FORORD
af Lennart Pasborg
Gennem de sidste 40 år har lægevidenskaben ofret kolossale summer på at løse kræftens gåde. Men resultaterne har været nedslående, og der mærkes et stigende krav fra befolkningen om at finde nye veje.
Det er for at imødekomme dette krav, at vi med denne bog gør opmærksom på muligheder for forebyggelse og behandling af kræft uden for hospitalerne. Det sker ved en beskrivelse af 20 behandlingssteder rundt om i Danmark. Desuden er der indlæg ved overlæge Ulrik Dige, cand. mag. Merete Birkelund (som selv har kræft), læge Finn Skøtt Andersen, læge og kinesiolog Henrik Langgaard og lektor, mag. scient. soc. Laila Launsø. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er enighed om alle detaljer hos bogens forfattere.
I sit indlæg forholder Ulrik Dige sig kritisk over for lægeverdenens forsøg på at overbevise befolkningen om, at den etablerede, konventionelle kræftbehandling generelt har gjort store fremskridt. (I afsnittet kan der visse steder forekomme vanskelige passager for ikke-fagfolk).
Merete Birkelund følger op med en beskrivelse af det kaos, som venter den, der netop har modtaget en kræftdiagnose. Hun beskriver det etablerede systems manglende respekt for patientens selvbestemmelsesret og den mangelfulde information om forventet behandlingseffekt og mulige bivirkninger. Mange patienter har et behov for selv at gøre en aktiv indsats og søger derfor alternativ behandling, men også på dette område er der uigennemsigtighed og ringe dokumentation.
Finn Skøtt Andersen gør i sit indlæg rede for forholdet mellem den etablerede og den ukonventionelle kræft-behandlerpraksis. Han skriver om nødvendigheden af et paradigmeskift, om hvordan kræftpatienter ville være væsentlig bedre hjulpet, hvis behandlinger på sygehuset hurtigt blev fulgt op af en immunstimulerende behandling samt undervisning i sygdommens karakter og ukonventionelle behandlingsmuligheder.
Afsnittet om kræftbehandlere og undervisere indeholder oplysninger om terapiområder, behandlingspraksis og behandlernes faglige baggrund. Det skal understreges, at beskrivelserne er blevet til ud fra behandlernes egne beret-ninger. De teorier, behandlerne arbejder ud fra, er ikke underkastet nogen kritisk vurdering. I dette projekts anden fase (se nedenfor) er det hensigten at vurdere behandlingerne og de bagvedliggende teorier i forhold til praksis.
Behandlerne, der medvirker i bogen, er valgt ud fra den viden,
Kræftforeningen Tidslerne og
Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling har om ukonventionelle kræftbehandleres arbejde i Danmark. Den viden bygger på patienterfaringer. Valget skal ikke ses som en kvalitetsstempling af nogle frem for andre. Vi ville godt have besøgt langt flere, hvis midlerne havde været til det. Undervejs har vi også modtaget henvendelser fra behandlere, vi ikke havde kendskab til i forvejen. Flere af de besøgte har mange års erfaring med ukonventionel kræftbehandling og har set tusindvis af kræftpatienter, men vi har også besøgt behandlere med få kræftpatienter ud fra ønsket om at vise bredden i den måde, der arbejdes på uden for hospitalerne. Blandt de 20 besøgte behandlere er der således akupunktører, læger, behandlere, der arbejder efter kinesisk medicinske principper, clairvoyante, homøopater, psykoterapeuter, zoneterapeuter, healere, billedterapeuter og såkaldt autodidakte.
Desværre foreligger der hos ukonventionelle behandlere generelt meget lidt statistik og skriftligt materiale om sygdomsforløbet hos deres klienter/patienter, men i visse tilfælde, hvor det har været muligt, gives eksempler på patienthistorier. Historierne kan og skal ikke tjene som dokumentation for ukonventionelle behandlingers fortræffeligheder frem for de etableredes, men kan fortælle noget om karakteren af forløbet og tankegangen hos de syge og behandlerne. Det skal dog nævnes som et umiddelbart gennemgående træk, at den ukonventionelle kræftbehandling ser ud til at kunne bedre livskvaliteten for de syge, reducere bivirkningerne fra den etablerede behandling og i en del tilfælde virke livsforlængende. Mange udenlandske undersøgelser peger i samme retning. Af patienthistorierne fremgår endvidere, at de syge oftest har gennemgået en eller anden form for etableret behandling, inden de henvender sig til en ukonventionel behandler, og at de som regel kommer på et meget sent tidspunkt i sygdomsforløbet. Patienthistorierne varierer meget i omfang og form, hvilket skyldes kilder af forskellig karakter. F.eks. er oplysningerne i et tilfælde hentet fra en videnskabelig undersøgelse, i andre tilfælde har de syge selv bidraget med oplysninger. Diagnoserne er dokumenteret ud fra journaler eller udskrivningsbreve.
Bogen her er først og fremmest tiltænkt mennesker med kræft. Formålet er at give dem et redskab i hånden, som kan hjælpe dem med at finde ud af, hvad de kan gøre ud over at tage imod de behandlingsmuligheder, hospitalerne tilbyder. De kan - af forskellige grunde - vælge udelukkende at indgå i et behandlingsforløb med enten etablerede eller ukonventionelle metoder, eller de kan kombinere etablerede behandlingsmulighedermed de ukonventionelle. Det vigtige er, at viden, om hvad der kan gøres, bliver gjort tilgængelig for dem. De kan derefter selv eller i samråd med pårørende tage stilling til, hvad de vil.
Det er vores håb, at bogen her også vil interessere den etablerede kræftbehandlerverden, så den kan se, hvad der sker uden for hospitalerne. Det er en realitet, at flere og flere mennesker med kræft finder vej til de ukonventionelle behandlere. Det bør ikke ignoreres. Måske kan dersom det faktisk sker mange steder i udlandet - bygges bro mellem de to behandlerverdener og - kritisk, men opbyggeligt - indledes et samarbejde.
Hverken de etablerede eller de ukonventionelle behandlere har det endegyldige svar på kræftens gåde. Men det ser ud til at være for forenklet, når den etablerede behandlerverden stadig - som den har gjort gennem årtier - forsøger at komme kræften til livs ved udelukkende at
"skære, brænde og forgifte" (operation, strålebehandling og kemoterapi). Kræftsygdomme og andre store, kroniske lidelser minder os måske om, at virkeligheden er mere kompleks og flertydig, end vi forestiller os, og at psykosociale, energetiske* og spirituelle forhold også spiller ind.
De ukonventionelle behandlere har - som det fremgår af denne bog - en række forskellige bud på nye veje i kræft-behandlingen. Behandlingerne har det til fælles, at de vil understøtte og styrke immunforsvaret hos den syge. Det burde derfor være naturligt for kræftlægerne at interessere sig for dem, i det mindste som supplement til den konventionelle behandling. Forskellige behandlingsmetoder behøver ikke at udelukke hinanden, men hvordan og under hvilke betingelser, de kan komplementere hinanden, er imidlertid et endnu uudforsket område. Ved et samarbejde kan den etablerede behandlerverden f.eks. bidrage med dens lange tradition for diagnosticering og dokumentation, og den ukonventionelle behandlerverden kan bidrage med nye, skånsomme behandlingsmodeller, der inddrager patienten aktivt i forløbet.
(Det skal dog nævnes, at de lægelige kræftbehandlinger faktisk kun i begrænset omfang selv lever op til de dokumentationskrav, lægerne nu stiller til de alternative behandlere). Udover et formodentlig bedre liv for patienten er der en stor samfundsmæssig besparelse at hente, hvis de langt billigere, ukonventionelle behandlinger kan erstatte en del af de etablerede.
Måske vil det også være frugtbart, hvis vægten flyttes fra lægevidenskab til lægekunst, og en strengt rationel og analytisk tankegang suppleres med en mere indfølende og rummelig tankegang. Måske må vi nedrive nogle forestillinger om at kunne udøve den rene objektivitet uden selv at blive involveret. Som atomfysikerne måtte det tidligere i dette århundrede. Den danske fysiker Niels Bohr sagde det på følgende måde:
" ... i tilværelsens store drama er vi samtidig skuespillere og tilskuere". Måske må vi anskue behandlingen som et samspil, som en kunstnerisk, kreativproces mellem patient og behandler, hvor patienten tildeles en mere aktiv rolle, og behandlingen gøres mere individuel.
For at komme videre i forståelsen af de store sygdomme er det nok nødvendigt at tænke utraditionelt og at anvende nye anskuelsesformer. Eller med et simpelt billede:
Hvis du i timevis forgæves har søgt efter dine briller i arbejdsværelset, vil det måske være en god ide at kigge efter dem i andre rum.
Denne bog er udarbejdet af Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling (FVUK)
(1), som er en forening stiftet i januar 1995. Formålet med centret er
"at indsamle og udbrede viden om ukonventionel behandling og forebyggelse af kræft samt at bedrive forskning på dette område". Der er indtil videre planlagt to faser, hvoraf den første er gennemført i 1995, og den anden har taget sin begyndelse den 1. januar 1996 og forventes afsluttet ved udgangen af 2002.
Den første fase har beskæftiget sig med at etablere et videnscenter og med at indsamle viden om dele af den ukonventionelle kræftbehandlerpraksis i Danmark og beskrive den i denne bog. Endvidere har behandlerne været samlet på et seminar for at udveksle erfaringer, få et behandlernetværk op at stå og lægge op til et samarbejde om bl.a. behandling og forskning.
Formålet med anden fase er at fortsætte opbygningen af videnscenteret og at iværksætte en undersøgelse over 5 år, der vurderer virkningerne af den ukonventionelle kræftbehandling.
***
(1) Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling (FVUK), nu nedlagt, men som fortsætter som en del af CBiS. Informationerne fra FVUK's website er derfor integreret i
http://www.cbis.dk/, der (edit) siden er forsvundet og kan genfindes arkiveret på Web.Archive.org:
http://wayback.archive.org/web/20101...ttp://cbis.dk/ 
