Græsk-romersk antik

Spændende side du har fundet! Jeg skal da være den første til at indrømme at jeg ikke er stærk ud i hverken græsk eller romersk historie, hvilket er synd da så meget af vores fælles europæiske og nærorientalske historie er grundlagt på deres fundament.

Lige nu er jeg i gang med et værk på fire bind om Napolen og det ser ikke ud til at jeg behøver at kede mig, når jeg er færdig. Måske skulle man kaste sig ud i den kejserlige selvbiografi "Jeg, Claudius" og drømme mig væk til Palatinerhøjen for flere tusinde år siden.

Jeg læste et sted om Claudius, at han var familiens sorte får, som stammede noget så ubehjælpsomt, en person man ikke tog alvorligt og i værste fald holdt for nar. Han var en af de få, som skæbnen havde udset til storhed på trods af at han ikke var et magtmenneske. En annekdote fortæller om hvordan en romersk soldat havde set Claudius stående ensomt skælvende, da det stod ham klart at han var udpeget til embede han på ingen måde så sig egnet til, men som skæbnen med jernhånd havde påtvunget ham. Hvilken dramatisk spænding, en kejser født i frygt og ikke i den triumf man regner for selvfølgelig. Et drama der ikke blev mindre da Messalina og senere Agrippina kom ind i billedet.

Disse to damer skulle flere hundrede år senere indgå som en patetisk sammenligning i en anklagers berømte tale mod enken Capet. En tale der som sit tragiske højdepunkt førte til at Capet blev henrettet. Således mistede to små børn deres mor - Marie Antoinette. Sådan er historien fyldt med referencer til sig selv og mange ting forstås først til fulde, når man har den fjerne fortid med.