Journalist Sigrid Wilbeck har den 31. juli 2008 skrevet en kronik i Jyllands-Posten, under overskrift: En desillusioneret skatteborger, hvor hun beskriver oplevelser hendes nære venner har været udsat for indenfor sundhedsvæsenet og i socialsektoren.
Sigrid Wilbeck beskriver flere tilfælde af forløb i forbindelse med forskellige sygdomme disse mennesker har været udsat for og alle havde de tilfælles, at det var nærmest umuligt at få en diagnose endsige blive henvist til undersøgelser eller behandlinger.... rettidigt dvs. enten skete det slet ikke eller skete det for sent til, at liv kunne reddes eller, i det mindste livskvalitet - hvis sygdommen havde grebet fat for meget inden første henvendelser til læger.
I kronikken skriver Sigrid Wilbeck opsummerende: "Jeg forstår det ikke. Jeg betaler 15.000 kr. i skat hver måned. Og oven i det kommer der moms og diverse afgifter. Og som sagt gør jeg det med glæde, fordi det netop skal sikre, at mine venner og familie og resten af landets borgere får den behandling og de ydelser, som de har ret til på en ordentlig og respektfuld måde, når de har brug for det.
Men jeg er blevet bange på det seneste. For hvis de erfaringer, min omgangskreds kan diske op med, er det, der vil møde mig, når jeg kommer i kontakt med systemet, så håber jeg, hverken at jeg bliver syg, kommer i krise eller på anden måde ud af slag. Og til hvad og hvornår skal jeg så egentlig bruge systemet - og hvorfor skal jeg så betale skat? Ærligt talt, så ved jeg ikke, hvad kernen i dette problem er. Manglende økonomiske ressourcer? Manglende menneskelige ressourcer?"
Jeg ved hvad er kernen til dette problem. Og jeg er ikke den eneste, der ved det! Og nu ved Sigrid Wilbeck det også, idet samme dag kronikken er offentliggjort, den 31. juli 2008 kl. 13:08 har jeg sendt følgende mail til hende, til adressen orientering @ dr (dot) dk:
Denne mail var afsendt i torsdags og indtil videre har jeg ikke modtaget nogen form for kvittering, men da den er afsendt til Orienterings Redaktion og ikke til Sigrid Wilbeck personligt (ikke offentligt tilgængelig e-mailadresse), er det forbundet med en vis usikkerhed, om hun overhovedet har modtaget den.Citer:
Viderebring venligst til journalist Sigrid Wilbeck snarest muligt. På forhånd tak.
Hej Sigrid Wilbeck
Jeg regner med, at du er kronikøren bag overskriften: "En desillusioneret skatteborger" d. 31. juli 2008 i Jyllands-Posten. http://jp.dk/meninger/kronik/article1400358.ece
Hmm... hvis jeg nu siger, at det du beretter om er ikke mindre end en beskrivelse af et paradigmeskift indenfor sundheds- og social sektor, som er en direkte følge af den succesivt tiltagende udbredelse af TERM-modellen - vil du sikkert rynke på panden og spørge forundrende, hvad i alverden er TERM-modellen og hvad den at gøre med din kronik?
Det har alt at gøre med din kronik. At læse den i dag, var som at læse beskrivelse af TERM-modellens effekt nok en gang. Og hvis du virkelig er interesseret i, hvorfor dine kære/venner har oplevet det du beskriver i kronikken - vil du tage dig tid til at undersøge nærmere informationsmateriale, der findes på disse links: https://www.overgangsalderen.dk/foru...play.php?f=420 og https://www.overgangsalderen.dk/foru...play.php?f=436
Bemærk venligst, at disse artikler og kommentarer er skrevet af lægfolk, der hverken er sofistikerede skribenter eller på anden måde eksperter på relaterede fagområder. Materialet er samlet, gengivet og kommenteret af mennesker, der er i besiddelse af en sund fornuft og en forudseenhed, der kun bekræfter ordsproget om, at det sværest at være profet i eget land, idet der har været råbt i skoven allerede meget længe om TERM-modellen og dennes skræmmende perspektiver for den almindelige borger og skatteborger.
Du skal vide, at TERM-modellen ser ud til at være noget af det mest "demokratiske", der længe har været set i vores samfund. Blot med et uvant, modsat fortegn, end vi plejer at forbinde med begrebet "demokratisk". Er man først, som patient eller klient indlemmet under TERM-modellen - betyder det intet hvem man er - fortjenstfuld eller mindre, akademiker eller ufaglært, "vigtig" eller "uvigtig". Og de eneste mennesker i vores samfund, der kan undslippe TERM-modellen, når de en skønne dag kommer ud for en social begivenhed, sygdom eller ulykke - er de velhavende, der ikke er afhængige af det offentlige socialvæsen og sundhedsvæsen, og som selv kan betale for den fulde diagnose og behandling, når sygdommen først griber fat.
Du skal ikke misforstå ovenstående som værende et argument mod det offentlige sundhedsvæsen og socialsektor. På ingen måde. Tværtimod, kan jeg ikke forestille mig mit eget og mine kæres liv under amerikanske tilstande overført på dansk grund. Men det er en kendsgerning, at den eneste måde at undslippe denne "demokratiske" TERM-modellens effekt på syge mennesker er netop at have midler nok til at købe sig til lægeassistance i privat regi. Om det har eller ikke har været hensigten med udvikling af TERM-modellen, skal jeg ikke kunne sige, men i dag, den politiske atmosfære taget i betragtning - ser det ud til, at TERM-modellen netop kan medvirke til at skabe et had til det offentlige sundhedsvæsen og dermed bane vejen for indførelse af privatiseringen, endda tilsyneladende som en opfyldfelse af et folkeligt ønske om "forbedringer". Den politiske kunst når den er værst.
Tak for din kronik og god bedring med dine kære og venner.
Mange hilsner
Anina/Overgangsalderen.net
Hvorom alt er, nærer jeg ikke de helt store forhåbninger, idet vi har før her og andre netsteder oplevet, at adspurgte folketingsmedlemmer, tæt fulgt af danske journalister og bladhuse, inkl. selveste Ekstra Bladet, der "Tør hvor andre tier" ( :smi024 ) - flygter over hals og hoved og med halen mellem benene, lige så snart de har modtaget henvendelser om TERM-modellen!
Mig bekendt har Rosa Maria Nielsen i årevis forsøgt at råbe pressen op! Forgæves!
Selv rebellen Rune Engelbreth Larsen havde kun denne bemærkning til overs for emnet: "Det ser ud til at være en omfattende problemstilling og sag - jeg tror, du skal prøve at gå til en journalist, selv om du desværre har ret i, at det er vanskeligt at få ørenlyd."
Ja, ørenlyd. Mon Sigrid Wilbecks kronik vil få ørenlyd, eller vil den afføde endnu en omgang af berøringsfrygtsom reaktion hos læsere og beslutningstagere: "hvor er hun uheldig, og hendes venner med." Endnu en gang stikker landet og læsere hovedet i sandet, i denne verdens dummeste tro på, at alt det onde, det sker altid for naboen og aldrig for èn selv. Eller: "Det er for slemt til at være sandt i vores civiliserede land".... Men det er sandt! Fat det dog!
Bare vent, siger jeg bare - bare vent! For når først landets psykiaterne og neuropsykologer stiller sig i vejen for diagnoseudredning og er færdige med at uddanne alle landets praktiserende læger i TERM-modellen til at hindre de syge i at blive udredt, med henvisning til "hypokondri".... og når der ikke er modige journalister til at rejse en folkelig protest mod uvæsenet, og modige politikere - til at gøre noget ved det....
....ja, så bliver det altså ikke kun naboen, det kommer til at gå ud over, men også alle de, der hidtil sover med hovedet krampagtigt begravet dybt i sandet!
Det bliver spændende at se, om venneblod er tykkere end vand, eller om også denne kronik vil lide samme skæbne som lignende henvendelser til pressen og Den Politiske Mening - fortrængt lige så snart tryksværten er tør.... :smi027
Denne tråd er en "henvisningstråd" for søgerobotter og låst. Dette indlæg er dog også postet i tråden "TERM-modellen og pressefrihed" og kan besvares HER! på side 2.
