Den " somatiserende " patient. TERM-modellen og Rosa
Hvad Liaisonpsykiatri bruges til i Danmark!? Til etablering og videreudvikling af TERM-modellen. Og hvad er TERM-modellen? Den praktiserende læges redskab til begrænsning af de offentlige sundhedsudgifter. Det finder du ud af, når du har læst "Rosas Historie"....
Rosas historie
Betragtninger ang. term-modellen, set i lyset af psykiatriplanen:
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan...a%20Hansen.pdf
Her kan TERM-modellen findes, samt baggrunden for den:
http://kronisktraethedssyndrom.dk/termmodellen.htm
Aalborg, den 7.februar 2008
Hej, alle
Jeg vil gerne lige gøre jer opmærksom på denne førstnævnte, skrevet for at illustrere Term-modellens konsekvenser. Den andet link er til ved selvsyn at læse om denne model og dens baggrund.
For lige at rette focus på dette problem, kan jeg ved samme lejlighed benytte anledningen til at fortælle lidt om min egen situation.
Jeg er en af de patienter, som hun (ovennævnte link) nu retter focus omkring. Altså TERM-patient.
Jeg har så igennem alle årene, både før og efter haft mange problemer og elendig muskelfunktion, samt ikke at kunne klare de store belastninger. Til trods for dette arbejdede jeg i mange år i sundhedssektoren men hver gang er al sygdom blevet affærdiget ved lægerne med, at det nok bare var psykosomatisk. .
På det grundlag, efter sygedagpenge, som blev efterfulgt af en revalidering, standsede de sociale myndigheder derefter min revalidering, og parkerede mig i stedet på laveste førtidspension. Det skal dertil siges, at jeg aldrig, hverken før eller nu har haft psykiske lidelser.
Jeg har så siden, med jævne mellemrum anmodet om at få en del-revalidering, så jeg kunne komme tilbage (til arbeldsmarked/red.), men det er blevet afvist. For det kunne man ikke, slut. Og jeg blev derfor lidt sur på systemet, for jeg mente ikke, at jeg kunne være for syg til at læse eller arbejde, men kun kunne tildeles den næst-laveste pension (dengang 46.ooo/år når min indtægt før revalideringen havde været på 200.000. Jeg mente, at enten var man syg eller også var man det ikke.
MEN... jeg er jo gift, så min mand var nu forsørger for mig. (vi blev gift i 1992, efter at have været sammen i 20 år forinden og indtil da var han ikke forsørger) . Til trods for, at jeg ellers var bevilget en fuld socialrådgiver-eksamen, og med meget høje karakterer. Så, derfor er der for mig at se ellers ingen begrundelse for denne ændrede status. Det hang ikke sammen, så jeg søgte om forhøjelse og har gjort det adskillige gange siden.
Men, uanset hvad, har jeg aldrig kunnet blive undersøgt for noget, eller kunnet få en henvisning til andre læger, så de fleste af mine lægelige undersøgelser har været mod egenbetaling, selv om alle undersøgelser er foretaget på hopitalerne. (hvordant hænger det sammen?) Dette var nødvendigt til ansøgningerne om forhøjelse, så derfor følte jeg mig nødsaget til det.
TERM-modellen eller lægers uvidenhed? Jeg kan ikke give svaret. Og sådan har det været på alle punkter. Selv meget højt blodtryk blev aldrig undersøgt og/eller behandlet, men kun kontrolleret ved læge.
Alvorlig faldulykke kunne efterfølgende ikke blive undersøgt osv. Ingen henvisninger til speciallæger uanser årsag, bl.a mangeårigt alvorlig eksem med store åbne sår. Fik til sidst besked på mht. ørerne (gentagne infektioner), at jeg skulle til en bestemt, navngiven læge for at kunne blive undersøgt? Jeg havde i mellemtiden læst en del om TERM, så jeg følte mig i den grad hægtet af.
Til sidst skiftede jeg læge, men det blev det kun værre af.
Hun, den nye læge, nægtede mig journalindsigt. Til sidst fik jeg den dog, men det var så iflg. hendes sekretær alt, hvad de havde på mig, der blev afleveret i en konvolut fra arkivet. Den kunne jeg bare tage med mig, så kunne de få den tilbage engang. For de havde egentlig ikke noget at bruge den til ....!!!
Jeg kunne her se, at hun havde skrevet orienteringer til mine tidl. læger (læger i kompagniskabet, som jeg havde været tilknyttet i ca.20 år) om alt, hvad hun efterfølgende havde foretaget sig og skrevet. Bl.a. i forbindelse med, at de sociale myndigheder havde bestillt en GHU (Generel Helbreds Undersøgelse/red.). Der var her en nøjagtig kopi . Og ligeledes hvad hun havde sagt til mig.
Hun ville i den forbindelse også have en urinprøve, og lægesekretæren fandt her en del blod i urinen, hvorfor jeg kom på Sulfa. Der skulle så foretages en kontrol ugen efter, og sekretæren fandt her igen store mængder blod i urinen, hvorfor det skulle dyrkes. Så jeg skulle ringe dagen efter med henblik på en evt. ny kur.
Da jeg efterfølgende ringede dagen efter, fik jeg at vide, at hun ikke havde lavet den, for hun, lægen, "havde glemt at tænde for varmeskabet, men der var alligevel heller ikke noget". Men hun ville da sætte varmen til nu. Sekretæren blev efterfølgende "drillet" af lægen mht. at hun håbede der var nye briller i julegaverne, for de måtte være tiltrængt.
Jeg konfronterede dem nu med, at jeg ikke kunne forstå at der var så få papirer, men at jeg deraf kunne se, jeg havde haft ret i, at intet var blevet undersøgt. Lægen mente derimod, at jeg var undersøgt for alt mellem himmel og jord, men at jeg var sund og rask. Så hun havde åbenbart ikke set i papirerne. Jeg anmodede derfor om også at få kopier af mine elektroniske patientoplysninger, for nu forstod jeg intet mere. Og fik som svar, at: de da ikke kunne gætte sig til, at jeg også kunne bruge en pc. Det havde de været uvidende om, til trods for, at de havde modtaget en del fra mig, skrevet på pc??? Så, derfor havde jeg ikke fået dem.???
Jeg fik dog til sidst en kopi af lidt på en diskette.
Min mand var med som bisidder hver gang nu , for ... som jeg sagde til ham, ellers ville han tro, jeg ikke var rigtig klog, når jeg efterfølgende ville give ham et referat. For man skulle tro, det var noget, opfundet af en som så syner eller bildte sig noget ind. Så han ville ikke tro på det, hvis jeg blot gav referat.
Han anmodede nu om hver gang at mit blodtryk/hjerte blev undersøgt, for at finde en forklaring. Men hun svarede hver gang med en afvisning. (som et ps. vi havde været ved vagtlæge et par gange, og de var meget opmærksomme på dette, og mente, at det høje blodtryk krævede meget nøje undersøgelse, for det var katastrofalt højt ... til trods for dette blev jeg blot sendt hjem med besked på at give min læge besked på at jeg ville undersøges).
Fronterne blev nu kridtet så meget op, at han til sidst anmodede hende om at få et svar på, hvad han skulle stille op, hvis han pludselig stod med en død kone. Det ville hun ikke svare på, men lægen blev meget aggressiv, da jeg fortalte min mand, at han da bare skulle gøre det, jeg hele tiden havde sagt: Smide mig ud på gaden og ringe 112, så ville de komme. ellers ikke.... svarede hun nu, at hun "så sandelig ikke vidste hvad jeg ville undersøges for, men at der jo heller ikke var nogen grund til noget, for jeg var jo på pension", så "hvad jeg ville bruge det til".
Jeg svarede nu, at jeg virkelig håbede, det kunne give en forklaring og en evt. behandling, for jeg ville da så sandelig gerne have det på en sådan måde, at jeg også kunne være tjent med det, og helst få det bedre !
Hun konstanterede derefter, at "jeg måske endda havde tænkt mig omsider at snuse lidt til samfundet for at se, hvad det var for noget, måske endda begynde at biddrage"?? (betale skat/red.) Det fik mig helt op af stolen. Jeg havde på det tidspunkt tabt 10-12 kg, uden at hun syntes det var noget problem (min vægt var nu 43 kg, så det var altså ikke, fordi jeg var en masse overvægtig. men "der var ingen grund til at undersøge noget, for "jeg skulle ikke bilde hende ind at man kunne være på pension uden at alt var undersøgt"
Nu havde jeg fået nok, og fortalte hende så, at jeg, selv om jeg var på pension, havde haft deltidsjob i de 7 af årene (I Sind-klubben, Nr.Sundby) , og altså ialt havde bidraget, som hun kaldte det, i ca. 40 år af mine 55 år, så jeg mente da nok jeg havde klaret lidt. Samtidig med studier og andet, heriblandt frivilligt rådgivningsarbejde. Så det kunne være hun skulle prøve en anden gang at sætte sig lidt ind i, hvad hun talte om før hun åbnede munden. Sagt så vi dog, uden på nogen måde blev aggressive. Derefter gik vi, og har aldrig har sat vores ben der siden.
Vi var nu så heldige, at min mands læge tilbød at jeg kunne komme til dem, selv om der var lukket for tilgang. Han ville starte med at få noget undersøgt, og skrev så en henvisning til ultralydsscanning, fordi han mente bl.a. at jeg var en del hævet i højre side. Dette foregik ca. 1 md. efter. Han var overbevist om, at der var noget alvorligt i vejen. Og det burde under alle omstændigheder undersøges pga det store vægttab.
Denne ultralydsscanning viste intet, ligesom billede af hjerte/lunger ikke viste noget. begge dele på Dronninglund sygehus. Så, jeg var helt rask.
Dette nåede vi dog ikke at høre, for i mellemtiden blev jeg så syg, at min mand til sidst ringede efter vagtlæge. Og det var gudskelov en af vore "fremmede", så hun kom meget hurtigt. Hun var bange for at det var tarmslyg, hvorfor hun øjeblikkeligt ringede efter ambulance. Da var jeg i mellemtiden blevet bevidstløs af smerter. Så jeg blev indlagt med fuld udrykning, og undersøgt i stor stil indtil kl.10 næste morgen.
Resultatet kom så efterfølgende: Jeg havde haft en meget stor cyste, hvor i der var ved at udvikle sig en byld. Ligesom jeg havde en meget voldsom blærebetændelse.
Cysten var et reultat af, at jeg igennem årene havde udviklet en meget alvorlig kronisk betændelse i buspytkirtlen, altså Pancreatitis, ikke alkoholrelateret, som de jo desværre ikke kan gøre noget ved, men kun forsøge at lindre og lave evt. genveje, hvis det viser sig at ar-vævene er for store.
Så jeg fik her en uge med faste og penicillin i enorme mængder i drop, kateter, væsketilførsel, morfin i store mængder osv., samt tre uger med dræn, skylning udført af hjemmeplejen 2 x dgl. efterfølgende. Og, i tilgift en gang vand i lungerne.
Ligesom scanneren nu viste, at jeg havde ar efter gentagne gange galdesten. disse smerter er også blevet afvist som værende psykisk betingede. så de altså aldrig blev undersøgt.
Alt dette forstod lægen ikke, så han lavede nu en kopi fra min journal, og bad min mand om at tage den med på sygehuset og spørge, hvorledes dette kunne fremkomme. Men der blev blot talt udenom. Det kunne sagtens ske.
For det kunne efter lægens bedste overbevising ikke lade sig gøre , med en så kraftig udvikling på så kort tid, der måtte have været noget at se ... men vi fik intet svar, og har heller ikke fået det siden ... men, det skal dertil siges, at efter dette har jeg nu været indlagt flere gange, også akut og det er nu opklaret, at det er de voldsomme smerter og bugspytkirtlen, der udløser de store mængder af kolesterol, som får blodtrykket til at stige. Så mine smerter har været relle nok.
Men, jeg får til gengæld en meget stor opmærksomhed nu, når vi henvender os, så nu er det altså ikke længere psykosomatisk (jeg er åbenbart ikke somatiserende/ sindslidende længere). Men.... det er i hvert tilfælde ikke de praktiserende lægers fortjeneste, at jeg er i live nu, (altså bortset fra ham, jeg har nu) . Hvorimod tildeler jeg dem en meget stor del af "æren" for, at jeg i dag er så syg, at jeg snart intet kan foretage mig. Jeg kan ikke længere komme op i nærheden af 43 kg, så jeg er totalt udmattet det meste af tiden. Ligesom smerterne er ulidelige til tider, især hvis jeg får mad.
Det er jo ikke sikkert, at betændelsestlstanden var blevet så alvorlig hvis de blot havde undesøgt f.eks. min immundefekt, (marginalt lavt IgA) .... der blev første gang konstanteret i 1993 ved en speciallægeundersøgelse på Rheumatologisk, Aalborg, men er aldrig blevet indplaceret i mine sundhedsoplysninger, hvorfor det aldrig blevet undersøgt før nu. Eller ej hellere havde man hjulpet mig med diætist, så jeg kunne have fået lidt næring, i stedet for som nu, hvor vennerne påstår at jeg er ved at ligne et "Neuengamme-offer". Jeg er sikker på, at ikke kun helbredet men også livskvaliteten i det mindste havde været bedre, end tilfældet er nu.
Bare uhyggeligt, som det danske sundhedsvæsen har udviklet sig. Jeg finder det faretruende, samtidig med at jeg i det grad føler mig krænket. Alene ved gennemgangen af dette, kan jeg se adskillige krænkelser:
1. Ligestillingsloven er sat ud af drift, hvis du er gift pensionist
2. Der er her viderebragt personlige (fortrolige/red.) oplysninger fra lægen, ligesom jeg ikke fik mine krav om journalindsigt opfyldt, til trods for at det har jeg ret til i forhold til lov om aktindsigt. Lægeløftet blev i højeste grad ligeledes tilsidesat.
3. Meget grove krænkelser af mig som person fra lægelig side
4. Mine patientrettigheder er sat helt ud af drift i dette spil
5. Ved nu at betegne hele denne store gruppe som psykiatriske patienter, nedgør man hele disse gruppers lidelser som bagateller. Dette er ikke blot de somatiske, men i lige så høj grad de psykiatriske. Lidelserne er Ikke mere alvorlige iflg. disse, end at en læge i dag kan sidde med et skema med fem spørgsmål. Dette er nok til at stille diagnosen Depression, og fortsætter denne tilstand ud over fire uger, er der stor sandsynlighed for, at patienten somatiserer. (altså en psykiatrisk diagnose). Alene i huslægens regi og uden psykiaterens assistance.
6. Der bliver vel i dag kun anvendt ca. 5% af sundhedsudgifter til psykisksyge, og behandlingen af dem. ... For mig at se vil ikke blive meget tilbage, hvis denne gruppe, der omfatter sindslidende pludselig skal til at omfatte mindst 2 mio. danskere. Og der var der da ellers tværtimod brug for ekstra tilførelser af ressourcer.
7. Yderligere er det mig bekendt ikke tilladt at fjerne dokumenter fra lægekonsultationen, idet det her er lægens ansvar at der til enhver tid kan følges op på evt. misforståelser eller spørgsmål til afklaring. (jeg havde forventet at få kopier, evt. mod egenbetaling).
Desuden: alle mine mangeårige slagsmål (14-16 år) med det offentlige har været helt omsonst, og spild af ressourcer, både mine og de offentlige myndigheders. Det eneste, det har bevirket er, at jeg nu skulle behandles som et væsen, helt udenfor systemet, idet de rettigheder og krav, som er opstillet, åbenbart ikke gælder for en TERM- patient.
Og især, at man har en klar fornemmelse af, at alle disse sparede midler har skullet kanaliseres over til kræftbehandling og forebyggelse af kræft.
Især her kommer parodien ind i eget tilfælde, idet min sygdom fuldstændig er at betragte som en kræftlidelse, men uden nogen former og mulighed for behandling. Kun lindring.
Det er helt grotesk og jeg håber, nogen vil tage det alvorligt, så der kan startes et opgør mod denne TERM-model, helst inden det kommer til at kræve for mange menneskeliv. Blot uhyggeligt, at så mange menensker skal være nødsaget til at finde sig i en sådan behandling fra det offentliges side. så loven er altså ikke lige for alle.
Den er, illustrerer dette, i hvert tilfælde mere lige for nogen end for andre. Det er et afsindigt hovmod, der her lægges for dagen fra lægelig side. Men især hæfter jeg mig ved, at så mange mennesker uforvarende bliver sat udenfor enhver form for retssikkerhed, og uden mulighed for at gøre indsigelser mod dette. På baggrund af mine erfaringer er jeg efterhånden stærkt i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget lever i et retssamfund.
http://www.rm.dk/files/Psykiatriplan...a%20Hansen.pdf , så igen lige en opfordring til at læse denne først. Den er tankevækkende
Til sidst en af nyhederne på netdoktor ang. emnet:
"sagen skulle bedømmes ved Det Etiske Råd, men er altså blevet afvist, som det fremgår af nedenstående kopi fra netdoktor/debatter/medicinstuderende:
Citer:
Efter det jeg har fået oplyst, besluttede juristerne og formanden at afvise at behandle sagen i Det Etiske Råd torsdag eftermiddag.
Begrundelse.: Angiveligt fordi TERM er et behandlingspogram, der ikke er lovgivet om. Det kan ikke tages op i Etisk Råd, når det ikke "Findes".
Ifølge lovgivning skal alle behandlingspogrammer i Danmark være godkendt af Sundhedsstyrelsen, men det er TERM aldrig blevet, det siger sig selv, idet det er i strid med gældende lovgivning. TERM er altså et "ikke eksisterende" behandlingspogram helt udenfor lovgivning af nogen art."
Dette var en sag om en hjertepatient, som ligeledes er underlagt TERM-modellen. I dette Etiske Råd sidder bl.a. Birthe Skårup, tidl. DF. Hun er tidl. blevet kontaktet af mig ang dette emne.
Med venlig hilsen
Rosa Maria Uhrenholt Nielsen.
Kolkærvej 3
9220 Aalborg Ø
tlf. 98158360
P.S. Idè- og bagmænd bag hele denne TERM-model er Per Fink, Arne Rolighed (som stod for sygehusudgifterne i Aarhus amt) og Arne Roligheds kone, som er privatpraktiserende psykolog i Aarhus, samt professor Niels Ehlers (gift med Lise Ehlers, som også er psykolog), som var ansat på Aarhus Kommunehospital.
Han startede bl.a. med at praktisere ideen om, at patienter mod egenbetaling kunne blive indlagt og opereret på et offentligt sygehus. Dette var mange år før det blev anerkendt med privathospitaler. Så altså... patienterne blev indlagt ligesom alle andre der kom med med henvisninger, men kom til i løbet af nogle få dage, og betalte så den offentlige pris pr. sengedag selv. Så de hoppede køen over og beslaglagde sengene på øjenafdelingen. En almindelig korrektion af øjnene kostede fra starten 2500 kr./dag, altså typisk med 3 dages indlæggelse 7500.
Mit gæt er, at det har været for at få afprøvet, hvor meget patienter selv er villige til at betale, altså en for-premiere for privathospitaler. Det er nu videreført således, at patienterne også mod egenbetaling, kan blive undersøgt og få skrevet en lægeerklæring på sygehusene. Pengene herfor betales så direkte til lægens egen konto, selv om undersøgelserne foregår på sygehuset.
Det "smarte" her er, at patienten får en diagnose og et stykke papir til eksempelvis sociale myndigheder, når der skal søges om fleksjob og pension, men deres diagnoser bliver ikke lagt ud under sygehusundersøgelser. Så det er kun dem, som patienten viser papiret til som ved, at der er givet diagnoser.
De mennesker, som er i klemme i systemet, kan nu blive betegnet som "patienter på doctor-shopping", og det anvender de så efterfølgende som "bevis" på at patienten er somatiserende og dermed hører til i gruppen, som hører under TERM-modellen.
Jeg synes, det er så beskidt og nedrig en måde at gøre tingene på. Og formålet har udelukkende været at sluse så mange penge som muligt ud til kræftområdet, og derved få lavet en omfordeling af sundhedsudgifterne. Dette skulle naturligvis foregå så lusket som muligt, så offentligheden fik ikke kendskab til det. Derfor valgte denne model.
Og for at få den så udbredt som muligt, uden at der blev debat om emnet, var det så de valgte at etablere "klinik for funktionelle lidelser" i Aarhus. De begyndte nu at "undervise i og holde foredrag om" disse patienter, og så lade det sive lige så stille ud. det skulle brede sig som "ringe i vandet", så så mange som muligt blev sat i den rigitge bås, og politikerne ikke fik nys om det.
Man må nu sige, at "operationen lykkedes, men patienten døde desværre". Så her kan I se min grund til aldrig at støtte "Kræftens Bekæmpelse". Jeg har den allerstørst medynk og sympati for de stakkels mennesker, men hvis prisen til al deres forskning udelukkende skal være på bekostning af, efter deres mening, helst op til ca. 1/3 af alle andre patientgrupper, står jeg altså af... MEN DØM SELV
Mange hilsner fra rosamaria
Læs meget mere om TERM-modellen -> HER!
Re: Hvad Liaisonpsykiatri bruges til i Danmark!
Den "somatiserende" allergiker.
Iflg. TERM-modellens fader -
psykiateren Per Fink -
findes allergi ikke.
Det var den praktiserende TERM-læge på Ærø enig i
og sørgede derfor for,
at patienten blev indlagt på et psykiatrisk hospital
med diagnose:
"skizofreni og paranoia"
Læs mere.... HER...
og HER....
Re: Hvad Liaisonpsykiatri bruges til i Danmark!
TERM-modellen er ikke en dansk opfindelse,
men bliver fremstillet som om det var - dansk.
TERM-modellen er blot blevet sat i et vandtæt system i Danmark
og sat systematisk i værk.
Her kommer et TERM-forløb fra udlandet.
Så vi ved, hvad der venter os,
efterhånden som TERM-modellen vinder indpas
i vores eget sundhedsvæsen,
hvilket allerede accellererer
uden at man kan vinde gehør for advarslerne.
Læs Sophia Mirzas historie
oversat til
MEsite
hvor information om myalgisk encephalomyelitis findes
Re: Den " somatiserende " patient. TERM-modellen
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Anne
Nu har jeg læst Rosas rystende historie, og sidder tilbage med kuldegysninger og en følelse af en afmagt så stor, at jeg ikke kan finde ord for det.
Det kan da ikke være rigtigt, at man bliver behandlet sådan i et samfund, som vi bilder os ind, er et af de bedste i verden.
Hvem er disse TERM-læger, og hvor findes de? Man skulle tro, de var uddannet og hjernevasket hos en eller anden ekstremistisk sekt. Et "normalt" tænkende menneske med empati og forståelse for andre mennesker, og som oven i købet har aflagt lægeløftet, kan da ikke med god samvittighed udføre sit arbejde på den måde.
Når jeg tænker på min egen dejlige læge, som giver sig tid til at lytte, og som jeg har fuld tillid til, så kan jeg ikke forestille mig, at hun nogensinde vil kunne behandle sine patienter sådan!
Der er så noget, jeg ikke forstår. Hvorfor råber de læger, der IKKE går ind for TERM-modellen ikke mere op for at få dette uvæsen stoppet? De må da vide, at patienter bliver svigtet på det groveste.
Hvorfor går Etisk Råd og andre instanser ikke politikerne på klingen, så der hurtigst muligt lovgives på området? Hvorfor er der bare stilhed? Jeg har aldrig hørt om fænomenet, før jeg læste om det her i forummet. Hvorfor hører eller læser man aldrig om det i medierne? Det kan da ikke være et ukendt område for folk, der beskæftiger sig med sundheds- og sygehusvæsenet.
Jeg er komplet uforstående over for, at det foregår i vores land - men det gør det jo desværre så! :smi064
Jeg har det nøjagtigt lige som Anne.
Jeg ville ønske at disse fortællinger og udredninger kunne komme frem i medierne. det må være guf for enhver kritisk journalist
At det er en gennemtænkt psykologisk metode således at vores samfund i sidste ende kan spare nogle penge er jeg slet ikke i tvivl om, men der må være nogen der er nok inde i det til at føre en sådan sag frem i lyset. Sagen ville have godt af bevågenhed i pressen.
Bea
Re: Den " somatiserende " patient. TERM-modellen
Citer:
Oprindeligt indsendt af
Bea
Jeg ville ønske at disse fortællinger og udredninger kunne komme frem i medierne. det må være guf for enhver kritisk journalist
Hmm... jeg ved ikke rigtig Bea :-k
Enten er det ikke så meget "guf" i alligevel - eller - selv om vi har (måske) nogle få journalister, der er dygtige nok til også at være kritiske - er der nok rigtig langt imellem de neutrale dagblade og tidsskrifter.
Hvorom alt er - ved jeg, at man gjorde adskillige forsøg på at fange mediernes interesse for TERM-modellen startende med (daværende) Lægens Bord med denne berømte, "hotte" Peter Qvortrup Geisling ved røret.... mig bekendt har han end ikke værdiget et svar på forespørgsel til de mennesker, der har prøvet at råbe ham op vedr. TERM-modellen. Samme resultat med kontakt til flere aviser, så vidt jeg ved. Alle skriver hellere om Paris Hilton eller hvad Frederik har fået sig af hobbys.... TERM-problemet derimod er der tys tys om, med en så påfaldende tavshed at det runger for ens ører. Forståeligt nok hvis landet hed Costa Dinamarca....
:oktober28: Lignende effekt havde tilsvarende henvendelser - denne gang vedr. ulovligheder kommunerne begår via anvendelsen af lægekonsulenter til at gøre så mange syge som muligt - raske - på papiret.... Man har opfundet begrebet "papirlæger" dvs. læger, der arbejder uden at være underlagt Lægeløfte og hvor Lægeforeningen helt konkret i 1998 underskrev Fælleserklæringen sammen med Socialministeriet hvor essensen var, at oprette "ansvarsfrie læger" til brug for kommunerne.... hvor at læger der i det offentlige – altså i kommunerne – behandler borgernes/klienternes indhentede faktuelle journaloplysninger ud fra en beslutning om, at lægen ikke må have set patienten. Når lægekonsulenten ikke har set patienten i hvis sag han som læge handler, kan han ikke drages til ansvar for begåede fejl... he, he... hvis DETTE heller ikke kunne påkalde sig pressens bevågenhed - tror jeg overhovedet på den frie presse mere....
For når pressen først "ikke gider" (uanset årsagen) - væk er både retssikkerhed og det demokratiske grundlag idet vælgere holdes i uvidenhed i, hvad der reelt foregår der, hvor vi har valgt folk til i sin tid - og ligeledes er der ingen fare for, at næste gang sætter vi vores kryds anderledes....
Læs mere om den "ligeglade presse" HER!
:oktober28: Besvar venligst kun vedr. TERM (IKKE mit "off topic") da det er primært Rosas tråd :oops:
Re: Den " somatiserende " patient. TERM-modellen
Citer:
Oprindeligt indsendt af
admin
Hvad Liaisonpsykiatri bruges til i Danmark!? Til etablering og videreudvikling af TERM-modellen. Og hvad er TERM-modellen? Den praktiserende læges redskab til begrænsning af de offentlige sundhedsudgifter. Det finder du ud af, når du har læst "Rosas Historie"....
Stort job Admin =D>
I betragtning af alle søgetjenester der belejrer sitet i denne tid, når historien sikkert ud til mange mennesker. Det fortjener den. :smi003
Re: Den " somatiserende " patient. TERM-modellen
Citer:
En person på en anden debat - svarer på Rosas Historie:
Dato: 18. maj. 2008, 19:38
Overskrift: Til Rosa
Tak for dit indlæg.
Det er faktisk befriende at få en regulær skæbne at se, så man kan forstå hvad der menes med kritikken. Jeg er en af dem der er vred på dem der skriver vanvittige ting om at læger er mordere, bruger skældsord og opfører sig sindssygt. Jeg kan ikke forestille mig at du er en fra den gruppe.
Det forløb du har været igennem er fuldstændig urimeligt! Den ene hovsa løsning efter den anden. Aldrig til bundsgående undersøgelser, eller behandling. Jeg mener at læger ikke kan finde ud af at arbejde sammen, hvis patienten har flere diagnoser på en gang (der er dit eksempel med såret på benet indlysende) Den ene hånd ved ikke hvad den anden laver.
Du har været i hænderne på læger med mangelfuld faglighed, det er simpelthen synd, for du har jo, trods dine forskellige lidelser, energi og initiativ, til at tage en uddannelse, men også her støder du hovedet mod en mur.
MEN! Det har ikke noget med TERM at gøre, efter min mening. Læger der affejer fysiske lidelser som "noget psykisk" har der alle dage været. Jeg tror simpelhen ikke at der kommer flere eller færre tilfælde ved at TERM er indført.
Der er noget galt med vores system, helt sikkert (er selv fejlbehandlet, fysisk lidelse affejet som psykisk, men længe før TERM) men det er et politisk og økonomisk spørgsmål - ikke et spørgsmål om TERM eller onde læger. Det sidste har jeg dig nu heller ikke mistænkt for at tro er sandheden. Hold humøret oppe. Du har da heldigvis tilsyneladende en ok psyke, ellers kunne du ikke have holdt til det.
Tak igen, for din historie.
Dato: 18. maj. 2008, 19:56
Overskrift: Vi er mange flere.
Hvis du havde fulgt debatten på (..) andre debatsider, havde du set mange tilsvarende udmeldinger.
Som I kan se, var jeg optimist på daværende tidspunkt. Det er desværre nu ændret til pessimisme. For jeg er stadig i en elendig form for behandling (eller mangel på). Det mangler faktisk ord: men, som et kort resumè: jeg regnede virkelig med, at tingene var ved at ændre sig.
Fakta er i stedet: Intet skete, så min læge henvendte sig tre måneder efter. Men jeg "var blevet væk". Ny henvendelse en uge efter: jeg var desværre blevet anbragt på et skrivebord....
Jeg var tilknyttet kirurgisk afd. Blev indlagt igen nov. 07 pga. af at de var nervøse for at der nu var tale om tarmslyng. Blev smidt i seng, uden oplysning, men skulle være fastende. Efter tre døgn (ingen drop eller andet) fandt de omsider ud af, at jeg måske skulle have en kikkertundersøgelse nedefra, så de kunne udelukke en kræftlidelse. Helt fint. bortset fra, at de ikke havde taget højde for, at min føde ikke rigtigt kan passere til højre side. Så, der sad stadig rester af afføring, hvorfor de måtte gentage dagen efter.
Jeg fik nu lov til, at få flydende kost til aften (der var sygeplerskerne dog så søde, at de gav mig to forskellige typer af suppe, så jeg kunne få bare lidt ned). Her fik jeg så trumfet igennem, at jeg kunne tage hjem om aftenen og så overnatte, for jeg var ved at gå i sort.
Jeg var åbenbart parkeret på "dødsstuen". To dage i rap fik to medpatienter hver udstedt en "dom": uhelbredelig kræft.De kunne ikke gøre mere, så nu var det med at få den sidste tid til at fungere. En tredie fik besked på, at de "desværre ikke kunne gøre mere". De havde været optimistiske, men havde nu opgivet. Så hendes kommentar var, at hun så åbenbart bare kunne tage hjem og vente på, at det snart sluttede. Men blev trøstet med, at de selvfølgelig fortsat ville kunne give penicillindrop. Men intet derudover (hun fejlede det samme som mig, blot var hun 10 år yngre). Og altsammen: hen over sengen, med mig som tilhører. Og absolut ingen sygeplersker eller andre, som kunne forklare, hvad der foregik.
Jeg brokkede mig, for med al den faste var min vægt nu nede på det samme, som da jeg blev udskrevet første gang. Om de ikke havde ideer til noget, de kunne tænke sig at prøve. Dette kunne ikke være rigtigt, for jeg havde endda ikke fået noget at vide om, hvad sygdommen egentlig var (der er altså gået ca. eet år), og hvad jeg kunne forvente, men eneste svar var, at jeg næste dag blev udskrevet af en meget vrissen overlæge, som nu mente at jeg skulle udskrives til medicinerne. Og samtidig have en ny scanning.
Jeg var glad, for her burde jeg have været umiddelbart efter, så jeg takkede. Især, da en af landets professorer i smertefysiologi omkring især dette emne er tilknyttet netop dette sygehus. Og smerterne fyldes desværre en del i mit liv hver dag.
14 dage efter havde jeg intet hørt. Min nye læge opfordrede mig til at ringe med en forepørgsel: røntgenafsnittet kendte intet hertil, så de ville nu forhøre sig om det var en forglemmelse. Og medicinerne havde heller intet hørt, så de ville ligeledes forhøre sig. Men i mellemtiden ville sekretæren lave et udskrift fra min journal, så lægerne dagen efter kunne tage stilling til, om de ikke kunne tage dette som en henvisning, idet det var skrevet ind i patientjournalen. Allerede dagen efter skrev de til mig, så jeg nu kunne komme til en mediciner alllerede 10 dage efter min henvendelse.
De har nu taget flere undersøgelser, ligesom jeg i mellemtiden har været til diætist. Dette gør, at jeg nu får både proteindrik og enzymtilskud, ligesom de har foranstaltet ny scanning og kikkertundersøgelse. Denne viste, at jeg desuden har gået med mavesår og spiserørskatar. Ligesom jeg har en eller anden plet på spiserøret. Denne turde han dog ikke tage en biopsi på ga at den var placeret for langt oppe. Så det skulle overdrages til hals, næse/øreafd. og jeg fik også en tid. og samtidig hård penicillinkur. Måske er det ikke bare psykosomatisk, men reelt. bare for at være lidt spydig, som en supplerende kommentar til dem de placerer i TERM-gruppen.
Så: status er, at jeg fik en scanning, men pga sygeplerskestrejken kan jeg ikke få nogen besked på, hvad den viste. Undersøgelse af plet på spiserør: aflyst.
Og jeg kan stadig ikke rigtig spise, har alt i alt kun taget et kilo på, og er endnu mere hidsig og frustreret end jeg var før.
Så, jeg ved ikke hvad I andre mener. Men hvis dette er toppen af hvad sundhedssystemt kan præstere, kan jeg godt forstå, at der er mange "uforklarlige" dødsfald. Jeg er i hvert tilfælde en meget utilfreds bruger.
Desværre er jeg i en situation, at jeg dårligt ved, om jeg tør klage af hensyn til evt. repressalier. Og især har jeg ingen anelse om fremtiden. Så detter blot ment som en opbakning til alle de andre, som hænger fast i dyndet.
Som status er nu: ingen vil påtage sig et ansvar, ingen vil ændre status, og jeg betaler prisen.
Hilsen fra Rosa i Aalborg
