Jeg tror faktisk, at den bedste Mors Dag i en mors liv - må næsten ubetinget være den dag, det første barn, for første gang fejrer dagen for sin mor.....
Ikke at de efterfølgende Mors Dage og de efterfølgende børns knus, blomster og hjemmelavede gaver betyder mindre.... Men der må være noget ganske særligt for en mor, at blive "anerkendt" af sit første barn og sin familie for allerførste gang.... tror jeg.
Min egen første Mors Dag er forløbet overraskende idet jeg selv ikke havde skænket den en tanke.... Det var den dag, da min egen purk på 2,5 år kastede sig over mig med et hav af knus, da jeg kom for at hente ham i vuggestuen en tidlig eftermiddag.
Jeg fik knus og kys i lange baner.... Han kravlede over hele mig glad og fornøjet, mens han knugede en lille bordskåner af perler, han havde lavet i vuggestuen i anledning af dagen. Lige til en pædagog mindede ham om, at det var den gave jeg skulle have i dagens anledning.
Jamen så var pligterne suspenderet for resten af denne dag og der kom gang i kagerullen.... småkager og varm cacao lød "bestillingen" på, selv om dagen ellers var mere end lun...
Det var meget skelsættende at opleve en lille dreng udtrykke så mange gode, glade følelser og for første gang erkende fuldt bevidst - at det var "noget godt" at have en mor. Og at det var en tanke, der gjorde ham godt....
Jeg har gemt min bordskåner i min nostalgikasse, der siden er blevet fyldt med flere og flotte "tilkendegivelser" og udtryk for, at jeg havde sat en tænksom og gavmild dreng i verden. Og der er ikke gået en dag siden, uden at jeg tænker taknemmelige tanker.... :smt049
