Kvinde bevar dig vel

HVAD SKER DER MED KROPPEN Af lektor og speciallæge Birgit Petersson

I den, efterhånden klassiske fremstilling af trinene i livet, står den 50-årige på livets højdepunkt, for herefter at bevæge sig nedad mod det endelige slutpunkt, døden.

I dag ville man tegne livets helbredsmæssige stige anderledes, nemlig med en ret kraftig stigning frem til omkring 30-års alderen, herefter er der et meget langsomt fald frem til 70-års alderen, hvor der sker et lidt større fald, som igen forstærkes ved 80-90-års alderen.

Hvis man skulle tegne den sociale stige, vil den være meget forskellig for mænd og kvinder, og den vil være forskellig for begge køn afhængig af, om man er fra høje eller lave sociale lag i befolkningen. Ældre mænd har f.eks. fortsat langt større prestige end ældre kvinder. Men det er igen afhængig af social klasse.

Tidspunktet for, hvornår vi dør, har i gennemsnit ændret sig over årene, men der har til alle tider været mennesker, der blev endda meget gamle. I dette århundrede, hvor dødeligheden i forhold til aborter og børnefødsler næsten er væk i det vestlige samfund, er det især kvinder, der bliver gamle.

I Danmark er middellevetiden for kvinder i dag knap 78 år, for mænd godt 72 år. Da årene sent i livet kun tæller lidt i forhold til middellevetiden, betyder denne forskel, at når en kvinde bliver f.eks. 70 år, består hendes jævnaldrende og ældre medborgere af ca. 3/5 kvinder og ca. 2/5 mænd, og jo ældre jo større bliver forskellen. Så ikke alene ændres kvinders liv i forhold til alderen, det ændres også i forhold til de mennesker, de har at relatere sig til. En del vil være blevet enker både på grund af mænds større dødelighed, men også fordi kvinder oftest har dannet par med lidt ældre mænd end dem selv.

AT LEVE ALENE OG SELVUDVIKLING Af socialrådgiver og sexolog Gerd Winther

Når man løser krydsord, støder man ofte på ordet alene. Som regel er der sat fem tern af til svaret. Jeg ved godt, at krydsordskonstruktøren vil have mig til at skrive ensom, men jeg tjekker alle de andre ord på kryds og tværs flere gange, før jeg overgiver mig til at skrive ensom. For det, at disse to ord altid bliver betragtet som synonymer, er med til at fastholde forestillingen om, at man automatisk er ensom, fordi man bor alene.

Sådan behøver det ikke at være.

Alle mennesker er unikke og i filosofisk forstand alene. Det gælder uanset, om de bor alene, i fast parforhold, storfamilie, kernefamilie eller på institution. At bo alene betyder ikke nødvendigvis, at man føler sig alene eller generelt er ensom.
Over halvdelen af de kvinder over 50 år, jeg kender, bor for sig selv. Mange af dem har boet alene i flere år, og de fleste har faste kærester eller elskere. De har allesammen venner, naboer, kolleger og nær og fjern familie, der bor andre steder, men som de føler sig knyttet til.

En fælles erfaring for mange alene boende kvinder er det forunderlige, at de i perioder, hvor de har følt sig som Palle-alene-i-verden eller lige var begyndt at leve alene, har oplevet, at de - når de vendte blikket udad - opdagede, at der var andre mennesker til, og at disse medmennesker også gerne ville i kontakt med netop dem. Det skete enklest, når de selv åbnede sig, når de var nærværende og rettede deres opmærksomhed mod andre mennesker.

Der kan være fordele ved at bo alene

Mange, som ikke har prøvet at bo alene, tror, at det er bedst at bo sammen med andre. Det kan det selvfølgelig være, og nogle bliver ligefrem sære af at være for meget alene. Men mange nyskilte eller ny-aleneboende kvinder har gennem årene beskrevet gode oplevelser fra hverdagen fra den første tid som alene boende.

Nogle af de ting, de fremhæver, er blandt andet: Friheden til at læse i sengen, når de selv ønsker det. Fornøjelsen ved at være ansvarlig for sit eget rod og ikke kunne bebrejde andre for det. Det dejlige i selv at bestemme, hvornår og hvordan man vil spise. At kunne tale i telefon med hvem, man ønsker, så længe man orker.

Mange af dem blev først klar over, hvor meget hensyn de havde taget til deres samboere, da de begyndte at bo for sig selv. De var glædeligt overraskede over den dejlige, befriende fornemmelse, de pludselig følte i den slags situationer. Dertil kom, at de nu kunne invitere gæster uden at skulle aftale det længe i forvejen. De fik mulighed for selv at gå på spontane visitter og havde plads og tid til at have besøg. Mange fortæller tillige, at kontakten til den nærmeste familie også blev lettere, efter de begyndte at bo alene.

Hvis man lige nu bor sammen med nogen

Selvom man lige her og nu bor sammen med et andet menneske og ikke ønsker sig det anderledes, er det dog mest sand¬synligt, at man som kvinde på et eller andet tidspunkt i fremtiden kommer til at bo alene.

Det kan være gunstigt at forberede sig på dette, så tilværelsen kan fortsætte på en god måde, hvis det bliver nødvendigt, eller det skulle vise sig, at det at bo for sig selv er den bedste af flere løsninger. Denne forberedelse kan for eksempel foregå på fantasiplanet ved, at man forestiller sig forskellige boligmuligheder. Man kan spørge sig selv:

- Hvor og hvordan vil jeg gerne bo?

- Skal det være i lejlighed eller hus?

- Hvem vil jeg gerne bo i nærheden af?

- Hvilke fasciliteter skal der minimum være adgang til?

- Hvilke butikker, vaskefasciliteter og grønne områder ønsker jeg?

- Skal der være mulighed for at holde husdyr?

- Hvor langt/kort kan der være til offentlige transportmidler?

- Skal det være i byen eller på landet?

- Hvad vil være økonomisk og praktisk?

- Hvad er realistisk?

- Skal jeg allerede nu melde mig ind i en boligforening?

Blot det at have gennemtænkt nogle af disse muligheder, kan gøre overgangen til en ny boligform lettere, hvis eller når vi bliver alene.

To ud af tre kvinder over 60 år, bor alene i en husstand. Nogle har gjort det, før de blev 60 år, og fundet sig godt til rette med det. Andre skal først til at lære det i en sen alder, og måske er det første gang i deres liv, de skal bo alene.

Nogle klarer det fint, mens andre meget let vil komme til at føle sig ensomme. Men trives man ikke ved at bo alene, kan man finde frem til andre løsninger både som aleneboende eller eventuelt sammen med andre.

Kvindens indbyggede sociale evne

Mange vil her spørge "og hvordan gør man så det?" Svaret afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger, og hvem man selv er. Men grunlæggende er mennesket og specielt kvinden et meget socialt væsen. Kvinder får evnen til social kontakt i dåbsgave. Fra vores tidligste barndom opfordres vi til at rette opmærksomheden mod andre. Oftest får vi kontakt.

Denne veludviklede evne til social kontakt tager vi med os ind i parforholdet. Her er det som regel kvinden, der holder relationerne og netværket til begges familier, vennekredsen og bekendtskaberne levende og varmt.

Mulighederne for at bruge denne sociale side er til stede hele livet, og den kan genopvækkes, hvis den har været glemt i en periode. Der er med andre ord håb, hvis man ønsker at genoptage gamle kontakter og/eller søge efter nye bekendtskaber.

Social kontakt - med hvem og hvordan?

Hvad gør man, hvis man savner kontakt? Eller ønsker at dele livet med flere mennesker end den person, man lever sammen med?

Mange kvinder opdager pludselig midt i livet, at deres sociale netværk er blevet indskrænket. Det kan der være mange grunde til, som det ikke er nødvendigt at komme ind på her. Men hører man til dem, der med tilbageblikkets lange synsvinkel kan se, at det sociale netværk er smuldre t hen ad vejen, kan det være en god ide tegne en tidslinje.

Tidslinjen skal bruges til at finde de positive oplevelser fra fortiden frem og beskrive og navngive dem for så at bringe dem med ind i nutiden.

Man kan bruge tegningen af tidslinjen adskillige gange i sit liv og til mange formål. Den vil ikke nødvendigvis være ens hver gang, men næsten altid afspejle forskellige stemninger og tidsepoker, som man lige på det tidspunkt syntes var betydningsfulde i ens tidligere liv. "Livet forstås baglæns, men leves forlæns," som filosoffen Søren Kierkegaard udtrykte det.

Tegn din egen tidslinie/livslinie

Man kan tegne livslinjen på et A4-ark - og starte oppefra med begrebet fortid stående øverst, nutid cirka 2/3 nede og fremtid nederst. Nogle foretrækker at gøre det vandret.

Læg i første omgang vægt på de gode perioder - hvad indeholdt de? Lad de mere besværlige perioder vente. Dem kan man altid blive klog på senere! Prøv at tænke tilbage i tiden. År for år eller periode for periode. Beskriv samtidig med stikord, hvad der var så godt dengang. Skriv de positive ord ned, der knytter sig til situationerne, samt navnene på de mennesker, der var involveret i disse situationer, og som dengang betød noget for dig. Start eventuelt med dem, du holder af og kender i dag, og gå baglæns i tiden via dem.

Det kan være en hjælp at notere nogle ord ned undervejs, som beskriver oplevelserne følelses- og indholdsmæssigt. På den måde bliver det også lettere at holde tankerne fast i det positive. Bagefter kan man stille sig selv spørgsmålene:

- Hvad kunne jeg godt lide at lave med andre før i tiden?

- Hvad var sjovt at lære eller opleve?

- Med hvem var det spændende/trygt/skægt/interessant/udbytterigt?

- Hvad var tidligere bedst?

- At være sammen to og to eller i en gruppe?

Husk at skrive navnene ned på de enkeltpersoner, der erindres undervejs.
Hvis det er svært at huske, kan du eventuelt finde nogle fotografier frem fra den periode, du gerne vil beskæftige sig med. Udvælg de billeder, hvor de personer, du mindes med glæde, er på. Du kan placere billederne foran dig og derved hjælpe dig selv til at genkalde, hvad det var I var så optagede af sammen - dengang billedet blev taget eller i det hele taget. Noter navne på personer og fælles interesser ned på papiret og skriv så mange positive ord, du kan finde, ned om indholdet i jeres samvær. Pas på ikke at sortere for meget. Hvilke film kunne I f.eks. lide at se? Hvad spiste I, når I var sammen? Hvad brugte I tiden på?

Listen med stikord kan være lang eller kort, men prøv at finde mindst tre stikord for hver person.

Spørg derefter dig selv, hvilke af disse mennesker, du stadig har kontakt med eller kunne genoptage kontakten til i dag, hvis du prøvede? Er der nogen af de andre, du kunne tænke dig at mødes med i dag? Hvad kan du selv gøre for at genetablere kontakten? Skal du ringe, skrive eller opsøge steder, hvor du ved de gamle venner eller kolleger færdes? Kender du nogle andre, som eventuelt kender deres adresse? Skulle du måske tage skridtet og indrykke en annonce i lokalavisen eller Politikens "Kom frit frem"?

Denne efterforskning og afklaringsfase kan tage lang tid, og det er vigtigt at give sig selv tid til denne del af processen. Måske finder man ad denne vej frem til, hvordan man har lyst til at bruge samværet med andre mennesker her og nu - og i fremtiden.

Genoptagelse af kontakter

Det er muligt at genoptage kontakten med venner og bekendte, selvom man ikke har mødtes i mange år. Næsten alle har prøvet at løbe ind i en gammel bekendt og føle, at man taler fuldstændig lige så godt sammen, som hvis man lige havde været sammen i forgårs. Det er nærmest som fortsættelsen på en uafsluttet samtale.

Måske vil nogle af de personer, du har genkaldt dig i tidslinje-øvelsen, være indstillet på at mødes igen. Det finder du først ud af, når du prøver.

Det værste, der kan ske, er, at I finder ud af, at der ikke er ret meget tilbage at mødes om. Omvendt er der mange muligheder, hvis begge er parate til at genoptage kontakten.

Et godt udgangspunkt er at tale om nogle af de gamle ritualer, I tidligere mødtes om. Er det de samme, som I har lyst til at være sammen om i dag? Eller er der andre interesser, der passer bedre til jeres tilværelse nu?

Find eventuelt frem til nogle datoer i fremtiden, hvor I gerne vil fejre noget sammen. Husk, at højtidsdagene også kan bruges. Lad ansvaret for arrangementerne gå på skift i løbet af året - nogle kan bedst lide at arrangere picnicer, andre elsker julefrokoster. Måske kan I starte med at se en tv-serie sammen - det er tit dejligt at have nogen at diskutere den med bagefter. I kan også aftale at læse den samme bog og fortælle hinanden, hvad I hver især har kunnet lide ved den og har fået ud af at læse den. Eller I kan gå ture sammen, hvor I opsøger gamle og nye steder i hinandens selskab.

Mulighederne er talrige.

Andre muligheder

Alt dette er selvfølgelig ikke noget, man kaster sig ud i fra den ene dag til den anden. Som hovedregel er det dog fornuftigt at starte med nogle aktiviteter, som man har god erfaring med fra tidligere, og som samtidig giver nogle nye fælles oplevelser.

Man er selv med til at skabe sit liv og sørge for, at der er indhold i tilværelsen. For nogle er livsindholdet selve det at gå på arbejde. Andre vægter fritiden højere og vil f.eks. gerne gå på dag- eller aftenskole, tage på højskole i ferien, drømme om eller planlægge rejser, gå til friluftskoncerter eller melde sig ind i en forening.
Andre muligheder er at blive besøgsven for syge eller udføre frivilligt arbejde i en interessegruppe eller organisation.

Undgå at bruge negative og nedladende ord om dine egne drømme/fremtidsvisioner. Det er vigtigt, at man står ved de ting, man ønsker at afprøve eller genopleve.

Selvhiælps- og netværksgrupper

Hvis man ønsker at møde flere nye personer, er der rig mulighed for det i selvhjælps- og netværksgrupper landet over. Grupperne bygger på det grundlag, at mennesker godt kan lide at være sammen, hvad enten det er for at mødes om en fælles problematik eller for at dele en fælles interesse. Danmark er et af de lande i verden, som har flest aktive foreninger. Så der er nok at vælge imellem, hvis man gerne vil ind i foreningslivet. Man kan lade sig inspirere ved at lytte til lokalradioen eller studere bibliotekets store udvalg af brochurer. De fleste steder er brochurerne samlet i en reol eller på en opslagstavle - ellers kan man altid spørge ved skranken. Hvis det er svært at finde frem til nogle interesser, kan man eventuelt tage en snak med sin praktiserende læge. Hun kender ofte lokalsamfundet godt og vil måske kunne komme med forslag.

En anden løsning er at henvende sig på kommunens informationskontor. Informationskontoret har ofte en oversigt over de forskellige arrangementer i kommunen såsom orienteringsmøder, teaterforestillinger, koncerter og interessegrupper.

At holde sig i gang fysisk og mentalt

Det kan indimellem være svært at "trække sig selv op af stolen", når man bor alene. Derfor er det nødvendigt at skabe nogle gode vaner, som holder en i gang både fysisk og psykisk. Det kan f.eks. være at danse til den musik, man elsker, lytte til radioprogrammer og sige radioreporteren imod, hvis man er uenig.

Mange mennesker har, da de var unge, faktisk oplevet glæden ved at være alene hjemme - og dengang kunne de nyde det. De spillede højt på radioen eller grammofonen, de dansede til musikken og sang med på melodierne.

Et kendetegn ved mennesker, der oplever livskvalitet højt op i årene, er, at de - selvom de skrante r fysisk - holder sig i gang ved at gå ture, ordne have eller blomster, cykler eller danser. De læser, dyrker gymnastik, spiller kort, løser krydsord og vigtigst: De mødes med andre mennesker.

Vi kan lære nyt hele livet, specielt hvis vi bygger videre på det, vi tidligere har lært. Vi skal bare indstille os på, at det går noget langsommere, end da vi var børn. Lær eventuelt nyt af de yngre generationer, da de ofte er gode til at beskrive processerne trin for trin.

Forholdet til par, der bor sammen

Mange kvinder, der bliver alene, føler, at den del af deres omgangskreds, der bor sammen i parforhold eller kernefamilier, glemmer at invitere dem sammen med den gamle omgangskreds af par. Eller at de kun bliver inviteret med, når der mangler en dame.

Efterhånden som flere og flere bor alene ændrer dette mønster sig - og man kan også selv gøre sit til at forandre det på en positiv måde. Læg ud med at invitere parrene sammen med aleneboende. Fortæl din omgangskreds, hvem du nyder at være sammen med og sig til værtsfolkene, hvis der er nogen, du gerne vil have til bords.

Når man selv inviterer, kan man også starte med at indbyde familier med børn og eventuelt børnebørn, for også på den måde at kunne følge med i vennernes og deres børns liv og virke.

Prøv at mærke efter, hvor meget selskabelighed du har lyst til og magter. Hvorofte vil det være hyggeligt at ses uden at være belastende for nogen af parterne? Hvor sjældent kan I ses, uden at kontakten glider ud?

Krise, ensomhed og afmagt

Nogle gange starter tilværelsen som aleneboende i forbindelse med en krise, f.eks. skilsmisse eller dødsfald. Her er det vigtigt at tage en dag ad gangen.

Lav eventuelt en liste over dagens forskellige gøremål stort og småt imellem hinanden - og start med at gøre det mest overkommelige og streg ud på listen, når det er udført.

Sæt dig ned og skriv breve til de mennesker, som du gerne vil fortælle noget, og som du ikke fik sagt tingene ordentligt til. Det er ikke sikkert brevene skal sendes, du kan gøre det for at fortælle dig selv, hvad du går og tænker på.

Tankerne kører nemlig langsommere, når man skal skrive samtidig, og så bliver det nogle gange lettere at få hold på dem. Det giver i det hele taget mere form på hverdagen, når man skriver sine tanker ned. Det behøver ikke at tage lang tid, men kan blot være nogle stikord.

Husk også at skrive de positive ting i din aktuelle situation ned, så du har dem for øje. Og stop dig selv en gang imellem, hvis du begynder at tænke for sort eller negativt om fremtiden.

Det er vigtigt ikke at isolere sig, selvom man selvfølgelig indimellem har brug for at være alene. Erfaringen viser, at det er sværere at bryde ud af den fysiske og følelsesmæssige skal, hvis først man har isoleret sig. Derfor kan afledning i perioder være god, fordi man ellers let kommer til at låse sig selv fast.

De mange muligheder får man ofte først øjnene op for, når man bevæger sig uden for hjemmets fire vægge og begynder at tage del i livet. Har man først indskærpet sig selv, at det hele kan være ligegyldigt, kan det være svært at tænke nyt.

Tag imod nogle af de fremstrakte hænder, der bliver tilbudt dig, selvom din første indskydelse er at afvise dem, fordi du er ked af det, sur eller ikke føler, at du har noget at byde på. I de situationer er det godt at være sammen med nogen, der holder af en.

Mange kvinder trykker sig følelsesmæssigt og verbalt ned i store sorte huller ved at tænke negativt om sig selv. At komme igennem en krise og være ked af det er - uanset hvor ubehageligt det føles - naturligt.

Hjælp udefra

Der findes selvhjælpsgrupper mange steder i landet. For at nævne nogle få: SR Bistand i København og LAIKOS (en landsdækkende konsulentordning for selvhjælpsarbejde) i Hjørring, Helsingør og Hellerup.

l dagspressen, f.eks. Politikens "Kom frit frem" bliver der ofte annonceret efter personer, som kunne være interesserede i at oprette en krisegruppe, eller man kan koble sig på en af de allerede fungerende grupper, som søger nye medlemmer.

De fleste lokalaviser har også spalter, der bringer den slags meddelelser. Endelig kan man selv tage initiativ til en gruppe ved at sætte en annonce i avisen.
Det er en god ide at sørge for, at man kommer uden for hjemmet hver dag, f.eks. ved at gøre forskellige ærinder i byen. Det behøver ikke at være for at købe ind, men måske at gå hen i en park for at fodre fugle, så man samtidig får set på træer, blomster og andre mennesker.

Sørg for at få frisk luft ind i boligen, der skal luftes ud flere gange dagligt. Man kan også overveje at invitere naboen hjem til en kop kaffe, hvis man alligevel støder ind i hende/ham en dag.

Fremtiden som aleneboende

Det er godt at have fremtidsvisioner og forestille sig, hvordan man gerne vil have det med sig selv og andre i fremtiden. Prøv at finde nogle forbilleder frem, f.eks. positive idealbilleder af ældre kvinder.

Det kan være kvinder, man har kendt tidligere i sit liv, da man selv var ung, eller kvinder fra den nuværende omgangskreds eller måske bare fra medierne.

For nylig var der et fjernsynsprogram med en reportage om en 90-årig kvindelig fotograf, som stadig kunne klatre i bjerge og ofte rejste rundt i Caribien og svømmedykkede, mens hun fotograferede smukt farvede koralfisk. Hun havde et forhold til en 40 år yngre mand, som delte hendes livslange interesser.

Det er i orden at stile efter de ting, man ønsker sig i tilværelsen, og være fantasifuld. Positive fremtidsvisioner gavner sjælefreden, og de fleste af os har brug for at se frem mod noget, vi gerne vil prøve eller opnå.

***

Uddrag slut. :smt039