Bogen om insulinresistens!

Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
Af Mia Damhus

Hmm... det er nok den eneste danske bog, jeg hidtil har læst, der decideret gavner alle overvægtige, der ikke er overvægtige som følge af overspisning. Ja, ja... jeg har også hørt den med, at hvis der ikke indtages mere end der forbrændes - vil ingen være overvægtig. Det er rent ud sagt - bullshit! Gælder kun dem, der er sunde, raske OG overspiser.

Derimod er der alle andre - som stofskiftesyge f.eks., der lider af decideret appetitmangel eller endda madlede, hvor de kan reelt risikere underernæring netop som følge af, at det kan være så svært at få mad nok i sig, når maven snorer sig alene ved synet af en fuld madtallerken.... Ofte ender det med, at sulten alligevel får overtaget, når blodsukkeret falder og kroppen nærmest falder med, og så får man i sig noget nemt og hurtigt, fortsat ikke med en samlet kaloriemængde, der kan begrunde alt det kropsfedt man går og samler på - på trods af, at man reelt spiser meget mindre inkl. kaloriemængden, end alle andre.

Det samme gælder tusinder af unge og yngre kvinder, der slås med PCOs og ikke kan komme af med overvægten uanset hvor meget de træner, svømmer eller koststyrer, endsige kan de ikke få børn når de ønsker det.... osv. Foruden alle de andre, der "bare" har udviklet insulinresistensen uden følgesygdomme (endnu) fordi de følger slavisk statens helligko: De 8 kostråd. Er det ikke bare mystisk?

Næ! Der er ikke noget mystisk ved det, når man har læst Mia Damhus bog "Harmoniske hormoner" og specielt - når man som jeg - i forvejen har kendt til insulinresistens og finder lutter bekræftelser af mit eget viden i Mia Damhus bog.

Personligt mener jeg, at hvis sundhedsministeren ville nedlægge alle kampagner inkl. De 8 kostråd, der lancerer lutter insulin-triggere og giver os hormon-fjendske anvisninger om at spise masser af kulhydrater og skære ned på fedt - og i stedet overførte alle pengene til intensiv forskning i insulinresistens - ville alle ikke-overspisende overvægtige danskere blive lykkelige, mens alle medicinalvirksomheder, der sælger masser af medicin for livsstilssygdomme - ja, de ville blive fattige, æv! Og staten ville kunne beholde uhyrlige summer af penge i statskassen.... Hvorfor sker det mon ikke? Og hvem mon er vores sundhedsminister til for? At det ikke er for os borgere - er helt sikkert. Ikke som tingene kører. Bare se dig omkring.

Mia Damhus bog burde sendes gratis til alle danske husstande. Til de overvægtige og de (endnu) slanke. Hvis blot 20% af de danske overvægtige fulgte bogens anvisninger - ville fedmeepidemien i Danmark blive stoppet en gang for alle, idet så mange succeshistorier har det med at "smitte" om sig og når den anden bølge af positiv effekt på fedmen i samfundet kom - ville dette også begynde at øve indflydelsen på de næste generationer. Man lærer jo at leve og spise af sine egne forældre og søskende, ikke?

Til syvende og sidst gælder det jo om at genvinde de gamle tilstande fra 50-erne, 60-erne og 70-erne hvor man kunne gå på gader og stræder (i timevis) uden at støde på et eneste overvægtigt menneske. Som min voksen søn sagde fornylig, da vi så en gammel dansk film og han blev opmærksom på baggrundsbillederne i gaderne, hvor intetanende "statister" færdedes omkring - "mor, hvorfor mon har folk ikke været overvægtige dengang? Det var rigtig nok iagttaget - selv om gaderne ikke var fyldt med lutter atleter, kunne man godt se, at der var mødre med åleslanke taljer spadserende med deres børn. Der var kancelisterne i habitter, uden vomme og uden nakker, der bare flød over skjortekrave, ej heller teenagere eller gamle mennesker var overvægtige.... Ikke at der slet ikke var nogen undtagelser... det var der selvfølgelig. Men altså ikke dominerende i gadebilledet som det er nu. På trods af, at der stod frikadeller med brunsauce og kartofler på menuen hver dag eller næsten. Og på trods af, at dengang var der ikke kost-guruer, der i alle aviser offentliggjorde den ene advarsel efter den anden mod "forkert" kost. Hvordan kunne det gå til, at folk kunne opretholde deres vægt, selv om der var ingen til at fortælle dem, hvad de måtte eller ikke måtte spise?

Måske fordi den gang havde befolkningen ikke fået smadret deres hormoner ved at lade sig skræmme til at følge alle disse "sundhedsanvisninger" der havde medført rav i helbredet pga. en grundlæggende fejlopfattelse af, hvad vi har godt af og hvad skader os. ALDRIG har vi haft SÅ mange sygdomme i kredsløbet, hjertet og hormonsystemet, som nu - hvor vi netop lever, som "de kloge" mener vi skal! Gør det ikke indtryk? Det gør det på mig. #-o

Citer:

---

Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
Af Mia Damhus

---

Sideantal: 152
Forlag: Klitrose
Udgivet: 31-03-2000
Udgave: 1
Udgave/oplag: 1. udgave, 3. oplag
Originalsprog: Dansk
ISBN-10: 8777281225
ISBN-13: 9788777281228
Pris: DKK 178,00
Levering: 1-3 hverdage
Bibliotek.dk
Antikvariat.net
Bogtorvet.net


Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

Harmoniske hormoner

Cellen
- Opbygning
- Energiproduktion

Insulin og blodsukkerregulering
- Insulin
- Blodsukker
- Den normale blodsukkerregulering

Insulinresistens
- Cellens næringsoptagelse
- Insulinresistens
- Sukkersyge

Forhøjet insulin - hvad så?
- lnsulins andre effekter
- Syndrom X

Hormoner på afveje
- Kønshormoner
- Kvinder
- Mænd

Overvægt

Vejen frem
- Handlingsplanen
- Motion
- Kost
- Kosttilskud

Kostplan

Opskrifter

Baggrund og biokemi

Hvad siger tallene?
- Hvilke undersøgelser og analyser kan du blive tilbudt, og hvad betyder de?

Appendices

I. Ordforklaring og forkortelser

II. Referencer og litteraturliste

III. Henvisningsliste

IV. Index

Citer:

---

Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
Af Mia Damhus

---

Forord

I en tid, hvor allergi, fødemiddelintolerance, livsstilssygdomme og degenerative sygdomme florerer som aldrig før, må dette indslag i ernæringsdebatten ses som en velkommen indgangsport til ny debat og nye synsvinkler på behandling og adjuverende terapi. ("adjuverende" = tillægs, her - terapi/red.)

I de seneste 30 år har vore kostvaner ændret sig helt markant. Grovere kost er erstattet af fint raffinerede kornsorter, frataget en stor del vigtige næringsemner, og sukker udgør nu en stor procentdel af kulhydratindtagelsen.

Desuden er kosten belastet med miljøgifte, og en del mineraler findes i så ringe mængde i landbrugsjorden, at det er vanskeligt at få tilstrækkeligt i selv en optimal kost.

Dette må selvsagt få konsekvenser for den fine indre biologiske ligevægt, og med dette in mente kan det egentlig ikke undre, at sygeligheden blandt vesteuropæere er høj, måske stigende, og levealderen i visse lande stagnerende.

I udlandet har der i årevis fundet en intensiv forskning sted på dette område. I Danmark har forskningen været sparsom.

Denne interessante bog, bygget på bl.a. nyere udenlandsk forskning, rummer utvivlsomt en vej for de mange, der trues af diabetes, kredsløbssygdomme, samt hvilket er endnu mere overset i vores samfund: allergier og fødemiddelin¬tolerancer.

Vi håber, at forskningen på disse områder må få bedre betingelser, til gavn for det personlige velvære og nationaløkonomien.

Læge Karen Marie Pedersen og Læge Margrethe Bohr

***

Indledning

Insulinresistens er en udbredt årsag til overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjerte-karlidelser, blodsukker-problemer og hormonforstyrrelser).

Denne bog handler om insulinresistens - hvad det er, hvilke problemer det kan give at være insulinresistent, og hvordan man spiser sig ud af problemerne. Opnår balance i de blodsukkerregulerende hormoner og kønshormonerne og får .... harmoniske hormoner.

Måske læser du denne bog, fordi du ikke helt har opgivet at tabe dig. Måske har du prøvet mange kure; måske har du oplevet, at dine omgivelser ikke tror på, at du holder kurene - fordi din vægt ikke rigtig rykker sig ud af stedet.

Det kan også være, at du er en kvinde, der har undret dig over, at du begynder at få skæg. At det at gå med bikini om sommeren kræver omfattende barbering. Du har muskuløse arme, og måske er din stemme blevet dybere.

Eller måske er dit blodtryk for højt, selvom du ikke er overvægtig.

De næste kapitler kan så give dig en forklaring, som måske passer. Kapitlerne om mad kan blive begyndelsen til din vej frem.

Selvfølgelig er det slet ikke sikkert, du fejler noget. Du læser af interesse, fordi du behandler mennesker, der er syge eller overvægtige, eller fordi ernæring er dit fagområde.

I så fald må jeg sige, at selve det symptomkompleks, som bogen beskriver, ikke er nyt. Så meget des mærkeligere, at det sjældent inddrages i den officielle holdning til overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og infertilitet. Det er mit håb, at du vil finde ny inspiration til din rådgivining og behandling af mennesker, der passer ind i billedet af insulinresistens .

Det faglige niveau i teksten et tilstræbt sådan, at du får alle væsentlige mekanismer beskrevet med de korrekte ord. Du kan derfor støde på ord, du synes er vanskelige, og derfor er der en ordforklaring sidst i bogen. Brug den, hver gang du er tvivl om et ord eller begreb i den løbende tekst. Hvis du alligevel synes, at forklaringerne er for vanskelige, så gå direkte til kapitlet Vejen frem, som handler om, hvad du helt konkret kan gøre og hvilken mad, du kan spise.

I kapitlet Baggrund og biokemi er visse af mekanismerne bag udviklingen af insulinresistens og følgerne af forhøjet insulin uddybet lidt, så du, der har baggrund og lyst, kan få flere detaljer med. Skulle du have brug for bogens illustrationer til undervisning, kan sæt af overheadtransparenter rekvireres hos undertegnede.

Tak til Eva, Trine, Grethe og Pernille for inspiration, kritik og korrektur, og til min dejlige familie for at være del af den uendelige proces det er at arbejde med kost, sundhed og et holistisk livssyn.

Mia Damhus, efteråret 1999

"Lavt blodsukker (Hypoglykæmi) - en overset civilisationssygdom"
Af Martin L. Budd

Originaltitel: Low Blood Sugar (Hypoglycaemia) The 20th Century Epidemic?
Copyright © 1981-85 5th edition, Thorsons Publishers Ud. Wellingborough, GB.
Dansk udgave © 1984 Forlaget Minerva, Danmark.
Oversættelse: Christian Dahlerup Koch
3. oplag 1986
ISBN 87-87929-17-1

INDHOLDSFORTEGNELSE

- Indledning

1. Symptomer på hypoglykæmi
2. Den hypoglykæmiske personlighed
3. Opdagelse og årsager
4. Sukker: En unaturlig udvikling
5. Migræne
6. Astma og høfeber
7. Gigt og led betændelse
8. Diabetes og hypoglykæmi
9. Lavt blodsukker: Det 20. årh.'s folkesygdom
10. Diagnosticering
11. Behandling af hypoglykæmi
12. Nogle hypoglykæmi-patienters sygehistorier

- Ordliste

- Referenceliste

- Index

INDLEDNING

Hvorfor er lavt blodsukker - for lavt indhold af druesukker i blodeten udbredt lidelse, når masser af mennesker dog spiser alt for meget sukker? Hvorfor skal de, der lider af for højt blodsukkerindhold og derfor har sukkersyge (diabetes eller hyperglykæmi), og de, der har for lavt blod sukkerindhold (hypoglykæmi*), holde nogenlunde samme diæter eller holde sig til nogenlunde samme kost, når deres respektive tilstande synes at være af stik modsat art? (Obs.: Udtrykkene hypo og hyp er, som atter og atter forekommer i teksten, er begge af græsk oprindelse og betyder henholdsvis »for lidt« og »for meget«). Er sukker godt eller skadeligt for os, og spiller det i virkeligheden nogen rolle, om vi spiser brunt »puddersukker« eller hvidt sukker? Hvordan kan sukker indvirke på hukommelse og koncentrationsevne og endog på ens hele væsen? Er honning og sirup også sukker eller skadelige, naturlige søde stoffer? Hvilken sammenhæng er der mellem lavt blodsukker og så forskelligartede lidelser som alkoholisme, migræne, astma, depression, leddegigt, fedme og epilepsi? Hvordan er det indbyrdes forhold mellem sukker og fedtstoffer, og kan sukker virkelig dække hele vort energibehov? Hvad er forskellen på reaktiv hypoglykæmi, funktionel hypoglykæmi og relativ hypoglykæmi?

Når jeg har drøftet hypoglykæmi med patienter eller holdt foredrag eller forelæsninger, har man ofte stillet mig spørgsmål af denne art, måske fordi hypoglykæmi er en forvirrende, kompliceret lidelse med et ofte modstridende indhold. I denne bog skal jeg forsøge at besvare disse og andre spørgsmål.

Skønt hypoglykæmi officielt blev »opdaget« i 1924 af en amerikansk læge, Seale Harris, er det indenfor lægestanden den gængse og fastholdte opfattelse, at hypoglykæmi er en yderst sjælden foreteelse, og at den funktionelle hypoglykæmi, som skyldes forkert ernæring, nærmest er et modefænomen, opfundet af helsekost-fanatikere. En del ernæringsfysiologer og forskere hævder, at hypoglykæmi er en midlertid ubalance, som er nem at korrigere; andre betragter den som grundlaget for mange alvorlige lidelser, en medvirkende årsag til kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, astma og leddegigt m.m.

Definitioner på hypoglykæmi varierer fra »det modsatte af sukkersyge« (hyperinsulisme) til den mindre simple opfattelse, at blod-sukkerrnangel skyldes indviklede vekselvirkninger mellem kirtel-, nerve- og fordøjelsessystemerne. Selv diagnosticeringen af hypoglykæmi er genstand for modstridende meninger. Mange læger mener, at en seks timers glukosebelastningsprøve er en tilfredsstillende og fuldtud dækkende metode til diagnosticering af hypoglykæmi. Andre anser denne prøve for vildledende og tvetydig og foretrækker at basere deres diagnose på omhyggelige vurderinger af patientens sygehistorie (anamnese) og symptomer.

Man begynder måske at forstå, hvorfor jeg betragter hypoglykæmi som en forvirrende lidelse med mange indbyrdes modstridende træk. Det er måske nok uheldigt, at hovedsymptomerne på hypoglykæmi, f.eks. træthed, depression, hovedpine og neurotisk adfærd ofte diagnosticeres som virkninger af stress. Endnu i anden halvdel af indeværende århundrede skelner de fleste læger stædigt mellem sjælelige eller psykiske og legemlige elller fysiske forstyrrelser. Det kan meget vel tænkes, at hypoglykæmi er den bro, som forbinder mange mentale og fysiske symptomer, og at rigtig ernæring er nøglen til begge dele.

*) Ordet kan på dansk optræde stavet med "c" eller med "k". Oversætteren har i bogen foretrukket det sidste. Red.

1

SYMPTOMER PÅ HYPOGLYKÆMI

Strengt ordret betyder hypoglykæmi "undersødt blod", men meningen er altså "et abnormt lavt druesukkerindhold i blodet" (glukos - udtalt "glykos" - er det græske ord for "sødt", og aima "æma" er græsk ord for "blod"). Som definition er denne oversættelse en vildledende forenkling, for man kan godt have symptomer på lavt blodsukker, selvom sukkerindholdet i ens blod er normalt. Det er ganske åbenbart, at blodets faktiske indhold af sukker (druesukker, glukose) i sig selv er et utilstrækkeligt grundlag for diagnosticeringen af hypoglykæmi. Dette paradoks vil blive forklaret senere, i kapitel 10, om diagnosticering. Et andet problem ved diagnosticeringen af hypoglykæmi er, at næsten alle symptomerne på denne lidelse kan være forårsaget af andre patologiske forhold.

Almene indikationer

En gennemgang af det hav af symptomer, som kan fremkaldes af lavt blodsukker, ville fylde det meste af denne bog. Den følgende fortegnelse er et repræsentativt udvalg af de mest almindelige symptomer:

• Træthed
  Irritabilitet
  Fordøjelsesbesvær
  Hovedpine
  Overvægt
  Alkoholisme
  Præ-menstruelt ubehag
  Følelsesløshed
  Ledsmerter
  Mareridt
  HjertelideIse
  Epilepsi
  Rastløshed
  Angsttilstande
  Glemsomhed
  Åndenød
  Migræne
  Overdreven sult
  Svimmelhed
  Muskelkrampe
  Syns sløring
  Besvimelse og sortnen for øjnene
  Sexproblemer (frigiditet, impotens)
  Brystkrampe
  Mavekrampe
  Depression
  Koncentrationsbesvær
  Panisk følelse
  Astma
  Overdreven rygning
  Fobi (angstneurose)
  Sveden, svedeture
  Kolde hænder og fødder, krampetrækninger
  Allergier
  Selvmordstrang
  Mavesår

Jeg er vis på, at mange vil spile øjnene op i skeptisk forbløffelse ved synet af så mange og så forskelligartede symptomer, og umiddelbart kan det da også være svært at forestille sig, at der skulle være noget, som er fælles for alle disse tilstande. (Det hele kan nok virke som opfyldelsen af en hypokonder sjæls ønskedrøm! Her kan den indbildte syge stolt fortælle venner og bekendte, at "jeg har hypoglykæmi", og frydefuldt afvente deres forbløffende mumlen). Det er ganske interessant, at mange læger rubricerer symptomerne på hypoglykæmi som udslag af stress, og jeg håber, at jeg, ved at beskrive sukkers indvirkning på nervesystemet, kan gøre det klart, at mange af disse symptomer i virkeligheden skyldes forkert kostsammensætning og ikke karakterbrist. Man kan måske også finde flere af sine egne symptomer i fortegnelsen, men bare at løbe den igennem, genkende sine egne symptomer og fastslå, at man har for lavt blodsukker, går selvfølgelig ikke an. Som allerede nævnt kan mange af disse symptomer have andre årsager, hvoriblandt ikke mindst kan være stress. Det er derfor af afgørende betydning, at en præcis og sikker diagnosticering af hypoglykæmi kræver anvendelse af mere objektive diagnosticeringsmetoder. Disse indbefatter, at man får en detaljeret anamnese (sygehistorie), og at der foretages en seks timers glukosebelastningsprøve.

På et eller andet tidspunkt i deres liv oplever de fleste mennesker et eller flere af de nævnte symptomer. Det skyldes i reglen forbigående hypoglykæmi, altså en midlertid eller kortvarig formindskelse af blodets sukkerindhold, og den afhjælpes hurtigt af kroppens egen sukker-reguleringsmekanisme. Så snart der er genoprettet ligevægt, forsvinder normalt symptomerne. Hvis der imidlertid er tale om en regulær, mere langvarig uligevægt i sukkerreguleringen, kan symptomerne nok forsvinde eller ændre sig, men de vil altså komme igen, medmindre den faktiske ubalance korrigeres.

UDDRAG SLUT

Om bogen:

Lavt blodsukker - en overset civilisationssygdom

I 1500-tallet var det lige så dyrt som vore dages priser på kaviar. Hver dansker brugte i 1982 42 kg og gennemsnitsbarnet får mellem 25-35 pct. af sin samlede mængde kalorier fra denne substans, sukkeret.

I Martin Budd's bog »Lavt blodsukker - en overset civilisationssygdom«, rejses og belyses paradoksproblemet, hvorfor et for lavt indhold af druesukker i blodet er en udbredt lidelse, når masser af mennesker spiser alt for meget sukker? Er det lave blodsukker en ubalance, det nemt lader sig gøre at korrigere, eller er den grundlaget for mange forskelligartede alvorligere lidelser som hjertesygdomme, kræft, astma, leddegigt, migræne, depression, epilepsi og fedme. Og hvordan indvirker det på hukommelsen og koncentrationsevnen - ja på hele ens væsen?

Sukkerets skadelige virkning på sukkersygepatienter har været kendt i mere end 3.500 år, hvorimod det lave sukkernivau i blodet som en mulig sygdomsfaktor kun har været »erkendt« i ca. 50 år.

I virkeligheden findes der intet fysiologisk behov for sukker, hævder nogle forskere og påpeger, at hvis blot en lille brøkdel af det, man allerede ved om sukkerets egenskaber, blev offentliggjort og sammenlignet med et hvilket som helst andet stof, der bruges som fødevarefremstilling, ville stoffet omgående blive bandlyst.

Sukkerets mystik

Hvordan er denne mystik om sukkeret blevet til? Vi får at vide, at det er en kilde til energi, at det hjælper os til at arbejde, hvile og lege bedre. Man giver rekonvalescenter glukoseholdige drikke - mod træthed ordineres maltsukker og chokolade - og idrætsfolk anbefaler man glukosetabletter.

Forvirringen skyldes måske brugen af ordet »sukker«. Er sukker godt eller skadeligt for os, og spiller det nogen rolle, om vi spiser hvidt sukker eller »puddersukker«, og er honning og sirup »naturlige«, men skadelige sødestoffer? Hvordan er det indbyrdes forhold mellem sukker og fedt, og kan sukker virkelig dække hele vort energibehov?

Dr. Martin Budd fastslår, at sukker i form af glukose er et nødvendigt og tilmed vigtigt brændstof for organismen, specielt hjernen og nervesystemet, men vi behøver ikke at spise eller drikke glukose direkte. Glukosen bør tilføres legemet som en integrerende bestanddel af ubehandlede og meget sammensatte levnedsmidler, som nedbrydes gradvist i en trinvis proces, før det går ind i blodet som glukose. Altså en varieret kost. Han siger videre, at ved at indtage store mængder glukose (som sukker etc.) går man udenom faserne eller »trinnene« i den normale fordøjelsesproces og serverer organismen en substans, som den simpelt hen ikke kan bruge. Sukkerspiserne tager enten på i vægt eller berøves føde, som er fortrængt af sukker.

Det er interessant, at astma og diabetes ofte forekommer inden for samme familie, men sjældent samtidig hos en person. Fælles er, at blodets sukkerindhold er forkert. For astmapatienten er blodets sukkerindhold lavt (lavt glukoseindhold), og for diabetikeren er blodets sukkerindhold for højt (højt glukoseindhold). Selv om ikke alle astmapatienter har en lav blodsukkerstand, som fx. stress-astma, vises det, at hovedårsagen ofte er en ubalance i sukkerstanden.

Dr. Budd henleder opmærksomheden på, at blodsukkerstanden har sit laveste punkt i de tidlige morgentimer mellem kl. 3 og 5. Mange, som lider af migræne eller mindre voldsom hovedpine bekræfter da også, at det mest almindelige varsel om et anfald er hovedpine, når de vågner. Også astmapatienterne oplever samme »varsel« ved, at de vækkes af åndenød og kvælningsfornemmelser tidligt om morgenen.

Mange læger hævder, at astma fremkaldes af et allergen f.eks. pollen eller en stress-situation. Dette underbygges ikke af tidspunktet for typiske astmaanfald. Pollentællingen viser sit laveste niveau om natten, og stress-situationen er ikke udtalt, al den stund vedkommende sover.

Reguleringen af sukkerstofskiftet varetages af flere forskellige kirtler og organer, og derfor er kirtelforandringer, som indtræffer ved et fald i blodsukkerstanden, omfattende. Først og fremmest hypofysen, »overkirtlen«, som dirigerer både skjoldbruskkirtlen og binyrerne, samt leveren og bugspytkirtlen. Binyrerne, der er hormonkirtler, producerer adrenalin og cortison. Binyrernes og specielt cortisonens indvirkning på ledlidelser og betændelser er veldokumenteret, det er derfor indtagelse eller injektion af cortison bibringer leddegigtpatienter en nærmest mirakuløs symptomlettelse.

Hvis binyrernes effektivitet overbebyrdes eller hæmmes på grund af et vedvarende lavt sukkerindhold i blodet, kan patienten blive særligt modtagelig for leddegigt, ledbetændelse og lignende.

Den onde cirkel

Martin Budd pepeger, at mange forskere, især i USA, mener, at lavt blodsukker (hypoglykæmi) er den faktor, som bidrager væsentligt til så alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og paranoia. Binyrerne er legemets hovedforsvarsmekanisme mod stress, og lavt blodsukker indvirker på binyrerne. Adreanilmangel fremkalder ængstelse, og ængstelse fremkalder yderligere mangel og stress, som bevirker, at selv de mest dagligdags ting virker uoverkommelige. Dette får ofte de fleste til at spise for meget eller alle de forkerte ting eller helt undlade at spise, hvorved de yderligere forværrer den lave blodsukkerstand. Denne ængstelse forstærkes yderligere, når patienten får besked på, at det er galt med nerverne, specielt når vedkommende er fuldt ud klar over, at hun eller han aldeles ikke lider af stress og ikke har noget at være bekymret over. Der er altså ikke tale om et umiddelbart forestående nervøst sammenbrud, eller at vedkommendes personlighed er ved at falde fra hinanden som følge af en eller anden skjult mental konflikt i underbevidstheden. Det, der sker, skyldes sandsynligvis en uligevægt i vedkommendes stofskifte, som indbefatter en utilstrækkelig tilførsel af brændstof til nervesystemet (altså lavt blodsukker), som i de allerfleste tilfælde er nemme at behandle og som hyppigt kan kureres fuldstændigt.

Der er mange årsager til hypoglykæmi (lavt blodsukker). Blandt de funktionelle kan nævnes bylder på bugspytkirtlen, bugspytkirtelbetændelse og flere andre. Men oftest er det lave blodsukker fremkaldt af en forkert ernæring med et unødigt højt sukkerindhold. I bogen anbefaler Martin Budd dem, der har mistanke om et for lavt blodsukker, ikke selv at diagnostisere og behandle det ekstremt lave blodsukkerindhold, men at få foretaget en 6 timers sukkerbelastningsprøve hos sin læge. I bogen gives der eksempler på patienter med høje og lave blodsukkertal, og hvad der falder inden for »normale« rammer.

Dr. Martin Budd's kostforslag er ikke »renset for kød«, altså ikke kun vegetariske råd, men han lægger vægt på, at man får op til 6 små måltider om dagen, startende ved morgengry og et sent på aftenen, jfr. den lave blodsukkerstand fra kl. 3 til 5. Og han siger: »Sørg altid for, at der er proteiner i morgenmaden. Aldrig et rent stivelsesmåltid som fx. kun brød, gryn, cornflakes etc., da disse absorberes meget hurtigt. Hvorimod proteiner og fedt absorberes langsomt.

Sukkeret og de raffinerede kulhydrater må og skal undgås. Vist behøver fordøjelsessystemet en lille smule kulhydrater for effektivt at kunne nedbryde og absorbere proteiner og fedtstoffer, men det kan ske ved, at man indtager uraffinerede kulhydrater som fx. fuldkornsbrød, grød af hele gryn og fra stivelsesindholdet i frugt.

Kilde: MARTIN L. BUDD:»Lavt blodsukker. (hypoglykæmi). En overset civilisationssygdom«. 132 sider, kr. 98.00, forlaget Minerva.

Kilde: Helsenyt.com

***

Bogen er nærmest umulig at opdrive, selv hos antivarboghandlere, men findes på 48 danske biblioteker. :smt039

Reserveret til omtale af en dansk udgave af bogen "Sugar Busters", der er en typisk amerikansk selvhjælpsbog, jeg sædvanligvis ikke så nemt falder for. Men netop denne bog rummer så mange fine informationer om sukker og dens virkning på vores biologi, hvor så utroligt meget helbred kan genvindes ved at leve sukkerfrit (og syntetisk sødemiddel-frit!!!!) , at bogen er så absolut en omtale værd. Kommer snart. :smt039