Simone de Beauvoir "Det andet køn"

https://www.overgangsalderen.dk/word...et_Koen_Ia.jpg https://www.overgangsalderen.dk/word...t_Koen_IIa.jpg https://www.overgangsalderen.dk/word...-Koen-IIIa.jpg

"Man fødes ikke som kvinde. Man bliver det"

Kvindens lykkeideal har altid materialiseret sig i hjemmet, det være sig hytte eller slot; hjemmet, som både er det bestandige og det afsondrede. Det er bag dets vægge, familien bliver til en selvstændig celle og hævder sin identitet hinsides generationernes skiften; fortiden, der er konserveret som møbler og aneportrætter, varsler en risikoløs fremtid; udenfor aftegner årstiderne deres beroligende cyklus i køkkenhavens grøntsager; hvert år giver det samme forår med de samme blomster løfte om den uforanderlige sommers genkomst og efterårets med de samme frugter som hvert efterår; hverken tid eller rum løber bort i uendeligheden, de går artigt i ring.

I alle civilisationer, der hviler på jordejendom, findes der en fyldig litteratur, der besynger husets og hjemmets poesi og dyder; i den roman af Henry Bordeaux, hvis titel netop er La Maison (Huset/red.), sammenfatter det alle borgerlige værdier: troskab mod fortiden, tålmodighed, sparsommelighed, forudseenhed, kærlighed til familien, til hjemegnen osv. Ofte er det kvinder, der besynger hjemmet, fordi det er deres hverv at tage vare på familiegruppens lykke; det er deres rolle at være "husets frue".

I dag har hjemmet mistet sin patriarkalske glans; for de fleste mænd er det kun en bopæl, som mindet om svundne generationer ikke hviler over, og som ikke binder de kommende århundreder til sig. Men kvinden gør sig stadig anstrengelser for at give sin "rede" samme mening og værdi, som det rigtige hjem havde. I Et mægtigt Gilde skildrer Steinbeck en kvindelig vagabond, som absolut ville have tæpper og gardiner i den gamle lokomotivkedel, hvor hun bor sammen med sin mand; det nytter ikke, han indvender, at de har ikke brug for gardiner, fordi de ingen vinduer har.

Den slags omsorgsfuldhed er typisk kvindelig. En normal mand betragter de genstande, der omgiver ham, som redskaber; han anbringer dem efter det brug, der skal gøres af dem; hans "orden" - som kvinden tit kun ser uorden i - er at have sine cigaretter, sine papirer, sit værktøj indenfor rækkevidde. Således er også de kunstnere, hvem der er givet at genskabe verden i et stof, billedhuggere og malere, ganske ligeglade med de omgivelser, de lever i. Rilke skriver om Rodin:

"Første gang jeg kom hos Rodin, forstod jeg, at hans hus ikke betød noget for ham, en ussel lille nødvendighed måske, et tag over hovedet mod regnen og til at sove under; og at det ikke voldte ham nogen bekymring og ikke var nogen vægt på hans ensomhed og koncentration. Dybt i sig selv bar han et hus` mørke, læ og fred, og han var selv blevet himlen over det og skoven om det, det fjerne og den store, altid rindende flod."

Men for at finde et hjem i sig selv må man først have virkeliggjort sig i værker eller handlinger. Manden interesserer sig ikke meget for sit hjem, fordi han er i berøring med hele omverdenen, og fordi han kan finde selvbekræftelse i målsætninger. Derimod er kvinden spærret inde i det ægteskabelige fælleskab; for hende drejer det sig om at gøre dette fængsel til et kongerige. Hendes holdning over for hendes hjem bestemmes af den samme dialektik, der gælder for hendes stilling i almindelighed: hun tager ved at prisgive sig, gør sig fri ved at underkaste sig; ved at forsage verden vil hun erobre en verden.

Det er ikke uden fortrydelse, hun lukker hjemmets døre bag sig. Mens hun var ung pige, var hele jorden hendes hjem; de store skove hørte hende til. Nu er hun lukket inde i et snævert rum; naturen svinder ind til en urtepotte med geranier; væggene spærrer for horisonten. I Virginia Woolfs The Waves hviske en af kvinderne:

"Om det er sommer eller vinter ved jeg ikke mere af enggræsset eller hedeblomsten, kun af duggen på vinduesruden eller frosten på vinduesruden..... Jeg, som plejede at gå gennem bøgeskove og se skovskadens fjer blåne, når den falder, og møde hyrden og landstrygeren på min vej.... går fra værelse til værelse med en støvekost."


Af Simone de Beauvoir i
"Det andet køn". Originaltitel: "Le deuxieme sexe"

https://www.overgangsalderen.dk/word...e_Beuvoir2.jpg

• Gyldendal; 1965
• Tiderne Skifter; 1977, 1983
• Tiderne Skifter Paperbacks; 1989
• Tiderne Skifter; ny. udgave; 1999
• Samlerens Bogklub; 1999

Billede/kilde: Wikimedia.Commons.

Næste - om bind 1, 2 og 3

https://www.overgangsalderen.dk/word...det_Koen_I.jpg

Simone de Beauvoir
DET ANDET KØN
Første bind - Kendsgerninger og myter
283 sider
Oversat af Karen Stougård Hansen

Indhold

- Indledning
- Skæbne

1. De biologiske forudsætninger
2. Det psykoanalytiske synspunkt
3. Den historiske materialismes synspunkt

- Historie
- Myter
- Noter

Fra bogens bagside:

DET ANDET KØN, der udkom på fransk i 1949, er blevet et hovedværk i den nye kvindebevægelses historie. En klassiker i kvindelitteraturen.

FØRSTE BIND med undertitlen »Kendsgerninger og myter« beskriver kvindens historie: hendes stilling og sociale funktioner i nomadesamfundet, i de første agerbrugssamfund, i oldtiden og middelalderen og frem til nutidens kapitalistiske og socialistiske samfundsstrukturer. Simone de Beauvoir analyserer de myter, der bygger på kvindens biologi: bl.a. myterne omkring forplantningen, kvindens krop, seksualitet osv. Hun påviser her, at de biologiske kendsgerninger ikke er skæbne, men afhængige af samfundets fortolkninger og fordumme,

FØRSTE BIND indeholder samtidig en dybtgående kritik af Freud og psykoanalysens synspunkter på kvinden. Først og fremmest fordi den ikke undersøger den historiske sammenhæng kvinders selvundertrykkelse, bevidsthed ug handlinger indgår i.

Beauvoir viser hvordan kvindernes historie til enhver tid har været bestemt af mænd. Verden har altid været en mands-verden. Lige fra patriarkatets ældste tider har mænd set deres fordel i at holde kvinden nede i et afhængighedsforhold. Myterne om kvinden har bl.a. haft den funktion at begrunde og retfærdiggøre undertrykkelsen.

Næste - om bind 2

https://www.overgangsalderen.dk/word...et_Koen_II.jpg

Simone de Beauvoir
DET ANDET KØN
Andet bind - Erfaringer og oplevelse - første del
202 sider
Kapitel 1 og 2 oversat af Karen Stougård Hansen
Kapitel 3 og 4 oversat af Svend Johansen

Indhold

- Indledning
- Kvindens udvikling

1. Barndom
2. Ungdom
3. Seksuel indvielse
4. Den lesbiske kvinde

- Noter

Fra bogens bagside:

ANDET BIND med undertitlen »Erfaringer og oplevelse« handler først og fremmest om kvindens biologiske udvikling og indlæring i de stereotype kvinderoller.

Simone de Beauvoir beskriver, hvordan kvinden oplæres til at acceptere sine betingelser, hvordan hun oplever dem, hvilket univers hun er lukket inde i og hendes flugtmuligheder. Piger opdrages i en verden af kvinder, som gør det til deres bestemmelse at blive gift og få børn. Det er også en verden, hvor mandens særlige privilegier hviler på et solidt økonomisk og socialt grundlag og som gør bl.a. penismisundelsen indlysende: penis bliver for pigen et symbol og en forklaring på drengenes prestige og særlige muligheder for udfoldelse.

Kønnenes hierarki opdager den lille pige først indenfor familien med dens kønsrollefordeling. Hun skal tage sig af husarbejdet, akkurat som hendes mor gør det, passe sine børn, som hun selv er blevet passet. Dag for dag lærer hun et stykke af sin historie at kende uden nogen sinde selv at skulle skabe den. Pigen kan ikke blive voksen uden at acceptere sin »kvindelighed«. Hun tvinges således til at blive erotisk objekt og forherlige sin egen krop gennem den beundring, hun modtager af mændene, som hendes krop er bestemt for. Det er et af de vilkår, som den modne kvindes seksualitet udfolder sig under - forhold som bl.a. betinger masokismen, men tillige lesbianisme som en protest.

Næste - om bind 3

https://www.overgangsalderen.dk/word...t-Koen-III.jpg

Simone de Beauvoir
DET ANDET KØN
Tredje bind - Erfaringer og oplevelse - anden del
408 sider
Oversat af Svend Johansen

Indhold

- Kvindens Situationudvikling

1. Ægteskab
2. Moderskab
3. Omgang med andre
4. Prostituerede og hæterer
5. Fra modenhed til alderdom
6. Kvindens situation og karakter

- Flugtmuligheder

1. Narcissisme
2. Den store kærlighed
3. Mystik

- Mod frigørelsen
- Den uafhængige kvinde
- Slutning
- Noter

Fra bogens bagside:

I dette bind undersøger Simone de Beauvoir kvindens situation i ægteskab og familie, i hjemmet som for millioner af kvinder udgør hele verden. Dag ud og dag ind skal der vaskes op, gøres rent, repareres tøj. Dag efter dag skal det samme ritual gentage sig. I husarbejdet frembringer kvinden ikke noget, hun holder blot det der allerede er ved lige. Det er ulønnet arbejde, kræver konstant selvfornægtelse af kvinden og gør hende afhængig af mand og børn: det er i dem, hun har sin eksistensberettigelse.

Beauvoir afdækker den borgerlige ægteskabsideologi og dens kærlighedsidealer, som opmuntrer til alle mulige fortrængninger og løgne. Eller som bruges som alibi for tvang og undertrykkelse. Hun viser hvordan ægteskabet invaliderer kvinden, vier hende til gentagelse og rutine.

Efter indgående beskrivelser af moderskab, prostitution, kvinders isolation og alderdom, slutter bogen med at analysere forskellige forsøg på individuel frigørelse: i narcissismen, den store kærlighed og mystikken - de traditionelle kvindelige flugtveje, som er forståelige men ikke fører til nogen reel befrielse.

Denne befrielse, skriver Simone de Beauvoir, kan kun være kollektiv og har som forudsætning, at der sker en forandring af kvindens økonomiske og samfundsmæssige stilling. Kvindekampen må med andre ord forbindes med klassekampen.