I dag, den 26. oktober 2008, kl. 8:14 er svar fra Politikens Helle Sindal landet i min indbakke:
Hej
Tak for din kommentar. Er oplysningen om melatonin forkert, retter vi den under fejl&fakta.
Jeg har vanskeligt ved at følge dine ræsonnementer ang. udskrivning af psykofarmaka til folk, som ikke har brug for det. 'Vinter-symptomerne' kan jo som nævnt i artiklen stamme fra helt andre tilstande - eller være ganske harmløse.
Venlig hilsen
Helle Sindal
Tak for svar, Helle Sindahl
Som det efterhånden er beskrevet indenfor læren om den anvendte markedsføring af informationer - er det overskrifter, der fænger hurtigst og præger mest den almindelige læser. Og således præpareret - optages resten af budskabet i overensstemmelse med denne prægning. Hvad en journalist
selv mener med sin artikel er sagen uvedkommende, idet det afgørende er
hvordan artiklen bliver læst af sine læsere og her er det netop afgørende, at kunne sætte sig selv i læsernes egne præferencer, for dermed at sikre, at ens artikel bliver læst, som det er meningen. Det er svært, men det er ikke umuligt og selv behæftet med en varierende grad af usikkerhed - er det bedre end slet ikke at forsøge at tage højde for det.
M.h.t. en rettelse i fakta-boksen - hvis man vil korrigere et budskab eller en information - er det kun et selvstændigt dementi, som virker efter hensigten. En "justering" af info i en fakta-boks bliver sjældent set af dem, som allerede er faldet i med begge ben. Hvorfor skulle de vende tilbage til en artikel de allerede har læst en gang?
Nye læsere, de læser også overskrifter først og det er langt fra alle, som i det hele taget - læser indholdet af fakta-boks. Inkl. undertegnede. Der skal være noget ekstraordinært fængende, før man gør det. Så alt i alt, regner jeg med, at din artikel vil fortsætte med at formidle den forkerte oplysning om melatonin. Og netop i dette emne er dine "kilder" i et fornemt selskab med bl.a. Kræftens Bekæmpelse, hvis fornemme forskere har ligeledes formidlet "uldne" oplysninger om melatonin i deres pressemeddelelse om
Natarbejde og brystkræft. Og listen over tilsvarende misinfo er lang.
Det er derfor meget bedre, at sørge for at den første artikel er uangribelig - end at skulle skadebegrænse senere.
Jeg har vanskeligt ved at følge dine ræsonnementer ang. udskrivning af psykofarmaka til folk, som ikke har brug for det. 'Vinter-symptomerne' kan jo som nævnt i artiklen stamme fra helt andre tilstande - eller være ganske harmløse.
Venlig hilsen
Helle Sindal
Du kan kun have svært ved at følge min ræsonnement, hvis du i virkeligheden ikke er klar over, hvor nemt, hvor rigeligt og hvor mange mennesker bliver sat i "lykkepille-terapi" pr automatik i dagens lægelig praksis på huslægeniveau. Det undrer mig, at en journalist ikke er klar over det.
Men netop fordi du er journalist burde det ikke volde dig nogen form for praktiske problemer, at afklare din fagligt begrundet, obligatorisk tvivl, også uden min hjælp, medmindre jeg helt har misforstået den journalistiske gerning. Internettet svømmer over med efterretninger om netop disse forhold og man kan passende begynde på infohjemmesiden
Lykkepille.info, hvor adskillige kilder kan udforskes nærmere og hvor man ikke kan undgå at finde rette stikord til videre søgning.
Derudover findes der i massevis af presseartikler, som i tidens løb havde behandlet emnet.... Min egen interesse ("frygt") er dog først blevet trigget frem, da jeg læste første gang om, at selv børn bliver nu også behandlet med psykofarmaka, dvs. hvor problemerne kan spænde fra almindelig utilpasning, "uvorne unger", udygtige forældre, pædagoger eller lærere, eller blot en svær pubertet - bliver lægernes svar på disse "problemer" kun alt for ofte - lykkepiller. Men ingen skal bilde mig ind, at der er lige pludseligt blevet født i tusindvis af specielt mentalt svagelige børn, eller børn som fødes med andre psykiske lidelser, eller børn med særlig depressive anlæg - end tilfældet var den gang jeg selv var mor til et barn og hvor det end ikke kunde falde nogen ind, at fylde ungerne med antidepressiv medicin, for at klare pædagogiske problemer. Eller omsorgssvigt/omsorgsudygtighed. Men det er sørme billigere, at dope ungerne med psykofarmaka, end at hjælpe familien genne forbigående vanskeligheder. Gad vide, hvilken
psykiater/medicinal virksomhed er fremkommet med denne lysende idè/forslag i sin tid.
Da jeg først var blevet opmærksom på dette forhold - begyndte jeg at se mig omkring - og er blevet umådelig chokeret, da det var gået op for mig, hvor mange recepter og i hvilken (ringe) anledning danske praktiserende læger udskriver psykofarmaka til alle-og-enhver, som værende et universelt middel mod så at sige alle former for følelsesmæssige udsving i menneskenes liv.
Lykkepiller er blevet udviklet og oprindeligt markedsført til behandling af endogene depressioner, dvs. indefra kommende, opstået i personen selv. "Endogen" betegner sygdomme opstået uden ydre årsag, f.eks. på arvelig basis som manio-depressiv psykose og skizofreni, endogen depression m.v. Min egen mor (og hendes mor og mormor) har haft en endogen depression hele sit liv, også længe før hun blev voksen og lige så længe før hun blev gift, fik børn osv. Så det kender jeg på nært hold og ved derfor, hvor heldig jeg selv er, da jeg gudskelov slap for selv at blive ramt af denne sygdom.
At "man" lægeadministrativt har afskaffet begrebet "endogen depression" i 1995 med diagnosesystemet ICD-10 - har ikke gjort "endogen depression" mindre "endogen" af den grund. Alligevel er denne diagnose nu tryllet væk og i diagnose-systemet ICD-10 er der ikke længere diagnoser som beskriver en årsagssammenhæng, og derfor kan en depression nu ikke længere betragtes som kommende indefra pga. f.eks. hjernens medfødte kemi....
Dette har lukket op for sluserne og efter 1995 er det konsekvensfrit at behandle hvad som helst med psykofarmaka. Meget lukrativt for medicinalindustrien, indsatsbesparende for psykiatrien og huslægeordningen og til enhver ulempe for almindelige mennesker af den gruppe, som ellers kun lider af forbigående, akutte og reaktive former for livskriser.
Her har du et kvalificeret bud på, hvorfor "psykiske sygdomme er eksploderet" i Danmark og hvorfor dem, som før blot skulle hjælpes til at komme igennem krisen og sorgen - styrkede af denne erfaring - i dag blot fortsætter i årevis som dopede zombier, uden de mentale færdigheder som gør mennesket selvhjulpen og magtende at støtte andre, som senere måtte komme ud for lignende, da vi hindres i at erhverve os de rette erfaringer, nu vi ikke længere kan få lov til at gennemleve vores kriser.
Bemærk blot, at jeg ikke her taler om reelt psykisk syge mennesker, men kun om os almindelige, det store flertal, som af og til kommer ud for livskriser af forskellig art... eller lider af - lysmangel. Samme lysmangel - som din artikel nu henviser folk til at konsultere lægerne for at få behandlet virkningen af. Og det burde ikke komme bag på dig, at disse mennesker befinder dem nu i en reel risiko for, at vandre ud fra lægekonsultationen med en recept på lykkepiller i hånden, som følge af den "advarsel" du har formidlet i din artikel.
Det er relativt harmløst at anmelde diverse forbrugsgoder/produkter i en praktisk hverdag. Men lige så snart man begiver sig på sundhedsrelaterede emner - hvor man ved, hvor modtagelige de usikre forbrugere er og hvor sårbare de også er, idet alle ønsker at bevare helbred og velvær - bør man væbne sig med ekstraordinær grad af faglig skepticisme og skrive sig bag øret, at i disse emner er "eksperter"
en part i sagen og derfor kan ikke blot slippes uverificeret gennem nåleøjet, uden en kritisk gennemgang af deres budskaber. Hvorfor? Fordi oplysninger og kommentarer journalisten formidler - kan udgøre forskel mellem godt og dårligt liv, for dem som læser. Eller værre - man kan dø af at lytte til dårlige råd. Derfor.
Lægerne er ikke guder. Lægerne er mennesker, som alle os andre. Lægerne kan, som alle os andre - tage fejl, være "politiserende" og vildfaren. Præcis som i alle andre faggrupper - kan lægerne både være gode og dårlige læger eller - gode eller dårlige mennesker. En overlæge-titel er INGEN garanti for, at der findes en dygtig og etisk-funderet læge bag. Lægerne har intet monopol på sandheden og specielt ikke læger, som i den grad, som tilfældet er i Danmark - samarbejder med en anden
part i sagen - medicinalvirksomhederne. Det er ufattelig meget mere, at disse medicinale virksomheder kan tillade sig at sætte i værk i Danmark, hvor de eksempelvis ikke kunne bedrive tilsvarende i USA eller i andre lande. At den selveste amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) endda betaler for, at visse forsøg gennemføres i Danmark, idet det er juridisk/politisk "for farligt" at gennemføre tilsvarende i USA - taler sit eget sprog.
Kun journalisten kan stille sig imellem læseren ("offeret") og
parterne i sagen. Dette er, hvad jeg ellers troede var en af journalistikkens vigtigste opgaver.... Men ikke i tilfælde hvor journalisten reelt blot ukritisk formidler oplysninger fra den ene part og negligerer behov for at kontrollere, om dette nu også er hele sandheden, hinsides al tvivl. Og er der tvivl - det er der jo altid - er der også anledning til at tage den med i omtalen af diverse sandheder... For en ansvarlig journalist. Og for et ansvarligt bladhus.
Med venlig hilsen :-k
