Er det slemt at kastrere en kattekilling?

Citer:

---

Yvette skrev i går kl. 17:42:

Jeg venter på dyrlegen som skal kastrere katten... :trist1: Han ligger så trygt og sover...Det føles helt galt akkurat nå..Jeeg sitter med en vond klump i halsen. :trist1:

Og lidt senere kl. 20:35:

:ny18 Ble ingen kastrering!! Veterinæren sa han var ca 4mndr og det er for tidlig. Jeg måtte lete i chatboxen for å finne dato. Det stemmer nok som han sier. Jeg er bare SÅ happy! :D

---

Hej Yvette :smt058

Jeg skal straks tilstå, at jeg har slet ingen forstand på katte. Heller ikke ved jeg hvordan det føles at have en kat.... Med det har jeg hørt fra flere sider, at ved at kastrere en hyperaktiv hankat - stiger faktisk kattens chance for at beholde sit hjem for altid + var der også noget med at markere "sit" område... hvilket resulterede i, at en ikke kastreret hankat fik hele huset til at hørme.

Alligevel lyder du, som om du tror at katten bliver ulykkelig af at miste forplantningsevnen og så lider du sammen med den. Er det fordi du er bange for at det vil gøre ond på katten eller synes du bare ikke om at den overhovedet skal kastreres?

Hvad hvis du ikke kan beholde den uden at den er kastreret? Nu ved jeg ikke om katte har det lige som hunde (hvilke jeg heller ikke har forstand på), men jeg har hørt mere end en gang, at ukastrerede han-dyr kan godt finde på at slide hele huset i laser og ellers ikke kunne bare være kæledyr, fordi de har jo en helt anden agenda, når der er "tid" til at formere sig...

Håber Linda kommer forbi denne tråd, for hvis nogen ved hvad er det godt for og hvor meget/lidt ubehageligt er det for en kat - ja, så må det være Linda... Jeg er bare lidt bekymret for dig, fordi det virkelig lyder som om det måske kan blive et større problem for dig, end for katten. Kat1

Kære Yvette:smt056

Ja så kom jeg lige forbi - og jo jeg kender skam alt for godt bekymringen da jeg fik neutraliseret tre af mine hunkatte.

MEN - det bliver en meget frustreret hankat hvis ikke den bliver kastereret og den vil evig og altid være borte fra hjemmet - helt op til 7 km strejfer de - for at finde damer. Dette afstedkommer større risiko for at den kan blive kørt over. Fertile hankatte slås - også så det nogle gange ender grueligt galt. Så søde Yvette du skal ikke være bekymret for din lille hankat. Han kan godt de første dage efter sådan en bedøvelse være lidt "bims" men det går hurgtigt over, Jeg har selv to fertile hankatte - og de er begge indendørs - og jo - de strinter. Så jeg render evig og altid rundt og tørre kattestrint op - for det lugter ikke så godt. Grunden til at jeg har to fertile hankatte er såmænd for de, de har vundet mange præmier og har nogle meget fine blodlinjer. Når de har lavet kuld nok - så biver de også kastereret - da det er meget frustreret for en fertil hankat ikke at have en fast kæreste er det derfor det mest humane at fjerne denne drift. Hannerne er kronisk i "løbetid" og jeg siger dig nogle koncerter vi har i vores hjem - ha ha - nogle gange er det så slemt at vi må sove med ørepropper - så vi lider under at ville bevare disse blodlinjer - lidt endnu.

Håber at det gav dig en smule trøst - selvom jeg godt ved hvor bekymret en "kattemor" kan blive:smi001

kh
Linda

Hej igen Yvette

Jeg glemte da at fortælle dig - af han mærker ingenting og bedøvelser hos katte vare som regel et par dage da de har langsom stofskifte - derfor må man ALDRIG give katte smertestillende medicin der er beregnet til mennesker - det kan gøre det af med de små stakler. Ja man tror det er løgn, men der er faktisk nogen der tror at de kan give deres katte kodimagnyler - og det kan de altså dø af. Men som sagt - han kommer ikke til at opdage det - og heller nu mens han er ung og derfor ikke kender denne drift.

:smt060

Kh
Linda

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Linda

Men som sagt - han kommer ikke til at opdage det - og heller nu mens han er ung og derfor ikke kender denne drift.

---

Dejligt at se dig Linda :smt049

Han er nu 4 måneder og ifølge dyrlægen er det for tidligt. Hvor gammel bør en kat være for indgrebet? Altså - hvor tidligt kan man kastrere en ungkat? Det lader til, at den allerede er rimelig aktiv... og det tyder på, at Yvette kan få hænderne fulde, hvis det ikke bliver gjort i tide... :-k

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Anina

Dejligt at se dig Linda :smt049 - tak Anina:august6

Han er nu 4 måneder og ifølge dyrlægen er det for tidligt. Hvor gammel bør en kat være for indgrebet? Altså - hvor tidligt kan man kastrere en ungkat? Det lader til, at den allerede er rimelig aktiv... og det tyder på, at Yvette kan få hænderne fulde, hvis det ikke bliver gjort i tide... :-k

---

I Danmark er der dyrlæger der foretager dette ingreb på killinger der kun er 10-13 uger gamle. Ikke lige min kop te, men det praktiseres meget indenfor opdræt da sælgerne gerne vil sikre sig at der ikke avles uden forudgående aftale - hm - så hvis man køber en racekat er den oftest neutraliseret/kastereret når den er klar til at flytte hjemmefra. Skal man så have en killing til avl - ja så koster den bare det dobbelte. Ikke noget jeg praktiserer da jeg mener det er for tidligt og iøvrigt må folk der køber killinger af mig beholde råderetten over deres "ejendom". Nå men katte bliver ca kønsmodne når de er 6 mdr.

ALLE KILLINGER HAR DAMP::griner111 - selv mine de voksne er meget aktive - og laver spilopper hele dagen lang.:kattens1

Men hankattene bliver så dejlig kælne af ikke at skulle tænke på damer hele tiden - gad vide om dette også gælder mænd:august12

Spørg bare løs - Yvette hvis jeg kan hjælpe dig med at afklare nogle bekymringer:smi002

KH
Linda

Da vi flyttede ind i huset her, fulgte der en "vagtkat" med. Om det var os, eller bare fordi der flyttede nye ind, ved jeg ikke, men den forsvandt inden for de første par måneder.

Til gengæld var der 4 andre store killinger som åbenbart var født på vores ejendom. De var aldeles vilde, og ikke til at komme i nærheden af. 3 af dem forsvandt/fandt andre græsgange, en lykkedes det at indfange og forære til min svoger og svigerinde.

2 andre hunkatte huserede lige omkring vores hus, men var også utilnærmelige. det viste sig at de hver i sær havde et kuld killinger inde i vores skunk. Det opdagede vi mens de endnu var bitte bitte små. Så snart killingerne var store nok ( 11 stk ) fik vi de fleste afsat, og beholdt 2. Både de 2 killinger og mødrene blev neutraliseret ( mødrene var svære at fange - da de jo havde levet hele deres liv som vildkatte ) Men efter at de blev steriliseret, og killingerne ligeså har de bare været rolige og omgængelige. Den ene missemor fandt dog andre græsgange, men den anden har vi endnu sammen med den ene killing som nu er voksen. Den anden killing blev desværre kørt ihjel kun 1 uge efter at den var blevet steriliseret.

missemor er dog noget reserveret, men fredelig i forhold til for 9 år siden. Og den nu voksne killing, han er bare et hyggedyr uden lige :) vi vil helst have dem ude, men kan han se sit snit til det, så er han indendøre og finder sig en lun krog.

Kærlig hilsen
Carmen

Takk kjære alle sammen :smi0055...for trøst, oppmuntring og gode råd! Jeg er himla glad for at Linda er slik en ekspert! :smi054

Det som bekymrer meg mest er om han vil gjennmgå en personlighetsforvandling, fra å være en gøyal, livlig og leken katt til å bli doven, lat katt, som bare spiser og sover stor sett? Men når jeg tenker på vår forrige katt så kom den av og til hjem med store kjøttsår? Noe må den da kastrerte katten ha leket og slåss..

Jeg liker ikke å tenke på sprøyten/bedøvelsen. Jeg liker ikke å tenke på at jeg må se ham ligge bedøvet i timevis - med vidåpne øyne, som om han var død - slik jeg opplevde med den forrige katten. Jeg liker heller ikke å se ham våkne og sjangle rundt som en full katt før bedøvelsen har gått ut. Jeg liker ikke å tenke på at det kanskje kan gjøre vondt når han i første dagene etterpå skal gjøre sitt fornødne. Jeg kan ikke på noen måte holde ut tanken at jeg er med på noe som gir ham smerter av noe slag. :smi026 Han er blitt "hjertebarnet" mitt så til de grader at jeg kan nesten ikke tro det. :smi313 Selv om han klorer og biter som en gal når jeg leker med ham. Armene mine ser ut som om jeg selv har vært i slåsskamp! Jeg har en fersk stivkrampesprøyte. :wink:

MEN! Og det er et stort MEN! Jeg stoler på alt du forteller meg Linda, og følger nok dine råd til slutt. Jeg trenger bare disse 2 - 3 månedene å bearbeide all tvil, og alle følelser overfor dette. Å forberede katten vil være en umulig oppgave. :kattens1 Jeg VIL jo gjerne at han skal forbli hjemme!!

:smt049 - lig takk for all omsorg.

:ciao1 inntil vi "sees" igjen :smi001

Citer:

---

Oprindeligt indsendt af Yvette

Jeg liker ikke å tenke på sprøyten/bedøvelsen. Jeg liker ikke å tenke på at jeg må se ham ligge bedøvet i timevis - med vidåpne øyne, som om han var død - slik jeg opplevde med den forrige katten. Jeg liker heller ikke å se ham våkne og sjangle rundt som en full katt før bedøvelsen har gått ut. Jeg liker ikke å tenke på at det kanskje kan gjøre vondt når han i første dagene etterpå skal gjøre sitt fornødne. Jeg kan ikke på noen måte holde ut tanken at jeg er med på noe som gir ham smerter av noe slag. :smi026 Han er blitt "hjertebarnet" mitt så til de grader at jeg kan nesten ikke tro det. :smi313

---

Jeg kan godt forstå dig, Yvette :smt058

Men netop fordi katten er blevet hjertebarnet dit - har du ikke anden udvej end at sikre hans trivsel og tryghed. Ikke mindst også, så det ikke må blive kattens "skyld", hvis du skulle en skønne dag gå ned med et sammenbrud pga uro og katte-problemer derhjemme. Du går jo, så meget mere end os andre - almindelige menneskesjæle - op i dine egne følelser og engagement. Det er stort, men også lidt "farligt" (for ens følelser), hvis noget går skævt....

Jeg kan fortsat levende huske det første besøg hos min huslæge med mit lille spædbarn på armen. Og da han skulle stikkes i hælen for at få en dråbe blod til test for et eller andet... GUD hvor vi har grædt sammen i kor. Han, fordi han blev forskrækket.... og jeg - fordi det var jo SÅ slemt at lade sit barn "gennemgå alle disse lidelser". Man overdriver nemlig vildt sine forestillinger om det frygtelige, når man først er så forgabt i sådan et levende barnevæsen (eller kattevæsen :wink: ). Man skal jo forsvare og beskytte.... Ikke omvendt - når man lader "andre" stikke sit barn og i den grad svigte tilliden osv. Sådan føltes det og sådan sikkert har du det også, når du tænker på "alle de lidelser den stakkels skal skal gennemgå".

Men Yvette :smt049 Det skal gøres, for det er en kendsgerning - at det handler jo ikke om dig, men om kattens bedste, hvis du vil gerne have ham til at være en huskat. Og hvis det evt. udvikler sig sådan, at han kan risikere at komme til en meget større skade, krise eller mister livet, fordi den er ikke blevet neutraliseret i tide - ved jeg, at når du erkender det - kan du også klare at overvinde dine egne følelser og gøre plads til de andre (også følelser), hvor det er alene kattens bedste som kommer først, ikk`? :smi054

Kære Yvette :smi002

Jeg er glad for at du kan bruge mine råd, men føler at jeg har lidt mere på hjertet.

1) Små killinger øver og træner sine færdigheder i at være "farlige" og således angriber de alt og alle i leg. Normalt har de jo kuld-søskende at øve sig på, men i dit tilfælde har din lille "tiger" jo kun dig at træne sine færdigheder på og med.
Disse øvelser skal opbygge hans mentalitet og selvtillid - så jo "farligere" din lille kat er - desto sundere mentalitet. Denne selvtillid skal han bruge, når han engang skal bevogte sit terrietorium og erobre damer.

2) Jeg ser mig nødsaget til at berette om min erfaring med fertile hankatte. Mine forældre havde en lille fertil hankat, der kom fra en nabogård. Da han var kønsmodden og skulle erobre verden for første gang, blev det med hans liv som indsats.

Min mor var syg af bekymring da han ikke vendte hjem og kaldte og ledte efter ham hver dag. Så ca på 9. dag fandt hun ham liggende ude under kastanjetræet afkræftet og sløj. Hun bar ham ind og lagde ham på et tæppe i badeværelset da der var gulvvarme. Da han skulle rejse sig for at spise kunne han ikke bruge sine bagben men slebte sig frem med sine forben. Min mand og min mor kørte ham på dyrehospitalet hvor de konstaterede at han var påkørt af en bil og kunne
ikke reddes og derfor blev han aflivet. Vi græd som pisket af sorg og ved tanken om at denne lille kat havde slebt - gud ved hvor langt - sig hjem med kun forbenenes hjælp og med hvilken lidelser. Jeg ved at du Yvette er ligesom jeg - vi kaster al vor kærlighed på disse kære dyr, og man skal jo nok være lidt af en dyreelsker for at forstå hvor ondt det gør når sådanne ting sker. :smi037

Et år senere , kom der en lille killing hen til min far da han sad og spiste sin frokost på sin arbejdsplads. Denne lille skønne kat pegede forsigtigt på hans frikadellemad i håbet om en deling. Min far var solgt - og delte sin medbragte madpakke med denne skønne killing i et par dage for så at adoptere ham og bringe ham med hjem. Han voksede sig stor og stærk - og meget "farlig" da min far havde lært ham at angribe. Han var nu så spækket med selvtillid at han bankede jagthundene- der ærbødigt vigede pladsen når han kom svansende gennem rummet. (Jeg har faktisk et billede liggende -hvor man kan se at han lige sætter en hund på plads - skal nok smide det på en dag).

Nå - men Mio, som han hed, var jo også fertil, og jeg plagede min far om at få ham kastereret, men der var ingen der skulle kastererer hans hanhat - den skulle nemlig leve et naturligt liv. Så dette naturlige liv blev som følge: Hver eneste forår og helt hen til det sene efterår, kom Mio hjem med store grimme flænser i næse og ører og manglede store totter af pels med sår overalt. Min mor blev altid bekymret når han var væk og når han endelig var hjemme brugte hun tiden på at helbrede ham. Når Mio så var blevet forplejet og helbredt efter alle kunstens regler - ja så skulle han da ud igen. Han hang i alle vinduerne og råbte og skreg på sin frihed til at komme ud. Han blev kun 3 år, for på hans sidste turnè - kom han aldrig tilbage igen.

Denne sorg og evige bekymring for din kats helbred skåner du ved at lade ham kastrere. Hans overlevelsesinstinkt om at bevare slægtens gang er så stærkt at han vil gå i døden for denne drift. Så tro mig Yvette, de højst 3 dage at han bimler lidt rundt efter en kasteration er ingenting i forhold til det liv der venter ham forude. Du har, som jeg også gør det , kastet din kærlighed på denne lille kat, og du fortjener ikke at miste den samt gennemleve de slåskampe med diverse lidelser dette medføre.

Jeg er lidt ked af at jeg måtte trække det lidt sort op, men følte at jeg bare måtte advare dig om konsekvenserne. Hvis din kat bliver kastreret kan du have ham i rigtig mange år. Jeg har selv haft 2 der blev henholdvis 16 og 17 år - de var hverken dovne eller kedelige men levede et liv uden konstant frustration. Så kæreste Yvette - beskyt din lille "tiger" og selvfølgelig dig selv. :kattens1

Kærligst
Linda :smt060

Yvette kan se at det meste er sagt her... :D

Men jeg vil lige tage fat i det som Linda også skriver om hankatte der ikke er kasteret , de er og kan være i fare hvor de går, deres terreteori bliver meget større når de ikke er kasteret det vil sige de kan strejfe langt omkring , derudover risikere du at den begynder at strinte hjemme (det gør de fleste når de ikke er kasteret) og det lugter ganske forfærdeligt og har en evne til at tage lidt af glæden ved det at have kat ....

Min mor har en gammel svend boende (den har selv adopteret hende ) han har været omkring 3 år da han kom , møj beskidt og halv død , efter de havde fået liv i ham begyndte han igen at strejfe og kom hjem i tide og utide maltrakteret på div forskellige måder..

Her for to år siden fik vi hende så til at kastrere ham , og hun har fået en helt anden kat , han strejfer ikke mere og dyrlægeregningen er helt elimineret , naboen er ikke sur på hende over at han strinte på deres have møbler og han elsker at ligge på hende og sove mens de ser nyheder :D

Så alt i alt en kæmpe gevinst ...

Min kærestes kat er også kastreret og ja han er lidt doven og sover meget , men fanden kan også tage ved ham så han tror han er en lille farlig ungkat på 16 uger og han fare rundt som en besat ... og angriber alt og alle og er en helvedes til karl ...

Jeg er ikke i tvivl om at du vil have meget større glæde af din kat som kasteret end som ikke kastreret selv om du frygter at den bliver lad doven og sover meget, så vil du helt sikkert også opleve at den vil binde sig til dig på en helt anden måde...

Forrige sommer havde jeg et kuld killinger hvoraf to hankatte kom til en nabo her...

De nåede ikke at blive et år gamle de døde begge i januar 08 den ene blev kørt over og den anden kom galt af sted med fyrværkeri jeg er helt sikker på at det ikke var sket hvis og så frem de var blevet kasteret inden de blev lukket ud (det er de også og har nu fået deres nye killinger kastreret )

Så selv om det kan virke barskt nu , så er jeg ikke i tvivl om at du i længeden vil blive glad for den beslutning :D

Dette er fra kattens værn (jeg ville have fundet en jeg så da jeg selv havde dine overvejelser om hvor langt en kasteret kat kontra en ikke kasteret kat`s territorier var , men kunne ikke finde det , men læs det her :) )

Citer:

---

Hankattens kønsdrift

Hankatten bliver normalt kønsmoden i 6 - 10 måneders alderen. Tidspunktet afhænger af både racen og årstiderne.

En kønsmoden hankat markerer sin tilstand på mange måder, den udviser såkaldte kønsmodenhedstegn.

Disse tegn er bl.a. følgende: den mjaver kraftigt
og vedvarende, ofte til stor gene for beboeren.
Den kan tisse uden for sin tissebakke for derved at markere sit territorium. Urinen vil ofte lugte meget stærkt og virker særdeles ildelugtende på mennesker - og det går især ud over naboer og andre omgivelser.

Endelig vil den søge ud og ofte være væk i flere dage. (Har den kønsmodne hankat ikke adgang til at komme ud, kan den blive agressiv
og “voldsom” overfor sin ejer). Den vil på disse ture opsøge hunkatte i løbetid, og den deltager gerne i slagsmål med andre hankatte om hunkattens gunst.

Tilstanden kan være meget generende for kattens mennesker, men den er også meget stressende og farlig for katten selv. Den kommer
let til skade i disse slagsmål, med bl.a. bylder til følge.

Den kommer let ud for trafikuheld og pådrager sig hyppigt smitsomme sygdomme.


Kastration

Problemerne kan løses ved at lade hankatten kastrere. Ved kastrationen fjernes begge testikler, hvorved forplantningsevnen og kønsdriften ophører.

Operationen foretages under bedøvelse og skal udføres af en dyrlæge.

Testiklerne fjernes gennem to små snit i huden. Efter operationen skal katten helst holdes inde i 3 - 4 dage, således at forurening af såret undgås.

Katte kan kastreres i alle aldre.

De fleste katteejere vælger at lade hankatten kastrere, inden den bliver kønsmoden.

Nyere undersøgelser har vist, at tidlig kastration ikke har uheldig indvirkning på kattens normale udvikling.

Det kan derfor anbefales at lade den kastrere, når den er mellem 3 og 6 måneder gammel.

Husk at lade katten efterse ved samme lejlighed (tandsten, øremider, etc.) samt få foretaget øremærkning og evt. vaccination.

Fordele ved kastration

Kattens adfærd ændres ved en kastration. Denne ændring giver sig til kende på en række måder.

Den kastrerede hankat bliver mere hjemme og knytter sig mere til sine mennesker.

Den bliver mere kælen og omgængelig.

Den vil ikke søge slagsmål og skånes derfor for en del skader.

Urinen vil ophøre med at lugte, ligesom katten vil holde op med at strinte op ad møbler, vægge etc. Klager fra naboen kan undgås, og det er til at holde ud at være i stuen.

Efter en kastration vil katten leve et roligere liv uden stress pga. kønsdriften. Den skulle herved kunne leve længere end den ukastrerede kat.

Kilde og mere info: http://www.kattens-vaern.dk/assets/koensmoden.pdf

---

Takk til dere alle som forklarer så grundig og godt dette. :kat0191 Og så mange fine kattesmilies! :katC

Jeg har bestemt meg for å få gjort dette like over nyttår. Jeg skjønner jo, når jeg bare får tenkt meg om, eller blir fortalt direkte :wink: at det handler om hva som er best for katten og ikke hva jeg føler. Jeg er bare så utrolig redd for at han skal miste noe av sjarmen sin. Jeg må vel bare innse at det nok blir en realitet, så jeg får bruke tiden på å forberede meg på det. Minne meg selv på at han skal jo ikke være "barn" for bestandig. :smi026

:BlomstC

Synes lige I skulle have fornøjelsen :smi001

http://www.youtube.com/watch?v=GPp0g0A_6x8

Enjoy :smi039

He he he de er søde og de fik godt nok min gamle fede kat til at vågne op :kato191

Katten min ligger her og beveger ikke på ørene en gang!:snøft Han snakker kanskje et annet språk? Et morsomt klipp! :kat001! :ny008

Yvette - måske kan han forstå dette sprog:

http://www.youtube.com/watch?v=7tRWRSfcDuQ

Eller dette:

http://www.youtube.com/watch?v=964uCtgsDoE

God weekend! :kat0191

Anne :smi055

http://peecee.dk/uploads/122008/mys_..._big_thumb.jpg

Det er Lindas billed som jeg lovede at sætte ind :)

Tak Helle for din assistance.jul20

Det var nu lige Nisse- Ramses, der ville sige tak for de gode film - han griner stadig.
:kattens1



KH
Linda