion, og har indflydelse på mange vigtige enzymers funktion, nogen enzymer bliver aktiverede, andre hæmmede. Ved kronisk fluorforgiftning kan nedsat enzymaktivitet give muskelsvækkelse og muskelsvind. Selv ved fluormængder indefor de anbefalede grænser, kan dele af nervesystemet samt alkalisk fosfatase, et enzym der har betydning for knoglevækst og leveren, blive påvirket.

Fluor kan koble sig på proteiner og give kromosomskader. Forstyrrelser er maven og tarmene kan skyldes intolerans overfor fluor, selv i små mængder. Skjoldbruskkirtlens funktion kan nedsættes, fordi fluor fortrænger jod. Forsøg med gnavere har vist, at fluor kan påvirke produktionen af hormonet melatonin. Fluor ophobes ikke alene i tænder og knogler, hvor det kan medføre fluorose, men også i bløde væv og organer.

Flere studier har vist, at udsættelse for fluor kan medføre ændringer af adfærden hos børn, og fluorid øger optagelsen og giftvirkningen af bly. Flere forskere har sat fluor i forbindelse med udviklingen af dissemineret sclerose. Forskere ved Nippon Dental College i Tokyo har fundet, at selv små mængder fluor kan give skader på kromosomerne og skade dannelsen af DNA hos pattedyr.

Oven i købet er der flere studier fra USA, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i caries - huller i tænderne - i områder hvor man enten har eller ikke hare tilsat fluor til drikkevandet.

Tidlige tegn på forgiftning med fluor er ledsmerter, muskelsmerter, besvær med at styre arme og ben, mundbetændelse, mavesmerter, kvalme og opkastning, oppustet mave, diaré og forstoppelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, trækninger i musklerne, problemer med bindehinderne i øjnene, næseslimhinden, næseblod, astma, hududslæt, hoste, kvalme, svimmelhed, hævelser og dårlig hukommelse og koncentration, træthed og udmattethed.

Man kan beskytte sig mod for meget fluor ved at lade være med at bruge fluortandpasta, ved at tage et dagligt tilskud af calcium og magnesium, ved at tage et tilskud af C-vitamin og B6-vitamin, ved så vidt muligt at undgå medicin med fluor i og ved evt. at anvende et vandrensningssystem, der kan fjerne fluor. Samtidig skal man sørge for sin tandsundhed ved at børste tænderne ordentligt og ved at spise sundt og varieret

Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside



Læs mere om fluor -> her!

Citer:

---

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million), og danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6-8-2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

---

Den omtalte statusartikel Fluorids rolle i behandlingen af post-menopausal osteoporose i Ugeskrift for Læger/2001 gør op med myten om, at fluor skulle kunne forbedre knoglesundheden. Ganske vist kan fluor forøge knoglemassen, men knoglestyrken følger ikke med, hverken udbedrende den allerede tabte knoglestyrke, eller forebyggende fremtidigt tab af knoglestyrken.

"Cochrane-undersøgelsen har vist, at fluorid øger knoglemassen uden at reducere antallet af nye vertebrale frakturer. Desuden giver højdosis-fluoridbehandling risiko for øgning af non-vertebrale frakturer og gastrointestinale bivirkninger. Prækliniske undersøgelser viser, at fluorid har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluoridindholdet i knoglevævet er højere end ca. 1.200 ppm. Danske undersøgelser viser, at selv uden artificiel fluoridtilsætning i drikkevandet og med et relativt lavt naturligt indhold akkumuleres fluorid i skelettet, således at indholdet hos en person i 50-60-års-alderen ligger på 1.200-1.500 ppm. Fluorids terapeutiske vindue er derfor meget snævert og vanskeligt at bestemme for det enkelte individ. Af disse årsager er det tvivlsomt, om fluoridbehandling har nogen rolle i osteoporosebehandlingen i Danmark i dag. Dette skal yderligere ses på baggrund af, at nye, effektive, gennemtestede knogleanabole behandlingsstrategier (PTH-analoger og D-vitamin-analoger) er undervejs til behandling af osteoporosepatienter. Disse nye behandlingsprincipper er i prækliniske studier vist – i modsætning til fluorid – at have en anabol effekt uden negativ påvirkning af knoglekvaliteten." (Kilde)

Overført til tænderne, der jo også består af "knoglevæv", er der ingen grund til at håbe, at fluor her kan udrette hvad det ikke kan udrette for kroppens knogler. Tværtimod ser det ud til, at jo mere fluor deponeres i knoglemassen - uanset om der refereres til tænderne eller "almindelige" knogler - svækkes knogletætheden proportionalt med yderligere deponering af fluor - dette er direkte modsat af, hvad vi bliver oplyst om, når tandlægerne forgifter os med løfter om bedre og sundere tænder.

Det er ved at gå op for mig, at tandlæger fortjener ikke vores tillid.

Måske er det fordi vi tror, at de også er læger, når de kaldes for tandLÆGER? Men ser man nøje bag om deres tandLÆGEgerning træder frem erkendelsen af, at de er ikke læger. Er det så ikke misvisende at kalde tandlæger for tand-læger? Havde deres fagbetegnelse været tandTEKNIKERE og de aktuelle tandteknikere kaldt for tand-PROTETIKERE - havde vi ikke blankt regnet med at tandlægerne er "læger" med viden om, hvordan deres behandlinger påvirker resten af kroppen.

Det har de ikke en hujende fis begreb om, som det ser ud i dag, og har gjort hidtil. Det har kostet milliarder af mennesker deres helbred - først ved generationernes forgiftninger med kviksølv og nu fortsætter de gudhjælpemig med fortsat at ødelægge deres kunders helbred med fluor.

De medicinske læger burde man kunne forvente sig mere af, end at de støtter denne fluor-vildfarelse. Men medicinske læger er kun mennesker og.... tandlægernes kunder, lige som du og jeg. Og det er, til enhver tid "nemmere" at fortrænge erkendelsen af, at man er lige så meget et "fluor-offer" som ens patienter, hvorefter de medicinske læger "leger" at det er helt i orden med fluor snydt ind i deres og vores kroppe af dødbringende tandlæger?

Jeg kan hilse og sige, at jeg selv er både kviksølvfri og fluorfri siden 1980-erne. Det er min familie også. Min fluorfri plast-renovering jeg fik samtidigt med at kviksølvamalgam er fjernet - lever fortsat og lever godt. Som kviksølv- og fluorfri tandlæge Lichtenberg sagde den gang - "der findes ikke uholdbare plastmaterialer, derimod kan de fleste tandlæger ikke mestre plast-håndværket. Basta!."

Jeg bruger ikke fluor. Selv vandværksvand renser jeg for fluorrester med special-filter (Reverse Osmose). Jeg drikker ikke mælk, bruger ikke calcium som tilskud, indtager D3-vitamin året rundt 1000IU/dag, de 3 vintermåneder 2000 IU/dag og min knoglemasse-/tæthed er som hos en sund 30-årig. Jeg er snart 60. :oktober51: