Jeg tror beklagelsevis ikke på, at en effekt på forbedring af disse beskedne statistikker for kvindernes valg af uddannelsesretning - kan opnås hurtigt, ved at tage hånden om de unge piger i folkeskolen, idet det bliver kun de i forvejen stærke (eller endnu værre: "utilpassede") og dem, som tør tage et opgør med familien - som vil kunne påvirkes. Alle de øvrige, de "almindelige" piger, med ditto mødre og svage fædre - de vil fortsætte som hidtil - hvor forhindringerne er noget man viger for, ikke noget man overskrider.
Efter gennemgangen af bogens planlagte kapitler - kommer plads til kommentarer, men da min kommentar muligvis falder udenfor Dortes hensigt med indlægget og bloggen - kommer den her i stedet. Min kommentar til Dorte Tofts blogindlæg
"Man fødes ikke som kvinde, man bliver [opdraget til] det" skrev
Simone de Beauvoir. Flere følger efter.
Germaine Greer,
Gloria Steinem, den polske
filosof Magdalena Sroda, og tidligere tiders skandinaviske forfattere som
Selma Lagerlöf eller
Sigrid Undset, skønt begge endda Nobelprismodtagere - alligevel stort set udelukkede fra litteratur-pensum i skolerne.
Det er som at råbe i skoven, den gang og nu. Mest ekkoet lytter. Og svarer.
Jeg tror ikke, man kan udskille de tekniske fag og sige -
"her tager vi fat og arbejder for, at flere kvinder fatter interesse". Man kan ikke tvinge hesten til truget. Man kan ikke tvinge en interesse frem i et menneske uden at der skabes plads til det i processen undervejs i dannelse af personlighed.
Man kan ej heller tvinge piger til at interessere sig for naturvidenskab - når de opdrages til lyserøde prinsesser hjemme hos far og mor, hvor mor er drivkraften bag den første prægning og hvor far indretter sig efter mor i den vildfarelse, at mor er eksperten på piger og deres behov. På denne måde får vi fremstillet horder af Bridget Jones'er, som hellere vil "noget med mennesker" krydret med brazilianvoksture ("ulækker" kønsbehåring fjernes med voks/red.) på briksen hver anden uge - for så er man en rigtig kvinde.
Rigtige kvinder gør rigtige kvindeting.
Rigtige kvindeting hverken er teknik, matematik eller naturvidenskab.
Jeg tror derfor, at tagen fat i unge, yngre eller voksne kvinder, ikke vil hjælpe på søgningen mod de tekniske fag - før vi indser, at dette projekt starter med det øjeblik vi hilser på vore døtre for allerførste gang, på fødestuen. Næst derefter stadfæstes og bekræftes projektet med valg, mødrene foretager første gang de står i legetøjsforretningen. Det kan ikke nytte stort, først at smide Den Lille Pony i hovedet på pigen, og efterfølgende undre sig over, at hun afviser at lege med
Meccano, vel?
Selv hvis vi havde de ideelle børnehaver og folkeskoler, hvorfra vores piger kom hjem, belæsset med selvtillid og erkendelsen af, at de kan være alt og vælge alt, uden fordomme og besvær med at skulle kæmpe sig frem til anerkendelse - nytter det ikke stort, når de derhjemme hører noget andet og behandles modsat. Det hjælper jo ikke på tingene, når den lille pige hører sin mor kvidre sødt med veninderne, hvor moderen fniser fornøjet:
"øøh... jeg var altid - øh - så dum til matematik, he, he... det er vist ikke noget for os kvinder, he, he" eller
"mænd er meget bedre til....".
Jeg ved at de findes, men sjældent, og jeg har selv ikke mødt dem i levende live, undtagen i spejlet - kvinder, som hjemmefra blev inspireret og har fået en tidlig støtte til at gå mod strømmen, men af egen erfaring ved jeg, at der er fædre, som tør øve indflydelse på pigernes prægning af interesser og ikke mindst - de tidlige erfaringer, som udvikler en selvfølgelighed hvormed pigerne dyrker disse "ukvindelige" interesser.
Men lige som for mødre er det svært at gå mod strømmen, når de fravælger lyserøde prinsesser til deres døtre - lige så svært er det for fædre, der regner deres døtre "for noget" ved at stille dem overfor alle, inkl. "ukvindelige" udfordringer. De får ofte besked på, at de
"behandler deres døtre, som de sønner de aldrig fik" og så er løbet kørt for de fleste. Man ignorerer jo ikke omgivelsernes dom, vel? Det har kun de færreste forældre mod og styrke til, og dermed bliver det kun de færreste piger, der ser frem til, og glæder sig til udfordringer.
Stående på toppen af bjerget af alskens erfaringer, med tristhed må jeg erkende, at problemet med pigernes og kvindernes fravalg af ligestilling i valget af erhverv og interesser bl.a. med henblik på de tekniske fag - primært er et resultat af andre kvinders påvirkning. Startende med mødrene under indflydelse af Allers ugebladsindustri, tæt fulgt af Pernille Aalunds promotion af karikaturer af feminine egenskaber, placeret alle andre steder end mellem ørerne. Så længe de dominerer billedet - kan vi se frem til Bridget Jones'er på samlebånd, flankeret af masseefterligninger af "Sex and the City", hvilke direkte modarbejder et frit valg af levevej, endsige interesse for, hvis disse stemples som "
ukvindelige".
Og selv om jeg har nu levet længe, og opmærksomt - har jeg endnu ikke fundet svaret på spørgsmål om,
hvorfor Fanden kan det ikke være både og....?
