Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv
Det skriver Jyllands-Posten i dag.... "Ny dansk forskning viser, at man brugte kviksølv til behandling af spedalskhed allerede i 1100-tallet. Det viser, at datidens læger langtfra var magtesløse overfor den alvorlige sygdom".
Selvfølgelig stod de magtesløse.... og selvfølgelig bør undersøgelserne mest se på, hvor gamle var de kviksølvholdige skeletter, på dødsttidspunktet. Tillige med at fastslå aldersforskelle mellem de kviksølvholdige og de kviksølv-frie skeletter. Men ak, det hører vi intet om... Hvorfor?
Når en forsker udtaler, at lægerne langt fra var magteskløse... hvad mener han så med det? En læge kan kun lykkes at kurere en sygdom, hvis lægen har midler og metoder, som virker. Det gjorde kviksølv ikke. Lige så lidt som kviksølv i sin oprindelige "lægemiddel-form" helbreder noget som helst i dag. Medmindre det selvfølgelig er o.k. at patienten udryddes sammen med sygdommen.
Hmmm... denne kemiker, som citeres så flittigt i denne artikel - citeres for både at afgive historiske og medicinske udsagn. Om det er hans eller journalistens "skyld" ved jeg ikke. Jeg ved dog, at netop kviksølv, sammen med arsen, bly og lignende - var anset for at være universelle "læge"midler mod alle sygdomme, så det burde ikke komme bag på nogen - at var der en sygdom tilstede et eller andet sted, hvor man også havde kendskab til kviksølv - ville kviksølvet altid blive anvendt i behandling af den syge. Den syge, som vel at mærke var velhavende nok, idet kviksølv var i perioder meget dyrere end guld og ædelsten... og derfor gik middealderens "sygdomsbehandling" mest ud over de velhavere, som havde råd til at blive behandlet....
Kun de almindelige og fattige, der blev behandlet af kloge koner - havde den højeste overlevelsesrate, men det er jo også derfor, i bund og grund, at munkene og "lægerne" stod bag "hekse-hysteriet" som kostede tusinde og atter tusinde kvindeliv.... Man udrydder konkurrencen hvor man kan. Denne sandhed er lige så gammel som mennesket.... Men vores kemiker, Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet, citeres i artiklen for lovord om et giftigt metal, gennem fortolkninger han ikke har forudsætninger for at foretage og hvorfor nager det mig?
Jo, det er igennem den slags små nyheder, gennem sidebenene, at den almindelige borger evt. kan få smuglet ind mellem ørerne, at hele denne "kviksølv-snak" mht. plomber osv. - er i virkeligheden ikke så betydende, for nu læser de jo i avisen, at "nogen" kalder kviksølv for helbredende, så kan det jo ikke være så slemt altsammen, vel? :smi030
Re: Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv
1. Den første kejser af forenet Kina, Qin Shi Huang Di (259 f.Kr. - 210 f.Kr.) udviklede sindsyge og døde efter en kur med kviksøltabletter, der var beregnet til at give ham et evigt liv.
2. Betegnelsen gal som en hattemager henviser sandsynligvis til kviksølvforgiftning, som følge af anvendelsen af kviksølvholdige midler til behandling af filt.
3. En af de tidligste, videnskabelige undersøgelser af kviksølvforgiftning er udført i årene 1923-1926 af en tysk kemiker, Alfred Stock. Alfred Stock og hans kolleger er selv blevet forgiftet med kviksølv, da de arbejdede i lokaler med luft fyldt af kviksølvdampe. Han har offentliggjort en række dokumenter om kviksølvforgiftning, som senere dannede grundlag for indførelse af begrebet micromercurialism (kronisk kviksølvforgiftning).
4. Udtrykket Hunter-Russell syndrom stammer fra en undersøgelse af kviksølvforgiftning blandt ansatte hos en frø-producent i Norwich, i England i slutningen af 1930'erne, hvor methylkviksølv blev brugt som et svampemiddel.
5. Fra 1932 til 1968 methyl-kviksølv blev udledt i havet omkring byen Minamata i Kumamoto-område i Japan. Toksinet akumulerede i fisk, spist af den lokale befolkning og resulterede i det alvorliste tilfælde af masseforgiftning med kviksølv, kendt i vores tid under navnet Minamata sygdommen. Et andet udbrud af kviksølvforgiftning under navnet Niigata Minamata sygdommen kostede over 1000 mennesker livet og permanent invaliderede mange flere.
6. Udbredt kviksølvforgiftning opstod i landdistrikterne i Irak, i årene 1971-1972, hvor såsæd behandledes med methyl-kviksølv-baseret svampemiddel. Selv om såsæden var ikke beregnet til menneskeføde, blev den brugt af landdistrikternes befolkning til at bage brød af. Det forårsagede over 6000 tilfælde af kviksølvforgiftning og mindst et halvt tusind mennesker døde. (Basra poison grain disaster)
7. Den 14. august 1996, Karen Wetterhahn, en kemi professor ansat på Dartmouth College, spildte en lille mængde dimethylkviksølv på sin latexhandske. Hendes symptomer på kviksølvforgiftning startede fem måneder senere, og på trods aggressiv medicinsk behandling, døde hun et par måneder senere af funktionssvigt i hjernen, som følge af kviksølvforgiftning.
8. Den 19. marts 2008, Tony Winnett, 55 år gammel, har inhaleret kviksølvdampe under forsøg på at udvinde guld fra computerdele. Han døde ti dage senere. Hans opholdsted i Oklahoma blev så forurenet, at det krævede en industriel oprensning.
Blot et micro-udpluk af eksempler på det "helbredende" kviksølvets velsignelser....
Kilde: Wikipedia m.fl.
Re: Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Tante Ana
og selvfølgelig burde undersøgelserne også se på, hvor gamle var de kviksølvholdige skeletter, på dødsttidspunktet. Tillige med at fastslå aldersforskelle mellem de kviksølvholdige og de kviksølv-frie skeletter. Men ak, det hører vi intet om... Hvorfor?
Email til: Kaare Lund Rasmussen
Emne: Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv
Tak for artiklen i Jyllands-Posten i går, onsdag d. 1. oktober.
Jeg håber, at De kan svare på et spørgsmål om man havde sammenlignet
alderen på de kviksølvholdige skeletter og kontrolgruppen - de kviksølvfrie.
Taget i betragtning, at uanset anvendelsen er kviksølv et giftigt metal
- er det meget interessant at finde ud af om der er forskel i alderen på
dødstidspunktet, mellem disse to grupper skeletter man havde undersøgt.
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
***
Svar: Nej, alderen er ikke undersøgt i relation til Hg-indholdet.
Mvh
Kaare Lund Rasmussen
***
Hmm.... jamen, taget i betragtning, at spedalskhed hovedsageligt er en kronisk og ikke dødelig sygdom - ville sammenligningen af alderen på dødstidspunktet mellem begge grupper skeletter - formentlig vise, at disse spedalske reelt døde af forgiftning med kviksølv, længe før de raske skeletter døde af alderen. Og i så fald kan man hverken tale om, at "datidens læger langtfra var magtesløse overfor den alvorlige sygdom" eller at "Datidens læger - de højt uddannede munke i klostrene - har altså haft betydeligt stærkere medicin i skabet, end man hidtil har vidst." Eller at "at lægerne også har haft kviksølv som et våben mod spedalskhed, der kunne komme ofrene til undsætning. Kunsten var at dosere den kviksølvholdige medicin rigtigt, så man kun slog bakterierne ihjel og ikke patienten. Givet i de rigtige doser har kviksølv uden tvivl kunnet hjælpe, og måske ligefrem helbrede, mange af de syge," iflg. Kaare Lund Rasmussen.
Jamen, alt dette kan hurtigt af- eller bekræftes ved at underkaste begge skelet-grupper en test, som skal fastslå deres alder på dødstidspunktet og er de raske skeletter ældre end de spedalske - hvilket jeg faktisk tør vædde på at de er - er undersøgelsens reelle resultat kun dette, at man kunne konstatere kviksølvets tidligst kendte i Danmark anvendelse som medicinsk behandling, tillige med, at kviksølvet også var anvendt til behandling af spedalskhed. Intet andet.
At man har en behandling mod en sygdom, er altså ikke ensbetydende med at behandlingen virker, hvorfor jeg pt er kommet i alvorlig tvivl om, hvorfor i alverden lægge navn til en artikel i et dagblad, hvor man reelt fremfører konklussioner, man ikke havde til bunds undersøgt baggrunden for. :-k
