Til min sukkersyg Veninde

Til min sukkersyg Veninde :smi001

Hmm... Ven.... vægten "sniger" sig altså ikke op :smi029

Når der ikke er tale om medicinbivirkninger, stofskiftesygdom og ældre kvinders hormonproblemer lige før, under og efter klimakteriet - ja, så "sniger" kiloerne sig op kun på en måde :wink: .

Nu er det ikke sådan, at jeg ynder de radmagre mennesker, der tvinger dem selv og deres børn til en livsstil baseret udenom kulhydrater og fedtstoffer.... Disse mennesker og deres børn er, i en direkte linie, mod koloenorme helbredsproblemer fra midtvejs i livet og efter.... I en eller anden undersøgelse i Storbritannien har man fundet ud af, at kun 30% af vuggestuebørn får næring og kalorier nok til at vokse og udvikle sig.... netop pga forældrenes "vægt-skræk" - så denne ende af skalaen vil jeg være den sidste, der vil slå på trommen for.

Jeg mener nu en gang at folk skal veje det de trives med, også selv om det evt. skulle være mere end "moderne". Og jeg mener helt seriøst, at dette års Miss England er et allertiders eksempel på, at måske, bare måske - vil denne idiotiske trend til at ligne omvandrende skeletter, blot fordi man er en "offentlig" person (og derfor desværre også en rollemodel for alle "fodfolk") er ved at vende, selv om det nok vil tage lang tid, før det er slået igennem....

I Frankrig arbejder deres parlament på en lov, der skal forbyde anorektisk udseende personer blive brugt i reklamer, underholdning og film. Jeg ved ikke hvordan franskmænd har tænkt sig at gennemføre sådan en lovgivning.... uden at diskriminsationsparagrafferne straks skal i brug - men dem om det. Hovedsagen er, at der sker noget, selv om for dem der allerede er smadret i forhold til deres forestilling om, hvordan et "flot" menneske skal se ud - er løbet nok kørt og for resten af potentielle vægt-freaks - kan det kun gå for langsomt med at ændre denne model hen imod, hvor man på samme tid er både sund og rask, og rund eller halvstor.... uden at resten af verden (de nypuritane, identitetsløse.... og radmagre) skal så absolut pege fingre af een og endda samtidigt stive dem selv af, i deres endeløse jagt efter den magre linie....

Jeg skrev så "sund og rask, og rund eller halvstor" og det vil jeg stå ved til min dødsdag.... Det er altså derfor at jeg nu siger til dig, det du selv godt ved (fremgår af dit brev).... Ven!? Du vejer alt for meget! :smt058

Hvis du var 2,5 mtr høj ville jeg ikke sige et pip.... men du har en almindelig højde og du er ikke sund og rask. Du har sukkersyge, denne alderdommens kommende svøbe og hvis du regner med et aktivt arbejdsliv i fremtiden - kan du enten skrotte de planer og satse på en førtidspension eller - gør du noget ved de 40 kg du skal af med. Hvis din fremtid overhovedet skal have en mening og hvis dit barn skal lære af det, poden garanteret har arvet efter dig - dine arvelige anlæg for diabetes og for vægtnormen.

Du vil sikkert ikke have, at dit barn vokser op med at bevidne, at "til syvende og sidst" er det nogenlunde i orden, at man vejer så meget for meget.... Og bevidner envidere at verden står altså fortsat efter hver gang mors kropsvægt sneget sig op på sin gamle overvægt og lidt til.... måske. Alt dette vil dit barn rent ubevidst opleve som acceptabelt den dag barnet selv, som voksen evt. står midt i samme problem....

Jeg har nævnt dit barn først, fordi dette aspekt er hurtigt klaret. Her er der intet at rafle om - sådan går det hen og bliver, hvis "noget" ikke bryder dette prægningsmønster barnet assimilerer i sig sålænge det bor hjemme.... hvis poden da vel at mærke ikke falder i den anden grøft senere i teenageårene - og udvikler en spiseforstyrrelse som følge af sin egen EVT. skræk for at gå i dine fodspor på dette ENE punkt. Man kan altså ikke se helt bort fra denne risiko. Vi ved alle, hvor sårbar man er i teenageårene og hvor svært kan det blive at gendrive de mange subjektive forestillinger de unge "producerer" om dem selv og hvor fornuften eller rationel tænkning har kun lille eller ingen indflydelse på den måde ungerne opfatter dem selv på..... Så når de en dag bliver helt voksne og enten er sygeligt radmagre eller vejer 120 kg.... kan det sørme blive så uendeligt meget mere svært at lave om på det hele....

Når jeg derimod tænker på dig.... ja, du skal vide at jeg har aldrig tænkt på det du skrev om din vægt således, at jeg havde haft en forestilling om et bestemt tal (kg) og derfor da jeg læste det du skrev - 120 kg - var jeg ved at falde af stolen.... 120 kg er o.k. at veje for en mand på 2 mtr og fuld af muskler som resultat af hårdt arbejde eller træning.... 120 kg for en rimelig u-gammel kvinde.... med sukkersyge og med behov for at have sine ressourcer anvendt til at skabe en god fremtid - det er for meget og.... for fucking FARLIGT!

Jeg sidder her og bliver fuld af skræk over det fremtidsbillede der tegner sig for mig for mit indre blik og hvor jeg "ser" dig blive mere og mere sukkersyg, med amputerede lemmer og blind som en muldvarp. For du kan altså ikke få effektivt has på din sukkersyge når du vejer 120 kg.

Hvad angår resten af dine fremtidsplaner - kunne du måske stoppe op og tænke lidt over - om der måske endnu ikke er fuld overensstemmelse mellem det du ønsker, det du har viljen til og styrken af dit selvværd (du har ALLE MULIGE OG UMULIGE GODE GRUNDE TIL, AT SELVVÆRDET BURDE ALLEREDE MASSER AF GANGE HAVE RAMT TAGET!!!), du måske tvivler inderst inde på at du ejer (er værd).

For det ville ikke være første gang og du ville heller ikke være det første menneske i verden, der "udskyder" modet/fremgangen gennem at "sørge for", at etablere en "objektiv forhindring" så man egentlig ikke kan (endnu) komme i gang med at realisere sin planer/drømme.

Jeg siger det fordi jeg VED, at af alle mennesker er du een af dem, der netop udmærket godt ved hvad der sker hvis man får dette ene flæskesvær eller et stykke kage, eller opbagt sovs.... bare lidt..... Det kræver kun en enkelt undtagelse i starten og så ruller resten af sig selv... Og jeg vil vove den påstand, at du med din viden og erfaring burde kunne være selvskrevet til at vide hvad det første mundfuld VIL bringe med sig.... netop over-vægten og med denne en forværring af sukkersygen og flere andre satelit-sygdomme til sukkersygen.

Hverken verden, dit barn, os, jeg eller alle andre der holder af dig (!!!) er tjente med at du risikerer ikke at lykkes med det du elsker at tænke på omkring din fremtid, det kæresteri du lige pt (mystisk nok :wink: ) også i realiteten "udskyder" af ovennævnte grunde.... dit barns voksne år med familie og børnebørn.... der alle - vil enten skulle undværre dig pga af en utidig bortgang, eller invaliditet, eller alvorlig mangel på kræfter og initiativ - der alle udspringer af et dårligt helbred.... Hmm... dårligt helbred parret med f.eks. blindhed... hold der helt op mand - det kan næsten være umuligt at forestille sig .... på langt sigt. Men denne "lange sigt" starter allerede i morgen, og overmorgen, og dagen efter igen.... men også i dette sekund!

Jeg vil gerne have at du vejer ikke over 80 kg, at du er en sund diabetiker, at du kan genopbygge dit liv så det omsider passer bedre med dine barndomsforestillinger.... for en ting VED jeg bare - det er aldrig nogensinde for sent!!!! Dertil hører et hjem med an anden voksen end du.... gerne et deltidsjob som flekser, gerne frihed til at gøre og leve som du vil i fred og sikret mod "systemerne" du omsider kan vise fingeren :smt097

Jeg vil også gerne have at du lever i hundrede år, at de hundrede år er år tilbragt med godt helbred, med det fulde brug af dine øjne og den fulde førlighed. Til glæde for dig selv og dine kære og dine venner - og gerne også for resten af verden.... for du er meget mere ressourcestærk end du selv ved af, og som du skal lære at vedkende dig.... hvilket du indtil videre gør en masse krumspring for ikke til fulde at erkende.

Du må ikke tage fejl.... jeg siger IKKE at alle disse gode ting alene afhænger af din vægt! Overhovedet ikke! Jeg siger bare at det er dit helbred, der afhænger af din vægt - og med helbredet kommer jo alt det andet.... det som du ikke tror om dig selv 100% endnu, men som faktisk allerede skarpt skinner igennem til os i omgivelserne og hvor vi kan se, føle og opleve - hvor i realiteten gæv, stærk og fantastisk du er.... Og lige meget hvor meget du vejer - kan du ikke lave om på det! Hverken den del af det du allerede besidder - eller den del af det VI ANDRE allerede bemærker som bare nogle af dine fine personlighedstræk og egenskaber som Menneske!!!

For min skyld må du gerne veje 200 kg. For din skyld, helbredets, dit barns og denne mands der allerede drømmer om dig, endnu længe før I kender hinanden - og for alderdommens, og for børnebørnene.... ja, du skal altså ned på 80 kg og blive dèr.

Det må gerne tage 2-3 år inkl. alle disse plateau-perioder hvor vægten ikke rykker sig, lige meget hvad man gør. Og kompliceret behøver det heller ikke at være.

I stedet for at påbyde sig selv sofistikerede "kure" kunne du blot starte med at udelukke et levnedsmiddel ad gangen - startende med f.eks. hvedestivelse.... Du kan også udskifte almindelige flade tallerkener med desserttallerkener. Og du kan stoppe helt med alle godbider, der ikke er frugt, samt lægge et loft over rugbrød = max 3 runde pr dag. Du kan gerne lægge 3-dobbelt pålæg på hvert brødstykke - bare pålægget er rimeligt "mediumfedt" - og så ellers mad ad libitum 3-4 gange om dagen. Det er ikke nogen "kur". Det er bare en afvænning, tilvænning og omlægning på en gang.... Og jeg æder gerne min gammel hat på, at allerede efter 6-9 måneder er du fuldt ud "afvænnet, tilvænnet og omlagt" :wink: - så det ikke længere kan omgøres, medmindre du tillader dig selv at falde af i svinget. Man kan altid spørge sig selv om man heller vil boller og lagkage nu, eller levende sund og rask og glad i hundrede år.

Du skal nemlig vide, at man er aldrig på den "sikre side" når man er kommet ned på den vægt man gerne vil veje. Så det gælder for disse førnævnte: afvænning, tilvænning og omlægning - at enten gør man det på livstid, eller kan man lige så godt lade stå til fra starten.... og netop det ved jeg, at du ikke vil. Ikke i dit dybeste indre.

Afslutningsvis vil jeg sige, at du ikke "skylder" mig noget, hvis du vælger anderledes end det jeg ønsker mig for dig. For som før skrevet - vil du for mig ikke være spor anderledes end du er i dag - afholdt og sat en stor pris på. Så alt hvad du EVT. gør i fremtiden - vægt eller ikke vægt - gør du bare ene og alene for din egen skyld og uden at behøve hverken undskylde, "leve op til noget" eller aflægge regnskab. Jeg siger hvad jeg føler jeg er nødt til at sige - og du vælger/fravælger præcis som du selv vil. :smi054