Fra bogen "Sundt fedt & dræberfedt" af Udo Erasmus: 52: Tropiske fedtstoffer
Tropiske fedtstoffer, som vi før i tiden kaldte tropiske "olier", har fået megen negativ omtale siden 1988. I det år brugte en tilsyneladende selvbestaltet forkæmper èn million dollars på annoncer i landsdækkende, førende aviser (I USA/red.) på at påvise disse "dræberstoffer" og et højt kolesterolniveau, der medførte hjerteanfald, slagtilfælde og andre kredsløbsproblemer. Ene mand mod det store uhyre.
Billedet af den lille mand mod den samlede industri appellerer til folks sympati. Tricket lykkedes. Skønt de kendsgerninger han brugte, var forkerte (ingen skal forvente et brat fald i antallet af dødsfald på grund af et fald i brugen af tropiske olier), så var offentligheden blevet overbevidst. Salget af tropiske olier faldt drastisk.
De producenter, der brugte dem i chokoladeindustrien, erstattede de samme mættede fedtstoffer med andre (men med andet navn), fra andre kilder, fordi chokoladens smeltepunkt og struktur (fornemmelsen i munden) krævede dem. Det var vigtigere end kendsgerningerne, at navnet på fedtstofferne fra disse andre kilder (industrielt fraktionerede olier)
*, ikke kunne forveksles med navnet på de kritiserede tropiske olier, selv om de 'nye sunde' var indrustrielt maltrakteret samt biokemisk/biologisk fremmedartede, mens de traditionelle plantefedtstoffer havde gavnet menneskeheden lige så længe som f.eks. kokospalmer har eksisteret.
Tropiske "olier" bruges stadig i kaffefløder, der ikke er fremstillet af mælk, og som folk nu bruger med større bekymring end før. Det er det samme produkt tilsat lidt mentalt stress på grund af det negative image tropiske "olier" for nylig (før 1987/red.) har fået.
De bruges også i kommercielt fremstillet babymad, dels fordi babyer jo ikke læser, hvad der står på etiketten, og dels fordi babyer skal have noget fedtstof i deres kost, og tropiske olier er noget af det mest stabile, vi kender. De indeholder næsten ingen essentielle fedtsyrer (EFA'er).
I 1993 dukkede der en forkæmper op, som
gik ind for tropiske fedtstoffer. Denne forkæmper ville minimere indtagelsen af essentielle fedtsyrer (EFA'er) til 0,5% på grund af deres tendens til at danne skadelige frie radikaler.
Dette yderliggående synspunkt ligger ikke på linje med den kliniske effektivitet hos EFA'er i friske, naturlige olier. Ensidige synspunkter er altid foruroligende og farlige. Prøv at finde et afbalanceret synspunkt, for livet er jo en balancegang mellem mange forskellige faktorer, blandt andet mange forskellige fedtsyrer med meget forskellige egenskaber.
I naturen
Tropiske "olier", som omfatter olier fra kokosnød, palme, palmekerne og bassiannød, er traditionelt blevet brugt i meget lang tid af de befolkninger, der lever i de egne, hvor de dyrkes. I frisk tilstand bruges de som hovednæringsmiddel. Troperne er ikke kendt for at have et højt antal tilfælde af hjerteanfald og slagtilfælde. Tværtimod har de tropiske egne lavere forekomst af degenerative sygdomme end de tempererede egne, hvor de vestlige civilisationer har udviklet disse sygdomme.
I disse tropiske områder blev fedtstoffer i nødder og kerner brugt i deres naturlige tilstand. Det indeholdt olier og proteiner, foruden mineraler, vitaminer og fibre. Olierne havde et højt indhold af E-vitamin, tokotrienoler (E-vitaminlignende stoffer), karoten og ingredienser, der var specielle for nødder.
Når man skal fremstille tropiske "olier", blive nødder og kerner knust, og fedtstoffet (olien) bliver skilt fra proteiner, mineraler og fibre. "Olien" indeholder stadig nogle mineraler og de fleste af de fedtopløselige vitaminer (E, karoten, tokotrienoler). Tropiske "olier" har udgjort en stor del af den sunde, tropiske kost i tusinder af år.
I direktionsværelset
Det er vanskeligt at adskille videnskab og reklame. Videnskaben, som når den er bedst, er en fordomsfri undersøgelse af, hvordan tingene hænger sammen, er ikke længere (og har måske aldrig været) uafhængig af de økonomiske kræfters forsøg på at vride armen om på den. Forskning er afhængig af bevillinger fra industrien, og disse bevillinger forsvinder, hvis industrien ikke kan få øje på de ønskede resultater. Sandheden får ikke så megen støtte som profitten. Regeringen, de industrielle fødevaregiganter, oliefabrikanterne og medicinalindustrien har alle deres del af kapitalmagten. Begærlighed tilslører yderligere de kortsigtede menneskelige visioner.
Bedraget, en kunst der er ældre end teknologien, er blevet fuldkommengjort af industrien. De halve sandheder og vildledningen er det stof, som reklamen er gjor af, og som får salget til at stige, hvis man giver dem en videnskabelig drejning. Kommercielle informationer ligner mere forskningsrapporter med videnskabelige henvisninger, men deres formål er at øge salget, ikke at søge efter nøjagtige informationer.
I vores forvirring
Hvis vi ikke kan stole på det, vi hører og læser, så kan vi i hvert fald have tillid til naturen. Friske kokosnødder og kokosnød-olie er meget forskellige fra det hårde, hvide stof, der kaldes "kokosnød-olie", og som man kan finde i glaskrukker på forretningernes hylder. Tre faktorer viser forskellen mellem dem.
Den første faktor er tiden. Tidsfaktoren bevirker en udsættelse for lys og luft, kontakt med skibsskrogets metal, rørledninger og pumper og er årsag til en gradvis forringelse af dobbeltbindinger. Man må ikke overse, at disse forandringer af de tropiske olier påvirker vores kolesterolniveau.
For det andet bliver den rå kokosolie måske
raffineret** og
deodoriseret*** på samme måde som de fleste andre kommercielle olier, hvorved E-vitamin, tokotrienoler og karoten bliver fjernet. Gennem denne proces gives der plads til dannelsen af kunstige stoffer, som
transfedtsyrer, polymerer, cykliske substanser m.m. Muligheden for, at disse kunstige stoffer kan hæve kolesterolniveauet, er ikke blevet seriøst undersøgt (
det er de nu/red.).
For det tredje bliver meget af olien fra kokosnødder hydrogeneret, så den bliver hård; derfra betegnelsen tropiske "fedtstoffer". Vi ved, at de transfedtsyrer, der dannes ved hydrogenering, hæver kolesterolniveauet og mængden af LDL-kolesterol, mens de sænker mængden af beskyttende HDL-kolesterol. Hydrogenering ødelægger også det E-vitamin, karoten samt de tokotrienoler, som ikke var blevet fjernet ved raffinering og deodorisering samt efterlader spor af aluminium og nikkel i slutproduktet.
Der kan således være en stor forskel på det materiale, der bliver testet i oprindelseslandet, og det materiale, der bliver testet i laboratorier og modtagerlandene, selv om begge parter kalder deres produkt for kokosnødolie, kokosnødfedt eller kokosnødsmør. Forskningen har ikke undersøgt den nøjagtige sammensætning og beskaffenhed af det materiale, der er blevet brugt under forsøgene med tropiske fedtstoffer. Det burde den helt klart have gjort.
I mellemtiden spiser jeg med største fornøjelse frisk kokosnød (når jeg kan få fat i det). Jeg elsker smagen, og jeg undgår det stof, der findes i glaskrukkerne. Da jeg spiser en problemløs kost baseret på naturprodukter ligger mit kolesteroltal mellem 160 og 180 mg/dl (4,10 til 4,65 mmol/L efter den nye målemetode beskrevet i kapitel 41).
Hvad er 'fraktionerede', raffinerede og deorodiserede planteolier?
*) fraktionerede planteolier = I forarbejdningen af råvarerne foregår en række processer, en af disse er fraktionering af olier i dele med forskellige egenskaber. I et fraktioneringsanlæg blandes vegetabilsk olie med nedkølet hexan. Olien skiller sig herefter i en fast del og en flydende del, der efterfølgende kan adskilles ved filtrering og videreforarbejdes i virksomhedens øvrige fabriksafsnit. Hexan genindvindes og recirkuleres i processen. Hexan tilhører alkanerne, som er en serie af organiske forbindelser kendetegnet ved kun at bestå af grundstofferne carbon og brint (carbonhydrider). Hexan anvendes bl.a. til fyldning af termometre i stedet for kviksølv og som opløsningsmiddel.
**) Raffinerede planteolier = Første trin i raffineringen af spiseolier er "afsyring" dvs. fjernelse af frie fedtsyrer (triglycerider). Olien blandes med vandig natriumhydroxidoplysning ("natronlud'). Oliens frie fedtsyrer danner vandopløselig sæbe med natronluden, og sæben bliver i vandfasen. Når omrøreren standses skilles faserne ad, og den nederste fase, den sæbeholdige lud, tappes fra (det er den korte version).
***) Deodoriserede planteolier = deodorisering af madolier gennemføres gennem at opvarme olien til over 200 grader/C for at fjerne smag og lugt, hvilket sker under tryk for at hindre dannelsen af frie radikaler i processen. Yderligere "fordel" af deodoriseringen er, at det færdige produkt lugter ikke harskt, når olieproduktet er ved at blive for gammelt. Fordel for købmænd og industrien. Ikke for os.
Hmm....
Hexan, alkanerne, "natronlud" lyder ikke speciel "spiseligt", vel? Der er vist nok mere end en god grund til IKKE at handle andre spiseolier (uanset oprindelse/plantekilde) end de
koldt og mekanisk udvundede, gerne filtrerede, men fandeme
ikke raffinerede! Please!
Udo Erasmus skriver i 1987-1993:
I mellemtiden spiser jeg med største fornøjelse frisk kokosnød (når jeg kan få fat i det). Jeg elsker smagen, og jeg undgår det stof, der findes i glaskrukkerne.
Nu ved jeg altså ikke, hvilke kokosolier på glaskrukker var til rådighed, den gang Udo Erasmus skrev sin bog... og selv om jeg ved, at det kan være en umulig opgave, at sikre sig hele vejen fra
"jord til bord" - er jeg villig til at løbe risikoen, når "min" kokosolie på glas med skruelåg er
øko-certificeret, koldt og mekanisk fremstillet og er
hverken raffineret, "fraktioneret" eller deodoriseret.
For de hengivne brugere af det rette kokosolieprodukt er det ret velkendt, at denne olie er vist nok ikke produceret i store mængder, idet det er et tilbagevendende problem, at der kommer "huller" i forsyningsstrømmen og man kan komme ud for, at der er udsolgt alle vegne. Derfor tvivler jeg på, at den rette kokosolie hensygner på hylderne i årevis og tillige regner jeg med, at de rette forhandlere opbevarer deres varelager under sparsomme lysforhold. Hvilket man nok ikke kan sige om de lange rækker af billige spiseolier på flasker, der udstilles i supermarkederne i fuldt lys i månedsvis. Det tager de ikke skade af. De er allerede skadede nok til, ikke at kunne blive værre for helbredet.
Om valget af diætist har jeg følgende at sige:
- Vil du gerne have brug for en diætist for resten af dit liv - vælg en "diætist", der ikke tror på kokosoliens helsebringende egenskaber.
- Vil du derimod gerne (for)blive rask - valg en diætist "der kan tænke selv" og indser de helbredsmæssige og aldersmæssige fordele ved at anvendelsen af kokosolie.
