Og nu til det vigtigste!
Hvorfor burde det interessere os alle?
Det burde interessere os fordi der er flere og flere børn, unge og yngre mennesker, der udvikler stofskiftesygdomme. Deres liv bliver forandret. Deres uddannelser bliver ubrugelige. Deres sociale liv bliver ødelagt. De fratages evnen til at indgå et samliv, endsige overskud til at få børn bliver svækket. Deres fremtid bliver ødelagt og de bliver tvunget til at leve på overførselsindkomster. De kommer til at koste samfundet enorme beløb i behandling af følgesygdomme, der altid opstår i kølvandet på uerkendte, ubehandlede eller fejlbehandlede stofskiftesygdomme. Denne udvikling er allerede i fuld gang!
Det burde interessere os fordi allerede i dag er vi selv, eller kender vi personligt stofskiftesyge mennesker, der ikke er klar over at de er syge.
Det burde interessere os, fordi alle tænkelige problemer og symptomer som er følger af stofskiftesygdomme - anbringes af læger automatisk under begreberne som "livsstils-sygdomme", "psykiske sygdomme", "funktionelle sygdomme", "demens" og "alderdomstegn", hvorfor en enorm stor del af befolkningen allerede er i gang med et fysisk og psykisk forfald af enorme dimenssioner.... Se bare på statistikkerne indenfor sundhedsvæsenet og i den sociale sektor.
Det burde interessere os, fordi vi alle bliver ældre og gamle! Meeen.... er ens stofskifte oven i det aldersmæssige også yderligere svækket p.g.a. en sygdom i skjoldbruskkirtelen - ja, så er det mit påstand, at man kunne lige så godt skyde sig selv på stedet.... for det bliver ikke noget liv man har at se frem til mere.... For så begynder man at "ligne" det liv man i virkeligheden har - hvilket vil sige - Billedet Til Venstre... Sig mig så lige en gang - ligner hun et liv, der er værd at leve? Lige meget hvad - mener jeg ikke at det er det.
Hvis man bare, for sammenligning, drager en parallel til, hvad vi alle, mere eller mindre er vant til at forstå, når snakken falder på f.eks. Alzheimer.... forstår vi alle sammen, at det er ikke noget liv mere, når man ikke længere kan huske sin egen fortid, ikke kan genkende sine kære eller på anden måde - er man henvist til blot at vegetere dag ud og dag ind....
Prøv så at forestille dig, at præcist sådan har en kronisk stofskiftesyg det også... bare ved fuld bevidsthed! Man kan stort set dårligt foretage sig mere end en Alzheimerpatient kan.... bare ved fuld bevidsthed! Det er ikke "huller i hjernen" der er årsagen... men manglende kræfter, langsomme kropsfunktioner, langsomme mentale funktioner, Cognitive dysfunction: Brain Fog på dansk kaldt også for "hjernetåge", dødbringende træthed efter selv små antrengelser... og sidst men ikke mindst: kroppen er forgiftet indefra af alle de produkter af (selv det lave) stofskifte... som kroppen IKKE kan komme af med på samme, effektive måde, som hvis kroppens stofskifte var i orden.... Vi bliver lidt efter lidt, omvandrende lossepladser for metabolitterne... Og foruden at vi på grund af det lave stofskifte ikke kan fungere ordentligt - kommer vi også til at fejle flere andre sygdomme idet vores krop ikke længere har energi til at sætte gang i immuniteten og stå imod smitte og rydde op i skadelige mutationer, hvorfra der kun er kort vej til udvikling af kræft og andre sygdomme.... oven i usynlige og bagateliserede stofskiftesygdomme!
Det burde interessere os fordi vi har en lægestand, der er analfabeter i alle andre hormon-sygdomme, end diabetes.
Endelig - burde det interessere os, fordi det er vores endokrinologers uvidenhed vi kan takke for, at stofskiftesygdomme og senfølger af underbehandlede, fejlbehandlede eller ubehandlede stofskiftesygdomme koster i dag samfundet mere end...
alle
andre
sygdomme
TILSAMMEN!
Derfor bør det interessere os alle! I dag er det vores tur! I morgen er det børnenes!
Vi har bekostet milliarder og atter milliarder af offentlige kroner til at uddanne og lønne professorer, overlæger og læger til vores sundhedsvæsen.
Vi har ikke betalt alle disse penge for at disse læger skal have lov til at isolere dem selv i lukkede, eksklusive fag-enklaver, hvor de selv kan bestemme om de vil uddanne sig videre eller om de hellere gror fast til deres livstidsstillinger i sundhedsvæsenet.
De skal tvinges til at indse, hvad kineserne har erkendt allerede for tusinder af år siden, mens vi endnu boede i jordhullerne - at en læge er aldrig nogensinde færdiguddannet! At en læge lærer nyt så længe han/hun lever! At være en læge er ikke et job, men et kald! At enhver læge, der ikke lystrer disse principper er ikke æresbetegnelsen "læge" værdig og vil ikke kunne magte at løfte ansvaret for sine gerninger og deres konsekvenser.
***
Derfor skal vi interessere os for Ruth og hendes Thyreoidea-projekt. Derigennem kan vi lære hvad vi har brug for at vide, før vi ved hvorfor og hvad er der at kræve af dem, vi har uddannet til at passe vores helbred!
De, der første gang i dag hører om stofskiftesygdomme og gerne vil vide mere - de kan læse videre her på sitet: Stofskiftesygdomme - div. info om stofskifte og ellers life - almindelige mennesker imellem - på Stofskifte-forum i Norge!
***