Da jeg finder det uhyre interessant og gerne ville lære mere om knoglernes opbygning ved at finde, hvilke andre mineraler end calcium findes i knoglerne, kunne jeg altså ikke finde ret meget andet end calcium, fosfor og magnesium. Alle andre mineraler Thompson henviser til - de er stort set usynlige. Jeg kom dog i tanker om en af de få personer i Danmark og vist nok også i resten af Skandinavien - der ved mest om den orthomolekylær vinkel på menneskekroppens helbred og funktion -
Erik Kirchheiner. Han har bl.a. skrevet en
bog om osteoporose, hvor jeg, forbløffende nok, har fundet en hel beskrivelse af, hvad overdosering med calcium gør ved vores helbred. Lige som Thompson skrev bogen
"The Calcium Lie", skrev Kirchheiner det samme nogen tid forinden. Det er en interessant og samtidigt skræmmende læsning.
Erik Kirchheiner skriver om calcium: Læger tilråder i almindelighed alle kvinder fra fyrreårsalderen og fremefter, at tage mindst 1 gram kalktilskud dagligt, og kvinder over 50 år mindst 1½ gram! I forslaget indgår ingen andre nutrien-ter. Derfor kalder vi her dette tilskud for solokalk.
Resultaterne af denne form for behandling er heller ikke så fremragende, som man ofte gerne fremstiller dem. Undertiden hjælper solokalk, undertiden ikke. Det er klart at osteoporose indebærer kalkmangel - i knoglerne! - men ikke nødvendigvis i resten af kroppen, tværtimod!
Osteoporose betyder derfor heller ikke automatisk, at patienten har eller får for lidt kalcium tilført enten gennem føden eller gennem kost-tilskud. Så selv om det jo unægtelig ikke kan bestrides, at knogler består - blandt andet, og i første række - af kalk - eller rettere sagt grundstoffet kalcium - så udtrykker den form for lægebehandling, der enøjet satset på kæmpetilskud af solokalk, alligevel på et temmelig primitivt og underlødigt biokemisk ræsonnement, først og fremmest fordi det af samtlige grundstoffer og andre nutrienter beskæftiger sig udelukkende med kalk og kalk alene.
Lad os her først lige se på resultaterne af lægernes påfyldning af solokalk, der altså også ofte praktiseres - nota bene! - i kombinati-on med østrogenbehandling.
Som del af en 2 års undersøgelse med henblik på at måle ændrin-ger i knogletæthed blev knap 70 kvinder, der havde passeret menopausen, behandlet med enten et kalktilskud på 1000 mg (kalciumcitratmaleat) eller placebo - altså snydetabletter. Man kunne imidlertid ikke iagttage nogen væsentlig forskel på de to grupper!
Verdens måske højst estimerede lægetidsskrift, The Lancet, vurderede i 1993, at der ikke forelå nogen som helst overbevisende vidnesbyrd om, at en høj indtagelse af kalcium væsentligt ville påvirke knoglesvind.
Det knap mindre ansete amerikanske lægetidsskrift New England Journal of Medicine bragte samme år i en leder følgende opsummering af situationen: "Igennem det sidste tiår er videnskabsmænd såvel som lægfolk blevet oversvømmet med påstande og modpåstande vedrørende værdien af at opretholde en fuldt ud tilstrækkelig kalkindtagelse gennem hele livet. Skønt calciumtilskuds betydning for knoglesundheden hos voksne mennesker er blevet kaldt et kontroversielt emne, er det måske mere korrekt at kalde det forvirrende. I en nyere kritisk gennemgang af 43 undersøgelser udgivet siden 1988 vedrørende forholdet mellem kalciumindtagelse og knoglemasse, knoglesvind eller knogleskørhed fandtes 23 arbejder, der konkluderede at kalciumindtagelse på en eller anden måde stod i forhold til knoglemasse, knoglesvind eller knoglebrud. Men i 16 undersøgelser fandt man ikke nogen sammenhæng. Hvis der her havde været tale om et præsidentvalg, ville en sådan fordeling have været udtryk for en overvældende sejr. Men for videnskabsmænd indebærer de 16 afvigende undersøgelsesre-sultater med negativt udfald en nagende tvivl. Betyder denne forskel at kalcium i virkeligheden er mindre væsentlig? - eller måske slet ikke af nogen betydning?"
Så meget fra to af den internationale lægeverdens mest anerkendte, men også mest konservative talerør. Ingen kan beskylde disse ortodokse giganter for at gå og pjatte med alternative griller!
Som man kunne forvente, er der andre, der udtrykker sig betydeligt mere radikalt. Vi er dog stadig helt i lægetidskrifternes sakrosante verden, når vi læser, at i Southern Medical Journal er nogen kommet til den konklusion, at ekstra kalciumindtagelse i form af kosttilskud ikke vil øge knoglemassen hos modne kvinder i perioden før menopausen og faktisk heller ikke forebygge knoglesvind under og efter menopausen.
Det ansete amerikanske fortrinsvis alternative lægetidsskrift Townsend Letter for Doctors har også taget sagen op til debat.
Dr. Nan Kathlyn Fuchs skrev her, at trods lægernes massive kalkbehandling vedblev osteoporosen at brede sig, og flere videnskabelige undersøgelser påviste, at denne metode ikke styrkede knoglerne.
Talrige andre - lægeortodokse såvel som alternative skribenter, forskere og behandlere - slutter op om konklusionen: "- af årsager, der endnu ikke er helt klare, har behandlingen med kalciumtilskud med henblik på at forbedre knogleintegritet stort set været virkningsløs."
Er det fordi kosttilskud ikke er den rette måde at tilføre kalk på? Det er der dem, der hævder. Kalk skal tilføres naturligt, siges det, og det betyder så med kosten. Her er det så naturligt at vælge de kalkrigeste levnedsmidler, og mælk og mejeriprodukter står her i første række. Derfor får vi også doceret fra officiel ekspertside, at de gamle damer bør drikke mælk og spise mejeriprodukter for at øge kalciumoptagelsen. Teorien er tilsyneladende god nok. Resultaterne er elendige.
Men i al almindelighed er lægens - og især den danske læges - holdning den, at det kvinder har brug for en kraftig påhældning af kalk i en eller anden form, gerne - af forebyggende grunde - fra så tidligt et tidspunkt i livet som muligt.
En ting er så, at det ofte ikke hæmmer osteoporosen. En anden ting - som næsten altid overses - er, at den enorme ensidige kalkbelastning har andre virkninger - eller bivirkninger, som det jo kaldes, når det er lægerne, der forgifter os.
For når kalken, som kroppen bliver proppet med, ikke går derhen, hvor den bør gå hen, - nemlig, hvis den skal fungere rigtigt, først og fremmest til knoglerne, - ja, hvor går den så hen?
Her kan man faktisk tale om kalciumforgiftning. Og det er en alvorlig sag.
Kalkoverbelastning fører til aflejringer i vævene. Det kender vi først og fremmest som stendannelser i form af nyre- og galdesten. Vi kender også alle til andre former for fejlplaceret kalk. Dem er mange af. Tør, grov hud, glansløst tørt hår, håraffald og skaldet-hed kan være nogle af de ydre tegn på kalciumforgiftning. Stramme, stive, smertende muskler kan være en advarsel om, hvad der er ved at ske med den væsentligste af alle muskler: hjertet. Kalciumforgiftning kan føre til grøn stær, ledegigt, blokering af mange væsentlige kirtelfunktioner, celledød og senilitet. Alene af denne grund er den lægelige anbefaling til kvinder om isoleret at indtage store mængder kalktilskud dagligt totalt uansvarlig og forkastelig.
Der er læger i vore dage, der går ind for, at kvinder fra før overgangsalderen skal "beskytte" sig ved at indtage 1½ g kalcium eller mere om dagen. De synes at være totalt blinde for, at organismen ikke kan håndtere disse mængder kalk, og slet ikke uden samvirkende faktorer som - blandt andre, men især - magnesium og vitamin B-6.
Overbelastning af kalcium fortrænger den magnesium, der skal være inde i cellerne. Den indtrængte kalcium belaster selve de energiproducerende mitochondrier. Når mitochondriernes forbrændingsevne reduceres med - for eksempel - 40%, vil der blive celleilt til overs, og denne ubrugte ilt er - især ved underskud af antioxidanter - meget farlig. Sammen med celleoverskud af jern vil ilten eksplodere i en kaskade af cellenedbrydende frie radikaler, der blandt andet kan føre til cancer, hjerte- og kredsløbslidelser og talrige andre såkaldte civilisationssygdomme. Kalcium- og jern er de to mest almindeligt lægeordinerede mineralforgiftninger.
Når kalkoverbelastning kan føre til cancer, skyldes det selvfølgelig, at frigivelsen af frie radikaler inde i cellen vil kunne angribe cellens DNA og dermed de arveanlæg, der er ansvarlige for cellens normale formering og dens normalitet i det hele taget. Defekt DNA er en forudsætning for dannelsen af de abnorme celler, der kende-tegner udviklingen af cancer.
Men længe inden denne sygdoms udvikling har kalken ved at blokere for cellens energiproduktion og ved at destruere cellens normale funktioner påtvunget organismen en energikrise. Ikke blot vil den forventede energiproduktion mangle; men de mange invaliderede celler skal skrottes og nye funktionsdygtige celler opbygges, hvilket kræver ekstra energiressourcer, netop i en situation og et forløb, der allerede belastes af energimangel.
Den mest almindelige beklagelse læger og andre behandlere hører fra folk i almindelighed er: Åh! Jeg er så træt!
Der er mange gode grunde til denne beklagelse. Hos kvinder, der er sat på lægekalcium, er årsagen let at erkende.
Så med disse advarsler in mente burde det være indlysende, at massiv tilskud af solokalk med sine mange minusser er en metode, der trænger til et alternativ.
Enkelte lægespecialister har da også ekstra tilbud på menuen. Her til lands er de - heldigvis - ikke lanceret endnu.
Jeg havde aldrig troet at en bog om osteoporose kan være så spændende at læse og jeg har heller ikke regnet med, at jeg hermed har fundet vores egen, nordisk pandang til
"Løgnen om Calcium". At Kirchheiner går længere endnu og tager tilløb til det næste emne
"Løgnen om Jern" lover en hel del, igen os kvinder, der næst efter calcium ofte ordineres jern, der lader til ej heller være en velsignelse i de mængder vi får besked på at indtage.
Og så kalder de "os" for "det svage, sygelige køn"? Det tror jeg pokker vi også er, når vi hele tiden bliver stoppet med alskens stoffer, vi hele tiden får besked på at indtage, bare fordi vi er kvinder, bare fordi vi menstruerer, bare fordi vi blive gravide og bare fordi vi kommer i overgansalderen. :smi059
Hvordan vi kan have gavn af kalktilskud uden at blive skadet af det, kan læses om i Erik Kirchheiners bog
"Hvad gør jeg ved knogleskørhed?".
Bogen kan hentes som pdf-fil på
Subvenio.dk :smt039
