"Gråd bag lukkede døre"
Er du i behandling for lavt stofskifte, men har det alligevel ikke godt nok?
Millioner af mennesker over hele verden, lider af et overset lavt stofskifte. Der er mange grunde til, at folk bliver hypothyroide (underskud af thyreoideahormoner), men den vigtigste grund til at sygdommen bliver overset, er at blodprøve-resultater bliver fejlfortolket af den medicinske fagkundskab. Heller ikke en diagnose er en garanti for en bedring, selv om diagnosen udløser behandling, fordi analysemetoder/resultater ligeledes og meget ofte fejlfortolkes og behandling tilrettelagt på denne baggrund vil fejle.
Årsagen er en under-behandling eller en fejlbehandling, fordi man lader blodtestresultater komme foran sygdomskendskabet og negligerer/overhører patienternes egen beskrivelse af deres tilstand.
Diana Holmes skriver bl.a.:
Jeg kæmper for en ændring af klinisk praksis omkring diagnose af sygdomme i skjoldbruskkirtlen - og ønsker at flytte fokus fra udelukkende at basere diagnoser og valg af behandling på blodprøveresultater. Jeg vil gerne medvirke til at fokus bliver flyttet over på en sygdomskundskab inkl. respekten for patientberetninger, hvormed lægestanden kan udbygge deres kliniske tilgang til sygdommen og udvikle en (effektiv) behandling af den.
Over en periode på 23 år blev jeg fejldiagnostiseret hele 6 gange med 6 forskellige alvorlige sygdomme og behandlet for dem alle. Disse sygdomme var:
epilepsi, cøliaki (allergi overfor proteinindholdet i hvede og rug). Jeg var sat på en cøliaki-diæt i over 11 (elleve!) år!, derudover var jeg behandlet for
polymyalgia rheumatica (muskel sygdom) med høje doser af steroider.
Depression, ME, (myalgic encephalomyelitis) og myastenia gravis (en meget alvorlig muskel sygdom) og igen blev jeg behandlet med høje doser af steroider. Jeg blev behandlet for denne sygdom, jeg i virkeligheden ikke havde, i næsten 3 år.
Til sidst blev jeg henvist til dr Durrant-Peatfield i Surrey. Efter 23 år med alle andre, mulige og umulige diagnoser, stillede dr. Peatfield diagnosen lavt stofskifte. Resultater af alle de hidtidige blodprøver befandt sig indenfor de vedtagne »reference-intervaller«. Derfor er denne diagnose ikke blevet stillet før, idet på papiret havde jeg ikke lavt stofskifte. Dr. Peatfield derimod, han nøjedes ikke med resultater af blodprøver som den eneste betingelse for en diagnose.
Under Dr. Peatfields opsyn var jeg startet forsigtigt med omlægning af behandlingen. 2 uger efter, var jeg for første gang i 23 år helt fri for "hjernetåge" (brain fog). For første gang i 23 år kunne jeg igen tænke klart. Efterfølgende, uge efter uge er mit gode helbred vendt gradvis tilbage.
Der er hævdet mange gange, at blodprøver til kontrol af skjoldbruskkirtlens funktion er upålidelige. Er det sandt eller bliver blodprøveresultater
misforstået/misfortolket ? Eller er analyser udført forkert af biokemikere i laboratoriet, eller resultaterne fortolkes forkert?
Kan det virkelig passe? Biokemikeren undersøger blodprøven for hormoner så nøjagtigt som vedkommende er uddannet til, men biokemikeren kender ikke patienten eller patientens tilstand og symptomer. Biokemikeren beskriver ofte resultater af blodprøven som værende NORMALE, når tallene befinder sig indenfor reference intervaller, fastsat af analysemetodernes producenter, i samarbejde med læger som, selvfølgelig, aldrig ser de enkelte patienter. Det er disse referenceintervaller som afgør tolkningen af de tal som fremkommer af analysen. Lægen vil derefter tage det til efterretning og meddele patienten, at patienten ikke lider af sygdom i skjoldbruskkirtlen.
Det er helt i orden i tilfælde af patienter, som vitterlig ikke lider af en stofskiftelidelse. Derimod er det skæbnesvangert når patienten reelt er syg, kan fremvise adskillige tegn på sygdommen og patientens tilstand er elendig, endda ofte bekræftet af de pårørende. Vælger lægen alligevel at fastholde, at patienten er rask i og med at blodprøverne bekræfter det - bliver det skæbnesvangert for både patienten og patientens pårørende.
Lægen kender patienten, patientens tilstand og symptomer, men ønsker ikke at tolke blodprøvernes testresultater sammenholdt med den objektive viden om patienten. I stedet anvender lægen resultater af blodprøverne som om disse var den eneste gyldige, afgørende grundlag for for diagnose og/eller behandling. Lægestanden burde hellere se på hele patienten, respektere patientens udsagn når patienten selv beskriver sin tilstand. Lægen burde selv vurdere og tage stilling til symptomer, patienthistorien samt foretage en selvstændig,
klinisk bedømmelse - gerne ved hjælp af blodprøveresultater som
indikation, men ikke den afgørende faktor.
Ville man overhovedet have foretaget en blodprøve vurderende graden af skjoldbruskkirtlens funktion, hvis patienten havde det fint? Selvfølgelig ikke. Da ville det være overflødigt. Så hvordan kan den medicinske sagkundskab overhovedet vide, hvilke tal er de "rette" for netop denne patient? Nøjagtig de samme tal, hos den ene person en tilstand, og en helt anden tilstand hos en anden person. Hvad med hvis referenceintervaller passer til den ene patients medfødte hormon-præference, mens den samme mængde af et givent hormon er
for lidt for en anden patient? Eller alt for meget? I klinisk praksis i dag, er dette blot ét område af mange, hvor der er store problemer med individuelle diagnoser og tilretning af individuel behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Som patient har jeg undersøgt problemet, fordi jeg ønskede finde en forklaring på, hvorfor i alverden fik jeg at vide, at min skjoldbruskkirtel var helt i orden, mens jeg var så åbenlyst hypothyroid (underaktiv skjoldbruskkirtel). Og jeg var ikke alene idet flertallet af disse ca. 6000 patienter jeg har talt med i de i 3 år jeg var med til at drive en hotline for thyroideapatienter, berettede stort set det samme, som jeg har oplevet. Næsten alle beretninger var en variation over et og samme tema. Så mange blev fortalt af lægerne, at de var blot ramt af depression eller ME (myalgicencephalomyelitis).
Jeg mødte Dr. Gordon Skinner MD og talte med ham om mine overvejelser. Dr. Skinner havde en stor interesse for ME / CFS (myalgicencephalomyelitis / kronisk træthedssyndrom). Han spurgte om jeg ville hjælpe ham på hans klinikker. Jeg gjorde det i næsten tre år, og jeg var forfærdet på vegne af patienterne, når de ankom til klinikken. Nogle kom i kørestol og var så åbenlyst dårlige, (hvilket mindede mig om min egen fortid). Andre var bare bogstaveligt talt zombier uden sans for det virkelige liv omkring dem, ingen sans for humor og en håbløs fortvivlelse i deres kropssprog.
Jeg har netop læst en bog af Terry Waite, med titlen,
'Taken on trust', hvor forfatteren beskriver sin tilværelse fra det tidspunkt blev han taget som gidsel og og holdt i isolation i 4 år. Hans beskrivelse af tiden som gidsel kan udmærket sidestilles med min (vores) tid som syg af lavt stofskifte. Da jeg var dårlig, var det som at befinde sig i et isolationsfængsel, væk fra samfundet og familie. Jeg følte mig låst fast i min krop. Kun dem der har været igennem dette vil forstå, hvad jeg mener. Og lige som da Terry har bedt sine gidseltagere om noget, blev afvist mens han forsøgte at vinde gehør hos dem til ingen verdens nytte - har de stofskiftesyge i årevis forsøgt at råbe lægerne op. Vil læger lytte til os? - Nej! - Uanset hvor inderligt, sagligt og objektivt vi fremlægger vores helbredsproblemer for dem.
På disse klinikker hvor jeg har hjulpet til med at opretholde hotlines for de syge, har vi set hundredvis af patienterne vende tilbage til godt helbred. Flertallet af dem var stofskiftesyge (hypothyroidisme).
Min egen sygdom og de oplysninger, jeg havde indsamlet fra samtaler med hundreder og atter hundreder af patienter på klinikken ansporede mig på at skrive om mine oplevelser.
Min første bog blev udgivet i 1998 med titlen "Gråd bag lukkede døre" ("Tears Behind Closed Doors"). Bogen rummer min sygehistorie, andres sygehistorier, min egen ressearch og resultater deraf. Om hvad der sker derude (nogle af de citater fra læger eller konsulenter for patienterne, er meget foruroligende).
History of the Fluoride/Iodine Antagonism en kort historisk oversigt over Klinisk Thyroidology, samt en Konklusion og mine anbefalinger.[QUOTE]
Tears Behind Closed Doors: Failure to Diagnose a Thyroid Condition
by Diana Holmes
# Paperback: 270 pages
# Publisher: Normandi Publishing Limited; 2r.e. edition (Jul 2002)
# Language English
# ISBN-10: 0954310608
# ISBN-13: 978-0954310608
Kan købes via Amazon.co.uk 
