Citer:
I forkalkede pulsårer, f.eks. hjertets kransårer, sker det modsatte. Her formoder man, at K-vitamin hindrer aflejring af kalk ved at forsyne et bestemt protein med den samme syre. Mangler dette protein, eller er det ødelagt og uimodtageligt for syren, forkalker åren hurtigt. Det viser dyreforsøg. Normalt fjerner kranen åbenbart kalk fra pulsårerne, så det ikke bliver aflejret.
Det er en ganske revolutionerende teori, at der findes et protein, der forhindrer åreforkalkning, og at alt hvad der skal til for at danne det, er K-vitamin. Men teorien støttes stærkt fra hollandsk side: I et treårigt lodtrækningsforsøg med ældre kvinder fik halvdelen 1.000 mikrogram K1-vitamin om dagen, mens resten, uden at vide det, fik placebo (snydepiller).
Før og efter de tre år målte man stivheden af kvindernes halspulsårer – som udtryk for graden af åreforkalkning. Da de tre år var gået, var den uændret hos de kvinder, der havde fået K-vitamin, mens naturen var gået sin triste gang hos resten: Deres halspulsårer var blevet 8% stivere.
Jamen, så blev jeg da kun endnu mere forvirret.chok1
Citer:
Der findes i naturen to hovedformer af K-vitamin. K1-vitamin findes i planter og er altså hovedkilden til indtaget gennem føden. Men K-vitamin dannes også - i en lidt anden kemisk form - af bakterier i tarmen. Det kaldes K2-vitamin. En del K1-vitamin omdannes i kroppen til en form af K2-vitamin, som navnlig findes i hjernen. Hvilke specielle funktioner dette har vides dog ikke.
K-vitamin har kun én kendt kemisk funktion, nemlig at føje en kemisk gruppe, der virker som en svag syre, til bestemte proteiner. Derved bliver proteinerne i stand til at optage og afgive kalk (kalcium). Det er derfor ikke mærkeligt, at man de senere år har forsket i K-vitaminets betydning for knogleskørhed jf. nedenfor. Men nogle spekulerer også på, om vitaminet modvirker kalkaflejring i pulsårerne. :ny19
Mest kendt er K-vitamin dog for sin deltagelse i blodets koagulation, dvs. størkning. Det var denne funktion, der fik vitaminets danske opdager, Nobelpristageren Henrik Dam, til at give det navnet K – K for koagulation – selv om man dengang (i 1935) kun var nået til E i rækken af vitamin-forbogstaver. Vitaminet virker ved at koble en svag syre på et af de proteiner, der får blodet til at størkne. Når dette er sket, kan det optage kalk, og processen kan fortsætte.
Ved blodfortyndende behandling hindrer man koagulationen med stoffet warfarin (Marevan®), som neutraliserer K-vitaminet. Får man sådan en behandling, må man ikke tage tilskud af K-vitamin og bør holde sit indtag af grønne grønsager nogenlunde konstant.
Spændende forskning
Nok så spændende er sammenhængen mellem K-vitamin og knogleskørhed. Et af de proteiner, K-vitaminet aktiverer, hedder osteocalcin. Osteocalcin er nødvendigt for, at der kan aflejres kalk i knoglerne. Det dannes ved hjælp af D-vitamin, men det skal aktiveres af K-vitamin for at virke – igen ved at der tilkobles en svag syre. K-vitamin gør osteocalcin i stand til at opfange og senere aflejre kalk i knoglevævet.
Betyder det, at mennesker, der får meget K-vitamin, undgår knogleskørhed? Måske! Flere undersøgelser har vist, at de der får mest K-vitamin, langt sjældnere får brækkede knogler. Men her støder man ind i det klassiske problem: Er det nu også K-vitaminet, der hjælper? Næsten alt K-vitamin i kosten stammer jo fra grønsager, og kan det ikke lige så godt være andre elementer i grønsagerne, der hjælper?
Svaret på dette spørgsmål kan endnu ikke gives med sikkerhed. I Japan opdagede forskere, at store tilskud klart nedsatte hyppigheden af brækkede knogler. Men der mangler større, langvarige undersøgelser, der kan bekræfte dette.
I mellemtiden spekuleres der på, om K-vitamin måske modvirker åreforkalkning. Som bekendt sker der en aflejring af kalk i pulsårerne, når der først har aflejret sig kolesterol m.m. her. Processen kan ende med, at f.eks. hjertets kransårer bliver stive og hårde som en griffel.
Det spændende er, at de steder i karrene, hvor der aflejres kalk, ser man en ophobning af et protein, som har med K-vitamin at gøre. Proteinet kaldes MGP, og man gætter på, at dets funktion er at hindre, at kalken aflejres. Hvis der mangler K-vitamin, kan MGP ikke udføre denne opgave. Hæmmer man MGP-funktionen hos forsøgsdyr, sker der en meget hurtig forkalkning af blodkarrene. :-k
Spis 100 gram grønt
Man kunne tro, at store mængder K-vitamin ville få blodet til at størkne alt for meget og måske danne blodpropper. Det er ikke tilfældet. Op til 1.000 gange det normale indtag er givet uden bivirkninger. Ingen foreslår dog den slags tilskud. Derimod er der sund fornuft i at forøge sit forbrug af grønne grøntsager til 100 gram om dagen!
