Feminisme? Hvad er det?

Utroligt, som man (jeg) savner kvinder med den filosofiske jord under neglerne og som har vid til og mod på - at dykke ned under overfladen, for at finde den sande definition af feminisme. I en form og sprog, henvendt til alle kvinder. Ikke kun de "kvalificerede". Nu er der altså kvinder alle steder - i, og udenfor eliten. Og hvad eliten glemmer, eller ikke ønsker at indse er, at uden de almindelige og de beskedne - kan eliten pludre nok så lystigt, uden at det vil betyde noget som helst i praksis. For ligestillingen, for ligeværd, for selvværd og for selvrespekt. Og for.... ligelønnen :wink:

Hmm... faktisk virker det modsat, hver gang eliten kommer til ordet. Modsat - på det almindelige, store flertal af kvinder, som viger tilbage, som Fanden viger for vievandet - når snakken falder på politik inkl. feminisme. Straks forestiller de sig aggressive Valkyrier, brændende BH`er, ø-lejre, bunkesex, lesbisk- eller singleliv, når de tænker "feminisme". Og det kan ikke gå hurtigt nok med at vende sig hastigt tilbage mod den trygge havn - hjemme ved kødgryderne, i ugebladenes verden, hvor de holdes beskæftiget med trivialiteter og ego-enfoldige normer, så de, for Guds skyld, ikke begynder at tænke selv.

Ved ikke at rette op på denne imagebrist, der forfølger feminismen, er eliten med til at undertrykke sig selv og de anonyme kønsvæsener, der end ikke få lov til at blive betragtet som ligeværdige mennesker. I vores "civiliserede" verden, hvor vi er vant til at betragte os selv som førende an i alt - sker det modsatte, at vejen til demokratiet bliver stenet og stejl - så længe halvdelen af befolkningen ikke nyder samme respekt, som resten. For uden anerkendelse af kvinder kan demokratiet kun være u-fuldstændig.

I århundreder bilder man os ind, at vi er mindre værd end mænd. Hvem er "man"? Det er mænd. Men hvem styrker og "konserverer" denne opfattelse? Det gør vi selv. Vi kvinder! Vi svælger i hverdagens små, romantiserende og forenklede roller, efter drejebogen skrevet af kvindelige medløbere til den maskuline "verdensorden", som holder os - øh - så beskæftigede med at passe, pleje og vedligeholde de feminine "værdier", som kun lige akkurat levner overskud nok til også at passe et job og familien. Og så er vi færdige og den politik, der skal sikre vores døtre OG sønner - et godt liv med hinanden i fremtiden - hvilket kræver en ubetinget respekt, ligeværd og tolerance over for hinanden - det gør vi intet ved! Allerede slidte og udmattede af at passe og pleje vores egne navler.

Af en eller anden underlige grund, vinder frikadellen altid over visionen! Det kan vi ikke klandre mændene. Det kan vi kun klandre os selv.

Dette reelle, tætte og gensidigt afhængighedsforhold mellem feminisme, demokrati og politik, kan man først blive opmærksom på, hvis man vender blikket østpå, hvor trods murens fald - fortsat lever, tænker og skriver kvinder, der har haft plads til selvudvikling - personligt, fagligt, filosofisk og som fortsat udvikler sig personligt, fagligt og filosofisk, efter at "friheden" er blevet indført i østlandene. Og hvor paradoksalt end det lyder - er det langt mere svært for kvinderne nu, at fastholde og videreudvikle det kvindeværd, der har sine rødder i årstallet 1945 og den efterfølgende tid, frem til murens fald, som markerer indførelsen af frihed.

Det er meget enkelt, politisk at kastrere kvinde-integriteten. Man skal bare undergrave, svække og afskaffe velfærdsstaten. Og vupti.... kommer kvindens omsorgsgen hastigt frem igen-igen, og således beskæftigede med at håndtere vores genskabte frygt for fremtiden, vores utryghed og pligten til at tage over og tage vare på det nære - forsvinder kvinden fra det politiske liv og ophører med at præge fremtidige generationer af døtre, som nu ser deres mødre i gang med det hårde arbejde, igen med at sikre det basale, man før havde velfærden til.

Dette er hvad friheden bragte (koster) kvinderne i østlandene og dette er, hvad der sker hos os i dag. "Friheden" viser sig at være et tveægget sværd, som igen-igen kløver til fordel for mændene.... Tag velfærden fra kvinderne og så kryber de tilbage til gryderne. Man kan simpelt hen ikke indføre den rå, borgerlige liberalisme, uden samtidigt at fornedre og undertrykke kvinderne. Det er denne process, der er i gang nu, mens vi steger frikadeller.

Det har kvinderne i østlandene måttet sande og det er det, filosoffen Magdalena Sroda skriver om....

"Feminisme, venstrefløjen, traktor og kosmos"
- er ord, der har fanget min opmærksomhed under en surftur på Nettet.

Under denne overskrift har en polsk filosof, Magdalena Sroda skrevet en kronik om forskellen mellem feminismen under det totalitære styre og i dag, hvor friheden har medført en helt uventet effekt på netop ligestillingen mellem kønnene. Man skulle gerne tro, at fremskridtet skulle gerne bringe fordele med til alle, der nu er blevet "befriede". Men efter gennemlæsning af kronikken er jeg selv kommet i tvivl, i hvert fald hvad kvindernes livsvilkår angår. Vi er ikke vant til at se på de fordums østeuropæske kvinder som værende os overlegne. Vi tror fortsat, at indførelsen af demokrati à la den vestlige kan kun måles i succes og fremgang.

Og dog? Når man ser på det tidligere DDR med den spirende fascisme som følge af en hidtil, for østtyskerne ukendt fattigdom efter sammenlægning med det "rigtige" Tyskland, hvor hver fjerde i dag lever under fattigdomsgrænsen, eller tæt på, eller ser vi på de tidligere jugoslaviske delstater, eller afskaffelsen af apartheid i Sydafrika, eller bare de "befriede" stater i Afrika - hvad ser vi så? Vold, vold, sult, repressalier. Vold, forfølgelse, fattigdom, sexslaveri, menneskehandel, organrøverier og organhandel, sult, fattig, vold...etc. etc.

Jeg kan sgu ikke få øje på blot en eneste solstrålehistorie. Måske lige bortset fra de få, superhurtigt-rige mennesker, der havde stået på spring til at købe de statslige virksomheder og ejendomme for et slik. Jo, her er der solstrålehistorierne at finde, om de få. Mens de mange har fået det værre end man troede var muligt i vores moderne tid, nogensinde igen.

Dette er nu ikke en kritik af demokratiet som et idèelt billede på hvordan et samfund skal skabes og drives. Måske er det kritik af den måde og de prioriteringer, uforstandige politikere havde taget i brug den dag omvæltningerne var igangsat. Man havde koncentreret sig om skabelse af formuer og om minimalistisk økonomi, på bekostning af de brede massers tarv, samtidigt med at man fortalte de "befriede" befolkninger vidt og bredt om de mange muligheder, enhver menig borger havde nu fået til at bygge sit liv op til succes.

Man glemte blot at fortælle folk, at mulighederne var ikke specielt velegnede til, her og nu at koge suppe på, eller smøre madpakken til ungerne med. Brat var de almindelige menneskers opvågen og stort var chokket for de, der ikke længere havde disse muligheder, idet deres alder ikke længere tillod at tænke/planlægge/iværksætte mange år frem i tiden.

De almindelige mennesker og de gamle er blevet tabere, og det nye, retsløse proletariat danner nu en billig arbejdskraftbuffer for arbejdsgivere - enhver arbejdsgivers våde drøm. Men demokrati har de fået! De har fået demokratiet, stemmeretten og friheden til at dø af sult. Takket være tankeløse, grådige politikere i hele Europa, assisteret af Onklen fra verden på den anden side af Atlanten. Makværk og hastværk. Lige som i Irak og i Afghanistan, og listen vokser hele tiden til glæde for de egentlige vindere: storfinancen og våbenindustri.

"Woman Is The Nigger Of The World" skrev og sang John Lennon for mange år siden. Denne ultimative "nigger" er os, kællingerne, madammerne, mødre og kvinder. Vi bliver pisset på, spyttet på, vi bliver ringeagtet og undertrykt, vi bliver underbetalt og solgt som slaver, og alligevel lader vi mænd og sønnerne gøre det mod os?

Fortsættes....

Når Magdalena Sroda skriver sin kronik, modtager hun selvfølgelig kommentarer derpå og disse kommentarer er yderst blandede eller måske ikke engang det, fordi det er ikke "velset" i disse samfund at tale positivt om noget fra den socialistiske fortid. Det gør man bare ikke. I hvert fald ikke uden at pådrage sig forkæmpernes-for-frihed hævngerrighed og offentlig fordømmelse. Skriver man alligevel en kronik, hvor man reelt drager sammenligningerne mellem kvindernes vilkår før og nu - kan man ikke undgå at komme i den "varme" stol. Men kendsgerninger er nu en gang kendsgerninger, og Magdalena Sroda lader sig ikke skræmme fra at skrive hvad hun mener - bør siges.

Magdalena Sroda skriver om begrebet feminisme , at ordet fremkalder næsten udelukkende negative reaktioner, styrket af alskens skrækkelige tankespind. Feminisme er jo dyrket af feminister, om hvem ved man, at de er "aggressive", "krigeriske", "mandhaftige = unormale". At de er som regel seksuelt udhungrede (ingen gider have dem jo) eller lesbiske og - meget ofte - er de også politisk radikale.... I den tidligere Østblok kaldes feministerne i dag for kommunister - den ultimative fornærmelse. Enhver feminists drøm er jo at fortrænge de stakkels mænd fra deres retmæssige piedestaler og i særlig grad - fra en traktor. "Kvinderne fører traktor, mændene passer kødgryderne" er hvad feministerne drømmer om iflg. de gængse fordomme.... "Men det har vi allerede haft!" - siger alle og ingen vil tilbage til disse tider, ergo: væk med feminismen.

At den ideologiske "afkommuniseringen" af landet (Polen) betød samtidigt afskaffelse af ligestilling er en kendsgerning. Ligeledes er det en kendsgerning, at bortset fra ganske få - er der ingen, der tør omtale PRL (Polsk Folkerepublik, tror jeg) positivt, på trods af at der var så mange forskellige faciliteter og midler til overlevelse i den praktiske hverdag - dagens feminister (og "almindelige kvinder", hvis de turde sige det højt) kan kun drømme forgæves om: gratis vuggestuer og børnehaver; gratis sommerferie til alle børn; betalingsfri sundhedsvæsen ambulant og hospitalerne inkl. enhver form for tandlægehjælp. Effektivt socialvæsen tilknyttet arbejdspladserne. For ikke at forglemme en fuld ret til abort, et landsdækkende netværk af K-klinikker (for screening og behandling for gynækologiske sygdomme) samt - en betydelig grad af et rationelt syn på borgernes behov. I tilfælde af sygdom har de socialistiske borgere henvendt dem til lægen eller et hospital. I modsætning til i dag, hvor de nu ikke-socialistiske, syge borgere går i kirke, eller tager på et pilgrimfærd, eller blot valfarter til stedet hvor et religiøs relikvie udstilles og miraklerne øser af den helbredende, guddommelige magt.

Men feminisme er ikke kun et minde fra PRL-tiden. I bund og grund handlede det om, at sætte alle hænder i arbejde. Kommunisme, i modsætning til Den Frie Polen - kunne ikke tillade sig at lade halvdelen af befolkningen gå hjemme. Der var brug for alle hænder. Derimod i dag lukker man vuggestuer og børnehaver i håb om, at desperate kvinder forlader deres jobs og vil holde sig til deres pligter - føde og opdrage børnene, lave mad, brodere og holde mund. Som den Hellige Jomfru Maria.

Det er dog en udbredt misforståelse, at feminisme vil rive kvinderne væk fra deres komfur og deres broderier. Feminisme vil først og fremmest medvirke til, at alle - kvinder og mænd - kan uhindret træffe egne beslutninger om, hvordan deres egen livsmodel skal se ud. Lige netop denne frihed var ret begrænset under kommunismen, idet man skulle det samfundet havde brug for..... så betragtet fra denne vinkel er feminismen langt fra ensbetydende med kommunismen eller anden begrænsende politisk strømning, selv om ordlyden ligger faretruende tæt på den (neo)liberalistiske tanke om, at enhver er sin egen lykkes smed og veje dertil vælger man som man vil. Det er ikke hvad feminisme handler om.

Feminisme var, er og forbliver en bevægelse der går mod bevarelse af de traditioner, hvis væsen består af begrænsningen af det frie valg og opdeler mennesker i "rigtige" og forkerte" - dvs. diskriminerende stereotyper. I den forstand vil feminismen altid tage parti for alle sociale og politiske visioner, der stræber efter omformning eller afskaffelse af de tendenser (i samfundet), der anerkender traditions- og religionsbestemt form for samfundskonstruktion, idet denne er automatisk - uretfærdig og skadevoldende for det enkelte individ.

Dette er grunden til, at feminismen, af de sjuskede politiske meningsdannere var blevet slået i hartkorn med socialisme og kommunisme. Ikke mindst i forhold til feminismens historiske bidrag til kampen om arbejdernes rettigheder eller om de diskrimineredes rettigheder under apartheid i Afrika, og andre steder. Herfra stammer også feminismens støtte til - f.eks. - de homoseksuelle, der arbejder for at normalisere deres stilling i samfundene, rundt om i verden.

Feminisme er i virkeligheden ikke andet, end en bevægelse med demokrati som (for)mål, eller - som nogen påstår - den næste etape af demokratisering af demokrati, idet der er langt vej endnu, før idealerne om frihed, lighed og respekt for det enkelte menneskes naturlige værdighed - er opnået.

"Bolsjevisme", "kommunisme", "socialisme" - den "ortodokse" af slagsen, er altså ikke forenelig med feminismens egen forestilling om frihed for individet. Ej heller i det historiske tilbageblik. Ideologierne, der på nogen måde, og uanset formålet (påskud?), begrænser individets frihed, med henvisning til vedtagne politiske eller religiøse mål - stritter mod feminismen og dens væsen. Derfor - alt der bare lugter af konservatisme, totalitarisme, traditionalisme, fundamentalisme og autoritarisme - er enten kritisk eller er direkte fjendtligt indstillet over for feminismen.

Noget andet er det med ideologierne drejet mod venstre for midten, hvor der fokuseres på fremtid uden frygt, social retfærdighed, liberalisme forstået som filosofi, hvor ethvert individ har ret til ligestilling og støtte til overskridelse af "naturlige" hindringer, såsom økonomi, social arv m.v. Eller ideologierne, hvor demokrati opfattes som en process, hvor også de, der af forskellige grunde - ikke havde adgang til ligestilling, chancer og muligheder - gives en ligestillet plads i samfundet. Ja, disse ideologier ligger utvivlsomt tættere på, og vil blive støttet af feminismen. Altså, den oprindeligem grundlæggende, der er berettiget til sit kaldenavn - feminisme.

Ønsker man at placere feminismen på det politiske kort, kommer man ikke uden om at skulle sætte mærket tæt ved det sociale aspekt af liberalisme, langt fra ideologierne, der bekymrer sig om historie, nationel identitet, traditioner, tilbedelse af forfædrene m.v. Fordi paradoksalt nok - befinder sig både liberalismen OG den, socialt fokuseret feminisme på nøjagtig samme side af det politiske spektrum. Langt fra både den konservative tanke og den socialistiske utopi, som modstandere ellers så gerne ynder at fremdrage, og stikke de uvidende blår i øjet med, at feminismen skulle være.

Magdalena Sroda afslutter sin kronik med at vende tilbage til tider, hvor "traktor-feminismen" herskede (se indlæg nr. 3). Hun beskriver sit ophold på landet under kartoffel-høsten. Hun fik valget mellem enten at køre traktor, der trak en maskine, som gravede kartoflerne op - eller, at gå efter traktoren. Det andet føltes mere "naturligt" (fordi indsamlingen af de opgravede kartofler udførtes fortrinsvis af kvinder og børn), men det første - var afgjort mere fornøjeligt.

Mens at vandre foroverbøjet efter traktoren og samle kartoflerne i sække var trættende, trælst og beskidt - gav et bekvem ophold bag rattet oppe i traktorkabinen - en følelse af magt, komfort og renhed. Og lige siden, hver gang Magdalena Sroda blev tilbudt traditionelt "mandlige" opgaver, har hun takket ja, ganske enkelt fordi hun mener, at disse opgaver pr definition er nemmere, lettere og tillige rummer mere magt til at påvirke jobbet og omgivelserne.

Når hun derimod tænker på tidligere tiders jobs, kvinder blev sendt ud i under det socialistiske styre - tænker hun kun på èt bestemt job, som værende stræbeværdigt. Det kosmiske.

Da Magdalena Sroda var barn og gik i børnehave, dansede hun "twist" til sangen med titlen "Valentina Tereshkova - twist".

https://www.youtube.com/watch?v=BV-mSnDVfmE

Alle børn kunne "twiste" til den og alle vidste de godt, at Valentina Tereshkova var kosmonaut.

Magdalena Sroda mindes, at mens hun dansede, forestillede hun sig, at sådan (dansende), er det også i det ydre rum, selv om hun ikke ligefremt brændte efter selv at flyve derud. Hun var dog overbevist om, at hun skulle afsted på et tidspunkt. Fordi, iflg. hendes barneforestilling dengang - tilhørte kosmos ganske enkelt - kvinderne. glad1

Hvor langt ser det ud til at være, fra denne, dengang en lille piges tanke - til vores egne light-feminister, som enten er usynlige i samfundsbilledet eller - når de omsider tordner frem på TV-skærme, eller i blade og aviser - kan man lige så godt stikke fusserne i baljen og krumme tæer. :oops: De er "markante" godt nok, men til hvilken nytte?

---

Kilde: Frit efter Magdalena Srodas artikel Feminizm, lewica, traktor i kosmos (Feminisme, venstrefløj, traktor og kosmos) oversat fra polsk til engelsk med Google Translate.