Askerød? Hvis skyld er det?
Er det et glansbillede Greve Kommune udlejer til sagesløse boligsøgere?
Hvem har råd til at flytte hvert halve år?
Er adgangen til beboerdemokrati afhængig af hvem man er?
Er integrationen i Askerød hindret af forskelsbehandling?
Helhedsplanen eller nedrivning af Askerød?
Læs mere på http://info.mono.net/
Det meste af eftermiddagen gik med at trøste gode venner, der er kommet til en sen frokost og en kop kaffe begefter.... Det blev ikke til meget frokost, men kaffen derimod blev der skænket masser af, mens mine gæster prøvede at samle sig og falde til ro.... på en søndag eftermiddag. Noget anderledes end man plejer at tilbringe dagen, der ellers gerne skulle være hyggelig og batterierne gerne skulle genoplades til ugens kommende arbejdsdage. Bare ikke i dag.
Mine gæster er en ganske almindelig familie med mor, far og to børn. De er pæredanske, hårdtarbejdende mennesker begge to og tilflyttere i Askerød for en del måneder siden. Da de søgte lejebolig i Greve kommune, er der næsten blevet rullet en rød løber ud og i Greve Kommunes boliganvisning kunne den ansatte, der stod for formidlingen, næsten ikke kunne få armene ned... det var lige netop den slags nye beboere at Vridsløselille Andelisboligforeningens bebyggelse Askerød havde brug for, for at sikre bebyggelsens løft og forbedring af beboersammensætningen..... "fordi godt nok var Askerød tidligere hjemsøgt af problemer, men nu er det altsammen kraftigt på retur og de gode tider er ved at indfinde sig..... og det er jo så hyggeligt at bo et skønt sted, med store altaner, fine beboerfaciliteter, smukt vedligeholdte udearealer, skole og børneinstitutioner i nærheden, og gode indkøbs- og parkeringsmuligheder.... Askerød så på alle måder frem til fornyede gyldne tider og enhver erhvervsaktiv familie kunne ligeledes se frem til et godt og stabilt sted at bo..." Sådan cirka lød det før lejekontrakten var underskrevet.
Nu er denne tilflytterfamilie i forvejen ret presset idet det er kun med nød og næppe at der var lykkedes dem at slippe af med et hus, der var købt lige ved den tid, hvor der var ved at gå hul på "boligboblen" og de er kommet ud af hushandelen lige med skindet på næsen, men heller ikke mere. Beskæftigede i almindelige jobs, uden de høje timesatser og de helt store lønstigninger, har de klaret at bekoste flytningen og supplere lidt op på indbo og lignende småting... og så var der ikke mere at rutte med. Nu skulle man ligesom starte forfra med at spare op, til der igen blev lidt råderum til andet end lige det nødvendige.... Men i eftermiddags sad de altså her hos mig og konen kunne næsten styre gråden, fordi.... fordi nu var de altså nødt til at flytte igen... men hvor? Og for hvad? Pengene gik til den sidste flytning og etablering. Hvad skulle de flytte for og hvor skulle de flytte hen?
Jamen, jamen, det kunne der jo ikke være så galt, vel? Der måtte jo være noget man kunne gøre. På den ene eller den anden måde.... Og hvad, i det hele taget, var grunden til at de netop i dag er ved at kaste handsken i ringen? Hvad er der sket, der var så udslagsgivende, at de allerede i tankerne så dem som husvilde, selv om de reelt havde en fysisk bolig, de dog ikke så noget fremtid i for deres familie?
Jo, manden var til et beboermøde, der var indkaldt ekstraordinert med den hensigt at vælte det gamle beboernævn, som nogle beboere havde erklæret mistillid til. Og han mødte faktisk op med den hensigt at støtte det siddende beboernævn, fordi han, som så mange andre, havde tolket de seneste volds- og skudepisoder omkring Askerød, som værende resultat af en dårlig integration og "udlændingernes skyld altsammen", og dette, vel at mærke, på trods af, hvad han selv havde opfattet som værende store anstrengelser Beboernævnet havde budt sig selv, for at forbedre integrationen og dermed løfte Askerøds image og omdømme, samt trivsel for alle beboere. Det var hans holdning indtil han i dag havde deltaget i beboermødet for første gang. En oplevelse, der havde fået ham til at vende om på en tallerken, 180 grader, og hans holdning til Askerøds problemer er nu blevet ændret tilsvarende. Nu tror han ikke længere på, at Askerød kan blive et ordentligt sted at bo for nogen mennesker, pæredanske eller udlændinge... lige fedt, som han sagde det.
Det er ikke alt og alting man skriver om på en internetside. Og i hvert fald ikke "bare" fordi nogle venner kommer forbi til en sen frokost, som så forløber anderledes end forventet. Nej - det, der har fået mig til at skrive dette indlæg er beskrivelsen af hvordan beboermødet i Askerød er forløbet i dag.
Jeg må sørme indrømme, at jeg ikke, selv i et vildeste anfald af fri fantasi, kunne forestille mig et demokratisk funderet møde overhovedet kunne forløbe så åbenlyst forskelsbehandlende i dagens Danmark. Og selv om jeg ikke er helt fanatisk i troen på, at vores medborgere af udenlandsk oprindelse er alle sammen Guds bedste børn - har jeg ikke, i min vildeste fantasi, forestillet mig, at et ellers folkevalgt beboernævn i den grad kunne åbenlyst og helt uden hæmninger demonstrere en krystalklar forskelbehandling og ringeagt rettet åbenlyst og direkte mod netop beboere af anden etnisk herkomst end dansk.
Og nej! Jeg er ikke nogen "perker-elsker" (blot for at citere semantiken visse steder i politik) eller på anden måde er jeg ej heller en "venstreorienteret pladder-hummanist" (for at citere fra samme kilde).... men ret skal være ret og det bare vender sig i mig, når jeg hører en beretning, som denne min ven har leveret i dag, hvor han har beskrevet forløbet af beboermødet i Vridsløselille Andelsboligforenings Afdeling 11, Askerød - ellers administreret af administrationsselskabet BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup.
Det er, kort sagt ikke min private medfølelse med mine venner, der har jaget mig til blækhuset. Det, der jager mig i blækhuset i skrivende stund er min forargelse over, at på den ene side hører vi alle vegne om problemer i Askerød. Og alle disse problemer skulle angiveligt stamme fra de utilpassede og ikke villige til integration udlændinge, der snart ikke kan finde ud af noget som helst og som befinder dem udenfor den "pædagogiske" rækkevidde etc. etc. Men når de selvsamme mennesker møder op til et beboermøde, hvor de vil medvirke til et samarbejde - ja, så er der ikke fysisk plads til dem, der er heller ikke stemmesedler til dem, de hindres i at holde en pause for at oversætte for dem, hvis sprog er for ringe til at kunne fatte en brik i et overfyldt lokale, med en superdårlig akustik og støj, så selv pæredanskere ikke kan høre/forstå hvad der bliver sagt fra talerstolen, undtagen dem, der lige sidder i de første stolerækker.
En stor gruppe af disse mennesker bliver fysisk låst ude og ikke tilladt adgang ind igen, efter at de var gået ud for at få luft.... og nogle af de få, det er lykkedes at komme ind i gen - de kan ikke få deres stemmesedler tilbage (de skulle deponeres da de lufthungrende gik ud af lokalet). Kort og godt: indvandrere i Askerød blev i dag fysisk, administrativt og praktisk hindret i at deltage i det selvsamme beboerdemokrati, som ellers gerne skulle højne integrationen og være med til at forbedre boforhold for alle beboere i en hvilken som helst bebyggelse.
Det er det, der er pinligt, himmelråbende og skammeligt - når man samtidigt over for medier og hvem der ellers gider høre/skrive om det - hårdnakket fastholder, at i Askerød blomstrer beboerdemokratiet og at alle kræfter samlet gør deres yderste for at fremme integrationen, så når dette alligevel glipper, er det altså "perkernes" skyld osv. Det sidste, selvfølgeligt, underforstået....
Det er denne uoverensstemmelse mellem ordet og handling, der i dag får mig i blækhuset.... Ikke mindst fordi det er jo, i så fald, ikke utænkeligt, at denne underlige måde at udøve beboerdemokrati på, måske ikke kun er forbeholdt Askerød, men sker måske også andre steder med? F.eks. indenfor BO-VEST`s kundekreds af forskellige boligselskaber? For hvordan kan man ellers tillade sig at acceptere den slags tilstande, jeg forstod - ikke var af en ny dato - et sted og ellers ikke andre steder? Det kunne jo tyde på, at BO-VEST ikke er særlig kritisk omkring måden BO-VEST`s kunder driver deres beboerpolitik på og i så fald er der altså et almentgældende behov for at fortælle offentligheden og evt. andre ofre for et lignende karikatur af beboerdemokrati - at de er ikke alene og at andre steder, senest i Askerød i Greve, har de "forkerte" beboere lige så svært med at komme op til overfladen, som de måske selv har. Er der sgu noget at sige til, at man ikke kan nå igennem til de selvsamme beboergrupper, man i den bedste hykleriske stil selv isolerer fra at kunne medvirke til forbedringer? Nej, vel?


