Flere børn forsøger selvmord

Flere børn forsøger selvmord. Børn helt ned til otteårsalderen forsøger at begå selvmord. Ifølge børnepsykiater kan små børn sagtens overveje selvmord, skriver Kristeligt Dagblad i dag, Læs mere....

Det tror jeg gerne på. Fra jeg var helt lille og til jeg var 14 år gammel, overlevede jeg, fra dag til dag, udelukkende ved denne trøstens tanke, at jeg kan "bare gå min vej", hvis det bliver værre end det allerede var (sort opdragelse, psykopatmor m.v.).

"Det overrasker ikke børnepsykiater Birgitte Vange, som i mange år har beskæftiget sig med børns og unges selvmordsadfærd. Hun advarer mod den udbredte misforståelse, at små børn ikke kan overveje selvmord."

Jeg tror på, at der var og er, lige så mange ensomme, isolerede og forsømte (følelsesmæssigt) børn - som der er ældre i samme situation. Ser hver dag flere små børn fra ca. 3 år og opefter, der allerede har mistet smillet..... :-k

Jeg tror det fylder en del i de unges tanker, i takt med at forældrene får mere og mere travlt med deres eget så overser de de evt. signaler der er.
Min datter taler sommetider om selvmord, ikke at jeg tror hun ville begå selvmord, men flere af hendes veninder på omkring de 12-13 år snakker meget om det, og et par stykker kunne måske finde på det :(
Jeg har prøvet at råbe forældrene op, dog uden det store held :shock:

Min datter på 12 har også snakket om det, mest om hvordan det er og hvad hun har læst og hørt , men jeg tror at man skal være utroligt obs på det...

jeg læste for et stykke tid siden en artikel om hvordan piger på ca 12 år øver sig på det med kærster når de har en bedste veninde.. altså følsen af det at have en kærste blive svigtet også videre...

og jeg må indrømme at det tænker jeg meget på i denne tid, også selv om min datter er ved at drive mig til vanvid...

Hun har en bedste veninde der hele tiden bryder aftaler , og min datter snakker om det konstant og jeg kan mærke at det såre enormt meget, jeg har foreslået hende at ringe til andre veninder og har da også fået hende til at gøre det og vi har haft andre af hendes veninder med på feks stranden.. ''

Men det der fylder mest er den bedste veninde som svigter og svigtet det føler hun sig godt nok , og ondt gør det , det er ikke svært at se ......


Men hold op hvor er det anstrengede at se på , se hende sende sms der ikke besvares lave aftaler der ikke overholdes osv .. jeg ved at jeg kan ringe til hendes venindes mor , og så vil der blive læst og påskrevet over for hendes veninde , men det er nok ikke løsningen for man skal altså være sammen af lyst og ikke tvang ..

Jeg har sidst forbudt min datter at blive ved med at sende sms , siger til hende at hun sq er for god til at nedværdige sig på den måde , det er veninden der ikke er noget værd i disse dage og ikke min datter.. har prøvet at forklare hende at veninden måske har travlt med sin familie.. men ihhh nej min datter ved det hele meget bedre og det er fordi hendes veninde svigter ...

Og så er det jeg kommer til at tænke på den artikel omkring veninder og deres måde og som i led i deres videre opdragelse opføre siger over for hinanden ..

som der stod i den artikel så er en bedste veninde der svigter i den alder det samme som en kærste der gør, følelsen er den samme selv om bedste veninder jo ikke er forelsket i hinanden .. de øver sig .. og så må man sætte sig ned og lytte til hendes beklagelser en gang til .. også selv om det er trættende for der er ingen tvivl om at det gør meget ondt og det kan ikke bare erstattes af andre veninder....

Så mange ting kan gøre ondt og jeg tvivler ikke på at mange aldre har deres egne problemer hvad enten det er det at være udenfor , det at være svigtet (af veninder kærester eller forældre eller søskende ) og at mange ting kan afsted komme selvmord det er sq en uhyggelig tanke....

jeg for min del er helt paranoid med at lytte efter , for mange år siden ringede min svoger til mig og spurgte om vi kunne snakke (vi havde et rigtig godt forhold) jeg sagde nej jeg skulle til forældremøde og næste gang jeg blev ringet op var det for at få at vide at han havde hængt sig selv ....

jeg kan mærke det den dag i dag.. ringer en af mine unger og prøver at sige noget,, og jeg ikke har tid , så er jeg altid lige nød til at skrive eller ringe til dem om det er vigtigt så tager jeg mig tid ....

møder jeg min søn på vejen og han er på vej over til mig , så har jeg det dårligt hvis jeg selv har været på vej ud , for tænk hvis det er noget vigtigt .. jeg har nemelig også en stor søn på 21 der føler sig svigtet i disse dage hvor hans lillebror har fået kæreste og de to brødre har altid været der for hinanden .. der skal jeg nogen gange huske mig selv på at når den store siger at den lille er en idiot så skal jeg ikke kun forsvare den lille men også medgive at ja selv om man får kæreste så skal man stadig huske storebror familie og venner .... :lol:

jeg glæder mig til seminariet starter igen og min den store skal starte .. lige nu render han og sveder tran, han skal have at vide i næste uge hvorvidt han er kommet ind på seminaret eller ej ... lige nu er hele hans liv , sove arbejde og spise ... han trænger til noget andet ..... og kryds lige fingere for at han er kommet ind på seminariet (det skal han bare være ) :)